Spring til indhold

Gøge: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Couiros22 (diskussion | bidrag)
2.491 edits
No edit summary
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN
 
(11 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist)
Linje 20: Linje 20:
== Fællestræk ==
== Fællestræk ==


I størrelse svinger gøgene mellem en [[gråspurv|spurvs]] og en [[ravn]]s. Halen er ofte lang og den aftager gradvist i længde fra midten og udefter. Fodens fjerde [[tå]] er en vendetå, således at to tæer vender fremad og to vender tilbage. De fleste arter af gøge opholder sig hovedsageligt i træerne, men nogle arter færdes dog udelukkende på jorden. Føden er overvejende animalsk.
I størrelse svinger gøgene mellem en [[gråspurv|spurvs]] og en [[ravn]]s. Halen er ofte lang og den aftager gradvist i længde fra midten og udefter. Fodens fjerde [[tå]] er en vendetå, således at to tæer vender fremad og to vender tilbage. De fleste arter af gøge opholder sig hovedsageligt i træerne, men nogle arter færdes dog udelukkende på jorden. Føden er overvejende animalsk.


Knap 60 arter af gøge lever som redeparasitter og bygger ikke selv [[fuglerede|rede]], men lægger [[æg]] i andre fugles reder.<ref name=Payne/> Hovedparten af disse arter tilhører [[den gamle verden]]s gøge i [[tribus]]en ''Cuculini''.<ref name=TiF/> Mange andre arter bygger dog rede og her deltager begge [[køn]] i rugningen og opfostringen af ungerne.
Knap 60 arter af gøge lever som redeparasitter og bygger ikke selv [[fuglerede|rede]], men lægger [[æg]] i andre fugles reder.<ref name=Payne/> Hovedparten af disse arter tilhører [[den gamle verden]]s gøge i [[tribus]]en ''Cuculini''.<ref name=TiF/> Mange andre arter bygger dog rede og her deltager begge [[køn]] i rugningen og opfostringen af ungerne.
Linje 41: Linje 41:
** [[Løbesilkegøg]] - ''Coua cursor''
** [[Løbesilkegøg]] - ''Coua cursor''
** [[Stor silkegøg]] - ''Coua gigas''
** [[Stor silkegøg]] - ''Coua gigas''
** [[Sneglegøg]] - ''Coua delalandei''
** [[Sneglegøg]] - ''Coua delalandei'' †
** [[Olivensilkegøg]] - ''Coua coquereli''
** [[Olivensilkegøg]] - ''Coua coquereli''
** [[Rødbrystet silkegøg]] - ''Coua serriana''
** [[Rødbrystet silkegøg]] - ''Coua serriana''
Linje 48: Linje 48:
** [[Toppet silkegøg]] - ''Coua cristata''
** [[Toppet silkegøg]] - ''Coua cristata''
** [[Lille silkegøg]] - ''Coua verreauxi''
** [[Lille silkegøg]] - ''Coua verreauxi''
* Slægt: ''Centropus'' (28 arter)
* Slægt: ''Centropus'' (28 arter)
** [[Sporegøg]]
** [[Sporegøg]] - ''Centropus senegalensis''
** [[Andamansporegøg]] - ''Centropus andamanensis''
* Slægt: ''Clamator'' (4 arter)
* Slægt: ''Clamator'' (4 arter)
** [[Skadegøg]] - ''Clamator glandarius''
** [[Skadegøg]] - ''Clamator glandarius''
** [[Jacobinergøg]] - ''Clamator jacobinus''
** [[Jacobinergøg]] - ''Clamator jacobinus''
Linje 69: Linje 70:
** [[Sulawesigøg]] - ''Cuculus crassirostris''
** [[Sulawesigøg]] - ''Cuculus crassirostris''
** [[Madagaskargøg]] - ''Cuculus rochii''
** [[Madagaskargøg]] - ''Cuculus rochii''

