Gregers Gram (statsminister): Forskelle mellem versioner
Zorrobot (diskussion | bidrag) m r2.5.2) (Robot tilføjer: en:Gregers Gram (1846–1929), no:Gregers Gram (1846–1929) og ændrer: sv:Gregers Gram (1846–1929) |
m Retter flertydige links til Grube (link ændret til Minedrift) med DisamAssist. |
||
(19 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Gregers Gram porträtt.jpg|thumb|Gregers Gram.]] |
[[Fil:Gregers Gram porträtt.jpg|thumb|Gregers Gram.]] |
||
{{harflertydig|Gregers Gram}} |
|||
'''Gregers Winther Wulfsberg Gram''' ([[10. december]] [[1846]] på [[Moss]] |
'''Gregers Winther Wulfsberg Gram''' ([[10. december]] [[1846]] på [[Moss]] – [[1. august]] [[1929]]) var en [[Norge|norsk]] [[statsminister]], farfar til modstandsmanden [[Gregers Gram (1917-1944)|Gregers Gram]]. |
||
Gram hører til en gammel norsk slægt, som nedstammer i lige linje fra den fra [[Skottertoget]] under [[Sinclair]] bekendte [[foged]] Lars Gram i [[Gudbrandsdalen]]. Gregers Gram blev [[student]] [[1864]] og [[cand. jur.]] [[1869]]. Efter et års praksis som [[sorenskriver]][[fuldmægtig]] og derpå et års studieophold i [[Frankrig]] var han fra [[1873]] [[ansat]] i [[Justitsdepartementet]] indtil sommeren [[1875]], da han udnævntes til norsk medlem af den internationale [[domstol]] i [[Ægypten]], hvor han efter 3 Gange gentagne årlige valg fungerede som præsident ved tribunalet i [[Ismaïlia]], et i mange henseender vanskeligt tillidshverv, som han dog viste sig fuldkommen voksen. [[1879]] blev han efter sit ønske forflyttet til domstolen i [[Alexandria]], men fratrådte maj [[1882]] sin stilling i Ægypten (om hvis justitsreform og internationale domstol han har ladet trykke et par afhandlinger i ''[[Norsk Retstidende]]'' for 1878 og 1880) og vendte tilbage til Norge, hvor han [[1883]]-84 var [[konstitueret]] [[amtmand]] i [[Nordlands Amt]] og derpå fra [[1884]] ekstraordinær [[assessor]] i [[Højesteret]]. |
|||
Gram hører til en gammel norsk Slægt, som |
|||
nedstammer i lige Linie fra den fra |
|||
Ved dannelsen af [[Emil Stang den ældre|Emil Stangs]] første ministerium blev han [[12. juni]] [[1889]] udnævnt til [[norsk statsminister i Stockholm]], men dimissionerede [[6. marts]] [[1891]] sammen med sine øvrige kolleger i regeringen og trådte tilbage til sin tidligere stilling i Højesteret. [[1892]] blev han udnævnt til medlem af den internationale [[voldgift]]sdomstol, som sad sammen i [[Paris]] i spørgsmålet angående sælfangsten i [[Beringstrædet]]. Da Emil Stang dannede sit andet ministerium [[2. maj]] [[1893]], vandt han på ny den økonomisk uafhængige Gram for statsministerstillingen i [[Stockholm]], hvilken post denne også modtog i blandingsministeriet [[Francis Hagerup|Hagerup]] ved dettes dannelse i oktober [[1895]], indtil dettes afløsning af det [[Johannes Steen|Steenske]] ministerium af [[17. februar]] [[1898]]. Gram gik da tilbage til sit tidligere embede som [[stiftamtmand]] i [[Hamar]] og amtmand i [[Hedemarken]], en stilling han beklædte til han i [[1915]] søgte sin [[afsked]]. |
|||
Skottertoget under Sinclair bekendte Foged Lars G. |
|||
i Gudbrandsdalen. G. blev Student 1864, cand. |
|||
