Spring til indhold

Gregers Gram (statsminister): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
Zorrobot (diskussion | bidrag)
m Retter flertydige links til Grube (link ændret til Minedrift) med DisamAssist.
 
(19 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Gregers Gram porträtt.jpg|thumb|Gregers Gram.]]
[[Fil:Gregers Gram porträtt.jpg|thumb|Gregers Gram.]]
{{harflertydig|Gregers Gram}}
'''Gregers Winther Wulfsberg Gram''' ([[10. december]] [[1846]] på [[Moss]] - [[1. august]] [[1929]]) var en [[Norge|norsk]] [[statsminister]], farfar til modstandsmanden [[Gregers Gram (1917-1944)|Gregers Gram]].
'''Gregers Winther Wulfsberg Gram''' ([[10. december]] [[1846]] på [[Moss]] [[1. august]] [[1929]]) var en [[Norge|norsk]] [[statsminister]], farfar til modstandsmanden [[Gregers Gram (1917-1944)|Gregers Gram]].


Gram hører til en gammel norsk slægt, som nedstammer i lige linje fra den fra [[Skottertoget]] under [[Sinclair]] bekendte [[foged]] Lars Gram i [[Gudbrandsdalen]]. Gregers Gram blev [[student]] [[1864]] og [[cand. jur.]] [[1869]]. Efter et års praksis som [[sorenskriver]][[fuldmægtig]] og derpå et års studieophold i [[Frankrig]] var han fra [[1873]] [[ansat]] i [[Justitsdepartementet]] indtil sommeren [[1875]], da han udnævntes til norsk medlem af den internationale [[domstol]] i [[Ægypten]], hvor han efter 3 Gange gentagne årlige valg fungerede som præsident ved tribunalet i [[Ismaïlia]], et i mange henseender vanskeligt tillidshverv, som han dog viste sig fuldkommen voksen. [[1879]] blev han efter sit ønske forflyttet til domstolen i [[Alexandria]], men fratrådte maj [[1882]] sin stilling i Ægypten (om hvis justitsreform og internationale domstol han har ladet trykke et par afhandlinger i ''[[Norsk Retstidende]]'' for 1878 og 1880) og vendte tilbage til Norge, hvor han [[1883]]-84 var [[konstitueret]] [[amtmand]] i [[Nordlands Amt]] og derpå fra [[1884]] ekstraordinær [[assessor]] i [[Højesteret]].
Gram hører til en gammel norsk Slægt, som

nedstammer i lige Linie fra den fra
Ved dannelsen af [[Emil Stang den ældre|Emil Stangs]] første ministerium blev han [[12. juni]] [[1889]] udnævnt til [[norsk statsminister i Stockholm]], men dimissionerede [[6. marts]] [[1891]] sammen med sine øvrige kolleger i regeringen og trådte tilbage til sin tidligere stilling i Højesteret. [[1892]] blev han udnævnt til medlem af den internationale [[voldgift]]sdomstol, som sad sammen i [[Paris]] i spørgsmålet angående sælfangsten i [[Beringstrædet]]. Da Emil Stang dannede sit andet ministerium [[2. maj]] [[1893]], vandt han på ny den økonomisk uafhængige Gram for statsministerstillingen i [[Stockholm]], hvilken post denne også modtog i blandingsministeriet [[Francis Hagerup|Hagerup]] ved dettes dannelse i oktober [[1895]], indtil dettes afløsning af det [[Johannes Steen|Steenske]] ministerium af [[17. februar]] [[1898]]. Gram gik da tilbage til sit tidligere embede som [[stiftamtmand]] i [[Hamar]] og amtmand i [[Hedemarken]], en stilling han beklædte til han i [[1915]] søgte sin [[afsked]].
Skottertoget under Sinclair bekendte Foged Lars G.

i Gudbrandsdalen. G. blev Student 1864, cand.
Ved siden deraf har han flere gange indehaft ærefulde internationale dommerhverv, ligesom han fra [[17. november]] [[1900]] har været det første af Norge opnævnte medlem af den faste voldgiftsdomstol i [[Haag]], hvilket mandat senere blev fornyet hvert 6. år. I den længe svævende sag mellem [[Japan]] på den ene side og [[England]], Frankrig og [[Tyskland]] på den anden side angående spørgsmålet om fritagelse for skat (den såkaldte house-tax) af gesandtskabsboligerne i [[Tokio]] blev Gram [[1903]] udnævnt til voldgiftsdommer og opmand, hvorefter sagen fandt sin definitive afgørelse [[1909]]. Ved kongelig resolution af [[9. februar]] 1909 blev Gram udnævnt til norsk voldgiftsmand i den af professor [[Henning Matzen]] præsiderede voldgiftsret, som i henhold til [[Karlstad-konventionen]] af [[26. oktober]] [[1905]] mellem Norge og Sverige angaaende svenske [[samer]]s ret til at søge næring på norsk område skulle afgøre spørgsmålet om denne rets udstrækning (den såkaldte "[[renbeite]]sag").
jur. 1869. Efter et Aars Praksis som