* Slægt: ''Chrysococcyx'' (13 arter)
** [[Guldgøg]] - ''Chrysococcyx caprius''
** [[Gulbuget gøg]] - ''Chrysococcyx cupreus''
** [[Gulstrubet bronzegøg]] - ''Chrysococcyx flavigularis''
** [[Hvidbuget smaragdgøg]] - ''Chrysococcyx klaas''
** [[Grøn bronzegøg]] - ''Chrysococcyx maculatus''
** [[Violet bronzegøg]] - ''Chrysococcyx xanthorhynchus''
** [[Rødgumpet bronzegøg]] - ''Chrysococcyx basalis''
** [[Bronzegøg]] - ''Chrysococcyx lucidus''
** [[Rødvinget bronzegøg]] - ''Chrysococcyx meyerii''
** [[Lille bronzegøg]] - ''Chrysococcyx minutillus''
** [[Hvidbrynet bronzegøg]] - ''Chrysococcyx osculans''
** [[Rødstrubet bronzegøg]] - ''Chrysococcyx ruficollis''
** [[Langnæbbet gøg]] - ''Chrysococcyx megarhynchus''


== Billeder ==
== Billeder ==
Linje 91: Linje 107:
{{reflist|refs=
{{reflist|refs=


<ref name=dd>Poul Hald-Mortensen (red. Hans Hvass), ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 7, side 274. ISBN 87-423-0076-2.</ref>
<ref name=dd>Poul Hald-Mortensen (red. Hans Hvass), ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 7, side 274. {{ISBN|87-423-0076-2}}.</ref>


<ref name=gill>Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). {{doi|10.14344/IOC.ML.5.1}}. [https://web.archive.org/web/20131015193711/http://www.worldbirdnames.org/n-hoatzin.html Arkiveret]</ref>
<ref name=gill>Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). {{doi|10.14344/IOC.ML.5.1}}. [https://web.archive.org/web/20131015193711/http://www.worldbirdnames.org/n-hoatzin.html Arkiveret]</ref>


<ref name=netfugl>{{cite web | title = DK listen | url = http://www.netfugl.dk/dklist.php
<ref name=netfugl>{{cite web | title = DK listen | url = http://www.netfugl.dk/dklist.php | access-date = 2013-11-22 | author = www.netfugl.dk | publisher = | archive-date = 23. oktober 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131023062211/http://www.netfugl.dk/dklist.php | url-status = dead }} Fuglearter truffet i Danmark.</ref>
| accessdate = 2013-11-22 | author = www.netfugl.dk | publisher =
| archivedate = 2013-10-23 | archiveurl = https://web.archive.org/web/20131023062211/http://www.netfugl.dk/dklist.php
}} Fuglearter truffet i Danmark.</ref>


<ref name=Payne>{{cite book | last = Payne | first = Robert B. | title = The Cuckoos | year = 2005 | publisher = Oxford University Press |url=http://books.google.com/?id=iWihwHTIEW0C |isbn = 0-19-850213-3 |deadurl=no |accessdate=22 november 2013}}</ref>
<ref name=Payne>{{cite book | last = Payne | first = Robert B. | title = The Cuckoos | year = 2005 | publisher = Oxford University Press | url = http://books.google.com/?id=iWihwHTIEW0C | isbn = 0-19-850213-3 | access-date = 22. november 2013 | archive-date = 11. januar 2022 | archive-url = https://web.archive.org/web/20220111092454/https://books.google.com/books?id=iWihwHTIEW0C&hl=en | url-status = live }}</ref>


<ref name=TiF>John H. Boyd: [http://jboyd.net/Taxo/List1.html Taxonomy in Flux] Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik. [https://web.archive.org/web/20131021175314/http://jboyd.net/Taxo/List6.html#cuculidae Arkiveret]</ref>
<ref name=TiF>John H. Boyd: [http://jboyd.net/Taxo/List1.html Taxonomy in Flux] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131203032944/http://jboyd.net/Taxo/List1.html |date= 3. december 2013 }} Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik. [https://web.archive.org/web/20131021175314/http://jboyd.net/Taxo/List6.html#cuculidae Arkiveret]</ref>


