Se kilde til Margrethe 2.

{{semibeskyttet}}
{{Redirflertydig3|Dronning Margrethe|andre dronninger med samme navn|Dronning Margrethe (flertydig)}}
{{wrapper}}
|
{{Infoboks monark
|valgsprog        = Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke
|billede          = Drottning_Margrethe_av_Danmark_crop.jpg
|billedtekst      = Dronning Margrethe, 2012
|titel            = [[Danmarks dronninger#Regerende dronninger|Dronning]]
|land             = [[Danmark]] {{small|([[#Titler, prædikater, æresbevisninger og æresudnævnelser|mere..]])}}
|regeret          = Fra [[14. januar]] [[1972]] til [[14. januar]] [[2024]]<br/>(52 år)
|regeret-type     = Regerede
|forgænger        = [[Frederik 9.]]
|tronfølger       = [[Frederik 10.]]
|tronfølger-type  = Efterfølger
|regent-e         = {{collapsible list|title=''Se liste''|1=[[Jens Otto Krag]]<br />[[K.B. Andersen]] <small>(konstitueret)</small><br />[[Anker Jørgensen]]<br />[[Poul Hartling]]<br />[[Poul Schlüter]]<br />[[Poul Nyrup Rasmussen]]<br />[[Anders Fogh Rasmussen]]<br />[[Lars Løkke Rasmussen]]<br />[[Helle Thorning-Schmidt]]<br />[[Mette Frederiksen]]}}
|reg-type-e       = [[Danmarks statsministre|Statsministre]]
|ægtefælle        = {{ægteskab |[[Prins Henrik (1934-2018)|Prins Henrik]]|1967-6-10|2018-2-13|end=d.}}
|børn             = {{bulleted list|[[Frederik 10.]]|[[Prins Joachim]]}}
|fulde navn       = Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid
|hus              = [[Huset Glücksborg]]
|far              = [[Frederik 9. af Danmark]]
|mor              = [[Dronning Ingrid]]
|født             = {{dato og alder|1940|04|16}}
|fødested         = [[Amalienborg]], [[København]]
|død              = 
|dødested         = 
|begravet         = 
|gravsted         = 
|beskæftigelse    = 
|signatur         = Margrethe II - signature.svg
|religion         = [[Folkekirken]]
}}
{{Danmarks politik}}
|}
{{elefantridder|År=1947}}
[[Prædikat (tiltale)|Hendes Majestæt]] '''Dronning Margrethe II''' (''Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, [[Kongerækken|Danmarks dronning]]''; født den [[16. april]] [[1940]] på [[Amalienborg|Amalienborg Slot]]) var [[Danmarks regenter|Danmarks regent]] fra 14. januar 1972 til den 14. januar 2024. Hun er datter af [[Frederik 9.|kong Frederik 9.]]<!-- Bemærk stavning af kongelige på https://sproget.dk/raad-og-regler/ordlister/andre-ordlister/titler-pa-danske-kongelige, herunder lille "kong" og "dronning". --> og [[dronning Ingrid]]. Margrethe II var gift med [[Prins Henrik (1934-2018)|prins Henrik]] (prinsgemalen), med hvem hun har sønnerne [[Frederik 10.|Kong Frederik 10.]] og [[Prins Joachim]].

Margrethe efterfulgte sin far ved dennes død den [[14. januar]] [[1972]]. Ved hendes tiltrædelse blev hun den første kvindelige monark i Danmark siden [[Margrete 1.]] Som regerende [[monark]] har hun den længste [[Kongerækken#Efter regeringstid|regeringstid]] af alle danske monarker, efterfulgt af [[Christian 4.]]{{efn|Christian IV har været konge (monark) længere end Margrethe II, men eftersom han blev betragtet som mindreårig de første ca. 8 år af sin tid som konge, har Margrethe II altså de facto regeret i eget navn længere end Christian IV. Dronning Margrethe har dog endnu til gode at være den længst fungerende regent i danmarkshistorien. Denne titel tilfalder [[Frederik 6.|Frederik VI]], der var rigets regent som kronprinsregent i ca. 24 år for sin far Christian VII samt derefter rigets regerende monark i yderligere lidt mere end 31½ år, hvilket betyder, at han [[Kongerækken#Efter regeringstid|sammenlagt regerede]] Danmark i 55 år og 233 dage.}} Ved nytårstalen den 31. december 2023 meddelte Dronning Margrethe II, at hun ville [[Margrethe 2.s abdikation|abdicere]] den 14. januar 2024 og på det tidspunkt lade sin søn kronprins Frederik overtage som regent.<ref name=":0">{{Kilde nyheder
 | author = Thomas Prakash
 | title = Dronning Margrethe abdicerer: Træder tilbage 14. januar
 | publisher = [[DR]]
 | date = 31. december 2023
| accessdate = 31. december 2023
 | url =  https://www.dr.dk/nyheder/indland/dronning-margrethe-abdicerer-traeder-tilbage-14-januar
}}</ref>

== Formalia ==
[[Fil:Cannon Fire.jpg|thumb|left|[[Kanonsalut]] fra ''Flagbastionen'' på [[Kronborg Slot]] i anledning af Dronningens 69 års fødselsdag.]]Margrethe II er Danmarks dronning i medfør af [[Tronfølgeloven af 1953]], og tilhører den [[glücksburgske slægt]]. Dronningen tituleres ''Hendes Majestæt Dronning Margrethe II'', i tiltale Deres Majestæt.

Idet Margrethe II er barnebarn af [[Margareta af Connaught]] er hun nr. 220 i den britiske tronfølge.<ref>[http://iwi.wikifoundry.com/page/2nd+Longest+Article%3A+Succession+to+the+British+throne-LIST+OF+500+ARTICLES Succession to the British throne-LIST OF 500 ARTICLES] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210220065710/http://iwi.wikifoundry.com/page/2nd+Longest+Article%3A+Succession+to+the+British+throne-LIST+OF+500+ARTICLES |date=20. februar 2021 }}, Hentet d. 4/9 2019</ref>

== Liv ==
=== Fødsel og opvækst ===
[[Fil:Amalienborg cph.jpg|thumb|left|Prinsesse Margrethes fødested: [[Frederik VIII's Palæ]] på [[Amalienborg]], fotograferet i 2006.]]
Prinsesse Margrethe blev født den [[16. april]] [[1940]] i [[Frederik VIII's Palæ]] på [[Amalienborg Slot]] i [[København]] i sin [[farfar]] [[kong Christian 10.]]'s regeringstid. Hun var datter af [[Frederik 9.|kronprins Frederik]] og [[Dronning Ingrid|kronprinsesse Ingrid]] af Danmark. Hun er opkaldt efter sin mormor [[Margareta af Connaught|Margareta]] og har også arvet Margaretas kælenavn ''Daisy''.<ref>{{Cite web | url=https://www.alt.dk/emner/dronning-margrethe | title=Dronning Margrethe - alt om Danmarks dronning | access-date=21. maj 2019 | work=alt.dk | publisher=[[Egmont Publishing]]}}</ref><ref>{{Cite news | url=https://www.bt.dk/royale/ny-bog-om-margrethe-med-udslaaet-haar-saadan-er-daisy | title=Ny bog om Margrethe med udslået hår: Sådan er Daisy | date=9. maj 2013 | access-date=21. maj 2019 | work=[[B.T.]]}}</ref> Hendes far var ældste søn af [[Christian 10.|kong Christian 10.]] og [[Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin|dronning Alexandrine]] af Danmark. Hendes mor var eneste datter af kronprins Gustav Adolf (senere [[Gustav 6. Adolf|kong Gustaf 6. Adolf]]) og [[Kronprinsesse Margareta af Sverige|kronprinsesse Margareta]] af [[Sverige]]. Hendes fødsel fandt sted en uge efter [[Nazi-Tyskland]]s [[Invasionen af Danmark i 1940|invasion af Danmark i 1940]].

