Plantegeografi: Forskelle mellem versioner

Indhold slettet Indhold tilføjet

Inline

Nuværende version fra 22. jul. 2023, 15:42

Plantegeografi handler om, hvor på jorden forskellige planter vokser. Det er velkendt, at de fleste planter har specifikke klimatiske krav, samt at der typisk er færre arter, der klarer sig i meget koldt eller tørt klima, mens flere arter klarer sig i varmt og fugtigt klima. Det er dog langt fra alle arter, der vokser der, hvor de trives bedst. I en række tilfælde kan en plante indføres til et mere gunstigt klima som afgrøde eller prydplante, hvorefter den i visse tilfælde kan udvikle sig til en invasiv art.

Klimatiske og geologiske ændringer, samt menneskelig indflydelse, er også med til både at indskrænke og udvide forskellige plantearters udbredelse. Desuden spiller mikroklima og lokale forhold en stor rolle. Langs en husmur kan det være 1-2 klimazoner varmere, i en skyggefyld fordybning kan det være 1-2 zoner koldere. Omvendt kan det nemt være for tørt langs en husmur og det kan være for fugtigt i en fordybning.

Plantegeografiske områder

Inddeling af jordkloden og lande i forskellige plantegeografiske områder, afhænger af synspunkt og der er også en række nationale forskelle.

I forbindelse med haveplanter bruger man ofte Hårdførhedszoner, som er en overordnet betragtning vedr. middel-, minimums- og maximumstemperatur. Hårdførhedszonerne afhænger hovedsageligt af breddegraden samt terrænmæssige og oceanografiske forhold så som havstrømme og bjergkæder.
Traditionelt har man opereret med klimazoner som dog er meget grove inddelinger, og plantebælter som er en lidt finere opdeling men stadig meget grov: F.eks. ørken, tropisk regnskov, kystklima osv. Disse kan yderligere inddeles i mere præcist afgrænsede biotop-typer
Verdensnaturfonden (WWF) har inddelt jorden i 14 økozoner der både afhænger af klima og i øvrigt den geografiske placering på jorden, se herunder.

Grundbegreber

Flora

Uddybende artikel: Flora (botanik)

Flora bruges om den samling af plantearter, der vokser på et velafgrænset område. Her er det ikke afgørende, hvor ofte de kan findes, eller hvordan de fordeler sig i området. En undersøgelse af et områdes flora munder derfor ud i en simpel liste over de arter, der findes dér.

Plantesamfund

Uddybende artikel: Plantesamfund

Plantesamfundet er den grundlæggende enhed i beskrivelsen af planterne på en biotop, men begrebet kan bruges på to måder:

om den artsammensætning, der findes på et bestemt område med ensartede, økologiske forhold, f.eks. de arter, der findes på Jernhattens sydvendte klint ud mod Kattegat
om den artsammensætning, som er almindelig under sammenlignelige, økologiske betingelser på flere forskellige steder inden for samme geografiske område, f.eks. den tørkeprægede vegetation langs Storebælts kyster

Vegetation

Uddybende artikel: Vegetation

Ved at samle beskrivelserne af de enkelte plantesamfund på et område, skaber man en beskrivelse af stedets vegetation. I beskrivelsen af en vegetation fremlægges desuden en række forhold, som klarlægger plantearternes situation på et givet område:

artsliste
arternes hyppighed og fordeling på arealet
arternes tilknytning til lokale undersamfund
jordbundsforholdene på stedet
klimabetingelserne på stedet

Vegetationstype

Uddybende artikel: Vegetationstype

Ordet bruges om en række vegetationer, der har en ensartet sammensætning af plantesamfund, illustreret ved deres karakteristiske livsformer (f.eks. træer, dværgbuske, urteagtige planter osv.) eller ved en fælles tilpasning til ydre kår (f.eks. dyrkningstryk, drænforhold, nedbørsmængde osv.). Mosen, overdrevet, heden og krattet er eksempler på vegetationstyper.

Naturtype

Uddybende artikel: Naturtype

Begrebet naturtype bruges af og til, som om det er synonymt med vegetationstype, f.eks. overdrev, hede. Begrebet kan dog også bruges i en mere bred betydning, sådan at naturtypen betragtes som sammensat af flere vegetationstyper: Overdrevet består f.eks. af tør eng, krat og ruderat, og disse vegetationstyper kan så igen være sammensat af undersamfund, f.eks. de samfund, man finder under overdrevets krat, langs dyrenes veksler og på myretuerne. ^[1]

Noter

^ Naturstyrelsen: Strandengens flora og vegetation

Spire

Denne artikel om geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Naturstyrelsen: Strandengens flora og vegetation