}}
}}


== Kilder og eksterne henvisninger ==
== Kilder og eksterne henvisninger ==
* Poul Hald-Mortensen (red. Hans Hvass), ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 7, side 274. ISBN 87-423-0076-2.
* Poul Hald-Mortensen (red. Hans Hvass), ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 7, side 274. {{ISBN|87-423-0076-2}}.
* [http://web.archive.org/web/20130712070104/http://www.dof.dk/sider/images/stories/gu/navnegruppen/dokumenter/FUGLE_050710_DOF.pdf Danske navne på alverdens FUGLE] Arkiveret version fra juli 2013.
* [https://web.archive.org/web/20130712070104/http://www.dof.dk/sider/images/stories/gu/navnegruppen/dokumenter/FUGLE_050710_DOF.pdf Danske navne på alverdens FUGLE] Arkiveret version fra juli 2013.
{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Gøge| ]]
[[Kategori:Gøge| ]]

Nuværende version fra 15. nov. 2022, 16:40

Gøge
Stor jordgøg (Geococcyx californianus)
Stor jordgøg (Geococcyx californianus)
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenCuculiformes (Gøgefugle)
Wagler, 1830
FamilieCuculidae
Leach, 1820
Hjælp til læsning af taksobokse

Gøge (Cuculidae) er en familie af fugle, der fortrinsvis er udbredt i de tropiske områder af Jorden. Lidt over en tredjedel af de cirka 150 arter er kendt for at være redeparasitter. I Danmark er gøgen (Cuculus canorus) almindelig, mens tre andre arter er truffet nogle få gange.[1]

Gøge bliver her opfattet som den eneste familie i ordenen gøgefugle.[2] Andre autoriteter har især tidligere inkluderet turakoer, der nu placeres i sin egen orden Musophagiformes.[3]

Fællestræk

[redigér | rediger kildetekst]

I størrelse svinger gøgene mellem en spurvs og en ravns. Halen er ofte lang og den aftager gradvist i længde fra midten og udefter. Fodens fjerde tå er en vendetå, således at to tæer vender fremad og to vender tilbage. De fleste arter af gøge opholder sig hovedsageligt i træerne, men nogle arter færdes dog udelukkende på jorden. Føden er overvejende animalsk.

Knap 60 arter af gøge lever som redeparasitter og bygger ikke selv rede, men lægger æg i andre fugles reder.[4] Hovedparten af disse arter tilhører den gamle verdens gøge i tribusen Cuculini.[5] Mange andre arter bygger dog rede og her deltager begge køn i rugningen og opfostringen af ungerne.

Gøge er udbredt i alle verdensdele, bortset fra Antarktis, men er hyppigst i troperne.

Underfamilier og slægter

[redigér | rediger kildetekst]

De 147 arter af gøge deles taksonomisk i 32 slægter, fordelt på fem underfamilier. Desuden er to arter uddøde indenfor de sidste 300 år: sneglegøg (Coua delalandei) fra Madagaskar og Nannococcyx psix fra Sankt Helena.

Eksempler på slægter (og arter):

Billeder

[redigér | rediger kildetekst]
Hvidbrynet sporegøg fra Tanzania
Hvidbrynet sporegøg fra Tanzania  
Blå silkegøg er en gøgeart fra Madagaskar. Her fotograferet i en tysk fuglepark.
Blå silkegøg er en gøgeart fra Madagaskar. Her fotograferet i en tysk fuglepark.  
Grøn bronzegøg (Chrysococcyx maculatus) fra Asien har en metalglinsende fjerdragt.
Grøn bronzegøg (Chrysococcyx maculatus) fra Asien har en metalglinsende fjerdragt.  

Se også

[redigér | rediger kildetekst]


Søsterprojekter med yderligere information:


Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ www.netfugl.dk. "DK listen". Arkiveret fra originalen 23. oktober 2013. Hentet 2013-11-22. Fuglearter truffet i Danmark.
  2. ^ Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). doi:10.14344/IOC.ML.5.1. Arkiveret
  3. ^ Poul Hald-Mortensen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 7, side 274. ISBN 87-423-0076-2.
  4. ^ Payne, Robert B. (2005). The Cuckoos. Oxford University Press. ISBN 0-19-850213-3. Arkiveret fra originalen 11. januar 2022. Hentet 22. november 2013.
  5. ^ John H. Boyd: Taxonomy in Flux Arkiveret 3. december 2013 hos Wayback Machine Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik. Arkiveret

Kilder og eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Gøge&oldid=11316660"