Spring til indhold

Impulsmoment: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
m Se også: +link
 
(16 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Gyroskop.jpg|thumb|[[Gyroskop]]et bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment.]]
I [[fysik]] er '''impulsmoment''', eller '''angulært moment''', et [[mål]] for, hvor meget [[bevægelsesmængde]] der er om et valgt punkt.
I [[fysik]] er '''impulsmoment''', eller '''vinkelmoment''', et [[Måleenhed|mål]] for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt. Det er den [[Rotationsmekanik|rotationsmekaniske]] analog til lineær [[Impuls (fysik)|impuls]].



== Impulsmoment i klassisk mekanik ==
== Impulsmoment i klassisk mekanik ==
=== Definition for en punktpartikel ===
=== Definition for en punktpartikel ===
En [[Partikel (fysik)|partikels]] impulsmoment omkring et veldefineret punkt er defineret som:
{{Equation box 1
|title=
|indent=:
|equation=<math>\vec{L} = \vec{r} \times \vec{p}</math>
|cellpadding = 6
|border = 1
|border colour = black
|background colour=white}}
hvor <math>\vec{L}</math> er partiklens impulsmoment, <math>\vec{r}</math> er [[stedvektor]]en for partiklens position regnet fra det valgte punkt, <math>\vec{p}</math> er partiklens [[Impuls (fysik)|bevægelsesmængde]] (impulsvektor), og produktet på højre side er et [[krydsprodukt]] af [[vektor (matematik)|vektorer]].


Bemærk at impulsmomentet står vinkelret på planet dannet af <math>\vec{r}</math> og <math>\vec{p}</math>.
Den [[matematisk]]e [[definition]] af en [[Partikel (fysik)|partikels]] impulsmoment omkring et veldefineret punkt:


=== Vinkelfrekvens ===
:<math>\mathbf{L} = \mathbf{r} \times \mathbf{p}</math>
Impulsmomentet kan også opskrives med [[vinkelfrekvens]]en <math>\omega</math>. Impulsen kan generelt skrives som en komponent parallel med positionsvektoren plus en vinkelret komponent.
:<math>\vec{p} = m\dot{r}\hat{e_{\parallel}} + mr\omega \hat{e_{\perp}}</math>
Hvor den vinkelrette fart er givet ved:
:<math>v_{\perp}= r\omega</math>
Når positionsvektoren krydses med impulsen, bliver den første komponent nul:
:<math>\begin{align}\vec{L} &= m\dot{r} (\vec{r} \times \hat{e_{\parallel}}) + mr\omega (\vec{r} \times \hat{e_{\perp}})\\
\vec{L} &= mr^2\vec{\omega}\end{align}</math>
hvor <math>\vec{\omega}</math> står vinkelret på <math>\vec{r}</math> og <math>\vec{p}</math>.
Det ses, at formlen for impulsmoment nu minder om formlen for lineær impuls <math>p</math>:
:<math>\vec{p}=m\vec{v}</math>
hvor hastighed er erstattet af vinkelhastighed. Faktoren foran erstatter inertialmassen og kaldes derfor for [[inertimoment]]et <math>I</math>.
:<math>I=mr^2</math>
Dermed kan impulsmomentet skrives som
{{Equation box 1
|title=
|indent=:
|equation=<math>\vec{L} = I \vec{\omega}</math>
|cellpadding = 6
|border = 1
|border colour = black
|background colour=white}}


=== Kraftmoment ===
hvor
{{Uddybende|Kraftmoment}}
[[File:Torque animation.gif|frame|right|Animation der viser vektorerne for [[kraft]] ('''F'''), kraftmoment ('''τ'''), impuls ('''p'''), og impulsmoment ('''L''') . Her er '''r''' [[stedvektor]]en.]]
Analogt til [[Newtons anden lov]] for lineær bevægelse kan et kraftmoment <math>\vec{\tau}</math> defineres som den tidsafledte af impulsmomentet:
{{Equation box 1
|title=
|indent=:
|equation=<math>\vec{\tau} = \frac{d\vec{L}}{dt}</math>
|cellpadding = 6
|border = 1
|border colour = black
|background colour=white}}
hvor <math>t</math> er tid.
Dette svarer til
:<math>\vec{\tau} = \vec{r} \times \vec{F}</math>
hvor <math>\vec{F}</math> er en kraft. Tilsvarende gælder:
:<math>\vec{\tau} = I \vec{\alpha}</math>
hvor <math>\vec{\alpha}</math> er [[vinkelacceleration]]en.


Impulsmomentet vil altså ændres, når det påvirkes af et kraftmoment. Hvis kraftmomentet er parallelt med impulsmomentet, vil kun rotationshastigheden (<math>\omega</math>) ændres. Er kraftmomentet derimod ikke parallelt med impulsmomentet vil også retningen af impulsmomentet ændres. Dette er forklaring på, hvorfor eksempelvis et snurrende cykelhjul ophængt i en snor i akslen vil rotere omkring snoren - en såkaldt [[Præcession|præcessionsbevægelse]].
'''L''' er partiklens impulsmoment,


Omvendt er der altså bevarelse af impulsmomentet, når der ikke er et kraftmoment. Denne effekt kan blandt andet ses ved en pirouette, hvor en ændring af arme og bens position vil give en ændring af [[inertimoment|inertimomentet]], hvilket vil medføre en modsvarende ændring i rotationshastigheden, således at impulsmomentet forbliver konstant.
'''r''' er [[stedvektor]]en for partiklens position regnet fra det valgte punkt

'''p''' er partiklens bevægelsesmængde (impulsvektor).

og produktet på højre side er et [[krydsprodukt]] af [[vektor (matematik)|vektorer]].