Sorenskriverfuldmægtig og derpaa et Aars
Siden [[1904]] har Gram været medlem af ''[[Institut De Droit International]]''. [[1910]]-[[1911|11]] var han medlem af en voldgiftsdomstol mellem Frankrig og England angående udleveringspligt ligeoverfor den indisk politiske forbryderen [[Vinayak Damodar Savarkar]]. [[1912]] valgtes han til medlem af det internationale [[Carnegiefond]]s bestyrelse. [[1913]] foretog han en rejse til Amerika for efter opfordring af ''[[American Society of International Law]]'' at afgive udtalelse om [[Panamakanalen|Panamakanalafgifterne]]. [[1914]] blev han præsident for en international voldgiftskommission angående [[Minedrift|grube]]rettigheder m. v. i [[Marokko]], en domstol, som arbejdede i Paris.
Studieophold i Frankrig var han fra 1873 ansat i
Justitsdepartementet indtil Sommeren 1875, da
han udnævntes til norsk Medlem af den
internationale Domstol i Ægypten, hvor han efter
3 Gange gentagne aarlige Valg fungerede som
Præsident ved Tribunalet i Ismaïlia, et i mange
Henseender vanskeligt Tillidshverv, som han
dog viste sig fuldkommen voksen. 1879 blev han
efter sit Ønske forflyttet til Domstolen i
Alexandria, men fratraadte Maj 1882 sin Stilling i
Ægypten (om hvis Justitsreform og
internationale Domstol han har ladet trykke et Par
Afhandlinger i »Norsk Retstidende« for 1878 og
1880) og vendte tilbage til Norge, hvor han
1883—84 var konstitueret Amtmand i Nordlands
Amt og derpaa fra 1884 ekstraordinær Assessor
i Højesteret. Ved Dannelsen af Emil Stang’s
første Ministerium blev han 12. Juni 1889
udnævnt til [[norsk statsminister i Stockholm]], men
dimissionerede 6. Marts 1891 sammen med sine
øvrige Kolleger i Regeringen og traadte tilbage
til sin tidligere Stilling i Højesteret. 1892 blev
han udnævnt til Medlem af den internationale
Voldgiftsdomstol, som sad sammen i Paris i
Spørgsmaalet ang. Sælfangsten i
Behring-Strædet. Da Emil Stang dannede sit andet
Ministerium 2. Maj 1893, vandt han paa ny den
økonomisk uafhængige G. for Statsminister
stillingen i Sthlm, hvilken Post denne ogsaa modtog
i Blandingsministeriet Hagerup ved dettes
Dannelse i Oktbr 1895, indtil dettes Afløsning af
det Steen’ske Ministerium af 17. Febr 1898. G.
gik da tilbage til sit tidligere Embede som
Stiftamtmand i Hamar og Amtmand i Hedemarken,
en Stilling han beklædte til han i 1915 søgte sin
Afsked. Ved Siden deraf har han fl. Gange
indehaft ærefulde internat. Dommerhverv, ligesom
han siden 17. Novbr 1900 har været det første af
Norge opnævnte Medlem af den faste
Voldgiftsdomstol i Haag, hvilket Mandat senere har
været fornyet hvert 6. Aar. I den længe
svævende Sag mellem Japan paa den ene Side og
England, Frankrig og Tyskland paa den anden
Side angaaende Spørgsmaalet om Fritagelse for
Skat (den saakaldte house-tax) af
Gesandtskabsboligerne i Tokio blev G. 1903 udnævnt
til Voldgiftsdommer og Opmand, hvorefter
Sagen fandt sin definitive Afgørelse 1909. Ved
kgl. Resol. af 9. Febr 1909 blev G. udnævnt til
norsk Voldgiftsmand i den af Prof. H. Matzen
præsiderede Voldgiftsret, som i Henh. til
Karlstad Konventionen af 26. Oktbr 1905 mellem
Norge og Sverige angaaende sv. Flytlappers
Ret til at søge Næring paa norsk Omraade skulde
afgøre Spørgsmaalet om denne Rets
Udstrækning (den saakaldte »Renbeitesag«). Siden 1904
har G. været Medlem af Institut de Droit
international. 1910—11 var han Medlem af en
Voldgiftsdomstol mellem Frankrig og England ang.
Udleveringspligt ligeoverfor en indisk politisk
Forbryder Sawarkar. 1912 valgtes han til
Medlem af det intern. Carnegiefonds Bestyrelse.
1913 foretog han en Rejse til Amerika for efter
Opfordring af American Society of Intern. Law
at afgive Udtalelse om Panamakanal-Afgifterne.
1914 blev han Præsident for en intern.
Voldgiftskommission ang. Gruberettigheder m. v. i
Marokko, en Domstol, som fremdeles arbejder i Paris.