Prinsesse Margrethe blev [[dåb|døbt]] i [[Holmens Kirke]] i København den [[14. maj]] 1940.<ref name="kongeligedaab">{{cite book|first1=Lone|last1=Hindø|author-link1=Lone Hindø|first2=Else|last2=Boelskifte|title=Kongelig Dåb. Fjorten generationer ved Rosenborg-døbefonten|publisher=[[Forlaget Hovedland]]|year=2007|isbn=978-87-7070-014-6|page=113-116}}</ref> Hun fik navnene Margrethe efter sin mormor, [[kronprinsesse Margareta af Sverige]], Alexandrine efter sin farmor, [[Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin|dronning Alexandrine]] og Ingrid efter sin mor. Eftersom hendes farfar [[Christian 10.|kong Christian 10]] også var [[konge]] af [[Island]], da hun blev født, modtog hun også det islandske navn, ''Þórhildur'', der indeholder det islandske bogstav [[Þ]].<ref>[http://select.nytimes.com/gst/abstract.html?res=F10C14F83D591A7493C6A8178AD95F458785F9&scp=1&sq=akihito%20%20and%20Windsor&st=cse "Those Apprentice Kings and Queens Who May -- One Day -- Ascend a Throne,"] ''New York Times.'' 14 November 1971.</ref> Hendes [[fadder]]e var [[Christian 10.|kong Christian 10.]], [[Arveprins Knud|prins Knud af Danmark]], [[Prins Axel|prins Axel af Danmark]], [[Gustaf 5. af Sverige|kong Gustav 5. af Sverige]], [[Gustaf 6. Adolf af Sverige|kronprins Gustaf Adolf af Sverige]], [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige|prins Gustaf Adolf af Sverige]] og [[prins Arthur af Storbritannien]].

I 1944, da Margrethe var fire år gammel, blev hendes første søster [[prinsesse Benedikte]] født, som senere giftede sig med [[Prins Richard|prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg]]. To år senere, i 1946, blev hendes næste søster [[Dronning Anne-Marie|prinsesse Anne-Marie]] født, der senere blev gift med [[Kong Konstantin|kong Konstantin 2. af Grækenland]].

Den 20. april 1947 døde kong Christian 10., og hendes far besteg tronen som kong Frederik 9.

=== Tronfølger ===
{{stack|{{Wikisource|Tronfølgeloven af 27. marts 1953}}}}
[[Fil:November 17 1962.jpg|thumb|upright|left|Prinsesse Margrethe som tronfølger i 1962 med den [[Egypten|egyptiske]] præsident [[Gamal Abdel Nasser]] i [[Cairo]].]]
Ved kong Frederik 9.'s tronbestigelse var [[Tronfølgeloven af 1853]] gældende og fastlagde, at der kun var [[agnatisk tronfølge|mandlig tronfølge]] i Danmark. Da kongeparret kun havde døtre, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kong Frederiks yngre broder [[arveprins Knud]] og siden til dennes ældste søn, [[Ingolf af Rosenborg|prins Ingolf]]. Med Grundloven af [[5. juni]] [[1953]] blev [[Landstinget]] nedlagt og den [[parlamentarisme|parlamentaristiske sædvane]] indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes [[Tronfølgeloven]], så der indførtes delvist [[Agnatisk-kognatisk primogenitur|kvindelig arvefølge]] til tronen, dog således at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre. Da Frederik 9. kun havde døtre, blev prinsesse Margrethe dermed [[tronfølger]].

Prinsesse Margrethe blev [[konfirmeret]] på [[Fredensborg Slot]] den [[1. april]] [[1955]].

På sin 18-års fødselsdag i [[1958]] blev hun optaget i [[statsrådet]], hvor hun ledede møderne under sin fars fravær.

=== Uddannelse ===
Hun gik i [[folkeskole]] på [[N. Zahles Skole]] i København, men tog i [[1959]] [[studentereksamen]] som privatist ved et [[studenterkursus]], der var oprettet på [[Amalienborg]] til hende og hendes veninde, Birgitta [[Juel]] til [[Juelsberg]].<ref>{{Cite web |url=http://kongehuset.dk/publish.php?dogtag=k_dk_familien_dronningen |title=Kongehuset dk |access-date= 7. maj 2008 |archive-date=19. oktober 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121019125348/http://kongehuset.dk/publish.php?dogtag=k_dk_familien_dronningen |url-status=dead }}</ref> Margrethe har deltaget i forskellige studier i Danmark, Frankrig og [[England]]: Hun har taget [[filosofikum]] ved [[Københavns Universitet]] i [[1960]], fulgte [[arkæologi]] ved [[Girton College, Cambridge Universitet|Girton College]] på [[Cambridge University]] fra 1960-[[1961]], [[statskundskab]] ved [[Aarhus Universitet]] fra 1961-[[1963]] samt forskellige studier ved [[Sorbonne]] i 1963 og ved [[London School of Economics]] i [[1965]]. Under sit ophold i London traf hun den franske grev [[Henri-Marie-Jean André de Laborde de Monpezat|Henri-Marie-Jean-André de Laborde de Monpezat]], der var [[Ambassadesekretær|legationssekretær]] ved den franske ambassade i London.

=== Ægteskab ===
{{uddybende|Brylluppet mellem prinsesse Margrethe til Danmark, Tronfølgeren og Henri de Laborde de Monpezat}}
[[Fil:Koninklijke verloving in Kopenhagen.jpg|thumb|Prins Henrik og den daværende tronfølger prinsesse Margrethe ved forlovelsen i 1966. Billedet er fra ydre slotsgård på Frederiksborg Slot i Hillerød.]]
Den [[10. juni]] [[1967]] blev hun i [[Holmens Kirke]] gift med den franske diplomat Henri-Marie-Jean André, greve de Laborde de Monpezat, der herefter fik titlen [[Prins Henrik (1934-2018)|prins Henrik]] og blev tituleret ''Hans Kongelige Højhed Prins Henrik''

Margrethe fødte den [[26. maj]] [[1968]] tronarvingen Frederik André Henrik Christian ([[Frederik 10.]]). Den [[7. juni]] [[1969]] fulgte parrets anden søn Joachim Holger Waldemar Christian ([[prins Joachim]]).

=== Dronning ===
Ved sin fars død den [[14. januar]] [[1972]] besteg hun tronen som Margrethe 2. af Danmark. Hun blev udråbt som dronning fra [[Christiansborg Slot]]s [[balkon]] af [[statsminister]] [[Jens Otto Krag]] den [[15. januar]] 1972. Dronningen valgte som valgsprog: ''Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke''.

Dronning Margrethe er i virkeligheden kun den første [[Danmarks dronninger|dronning ''af Danmark'']] med dette navn. [[Margrete 1.]], der regerede Danmark fra 1376 til 1412, havde aldrig titel af dronning af Danmark, men derimod valgt til "fuldmægtig frue og husbond" og omtalte sig selv som "Margrete af Guds nåde, [[Valdemar Atterdag|Valdemar]] Danekonges datter". Hun var først formynder for sin søn Oluf, og ved hans død i [[1387]] valgte [[Rigsråd]]et Margrete til regent med titel af "formynder af hele Danmarks rige". Hun var dog frem til 1380 også formelt dronning af Norge, qua hustru til [[Håkon 6. af Norge|Håkon 6.]]