Ved siden deraf har han flere gange indehaft ærefulde internationale dommerhverv, ligesom han fra [[17. november]] [[1900]] har været det første af Norge opnævnte medlem af den faste voldgiftsdomstol i [[Haag]], hvilket mandat senere blev fornyet hvert 6. år. I den længe svævende sag mellem [[Japan]] på den ene side og [[England]], Frankrig og [[Tyskland]] på den anden side angående spørgsmålet om fritagelse for skat (den såkaldte house-tax) af gesandtskabsboligerne i [[Tokio]] blev Gram [[1903]] udnævnt til voldgiftsdommer og opmand, hvorefter sagen fandt sin definitive afgørelse [[1909]]. Ved kongelig resolution af [[9. februar]] 1909 blev Gram udnævnt til norsk voldgiftsmand i den af professor [[Henning Matzen]] præsiderede voldgiftsret, som i henhold til [[Karlstad-konventionen]] af [[26. oktober]] [[1905]] mellem Norge og Sverige angaaende svenske [[samer]]s ret til at søge næring på norsk område skulle afgøre spørgsmålet om denne rets udstrækning (den såkaldte "[[renbeite]]sag"). |
|||
jur. 1869. Efter et Aars Praksis som |
|||
Sorenskriverfuldmægtig og derpaa et Aars |
|||
Siden [[1904]] har Gram været medlem af ''[[Institut De Droit International]]''. [[1910]]-[[1911|11]] var han medlem af en voldgiftsdomstol mellem Frankrig og England angående udleveringspligt ligeoverfor den indisk politiske forbryderen [[Vinayak Damodar Savarkar]]. [[1912]] valgtes han til medlem af det internationale [[Carnegiefond]]s bestyrelse. [[1913]] foretog han en rejse til Amerika for efter opfordring af ''[[American Society of International Law]]'' at afgive udtalelse om [[Panamakanalen|Panamakanalafgifterne]]. [[1914]] blev han præsident for en international voldgiftskommission angående [[Minedrift|grube]]rettigheder m. v. i [[Marokko]], en domstol, som arbejdede i Paris. |
|||
Studieophold i Frankrig var han fra 1873 ansat i |
|||
Justitsdepartementet indtil Sommeren 1875, da |
|||
han udnævntes til norsk Medlem af den |
|||
internationale Domstol i Ægypten, hvor han efter |
|||
3 Gange gentagne aarlige Valg fungerede som |
|||
Præsident ved Tribunalet i Ismaïlia, et i mange |
|||
Henseender vanskeligt Tillidshverv, som han |
|||
dog viste sig fuldkommen voksen. 1879 blev han |
|||
efter sit Ønske forflyttet til Domstolen i |
|||
Alexandria, men fratraadte Maj 1882 sin Stilling i |
|||
Ægypten (om hvis Justitsreform og |
|||
internationale Domstol han har ladet trykke et Par |
|||
Afhandlinger i »Norsk Retstidende« for 1878 og |
|||
1880) og vendte tilbage til Norge, hvor han |
|||
1883—84 var konstitueret Amtmand i Nordlands |
|||
Amt og derpaa fra 1884 ekstraordinær Assessor |
|||
i Højesteret. Ved Dannelsen af Emil Stang’s |
|||
første Ministerium blev han 12. Juni 1889 |
|||
udnævnt til [[norsk statsminister i Stockholm]], men |
|||
dimissionerede 6. Marts 1891 sammen med sine |
|||
øvrige Kolleger i Regeringen og traadte tilbage |
|||
til sin tidligere Stilling i Højesteret. 1892 blev |
|||
han udnævnt til Medlem af den internationale |
|||
Voldgiftsdomstol, som sad sammen i Paris i |
|||
Spørgsmaalet ang. Sælfangsten i |
|||
Behring-Strædet. Da Emil Stang dannede sit andet |
|||
Ministerium 2. Maj 1893, vandt han paa ny den |
