Se kilde til Grønlands politik

{{Grønlands politik}}

'''Grønlands politik''' har undergået dramatiske forandringer gennem det seneste århundrede, lige fra løsningen af konflikter på bopladserne under den danske [[kolonisering]] til det nuværede [[selvstyre]].


== Fra anarki til forstanderskaber ==

I begyndelsen af [[1800-tallet]] stod det [[grønland]]ske samfund uden lovlige ledere idet kirken alias [[Hans Egede]] havde gjort [[angakok]]ken ulovlig. Angakokken var [[inuit]]ternes [[gejstlige]], [[Wiktionary:da:verdslig|verdslige]] og [[lægelige]] ledere. <ref> [http://books.google.com/books?id=W9wFAAAAQAAJ&dq=hinrich+rink&printsec=frontcover&source=bl&ots=GK4cqdmXMB&sig=UvrE_PYP9y6YuxdW95bPy0O2ePo&hl=da&ei=fkfwSqO-GdTD-Qatu5SBCA&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=2&ved=0CAoQ6AEwAQ#v=onepage&q&f=false Rink, J. Hinrich(1866):"Forordet til "Eventyr og sagn", Louis Kleins Bogtrykkeri, Kbh]</ref> For at skabe et nyt lederskab blev det (efter flere årtier) fra danskes side foreslået at danne [[forstanderskab]]er. Forstanderskaber var lokale råd bestående af danske embedsmænd og en anset fanger fra hver boplads i distriktet. Formålet var at højne [[levestand]]arden. <ref>[http://www.frilandsmuseet.dk/skatkamre/sub02.asp?field=cardno&value=152 Nationalmuseets hjemmeside d. 28/4-10: "Forstanderskaber"]</ref>
Som forsøg fik [[Hinrich Rink]] lov til, at disse forstanderskaber i 2 år måtte, under hans ansvar, indføres ved de [[kolonier]], han fandt det passende, og efter en del famlen blev forstanderskaberne indført i [[Sydgrønland]] ved "Foreløbige Bestemmelser af 7. Maj 1862" og d. 1. maj 1863 udstedtes lignende bestemmelser for [[Nordgrønland]]. Bemærk at [[Østgrønland]] ikke indgår i disse overvejelser. <ref>{{Cite web |url=http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=66854 |title=Steenstrup, K. J. V. (1893-94) "Dr. phil. Hinrich Johannes Rink" Geografisk Tidsskrift, Bind 12 |access-date=28. april 2010 |archive-date=24. marts 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180324040911/https://tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=66854 |url-status=dead }}</ref>

Efter at [[Danmark]] havde taget de første skridt til [[demokrati]] i midten af 1800-tallet, fulgte [[Grønland]] efter. I 1862-63 var der valg til de såkaldte Forstanderskaber. De skulle fungere som repræsentative organer i de grønlandske distrikter. Inden valgene var det storfangerne, der bestemte på bopladserne, og det ændrede sig ikke stort efter valgene. Storfangerne havde sat sig på de fleste pladser i forstanderskaberne.

== Landsråd ==


I 1911, fik Grønland to [[Grønlands Landsråd|landsråd]] – et i nord og et i syd. Men rådene havde kun en minimal indflydelse. Det meste af politikken blev stadig fastlagt i [[København]]. Fra ca. 1911 blev læreruddannelsen og skolevæsenet forbedret og der blev oprettet folkevalgte kommunal- og landsråd. 

Efter at den [[2. verdenskrig]] brød ud i [[1939]] foregik det politiske styre af Grønland fra [[Godthåb]], og muligheden for en større grønlandsk indflydelse efter krigen voksede derfor frem. Grønlandske og danske politikere nedsatte i 1948 "[[Grønlandskommissionen]]", der afgav betænkning i 1950. I [[1953]] blev Grønlands kolonialstatus opgivet, og den danske [[Grundlov]] kom også til at omfatte Grønland, hvilket indebar, at grønlænderne inden for en overskuelig fremtid skulle sidestilles økonomisk og retligt m.v. med befolkningen i [[Danmark]].

== Landstinget ==

Den 1. jan. 1979 fik Grønland sit eget [[Hjemmestyre]] der efterhånden overtog ansvaret for en lang række samfundsområder. I 2009 overgik Grønland fra hjemmestyre til selvstyre efter en stor del af den grønlandske befolkning sagde ja til øget grønlandsk selvstyre i en [[folkeafstemning]] den 25. september 2008. 

{{Hovedartikel|Folkeafstemningen om grønlandsk selvstyre 2008}}

Grønlands [[parlament]] er [[Grønlands Landsting|Inatsisartut]] (Landstinget), hvor alle beslutninger der angår Grønlands indre styrelse tages. Landstinget har 31 medlemmer og mødes to til fire gange om året i [[Nuuk]]. [[Parlament]]et er valgt for en fireårig periode.