Margrethe 2. er dermed den første regerende dronning af Danmark. Muligheden for kvindelig arvefølge blev først indført med [[kongeloven]] af 1665, derefter afskaffet i 1853, for igen at blive indført med [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovsændringen]] af [[1953]].

Margrethe 2.s tronbestigelse fandt sted på et tidspunkt, hvor det såkaldte 68'oprør havde skabt en demokratisk luftning, der ikke harmonerede særligt godt med eksistensen af et arveligt kongedømme. For første gang siden 1920 dukkede [[republik]]anske tanker op, og en gallupundersøgelse konstaterede, at 50 procent af befolkningen var mod monarkiet og 50 procent for. Men det republikanske røre var en overfladeboble i en situation, hvor befolkningen nok så meget gik op i debatten om, hvorvidt Danmark skulle tilslutte sig [[Det Europæiske Fællesskab|EF]], og i 1973 indtraf [[Oliekrise#Oliekrisen 1973|oliekrisen]], der satte de politiske økonomiske spørgsmål i forgrunden.{{sfn|Scocozza|1997|p=205}}

Dronning Margrethe blev farmor første gang den [[28. august]] [[1999]], da prins Joachim og hans daværende hustru [[Alexandra af Frederiksborg|prinsesse Alexandra]] (nu Alexandra, grevinde af Frederiksborg) fødte [[prins Nikolai]]. Siden fulgte yderligere syv børnebørn, hvoraf tronarvingen [[prins Christian|Christian Valdemar Henri John]], søn af kronprins Frederik og [[kronprinsesse Mary]], fødtes den [[15. oktober]] [[2005]].

=== Enke ===
Dronningen blev enke, da hendes mand prins Henrik døde kl. 23.18, d. 13 februar 2018.<ref name="død">{{Kilde nyheder |title=Hans kongelige højhed Prins Henrik er afgået ved døden |first=  |last=  |url=http://kongehuset.dk/nyheder/hans-kongelige-hoejhed-prins-henrik-afgaaet-ved-doeden|newspaper=kongehuset.dk |date=14. februar 2018 |access-date=14. februar 2018}}</ref> Han blev bisat fra [[Christiansborg Slotskirke]] tirsdag den 20. februar 2018.

=== 50-års jubilæum ===
{{Hovedartikel|Margrethe II's 50-års jubilæum}}
Dronningens 50-års jubilæum, som monark for Danmark, blev markeret den 14. januar 2022 med fejringer senere på året.

=== Abdikation ===
{{main|Margrethe 2.s abdikation}}
Dronning Margrethe gik af som Danmarks regent [[14. januar]] [[2024]], præcis 52 år efter sin indsættelse efter sin far kong [[Frederik 9.]]'s død.<ref name=":0" /> Ønsket om at abdicere meddelte hun i sin sidste nytårstale 31. december 2023.<ref name=":0" />

Hun blev efterfulgt af sin ældste søn, Frederik, som kong [[Frederik X]].<ref>{{Cite web |url=https://www.nrk.no/norge/dronning-margrethe-av-danmark-gar-av-1.16697543 |title=Dronning Margrethe av Danmark går av |first=Silja Björklund |last=Einarsdóttir |date=31. december 2023 |website=NRK |access-date=31. december 2023 |archive-date=31. december 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20231231174727/https://www.nrk.no/norge/dronning-margrethe-av-danmark-gar-av-1.16697543 |url-status=live }}</ref><ref>{{Cite web |date=31. december 2023 |title=Missede du det store øjeblik? Se hele dronning Margrethes tale her |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/missede-du-det-store-oejeblik-se-hele-dronning-margrethes-tale-her |access-date=31. december 2023 |website=DR |language=da-DK |archive-date=1. januar 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240101235323/https://www.dr.dk/nyheder/seneste/missede-du-det-store-oejeblik-se-hele-dronning-margrethes-tale-her |url-status=live }}</ref>

[[Fil:Dronning Magrehe og Prince Henrik.jpg|thumb|Dronning Margrethe og [[Prins Henrik (1934-2018)|Prins Henrik]] på besøg i [[Vágur]] på [[Færøerne]], 2005]]

== Residenser ==
[[Fil:Amalienborg from top of church cropped.jpg|thumb|[[Amalienborg]]]]
[[Fil:Schloss Fredensborg.jpg|thumb|[[Fredensborg Slot]]]]
Den danske stat stiller en række slotte til rådighed for Dronningen som bolig og til repræsentative formål som ramme om hendes virksomhed som statsoverhoved. Derudover ejer regentparret enkelte slotte og ejendomme privat.<ref>{{cite web| url=https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45896| title=Lov om Dronning Margrethe den Andens civilliste| publisher=Retsinformation.dk| access-date=2013-02-08}}</ref>

De fire palæer på [[Amalienborg Slot]] i [[København]] er kongefamiliens hovedresidens. Dronningen har selv residensbolig i ''Christian IX's Palæ'' og anvender desuden ''Christian VII's Palæ'' som gæstebolig og til repræsentative formål.

Desuden står dele af [[Christiansborg Slot]] i København til rådighed for dronningen og anvendes til officielle formål som [[audiens]]er, [[statsrådet|statsråd]], [[galla]]middage og [[nytår]]skur.

[[Fredensborg Slot]] benyttes som bolig i forårs- og efterårsperioden, mens [[Marselisborg Slot]] i [[Århus]] (regentens private ejendom) og [[Graasten Slot]] i [[Sønderjylland]] benyttes en del af sommeren.

Derudover ejede regentparret vinslottet [[Château de Cayx]]{{efn|Den tidligere stavemåde for slottet var Château de Caïx, men nu benyttes stavemåden Château de Cayx.<ref>{{cite web|url=http://kongehuset.dk/publish.php?dogtag=k_dk_slotte_caix|title=kongehusets hjemmeside|archive-url=https://web.archive.org/web/20071015213410/http://kongehuset.dk/publish.php?dogtag=k_dk_slotte_caix |archive-date=15. oktober 2007}}</ref>}} i [[Frankrig]], hvor de indtil prinsens død hvert år holdt sommerferie under private former.

== Interesser ==
=== Arkæologi ===
Dronningen er kendt for sin store arkæologiske interesse og har deltaget i flere udgravninger, bl.a. i [[Etrurien]]. Fra barnsben har Dronningen interesseret sig meget for historie, og i særdeleshed [[forhistorien]]s mennesker vakte stor nysgerrighed hos den unge Prinsesse Margrethe. Barnepigen [[Agnete Ohrt]] læste ofte højt af [[Danmarks historie|Danmarkshistorien]], og som barn elskede prinsesse Margrethe at høre om både [[stenalder]], [[bronzealder]] og [[jernalder]]. Hun har siden udtalt, at det er især var tanken om at forhistoriens genstande stadig kan findes i landskabet, der tiltalte hende.<ref name=":1">[[Thomas Larsen|Larsen, Thomas]] (2016). ''De dybeste rødder - Dronningen fortæller om Danmark og danskerne'' [[København]]: [[Gyldendal]].</ref>