=== Definition for et stift legeme ===

Tilsvarende defineres impulsmomentet omkring en valgt akse for et stift legeme, som er en samling af punktpartikler med fast indbyrdes afstand og vinkel:

:<math>\mathbf{L} = I \boldsymbol{\omega} \, .</math>

hvor

''I'' er legemets [[inertimoment]] omkring den valgte akse,

'''<math>\boldsymbol{\omega}</math>''' er [[vinkelhastighed|rotationsvektoren]]

Bemærk, at impulsmomentet har samme retning som rotationsvektoren.

=== Sammenhæng med kraftmoment ===
Analogt til [[Newtons anden lov]] for ikke-roterende bevægelse findes en veldefineret sammenhæng mellem impulsmoment og kraftmoment:

<math>\boldsymbol{\tau} = \frac{d\boldsymbol{L}}{dt}</math>

hvor

<math>\boldsymbol{\tau} </math> er [[Drejningsmoment|kraftmomentet]]

<math>\frac{d\boldsymbol{L}}{dt}</math> er impulsmomentet differentieret med hensyn til tiden

Det betyder, at impulsmomentet vil ændres, når det påvirkes af et kraftmoment. Hvis kraftmomentet er parallelt med impulsmomentet, vil kun rotationshastigheden (<math>\omega</math>) ændres. Er kraftmomentet derimod ikke parallelt med impulsmomentet vil også retningen af impulsmomentet ændres. Dette er forklaring på, hvorfor eksempelvis et snurrende cykelhjul ophængt i en snor i akslen vil rotere omkring snoren - en såkaldt [[Præcession|præcessionsbevægelse]].

På den anden side betyder dette, at impulsmomentet ikke vil ændres, hvis der ikke er noget kraftmoment. Man taler om ''bevarelse af impulsmomentet''. Denne effekt kan blandt andet ses ved en pirouette, hvor en ændring af arme og bens position vil give en ændring af [[inertimoment|inertimomentet]], hvilket vil medføre en modsvarende ændring i rotationshastigheden, således at impulsmomentet forbliver konstant.


== Se også ==
== Se også ==
* [[Orbitalt impulsmoment (bølge)]]
* [[Bevægelsesmængde]]
* [[Spin (fysik)|Spin]]
* [[Drejningsmoment]]
* [[Drejningsmoment]]
* [[Spin (fysik)|Spin]]


{{Autoritetsdata}}
{{natvidstub}}
{{natvidstub}}


[[Kategori:Fysik]]
[[Kategori:Fysik]]
[[Kategori:Fysisk størrelse]]
[[Kategori:Fysisk størrelse]]
[[Kategori:Rotation]]

Nuværende version fra 13. aug. 2022, 08:31

Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment.

I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt. Det er den rotationsmekaniske analog til lineær impuls.

Impulsmoment i klassisk mekanik

[redigér | rediger kildetekst]

Definition for en punktpartikel

[redigér | rediger kildetekst]

En partikels impulsmoment omkring et veldefineret punkt er defineret som:

hvor er partiklens impulsmoment, er stedvektoren for partiklens position regnet fra det valgte punkt, er partiklens bevægelsesmængde (impulsvektor), og produktet på højre side er et krydsprodukt af vektorer.

Bemærk at impulsmomentet står vinkelret på planet dannet af og .

Vinkelfrekvens

[redigér | rediger kildetekst]

Impulsmomentet kan også opskrives med vinkelfrekvensen . Impulsen kan generelt skrives som en komponent parallel med positionsvektoren plus en vinkelret komponent.

Hvor den vinkelrette fart er givet ved:

Når positionsvektoren krydses med impulsen, bliver den første komponent nul:

hvor står vinkelret på og . Det ses, at formlen for impulsmoment nu minder om formlen for lineær impuls :

hvor hastighed er erstattet af vinkelhastighed. Faktoren foran erstatter inertialmassen og kaldes derfor for inertimomentet .

Dermed kan impulsmomentet skrives som

Uddybende Uddybende artikel: Kraftmoment
Animation der viser vektorerne for kraft (F), kraftmoment (τ), impuls (p), og impulsmoment (L) . Her er r stedvektoren.

Analogt til Newtons anden lov for lineær bevægelse kan et kraftmoment defineres som den tidsafledte af impulsmomentet:

hvor er tid. Dette svarer til

hvor er en kraft. Tilsvarende gælder:

hvor er vinkelaccelerationen.

Impulsmomentet vil altså ændres, når det påvirkes af et kraftmoment. Hvis kraftmomentet er parallelt med impulsmomentet, vil kun rotationshastigheden () ændres. Er kraftmomentet derimod ikke parallelt med impulsmomentet vil også retningen af impulsmomentet ændres. Dette er forklaring på, hvorfor eksempelvis et snurrende cykelhjul ophængt i en snor i akslen vil rotere omkring snoren - en såkaldt præcessionsbevægelse.

Omvendt er der altså bevarelse af impulsmomentet, når der ikke er et kraftmoment. Denne effekt kan blandt andet ses ved en pirouette, hvor en ændring af arme og bens position vil give en ændring af inertimomentet, hvilket vil medføre en modsvarende ændring i rotationshastigheden, således at impulsmomentet forbliver konstant.

Spire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.