|||
økonomisk uafhængige G. for Statsminister |
|||
stillingen i Sthlm, hvilken Post denne ogsaa modtog |
|||
i Blandingsministeriet Hagerup ved dettes |
|||
Dannelse i Oktbr 1895, indtil dettes Afløsning af |
|||
det Steen’ske Ministerium af 17. Febr 1898. G. |
|||
gik da tilbage til sit tidligere Embede som |
|||
Stiftamtmand i Hamar og Amtmand i Hedemarken, |
|||
en Stilling han beklædte til han i 1915 søgte sin |
|||
Afsked. Ved Siden deraf har han fl. Gange |
|||
indehaft ærefulde internat. Dommerhverv, ligesom |
|||
han siden 17. Novbr 1900 har været det første af |
|||
Norge opnævnte Medlem af den faste |
|||
Voldgiftsdomstol i Haag, hvilket Mandat senere har |
|||
været fornyet hvert 6. Aar. I den længe |
|||
svævende Sag mellem Japan paa den ene Side og |
|||
England, Frankrig og Tyskland paa den anden |
|||
Side angaaende Spørgsmaalet om Fritagelse for |
|||
Skat (den saakaldte house-tax) af |
|||
Gesandtskabsboligerne i Tokio blev G. 1903 udnævnt |
|||
til Voldgiftsdommer og Opmand, hvorefter |
|||
Sagen fandt sin definitive Afgørelse 1909. Ved |
|||
kgl. Resol. af 9. Febr 1909 blev G. udnævnt til |
|||
norsk Voldgiftsmand i den af Prof. H. Matzen |
|||
præsiderede Voldgiftsret, som i Henh. til |
|||
Karlstad Konventionen af 26. Oktbr 1905 mellem |
|||
Norge og Sverige angaaende sv. Flytlappers |
|||
Ret til at søge Næring paa norsk Omraade skulde |
|||
afgøre Spørgsmaalet om denne Rets |
|||
Udstrækning (den saakaldte »Renbeitesag«). Siden 1904 |
|||
har G. været Medlem af Institut de Droit |
|||
international. 1910—11 var han Medlem af en |
|||
Voldgiftsdomstol mellem Frankrig og England ang. |
|||
Udleveringspligt ligeoverfor en indisk politisk |
|||
Forbryder Sawarkar. 1912 valgtes han til |
|||
Medlem af det intern. Carnegiefonds Bestyrelse. |
|||
1913 foretog han en Rejse til Amerika for efter |
|||
Opfordring af American Society of Intern. Law |
|||
at afgive Udtalelse om Panamakanal-Afgifterne. |
|||
1914 blev han Præsident for en intern. |
|||
Voldgiftskommission ang. Gruberettigheder m. v. i |
|||
Marokko, en Domstol, som fremdeles arbejder i Paris. |
|||
== Kilder == |
== Kilder == |
||
Linje 81: | Linje 15: | ||
* {{runeberg.org|salmonsen|2|10|0025.html Gram, Gregers Winther Wulfsberg}} |
* {{runeberg.org|salmonsen|2|10|0025.html Gram, Gregers Winther Wulfsberg}} |
||
{{FD|1846|1929|Gram, Gregers |
{{FD|1846|1929|Gram, Gregers (statsminister)}} |
||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Norges statsministre i Stockholm]] |
[[Kategori:Norges statsministre i Stockholm]] |
||
[[Kategori:Jurister fra Norge]] |
|||
[[Kategori:Nordmænd i 1800-tallet]] |
|||
[[Kategori:Nordmænd i 1900-tallet]] |
|||
[[Kategori:Salmonsens]] |
[[Kategori:Salmonsens]] |
||
[[en:Gregers Gram (1846–1929)]] |
|||
[[no:Gregers Gram (1846–1929)]] |
|||
[[sv:Gregers Gram (1846–1929)]] |
Nuværende version fra 2. feb. 2020, 16:50
- For alternative betydninger, se Gregers Gram. (Se også artikler, som begynder med Gregers Gram)
Gregers Winther Wulfsberg Gram (10. december 1846 på Moss – 1. august 1929) var en norsk statsminister, farfar til modstandsmanden Gregers Gram.