I [[1949]] var prinsesse Margrethe på lejrtur med sin skoleklasse i Trend. Her viste den lokale [[Amatørarkæologi|amatørarkæolog]] og skolelærer Sigvardsen fra [[Strandby Skole]] pigerne rundt. De besøgte både verdenskendte lokaliteter som [[Ertebøllekultur|køkkenmøddingen ved Ertebølle]] og [[Borremosefæstningen|jernalderfæstningen i Borremosen]], og fik også lov til at nærstudere lærer Sigvardsens omfattende samling af [[pilespids]]er og [[flintøkse]]r. Tæt på kongefamiliens [[Trend jagthytte|jagthytte i Trend]] besøgte de også [[Gravhøj|bronzealderhøjen]] [[Trend Storhøj]].<ref name=":1" />

Interessen for arkæologi delte Dronningen med sin afdøde svenske morfar [[Gustav 6. Adolf|Gustaf 6. Adolf af Sverige]]. Kongen pustede til hendes voksende interesse, og sammen med morfaren drog prinsesse Margrethe på [[udgravning]] i [[San Giovenale]], der ligger nordvest for [[Rom]] i sidste halvdel af 1950erne. I 1956 deltog hun i sin første, danske udgravning i [[Salpetermosen]] uden for Hillerød. Dronningens hofdame Wava Armfelt deltog på flere af udgravningerne.<ref name=":1" />

Fra hun var ganske ung, deltog prinsesse Margrethe i udgravninger af en række af de mest berømte, danske forhistoriske lokaliteter. I 1952 fulgte prinsesse Margrethe med [[Dronning Alexandrine]] på besøg i udgravningen ved [[Illerup Ådal]] ved [[Skanderborg]]. I 1954 deltog både prinsesse Margrethe, [[Dronning Ingrid]], [[Prinsesse Benedikte]] og [[Prinsesse Anne-Marie]] i udgravningen af det store [[våbenofferfund]].<ref name=":2">[[Jesper Laursen|Laursen, Jesper]] & Jørgensen, Lars (2010). ''Dronning Margrethe og Arkæologien''. [[Moesgaard Museum]] & [[Nationalmuseet]]: [[Gads Forlag]]. {{ISBN|978-87-87334-86-0}}</ref> I [[1956]] og [[1957]] inviterede professor [[Ole Klindt-Jensen]] fra [[Aarhus Universitet]] prinsesse Margrethe med på udgravning af [[Slusegårdbådene|Slusegård]] på [[Bornholm]].<ref name=":1" />

Fra 1959-1960 fulgte prinsesse Margrethe [[C.J. Becker|professor C.J. Beckers]] arkæologiske forelæsninger på [[Københavns Universitet]]. Fra 1960-1961 læste hun arkæologi på [[Cambridge Universitet]]. Blandt hendes medstuderende var både Wava Armfelt og den senere professor i arkæologi, [[Colin Renfrew]]. Fra 1961-1962 studerede Prinsesse Margrethe på [[Aarhus Universitet]], og i den periode fulgte hun også forelæsninger om arkæologi ved professor Ole Klindt-Jensen.<ref name=":2" />

Dronningen har en dyb interesse for dansk arkæologi, og beskrives af mange som en vigtig ambassadør for faget. Dronningens viden om arkæologien, de [[Forhistorisk arkæologi|forhistoriske perioder]] og genstandene er stor. Gennem sin lange regeringstid har hun besøgt utallige udgravninger, museer og udstillinger og set de ypperligste fund.<ref name=":1" />

Dronningen har blandt andet besøgt [[Slotseng]] i [[Sønderjylland]], hvor arkæologen [[Jørgen Holm]] og [[Museum Sønderjylland]] har udgravet det ældste fund af mennesker i Danmark. I et [[dødishul]] er der fundet 14.100 år gamle spor efter [[Hamburgkultur]]ens rensdyrjægere, der efterlod sig rensdyrskeletter, bearbejdede stykker af knogle og tak og flintredskaber.<ref name=":2" />

Dronningen har sammen med [[Prins Henrik (1934-2018)|prins Henrik]] besøgt [[Rispebjerg]] på Bornholm, hvor arkæologerne [[Finn Ole Nielsen]] & [[Michael S. Thorsen]] fra [[Bornholms Museum]] har udgravet spor efter en solkult fra Bornholms [[bondestenalder]] med cirkelformede kultanlæg bygget op med træpæle samt en lerskive med indridsede solsymboler og flere solsten, der er små cirkelformede skifersten med indridsninger. På Bornholm har dronningen ligeledes besøgt [[helleristning]]sfelterne på [[Stakkebakken]] og [[Madsebakke]]. Dronningen har også besøgt udgravningerne ved [[Sorte Muld]] og studeret [[Guldgubberne fra Sorte Muld|guldgubber fra Sorte Muld]], som arkæologen [[Margrethe Watt]] har arbejdet med.<ref name=":2" />

Dronningen har desuden besøgt udgravningerne ved [[Nydam Mose]], og udgravningerne i [[Jelling]] af flere omgange. Senest i forbindelse med [[Jellingprojektet]], der ledes af arkæolog og seniorforsker [[Anne Pedersen]] fra [[Nationalmuseet]] i samarbejde med arkæologer fra [[Moesgaard Museum]] og arkæolog og museumsinspektør [[Charlotta Lindblom]] fra [[VejleMuseerne|Vejlemuseerne]].<ref name=":2" />

I løbet af sin ungdom og regeringstid har dronningen besøgt et utal af udgravninger, fået fremvist unikke fund som [[Vindelev-skatten|Vindelevskatten]], og lyttet til forelæsninger om den nyeste forskning. Dansk arkæologi har et særligt bånd til dronningen, og der er udgivet en stribe arkæologiske festskrifter til dronningen.<ref>Hvass, Steen et al. (2000). ''Vor skjulte kulturarv: Arkæologien under overfladen: til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 16. april 2000.'' [[København]]; [[Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab]] & [[Aarhus]]: [[Jysk Arkæologisk Selskab]]. {{ISBN|8789384717}}</ref><ref name=":2" /><ref>[[Michael Andersen (arkæolog)|Andersen, Michael]] et al. (2010). ''Danefæ : Skatte fra den danske muld : Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.'' [[København]]: [[Nationalmuseet]] & [[Gyldendal]]. {{ISBN|9788702101232}}</ref><ref>[[Poul Kjærum|Kjærum, Poul]] & [[Rikke Agnete Olsen|Olsen, Rikke Agnete]] (red.) (1990). Oldtidens Ansigt : til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 16. April 1990. [[København]]: [[Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab]] & [[Aarhus]]: [[Jysk Arkæologisk Selskab]]. {{ISBN|8774682741}}</ref>

Dronningen har desuden stiftet [[Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond]], der arbejder for at fremme dansk arkæologisk forskning og formidling. Denne fond støtter årligt arkæologisk forskning, udgivelser og udgravninger.<ref>[https://www.kongehuset.dk/om-kongehuset/fonde-og-legater/dronning-margrethe-ii-s-arkaeologiske-fond/ Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond]. Hentet 07-01-2024</ref>

