St�lorme (Anguis
fragilis) er nok de mest almindelige krybdyr i skoven. De er
ikke slanger, men lemmel�se �gler, og de kan tabe halen. Deraf
st�lormens artsnavn: fragilis, som betyder skr�belig.
At st�lormene ikke er slanger kan ogs� ses p�, at de kan
lukke �jnene, hvilket slanger ikke kan, og p� at de mangler slangernes store sk�l
p� bugen: bugskinnerne.
St�lorme kan
smide halen ligesom firben kan. De
strammer musklerne i halen, s� den
br�kker af. Halen bev�ger
sig voldsomt efterf�lgende, s� den
muligvis tager opm�rksomheden fra
st�lormen, som stikker af.
St�lormene er ikke altid lette
at f� �je p�, for de l�gger sig sj�ldent frem i solen.
Oftest l�gger de sig halvskjult som st�lormen her til
h�jre.
Disse dyr er meget stive og metalagtige at r�re ved, for
under hornsk�llene findes sm� benplader. Derfor er
st�lorme heller ikke n�r s� b�jelige som slanger.
St�lorme �der langsomme dyr som orme og snegle.
St�lormene her er h�jdr�gtige hunner. De er levendef�dende
og nedkommer som regel i august. Til h�jre et lille kuld nyf�dte unger.
Ikke sj�ldent finder man
st�lorme p� vejene. Da de mangler slangernes brede
bugskinner, og derfor mangler noget at st�de fra med, er
de ganske hj�lpel�se p� glat underlag. De kommer ingen
vegne, selv om de snor sig.
St�lormens underside med almindelige sk�l, ikke bugskinner som
hos slanger. St�lormen er ikke en slange.
Hos
st�lormen bider
hannen sig fast i
hunnens nakke i
forbindelse med
parringen. Det er
almindeligt blandt �gler
(st�lormen er en �gle)
og er nok en del af
parringsritualet med det
praktiske form�l at
fastholde hunnen.