== Kilder ==
== Kilder ==
Linje 81: Linje 15:
* {{runeberg.org|salmonsen|2|10|0025.html Gram, Gregers Winther Wulfsberg}}
* {{runeberg.org|salmonsen|2|10|0025.html Gram, Gregers Winther Wulfsberg}}


{{FD|1846|1929|Gram, Gregers 01}}
{{FD|1846|1929|Gram, Gregers (statsminister)}}
{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Norges statsministre i Stockholm]]
[[Kategori:Norges statsministre i Stockholm]]
[[Kategori:Jurister fra Norge]]
[[Kategori:Nordmænd i 1800-tallet]]
[[Kategori:Nordmænd i 1900-tallet]]
[[Kategori:Salmonsens]]
[[Kategori:Salmonsens]]

[[en:Gregers Gram (1846–1929)]]
[[no:Gregers Gram (1846–1929)]]
[[sv:Gregers Gram (1846–1929)]]

Nuværende version fra 2. feb. 2020, 16:50

Gregers Gram.
For alternative betydninger, se Gregers Gram. (Se også artikler, som begynder med Gregers Gram)

Gregers Winther Wulfsberg Gram (10. december 1846Moss1. august 1929) var en norsk statsminister, farfar til modstandsmanden Gregers Gram.

Gram hører til en gammel norsk slægt, som nedstammer i lige linje fra den fra Skottertoget under Sinclair bekendte foged Lars Gram i Gudbrandsdalen. Gregers Gram blev student 1864 og cand. jur. 1869. Efter et års praksis som sorenskriverfuldmægtig og derpå et års studieophold i Frankrig var han fra 1873 ansat i Justitsdepartementet indtil sommeren 1875, da han udnævntes til norsk medlem af den internationale domstol i Ægypten, hvor han efter 3 Gange gentagne årlige valg fungerede som præsident ved tribunalet i Ismaïlia, et i mange henseender vanskeligt tillidshverv, som han dog viste sig fuldkommen voksen. 1879 blev han efter sit ønske forflyttet til domstolen i Alexandria, men fratrådte maj 1882 sin stilling i Ægypten (om hvis justitsreform og internationale domstol han har ladet trykke et par afhandlinger i Norsk Retstidende for 1878 og 1880) og vendte tilbage til Norge, hvor han 1883-84 var konstitueret amtmand i Nordlands Amt og derpå fra 1884 ekstraordinær assessor i Højesteret.

Ved dannelsen af Emil Stangs første ministerium blev han 12. juni 1889 udnævnt til norsk statsminister i Stockholm, men dimissionerede 6. marts 1891 sammen med sine øvrige kolleger i regeringen og trådte tilbage til sin tidligere stilling i Højesteret. 1892 blev han udnævnt til medlem af den internationale voldgiftsdomstol, som sad sammen i Paris i spørgsmålet angående sælfangsten i Beringstrædet. Da Emil Stang dannede sit andet ministerium 2. maj 1893, vandt han på ny den økonomisk uafhængige Gram for statsministerstillingen i Stockholm, hvilken post denne også modtog i blandingsministeriet Hagerup ved dettes dannelse i oktober 1895, indtil dettes afløsning af det Steenske ministerium af 17. februar 1898. Gram gik da tilbage til sit tidligere embede som stiftamtmand i Hamar og amtmand i Hedemarken, en stilling han beklædte til han i 1915 søgte sin afsked.

Ved siden deraf har han flere gange indehaft ærefulde internationale dommerhverv, ligesom han fra 17. november 1900 har været det første af Norge opnævnte medlem af den faste voldgiftsdomstol i Haag, hvilket mandat senere blev fornyet hvert 6. år. I den længe svævende sag mellem Japan på den ene side og England, Frankrig og Tyskland på den anden side angående spørgsmålet om fritagelse for skat (den såkaldte house-tax) af gesandtskabsboligerne i Tokio blev Gram 1903 udnævnt til voldgiftsdommer og opmand, hvorefter sagen fandt sin definitive afgørelse 1909. Ved kongelig resolution af 9. februar 1909 blev Gram udnævnt til norsk voldgiftsmand i den af professor Henning Matzen præsiderede voldgiftsret, som i henhold til Karlstad-konventionen af 26. oktober 1905 mellem Norge og Sverige angaaende svenske samers ret til at søge næring på norsk område skulle afgøre spørgsmålet om denne rets udstrækning (den såkaldte "renbeitesag").

Siden 1904 har Gram været medlem af Institut De Droit International. 1910-11 var han medlem af en voldgiftsdomstol mellem Frankrig og England angående udleveringspligt ligeoverfor den indisk politiske forbryderen Vinayak Damodar Savarkar. 1912 valgtes han til medlem af det internationale Carnegiefonds bestyrelse. 1913 foretog han en rejse til Amerika for efter opfordring af American Society of International Law at afgive udtalelse om Panamakanalafgifterne. 1914 blev han præsident for en international voldgiftskommission angående gruberettigheder m. v. i Marokko, en domstol, som arbejdede i Paris.