Gram hører til en gammel norsk slægt, som nedstammer i lige linje fra den fra Skottertoget under Sinclair bekendte foged Lars Gram i Gudbrandsdalen. Gregers Gram blev student 1864 og cand. jur. 1869. Efter et års praksis som sorenskriverfuldmægtig og derpå et års studieophold i Frankrig var han fra 1873 ansat i Justitsdepartementet indtil sommeren 1875, da han udnævntes til norsk medlem af den internationale domstol i Ægypten, hvor han efter 3 Gange gentagne årlige valg fungerede som præsident ved tribunalet i Ismaïlia, et i mange henseender vanskeligt tillidshverv, som han dog viste sig fuldkommen voksen. 1879 blev han efter sit ønske forflyttet til domstolen i Alexandria, men fratrådte maj 1882 sin stilling i Ægypten (om hvis justitsreform og internationale domstol han har ladet trykke et par afhandlinger i Norsk Retstidende for 1878 og 1880) og vendte tilbage til Norge, hvor han 1883-84 var konstitueret amtmand i Nordlands Amt og derpå fra 1884 ekstraordinær assessor i Højesteret.
Ved dannelsen af Emil Stangs første ministerium blev han 12. juni 1889 udnævnt til norsk statsminister i Stockholm, men dimissionerede 6. marts 1891 sammen med sine øvrige kolleger i regeringen og trådte tilbage til sin tidligere stilling i Højesteret. 1892 blev han udnævnt til medlem af den internationale voldgiftsdomstol, som sad sammen i Paris i spørgsmålet angående sælfangsten i Beringstrædet. Da Emil Stang dannede sit andet ministerium 2. maj 1893, vandt han på ny den økonomisk uafhængige Gram for statsministerstillingen i Stockholm, hvilken post denne også modtog i blandingsministeriet Hagerup ved dettes dannelse i oktober 1895, indtil dettes afløsning af det Steenske ministerium af 17. februar 1898. Gram gik da tilbage til sit tidligere embede som stiftamtmand i Hamar og amtmand i Hedemarken, en stilling han beklædte til han i 1915 søgte sin afsked.
Ved siden deraf har han flere gange indehaft ærefulde internationale dommerhverv, ligesom han fra 17. november 1900 har været det første af Norge opnævnte medlem af den faste voldgiftsdomstol i Haag, hvilket mandat senere blev fornyet hvert 6. år. I den længe svævende sag mellem Japan på den ene side og England, Frankrig og Tyskland på den anden side angående spørgsmålet om fritagelse for skat (den såkaldte house-tax) af gesandtskabsboligerne i Tokio blev Gram 1903 udnævnt til voldgiftsdommer og opmand, hvorefter sagen fandt sin definitive afgørelse 1909. Ved kongelig resolution af 9. februar 1909 blev Gram udnævnt til norsk voldgiftsmand i den af professor Henning Matzen præsiderede voldgiftsret, som i henhold til Karlstad-konventionen af 26. oktober 1905 mellem Norge og Sverige angaaende svenske samers ret til at søge næring på norsk område skulle afgøre spørgsmålet om denne rets udstrækning (den såkaldte "renbeitesag").
Siden 1904 har Gram været medlem af Institut De Droit International. 1910-11 var han medlem af en voldgiftsdomstol mellem Frankrig og England angående udleveringspligt ligeoverfor den indisk politiske forbryderen Vinayak Damodar Savarkar. 1912 valgtes han til medlem af det internationale Carnegiefonds bestyrelse. 1913 foretog han en rejse til Amerika for efter opfordring af American Society of International Law at afgive udtalelse om Panamakanalafgifterne. 1914 blev han præsident for en international voldgiftskommission angående gruberettigheder m. v. i Marokko, en domstol, som arbejdede i Paris.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Gram, Gregers Winther Wulfsberg i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920)