=== Kunst ===
Dronningen har også mangeartede kunstneriske interesser og evner. Hun har f.eks. i [[1970]] tegnet Danmarks [[julemærke (frimærke)|julemærke]] og Grønlands julemærke fra [[1983]].<ref>{{cite news |url=https://books.google.dk/books?id=zp82DwAAQBAJ&pg=PT39&lpg=PT39&dq=Gr%C3%B8nlands+julem%C3%A6rke+fra+1983&source=bl&ots=s9OpH-rZmI&sig=ACfU3U3-CiXbKdW80Xu0iBLxtTSb8T_njw&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwiG-YPazrfkAhUp_CoKHTgDBPE4ChDoATAEegQICRAB#v=onepage&q=Gr%C3%B8nlands%20julem%C3%A6rke%20fra%201983&f=false |title=Margrethe 2. Danmarks dronning |work=books.google.dk |date=2019 |access-date=2019-09-04 }}</ref> I [[1977]] illustrerede hun den danske bibliofiludgave af [[J.R.R. Tolkien]]s ''[[Ringenes Herre]]''. Det skete under pseudonymet Ingahild Grathmer.<ref>{{cite news |url=https://www.bt.dk/royale/dronning-margrethes-malerier-solgt-til-langt-over-vurderingspris |title=Dronning Margrethes malerier solgt til langt over vurderingspris |work=bt.dk |date=3. februar 2021 |access-date=2021-02-03 }}</ref> Siden illustrerede hun ''Historierne om [[Regnar Lodbrog]]'' [[1979]] og ''[[Bjarkemål]]'' [[1982]] samt [[Poul Ørum]]s ''Komedie i Florens'' [[1990]]. I [[2000]] illustrerede hun Henrik, prinsgemalens [[Cantabile (digtsamling)|digtsamling ''Cantabile'']].

I [[1987]] designede dronning Margrethe kostumer til tv-teatrets ''[[Hyrdinden og skorstensfejeren]]''.<ref name=arkiv/> Hun modtog [[Modersmål-Prisen]] i [[1989]] og lavede i [[1991]] [[scenograf]]i og kostumer til [[ballet]]ten ''[[Et Folkesagn]]'' på [[Det Kongelige Teater]]. I 1999-2000 lavede hun [[découpage]]r til tv-filmen ''[[Snedronningen (film fra 2000)|Snedronningen]]'' om [[H.C. Andersen]]s [[Snedronningen (eventyr)|eventyr af samme navn]]. Hun skrev desuden manuskript og lagde stemme til fortælleren. I hun med til at skrive manuskriptet og lave scenografien til filmen ''[[De Vilde Svaner (film fra 2009)|De Vilde Svaner]]'' fra 2009 efter H.C. Andersens [[Eventyr af H.C. Andersen|eventyr af samme navn]]. Dronningen har også designet og broderet [[messehagel|messehagler]] til [[Fredensborg Slotskirke]], [[Kronborg Slotskirke]], [[Ammassalik Kommune|Ammassalik]]/[[Tasiilaq]] Kirke, [[Haderslev Domkirke]] og [[Århus Domkirke]] samt lavet bispekåber til [[Helsingør Stift]], [[Viborg Stift]], Haderslev Domkirke og Århus Domkirke.

Senest har hendes malerier opnået betragtelige priser på både nationale og internationale kunstauktioner. Hendes kunst betegnes som [[Naturalisme (billedkunst)|naturalistisk]] med en stor del approberet [[Realisme (kunst)|realisme]] – evnen til at omsætte konkrete synsindtryk og billeder til flerdimensionelle indtryk på et lærred.<ref name=arkiv/> Bl.a. [[Michael Ancher]] og [[L.A. Ring]] brugte samme metode.

Dronningens interesse for kunst er stor, og hun har har haft adskillige udstillinger på danske og udenlandske museer. Eksperter er ikke enige om kunstens kvalitet. Fx lød der protester, da en leder af [[Statens Museum for Kunst]] købte og udstillede to malerier af dronningen.<ref name=arkiv>{{cite news |url=https://arkiv.dk/vis/4776351 |title=Dronning Margrethe II |work=arkiv.dk |date=2019 |access-date=2019-09-04 }}</ref>

== Interview med Politiken om klimaforandringer ==
I et interview fra ''[[Politiken]]'', der blev bragt den 11. april 2020, skabte dronningen debat eftersom hun ikke entydigt anerkender, at [[klimaforandring]]erne er menneskeskabte.<ref name="Ringberg">''[https://www.dr.dk/nyheder/indland/ringberg-om-dronningens-klima-udtalelser-hun-er-uroerlig-naesten-uanset-hvad-hun Ringberg om dronningens klima-udtalelser]'', DR, hentet d. / 2020</ref> Dronningen udtalte, at hun ikke var sikker på, at [[klimaforandring]]erne og den [[Global opvarmning|globale opvarmning]] var "direkte" menneskeskabte:<ref name="pol2020">[https://politiken.dk/kultur/art7714274/Stort-interview-med-dronningen-%C2%BBJeg-f%C3%B8ler-mig-ikke-som-var-dette-et-sidste-afsnit-af-livet%C2%AB Stort interview med dronningen: »Jeg føler mig ikke, som var dette et sidste afsnit af livet«]. ''[[Politiken]]''. Hentet 15/4-2020</ref>

{{citat|''Jamen, at mennesker spiller en rolle i klimaforandringer, det er der nok ingen tvivl om. Men om de er skabte – direkte – det er jeg ikke ganske overbevist om. Altså, jeg mener, at der er forandringer i klimaet, og det kan da være, at menneskelig aktivitet har spillet en rolle''|Dronning Margrethe 2.<ref name="pol2020"/>}}

Dronningen giver aldrig udtryk for partipolitiske interesserer,<ref name="Ringberg" /> men bevæger sig dog ind på et utrolig omdiskuteret politisk emne.

Udtalelsen affødte kritik fra flere klimaeksperter og forskere, samt debat i medierne og på [[Christiansborg]], om hvad hendes apolitiskhed tillod hende at udtale sig om i offentligheden. [[Sikandar Siddique]] en [[løsgænger]] i Folketinget (tidligere repræsenterende partiet [[Alternativet]]) skrev bl.a. at [[Det danske kongehus|Kongehuset]] omgående burde trække interviewet tilbage.<ref name="Ringberg" /> Flere klimaforskere udtalte i den forbindelse at der ikke er nogen tvivl om, at klimaforandringerne er menneskeskabt, men støttede samtidig andre af hendes holdninger (se kapitel nedenfor).<ref name="Sommerand">[https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-om-dronningens-klima-udtalelser-det-kunne-hun-godt-have-ladet-vaere-med-sige Ekspert om dronningens klima-udtalelser: 'Det kunne hun godt have ladet være med at sige']. [[DR]]. Hentet 15/4-2020</ref>

=== "Ikke panikke" ===
I interviewet med Politiken siger dronning Margrethe også, at man skal undgå at gå i panik over klimaets nuværende situation:
{{citat|''Det er ganske givet meget væsentligt og vigtigt at være opmærksom på. Men altså... at panikke er en meget dårlig måde at tage fat på problemer på. Det går ikke. Det skal man ikke.''|Dronning Margrethe 2.<ref name="Sommerand" />}}
Og denne bemærkning har fået støtte fra det videnskabelige samfund:
{{citat|''Det er en god pointe at få ro på og ikke gå i panik. Men klimaet er en supertanker, der er svær at dreje. Der skal rigtige og gode beslutninger til. Det skal gøres globalt, men det er svært. Derfor nytter det ikke noget, at hver enkelt går rundt med panikangst.''|Jørgen E. Olesen er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet<ref name="Sommerand" />}}

== Anetavle ==
{{uddybende|Margrethe 2.s anetavle}}

== Portrætter og buster ==

Et antal buster af dronningen er gennem årene blevet udført, f.eks.:
* [[Harald Isenstein]] en buste fra 1973 der blev opstillet i [[Korsør Rådhus]].
* [[Hans Pauli Olsen]] en buste fra 1997, i [[Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot|Frederiksborgmuseet]].