Efter hver afstemning til landstinget udpeges en forhandlingsleder (formanden for det parti der har opnået flest stemmer), der skal forsøge at danne en regerende gruppe ved navn [[Grønlands Landsstyre|Naalakkersuisut]] (Landsstyret). Hvis forhandlingslederen kan skaffe et flertal af mandater evt. i en koalition, indstiller vedkomende medlemmerne til Naalakkersuisut. Medlemmerne skal formelt godkendes af Inatsisartut (Landstinget) på et konstituerende møde. Forhandlingslederen bliver herefter officielt [[Landsstyreformand]].

Områder som Grønland og Danmark er fælles om, kan kun afgøres i samarbejde mellem Landstinget og [[Folketinget]]. Disse anliggender omfatter bl.a. udenrigs- og forsvarspolitik, politi og domstole, valuta samt hele råstofsområdet.

De offentlige udgifter i Grønland finansieres ved hjælp af [[Bloktilskud til Grønland|bloktilskuddet fra Danmark]], som i 2007 udgør 3.202,1 mio., samt skatter og afgifter. Hertil kommer indtægter fra salg af fiskerilicenser og den årlige kompensation fra EU, der udgør 280 mill. kr. pr. år. Selvstyrets årlige udgifter udgør ca. 6 mia. kr.

Siden [[1953]] har Grønland som bestemt i [[Grundloven]] valgt to medlemmer til [[Folketinget]]. De to Grønlandske folketingsmedlemmer vil sammen med to tilsvarende valgte medlemmer fra [[Færøerne]] udgøre [[Den Nordatlantiske Gruppe]] i Folketinget.

== Grønlands partier ==
* [[Siumut]] betyder "fremad". Partiet er et [[socialdemokratisk]] parti, der støtter en blandingsøkonomi. Det er det ældste parti i landet og var kraften bag Hjemmestyrets indførelse og bestemmelsen om at Grønland ikke skulle være med i EU. Siumut har ledet Grønlands regering siden indførelsen af hjemmestyret i 1979 med undtagelse af perioden 2009-2013. 
* [[Atassut]] betyder "samhørighed", er et politisk parti med en særlig grønlandsk liberalistisk grundholdning, med dybe rødder i den gamle grønlandske kultur. Partiet støtter ønsket om selvstændighed, men mener dette kan ske ved at modernisere [[rigsfællesskabet]] med Danmark og arbejder for at Grønland bliver medlem af [[EU]].<ref>[http://sermitsiaq.ag/node/194705 Atassut: Her er vores målsætninger]</ref>
* [[Inuit Ataqatigiit]] (IA) betyder "forenede inuitter". Partiet er et [[socialist]]isk parti, der arbejder for at Grønland bliver anerkendt som et selvstændigt folk og lige muligheder og vilkår for alle i det grønlandske samfund.
* [[Demokraterne (grønlandsk parti)|Demokraterne]] ([[Grønlandsk (sprog)|grønlandsk]]: ''Demokraatit'') er er et socialliberalt parti, der arbejder for at skabe ligeværdige muligheder og vilkår for borgerne i Grønland. Demokraterne arbejder for selvstændighed, men først når Grønland er i stand til at klare sig ved hjælp af landets naturlige ressourcer og dermed uden bloktilskud fra Danmark.
*Partii Naleraq (Naleraq) er er et socialliberalt parti, der tager udgangspunkt i borgernes vilkår i Grønland. Naleraq arbejder for selvstændighed ved at fremme troen på landets befolkning, og udvikling af denne ved at tage ansvar i stedet for at forlade sig på importeret arbejdskraft til alle højere stillinger. Partiet har stemt imod at lade Danmark finansiere landets nyeste prestigeprojekt (lufthavnsprojektet), da dette medfører en centralisering og afgiver kontrol og ansvar til Danmark. 
* [[Samarbejdspartiet]] ([[Grønlandsk (sprog)|grønlandsk]]: ''Suleqatigiissitsisut'') er et [[Grønland|grønlandsk]] [[Socialliberalisme|socialliberalt]] parti stiftet i 2018 af udbrydere fra Demokraterne. Partiet går ind for øget samarbejde i [[rigsfællesskabet]], sproglig ligestilling mellem grønlandsk og dansk, øget tilflytning til Grønland og bedre integration af tilflyttere; samt mere støtte til socialt udsatte, herunder særlig seksuelt krænkede børn og unge.

== Referencer ==
 {{Reflist}}

{{Navboks Politik i Grønland}}
{{Grønland}}

[[Kategori:Grønlands politik| ]]