Flere portrætter er malet af dronningen.
* [[Niels Strøbek]]s maleri af dronningen stående ved vindue med [[Amalienborg Slotsplads]] i baggrunden fra 1975 samt nok et maleri af Strøbek fra 1977 gengivende den kunstneriske dronning.
* [[Franciska Clausen]]s maleri af den siddende dronning er fra 1977.
* {{illsup|en|Pietro Annigoni|Pietro Annigoni}} malede i 1978 et ansigtsportræt af dronningen.
* [[Victor Brockdorff]] malede i 1979 et portræt af en siddende dronning, billedet hænger nu i [[Søofficers-Foreningen]].
* [[Preben Hornung]]s maleri på [[Frederiksberg Slot]] er fra 1981.
* Preben Hornung lavede yderligere et maleri af dronningen i 1983, hvor hun er iført [[Hosebåndsordenen]]s dragt.
* og endelig et maleri fra 1985 af Preben Hornung med dronningen i lang blå kjole. Nu på [[Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot|Frederiksborgmuseet]].
* Et maleri af [[Dmitri Zhilinsky]] fra 1993 hænger på [[Fredensborg Slot]].
* Et andet maleri fra 1993 er udført af [[Henrik Have]] og hænger i [[Scleroseforeningen]].
* Niels Strøbeks maleri fra 1998 findes på [[Århus Rådhus]].<ref>[http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1406/ Dansk Kvindebiografisk Leksikon – Margrethe 2<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
* [[Thomas Kluge]] har også malet to portrætter, et ansigtsportræt i 1995 og et gallaportræt fra 1999-2000.
* [[Jørgen Boberg]]s ''Portræt af H.M. Dronning Margrethe II'' er fra 2000.
* [[Michael Kvium]] lavede sit portræt af dronningen i 2010.<ref>{{Kilde nyheder
 | author = [[Christian Krabbe Barfoed]]
 | title = Hvad sker der med smilet, Margrethe?
 | url = http://www.bt.dk/royale/hvad-sker-der-med-smilet-margrethe
 | publisher = BT.dk
 | date = 22. februar 2010
}}</ref>
* [[Mikael Melbye]] malede et portræt i 2011, der hænger på [[Christiansborg]].<ref>[http://www.mikael-melbye.com/da/galleri/officielle-portraetter/index.php?pid=1 Portrætkunstner Mikael Melbye: ''Hendes Majestæt Dronning Margrethe II'']</ref>
* [[Lars Physant]]s billede ''At skabe billeder af billeder'' fra 2015 blev til på bestilling fra [[Nationalmuseet]].

[[Andy Warhol]] udfærdigede i 1985 en række næsten ikonografiske [[serigrafi]]er af dronningen i vanlig [[popkunst]]-stil.<ref>[http://www.bruun-rasmussen.dk/vfs/news/archive/100331.html Et 4-foldigt leve!<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

== Titler, prædikater, æresbevisninger og æresudnævnelser ==
[[Fil:Royal_coat_of_arms_of_Denmark.svg|thumb|right|[[Det danske kongevåben|Våbenskjold]].]]
[[Fil:Royal Standard of Denmark.svg|thumb|right|Kongeflaget]]
[[Fil:Royal Monogram of Queen Margrethe II of Denmark.svg|thumb|right|Kongeligt [[monogram]]]]
[[Fil:Private Monogram of Queen Margrethe of Denmark.svg|thumb|right|Personligt monogram]]
[[Fil:Dual Cypher of Margrethe and Henrik of Denmark.svg|thumb|right|Dronningens og [[Prins Henrik (1934-2018)|Prins Henriks]] fælles monogram]]
=== Fuld officiel titel ===
* [[Af Guds Nåde]] [[Kongeriget Danmark|Danmarks]] [[Dronning]]<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=87363 Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter)]</ref>

=== Titler og prædikater fra fødsel til død ===
* '''14. maj 1940 – 17. juni 1944:''' ''Hendes Kongelige Højhed'' Prinsesse Margrethe af Danmark og Island
* '''17. juni 1944 – 5. juni 1953:''' ''Hendes Kongelige Højhed'' Prinsesse Margrethe af Danmark
* '''5. juni 1953 – 14. januar 1972''': ''Hendes Kongelige Højhed'' Prinsesse Margrethe til Danmark, Tronfølgeren
* '''14. januar 1972 – 14 januar 2024:''' ''Hendes Majestæt'' Margrethe II, Danmarks Dronning

* '''14. januar 2024 – nu''': ''Hendes Majestæt'' Dronning Margrethe
=== Æresbevisninger ===
==== Danske dekorationer ====
{|
|-
* {{flagikon|DAN|militær}} [[Elefantordenen]] (R.E.) [[Fil:Order of the Elephant Ribbon bar.svg|50px]] (1947)<ref name=DronningMargrethesDekorationer>{{cite web|url=http://kongehuset.dk/den-kongelige-familie/regentparret/hm-dronningen|title=H.M. Dronningen – Dekorationer|website=kongehuset.dk|access-date=25. april 2019|archive-date=28. april 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190428233300/http://kongehuset.dk/den-kongelige-familie/regentparret/hm-dronningen|url-status=dead}}</ref><ref name=modtagereafdanskedekorationer>{{cite web|url=http://kongehuset.dk/modtagere-af-danske-dekorationer|title=Modtagere af danske dekorationer|website=kongehuset.dk|access-date=25. april 2019|archive-date=12. maj 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190512015518/http://kongehuset.dk/modtagere-af-danske-dekorationer|url-status=dead}}</ref>
|-
* {{flagikon|DAN|militær}} Storkommandør af [[Dannebrogordenen]] (S.Kmd.) [[Fil:DNK Order of Danebrog Grand Cross BAR.png|50px]]<ref name=DronningMargrethesDekorationer/><ref name=modtagereafdanskedekorationer/>
|-
* {{flagikon|DAN|militær}} Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for kong Frederik IX.s fødsel 
|-
* {{flagikon|DAN|militær}} Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for kong Christian X.s fødsel 
|-
* {{flagikon|DAN|militær}} Dronning Ingrids Mindemedalje 
|-
* {{flagikon|DAN|militær}} Erindringsmedaillen i anledning af 50-års dagen for Hendes Majestæt Dronning Ingrids ankomst til Danmark 
|-
* {{flagikon|DAN|militær}} Hjemmeværnets fortjensttegn 
|-
* {{flagikon|DAN|militær}} Hjemmeværnets 25-års tegn 
|-
* {{flagikon|DAN|militær}} Civilforsvars-Forbundets hæderstegn 
|-
* {{flagikon|DAN|militær}} Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn 
|}

==== Grønlandske dekorationer ====
{|
|-
* {{flagikon|GRL|fortjenst}} Grønlands Selvstyres Fortjenstmedalje [[Nersornaat]] [[Fil:Groenlands Fortjenstmedalje Ribbon.png|50px]]
|}

==== Udenlandske ordener og hæderstegn ====
{|
| valign="top" width="15%" |
* {{flagikon|Argentina}} [[San Martins Ordens Storkors]] [[Fil:ARG Order of the Liberator San Martin - Grand Cross BAR.png|50px]] 
* {{flagikon|Belgien}} Leopolds Ordens storkors 
* {{flagikon|Brasilien}} Sydkorsorden med kæde
* {{flagikon|Bulgarien}} Stara Planina Orden med Skærf
* {{flagikon|Chile}} Fortjenstordens storkors 
* {{flagikon|Estland}} Terra Mariana Ordens storkors med kæde 
* {{flagikon|Forenede Arabiske Emirater}} Den Forenede Arabiske Republiks Al Kamal Ordens 1. kl.
* {{flagikon|Egypten}} Nilordens kæde 
* {{flagikon|Finland}} [[Finlands Hvide Roses Orden]]s storkors med kæde 
* {{flagikon|Frankrig}} [[Æreslegionen|Æreslegionens storkors]]  [[Fil:Legion Honneur GC ribbon.svg|50px]] 
* {{flagikon|Grækenland}} [[Frelserens Orden]]s storkors 
* {{flagikon|Grækenland}} St. Olgas og St. Sofias Ordens 1. kl. 
* {{flagikon|Iran}} Haft Paykar Ordens 2. kl.
* {{flagikon|Island}} Falkeordens storkors med kæde
* {{flagikon|Italien}} Republiks Fortjenstordens storkors med kæde
* {{flagikon|Japan}} Kostbare Krones Ordens 1. kl. 
* {{flagikon|Japan}} Krysantemum Orden med kæde
* {{flagikon|Jordan}} Al-Hussein bin Ali Orden
* {{flagikon|Jugoslavien|FR}} Store Stjernes orden 
* {{flagikon|Letland}} [[Trestjerneordenen]]s storkors med kæde
* {{flagikon|Litauen}} Vytautas den Stores Ordens storkors
* {{flagikon|Luxembourg}} Det Nassauske Hus' Gyldne Løves Orden
| valign="top" width="15%" |
* {{flagikon|Marokko}} Quissam Alaouite Ordens storkors med kæde
* {{flagikon|Holland}} Løveordens storkors
* {{flagikon|Nepal}} Pratap Bhasker Ordens 1. kl.
* {{flagikon|Norge}} St. Olavs Ordens storkors med kæde 
* {{flagikon|Norge}} Kong Olav den V.s jubilæumsmedalje 1957-82
* {{flagikon|Polen}} [[Hvide Ørns Orden]]
* {{flagikon|Polen}} Republiks Fortjenstordens stordekoration
* {{flagikon|Portugal}} Infante Dom Henriqués Ordens storkors med kæde
* {{flagikon|Portugal}} Sant 'Iago Ordens storkors med kæde
* {{flagikon|Rumænien}} Stjerne Ordens storkors med kæde
* {{flagikon|Saudi-Arabien}} Abdul Aziz' Ordens 1. kl.
* {{flagikon|Slovenien}} Frihedsorden, den gyldne æresorden
* {{flagikon|Spanien}} Gyldne Vlies Orden
* {{flagikon|Spanien}} Carl den III's Ordens storkors med kæde
* {{flagikon|Storbritannien}} [[Hosebåndsordenen]]
* {{flagikon|Storbritannien}} Victoria Ordens storkors
* {{flagikon|Sverige}} Serafimerordens kæde
* {{flagikon|Sverige}} Medalje til minde om Kong Gustav den VI. Adolfs 85-års dag 
* {{flagikon|Sydafrika}} Det Gode Håbs Ordens storkors med kæde
* {{flagikon|Thailand}} Maha Chakrkri Ordens 1. kl. med kæde
* {{flagikon|Thailand}} Rajamitrabhorn Orden
* {{flagikon|Tyskland}} Fortjenstordens storkors i særklasse
* {{flagikon|Østrig}} Ærestegn for Fortjenesters storstjerne
|}<br />

=== Æresudnævnelser ===

* Royal [[Fellow]] of the [[Society of Antiquaries of London]], 1974
* Honorary Fellow ved [[London School of Economics]], 1975
* [[Lucy Cavendish College, Cambridge|Lucy Cavendish College]], Cambridge, 1989
* [[Girton College, Cambridge|Girton College]], Cambridge, 1992
* [[Æresdoktorgrad|Æresdoktor]] (Doctor of Laws) ved [[University of Cambridge]], 1975
* Æresdoktor ved [[University of London]], 1980
* Æresdoktor ved [[Islands Universitet]], 1986
* Æresdoktor ved [[University of Oxford]], 1992
* Æresdoktor ved [[University of Edinburgh]], 2000
* [[Æresborger]] (Honorary Freedom) [[City of London]], 2000
* Paris' Universiteters Rektorats Medalje ([[:fr:Chancellerie_des_universités_de_Paris|La Medaille de la Chancellerie des Universités de Paris]]), 1987
* Æresmedlem af [[Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien|Kungl. Vitterhets Historie og Antikvitets Akademien]], 1988
* Indbudt medlem af [[Ski-Idrettens Fremme]], Oslo
* Æresmedlem af [https://teaterleksikon.lex.dk/Sammenslutningen_af_Danske_Scenografer Sammenslutningen af Danske Scenografer], 2010
* Kongelig Mayestaits Acteurs<ref>Det Danske Kongehus, H.M. Dronningen, [http://kongehuset.dk/den-kongelige-familie/regentparret/hm-dronningen PROTEKTIONER OG ÆRESHVERV, ÆRESUDNÆVNELSER] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190428233300/http://kongehuset.dk/den-kongelige-familie/regentparret/hm-dronningen |date=28. april 2019 }}, Hentet d. 30/6 2019</ref>

== Protektioner ==
{|
| valign="top" width="15%" |
* [[ARoS Aarhus Kunstmuseum]] 
* [[Beredskabsforbundet]] 
* [[Børneringen]]
* [[Carl Nielsen Internationale Musikkonkurrencer]]
* [[Danes Worldwide]]
* [[Danmark-Amerika Fondet]] 
* [[Danmarks Idræts-Forbund]]/Danmarks Olympiske Komité 
* [[Danmarks Købstadmuseum]], [[Den Gamle By]] 
* [[Danmarks Lungeforening|Danmarks Lungeforening, Nationalforeningen til bekæmpelse af Lungesygdomme]] 
* [[Dansk Grønlandsk Kulturfond]]
* [[Dansk Husflidsselskab]] 
* [[Dansk Vestindisk Selskab]]
* [[Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger]] 
* [[Danske Soldaterforeningers Landsraad]]
* [[Danske Sømands- og Udlandskirker]]
* [[De Danske Garderforeninger]]
* [[De Danske Skytteforeninger]] 
* [[De samvirkende danske forsvarsbroderselskaber]] 
* [[Den danske Diakonissestiftelse]] 
* [[Det Classenske Fideicommis]] 
* [[Det Danske Bibelselskab]] 
* [[Det Danske Studenterhus i Paris]]
* [[Det Kgl. Danske Musikkonservatorium]] 
* [[Det Kongelige Vajsenhus|Det Kgl. Vajsenhus]] 
| valign="top" width="15%" |
* [[Det Grønlandske Hus]] (Kalaallit Illuutaat) 
* [[Det Kongelige Danske Geografiske Selskab]] 
* [[Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab]] 
* [[Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab]] 
* [[Det Krigsvidenskabelige Selskab]] 
* [[Sankt Lukas Stiftelsen|Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen]]
* [[Dronning Louises Asylselskab]] 
* [[Dronningens Asyl]]
* [[Ebbe Muncks Mindefond]]
* [[Flyvevåbnets Soldaterforening]]
* [[Foreningen af 1888 til Understøttelse af Dannebrogsridderes Efterladte]] 
* [[Foreningen Grønlandske Børn]] 
* [[Foreningen NORDEN]] 
* [[Foreningen til Den Ædle Hesteavls Fremme]]
* [[Dyrenes Beskyttelse|Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark]] 
* [[Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Haandværk og Industri]]
* [[Foreningen til Søfartens Fremme]] 
* [[Frederik den VII's Stiftelse]] 
* [[FDF|Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund]] 
* [[Gigtforeningen]] 
* [[Glasmuseet Ebeltoft]] 
* [[Handels- og Søfartsmuseet|Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Slot]] 
* [[Hedeselskabet]] 
* [[Historisk-Arkæologisk forsøgscenter]] 
| valign="top" width="15%" |
* [[Håndarbejdets Dag]]
* [[Kongelig Dansk Yachtklub]] 
* [[Kronprins Frederiks Fond]]
* [[Kræftens Bekæmpelse]] 
* [[LEV|Landsforeningen LEV]] 
* [[Landsforeningen Ældre Sagen]] 
* [[Moesgård Museum]] 
* [[Nordisk Kunst- og Kulturcenter i Grønland]] (kulturhuset Katuaq) 
* [[Patriotisk Selskab]] 
* [[Rebildfesten|Rebild National Park Society Inc.]] 
* [[Redningsmedailleselskabet]]
* [[Rungstedlundfonden]] 
* [[Scleroseforeningen]] 
* [[Sct. Stefans Fritidshjem]]
* [[Selskabet Fattiges Juleglæde]]
* [[Selskabet for Kirkelig Kunst]] 
* [[Selskabet for Naturlærens Udbredelse]] 
* [[Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker]] 
* [[Sofieskolen]]
* [[Soldaterhjemmenes Dag]]
* [[Sønderjydsk Hjælpefond]]
* [[Teknologisk Institut]] 
* [[Vallø Stift]] 
* [[Vemmetofte Kloster]] 
* [[Århus Festuge]] 
|}

== Se også ==
* [[Dronning Margrethe 2.s anetavle]]
* [[Tronfølgerens forlovelse]]

== Noter ==
{{notelist}}

== Referencer ==
{{Reflist}}

== Litteratur ==
* {{ kilde bog | efternavn = Bloch Skipper | fornavn = Jon | titel = Tre søstre : samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie | år = 2008 | udgiver = [[Lindhardt og Ringhof]] | sted = [[København]] | isbn = 9788711300602 }}
* {{ kilde bog | efternavn = Bramsen | fornavn = Bo | wikilink = Bo Bramsen | titel = Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt | oplag = 2. | år = 1992 | udgiver = [[Forlaget Forum]] | sted = [[København]] | isbn = 87-553-1843-6 | ref=Bramsen }}
* {{ kilde bog | efternavn = Buk-Swienty | fornavn = Tom | wikilink = Tom Buk-Swienty | år = 2021 | titel = Undervejs | udgiver = [[Politikens Forlag]] | sted = [[København]] | isbn= 9788740075304 |ref=Swienty}}
* [[Thomas Larsen|Larsen, Thomas]] (2016). ''De dybeste rødder - Dronningen fortæller om Danmark og danskerne''[[København|. København]]: [[Gyldendal]]. {{ISBN|978-87-02-21095-8}}
* {{ kilde bog | efternavn = Fabricius Møller | fornavn = Jes | wikilink = Jes Fabricius Møller | år = 2013 | titel = Dynastiet Glücksborg, en Danmarkshistorie | udgiver = [[Gads Forlag]] | sted = [[København]] | isbn = 978-87-12-04841-1 | ref = Fabricius Møller }}
* [[Jesper Laursen|Laursen, Jesper]] & Jørgensen, Lars (2010). ''Dronning Margrethe og Arkæologien''. [[Moesgaard Museum]] & [[Nationalmuseet]]: [[Gads Forlag]]. {{ISBN|978-87-87334-86-0}}
* [[Michael Andersen (arkæolog)|Andersen, Michael]] et al. (2010). ''Danefæ : Skatte fra den danske muld : Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.'' [[København]]: [[Nationalmuseet]] & [[Gyldendal]]. {{ISBN|9788702101232}}
* {{ kilde bog | fornavn1 = Anna | efternavn1 = Lerche | author-link1 = Anna Lerche | fornavn2 = Marcus | efternavn2 = Mandal | author-link2 = Marcus Mandal | år = 2003 | titel = En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt | sted = [[København]] | udgiver = [[Aschehoug]] | isbn = 8715106845 }}
* [[Steen Hvass|Hvass, Steen]] et al. (2000). ''Vor skjulte kulturarv : Arkæologien under overfladen : til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 16. april 2000.'' [[København]]; [[Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab]] & [[Aarhus]]: [[Jysk Arkæologisk Selskab]]. {{ISBN|8789384717}}
* {{ kilde bog | efternavn = Scocozza | fornavn = Benito | wikilink = Benito Scocozza | år = 1997 | titel = Politikens bog om danske monarker | udgiver = [[Politikens Forlag]] | sted = [[København]] | sider = 204-209 | isbn= 87-567-5772-7 |ref=Scocozza}}
* [[Poul Kjærum|Kjærum, Poul]] & [[Rikke Agnete Olsen|Olsen, Rikke Agnete]] (red.) (1990). Oldtidens Ansigt : til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 16. April 1990. [[København]]: [[Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab]] & [[Aarhus]]: [[Jysk Arkæologisk Selskab]]. {{ISBN|8774682741}}

== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{Søsterlinks
| emne = Margrethe II
| commons = Category:Margrethe II of Denmark
| quote = Margrethe 2.
| source = Forfatter:Margrethe_II
}}
* [http://kongehuset.dk/Den-kongelige-familie/Regentparret/HM-Dronningen Hendes Majestæt Dronning Margrethe II] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190428233300/http://kongehuset.dk/den-kongelige-familie/regentparret/hm-dronningen |date=28. april 2019 }} på [[Det danske kongehus|Kongehusets]] hjemmeside.
* [https://play.tv2.dk/serie/dronning-margrethe-2-52-aar-som-danmarks-regent-tv2]
* {{Dansk Kvindebiografisk Leksikon}}

{{start boks}}
{{s-hou|[[Huset Glücksborg]]|16. april|1940|||[[Huset Oldenburg]]|navn=Margrethe 2.}}
{{s-reg}}
{{s-før|før=[[Frederik 9.]]}}
{{s-ttl|titel=[[Kongerækken|Danmarks Dronning]]|år=1972 – 2024}}
{{s-eft|efter=[[Frederik 10.]]}}
{{slut boks}}

{{Danske regenter}}
{{Huset Oldenborg (Glücksborg-Danmark)}}

{{FD|1940|levende}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Margrethe 2.| ]]
[[Kategori:Huset Glücksburg]]
[[Kategori:Regerende dronninger af Danmark]]
[[Kategori:Protestantiske monarker]]
[[Kategori:Monarker der har abdiceret]]
[[Kategori:Danskere i 1900-tallet]]
[[Kategori:Danskere i 2000-tallet]]
[[Kategori:Riddere af Serafimerordenen]]
[[Kategori:Storkors af Æreslegionen]]
[[Kategori:Storkors med kæde af Den Islandske Falkeorden]]
[[Kategori:Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Storkommandører af Dannebrog]]
[[Kategori:Personer fra København]]
[[Kategori:Kommandører af Storkorset af Trestjerneordenen]]
[[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]]
[[Kategori:Alumni fra Aarhus Universitet]]
[[Kategori:Riddere af Hosebåndsordenen]]
[[Kategori:Modtagere af Modersmål-Prisen]]
[[Kategori:Storkors af Frelserens Orden]]
[[Kategori:Storkors med kæde af Den Italienske Republiks Fortjenstorden]]
[[Kategori:Arkæologer fra Danmark]]