[1]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+[[Fil:Europe Köppen Map.png|thumb|500px|Kort over Europas klimazoner (efter Köppen).]]
-'''Plantegeografi''' handler om hvor på jorden forskellige planter vokser. Det er velkendt at de fleste planter har specifikke klimatiske krav, samt at der typisk er færre arter der klarer sig i meget koldt eller tørt klima, mens flere arter klarer sig i varmt og fugtigt klima. Det er dog langt fra alle arter der vokser der hvor de trives bedst. I en række tilfælde kan en plante indføres til et mere gunstigt klima som afgrøde eller prydplante, og kan så i visse tilfælde udvikle sig til en [[invasiv art]].
+'''Plantegeografi''' handler om, hvor på jorden forskellige planter vokser. Det er velkendt, at de fleste planter har specifikke klimatiske krav, samt at der typisk er færre arter, der klarer sig i meget koldt eller tørt klima, mens flere arter klarer sig i varmt og fugtigt klima. Det er dog langt fra alle arter, der vokser der, hvor de trives bedst. I en række tilfælde kan en plante indføres til et mere gunstigt klima som afgrøde eller prydplante, hvorefter den i visse tilfælde kan udvikle sig til en [[invasiv art]].
-Klimatiske og geologiske ændringer, samt menneskelig indflydelse, er også med til både at indskræke og udvide forskellige plantearters udbredelse. Desuden spiller mikro-klima og lokale forhold en stor rolle. Langs en husmur kan det være 1-2 klimazoner varmere, i en skyggefyld fordybning kan det være 1-2 zoner koldere. Ovendt kan det nemt være for tørt langs en husmur og det kan være for fugtigt i en fordybning.
+Klimatiske og geologiske ændringer, samt menneskelig indflydelse, er også med til både at indskrænke og udvide forskellige plantearters udbredelse. Desuden spiller [[mikroklima]] og lokale forhold en stor rolle. Langs en husmur kan det være 1-2 klimazoner varmere, i en skyggefyld fordybning kan det være 1-2 zoner koldere. Omvendt kan det nemt være for tørt langs en husmur og det kan være for fugtigt i en fordybning.
+== Plantegeografiske områder ==
-Inddeling af jordkloden og lande i forskellige plantegeografiske områder, afhænger af synspunt og der er også en række nationale forskelle.
+Inddeling af jordkloden og lande i forskellige plantegeografiske områder, afhænger af synspunkt og der er også en række nationale forskelle.
-* I forbindelse med haveplanter bruger man ofte [[Hårdførhedszone]]r, som er en overordnet betragtning vedr. middel, minimums og maximums temperatur. Hårdførhedszonerne afhænger hovedsageligt af [[breddegrad]]en samt terræn-mæssige og oceanografiske forhold så som havstrømme og bjergkæder.
+* I forbindelse med haveplanter bruger man ofte [[Hårdførhedszone]]r, som er en overordnet betragtning vedr. middel-, minimums- og maximumstemperatur. Hårdførhedszonerne afhænger hovedsageligt af [[breddegrad]]en samt terrænmæssige og oceanografiske forhold så som havstrømme og bjergkæder.
-* Traditionelt har man opereret med [[klimazone]]r som dog er meget grove inddelinger, og plantebælter som er en lidt finere opdeling men stadig meget grov: F.eks. [[ørken]], tropisk [[regnskov]], [[kystklima]] o.s.v. Disse kan yderligere inddeles i mere præcist afgrænsede [[biotop]]-typer
+* Traditionelt har man opereret med [[klimazone]]r som dog er meget grove inddelinger, og plantebælter som er en lidt finere opdeling men stadig meget grov: F.eks. [[ørken]], tropisk [[regnskov]], [[kystklima]] osv. Disse kan yderligere inddeles i mere præcist afgrænsede [[biotop]]-typer
-* Verdensnaturfonden (WWF) har indelt jorden i 14 [[økozone]]r der både afhænger af klima og i øvrigt den geografiske placering på jorden, se herunder
+* Verdensnaturfonden (WWF) har inddelt jorden i 14 [[økozone]]r der både afhænger af klima og i øvrigt den geografiske placering på jorden, se herunder.
+== Grundbegreber ==
-[[Kategori:Økologi]]
+=== Flora ===
-[[Kategori:Botanik]]
+{{uddybende|Flora (botanik)}}
-[[Kategori:Klima]]
+[[Flora (botanik)|Flora]] bruges om den samling af plantearter, der vokser på et velafgrænset område. Her er det ikke afgørende, hvor ofte de kan findes, eller hvordan de fordeler sig i området. En undersøgelse af et områdes flora munder derfor ud i en simpel liste over de arter, der findes dér.
+=== Plantesamfund  ===
+{{uddybende|Plantesamfund}}
+[[Plantesamfund]]et er den grundlæggende enhed i beskrivelsen af planterne på en biotop, men begrebet kan bruges på to måder:
+* om den [[art]]sammensætning, der findes på et bestemt område med ensartede, [[økologi]]ske forhold, f.eks. de arter, der findes på [[Jernhatten]]s sydvendte klint ud mod Kattegat
+* om den artsammensætning, som er almindelig under sammenlignelige, økologiske betingelser på flere forskellige steder inden for samme geografiske område, f.eks. den tørkeprægede vegetation langs Storebælts kyster
+=== Vegetation ===
+{{uddybende|Vegetation}}
+Ved at samle beskrivelserne af de enkelte plantesamfund på et område, skaber man en beskrivelse af stedets [[vegetation]]. I beskrivelsen af en vegetation fremlægges desuden en række forhold, som klarlægger plantearternes situation på et givet område:
+* artsliste
+* arternes hyppighed og fordeling på arealet
+* arternes tilknytning til lokale undersamfund
+* jordbundsforholdene på stedet
+* klimabetingelserne på stedet
+=== Vegetationstype ===
+{{uddybende|Vegetationstype}}
+Ordet bruges om en række vegetationer, der har en ensartet sammensætning af plantesamfund, illustreret ved deres karakteristiske [[Livsformer (planter)|livsform]]er (f.eks. [[træ (organisme)|træer]], [[dværgbusk]]e, [[urteagtig plante|urteagtige planter]] osv.) eller ved en fælles tilpasning til ydre kår (f.eks. dyrkningstryk, drænforhold, nedbørsmængde osv.). [[Mose]]n, [[overdrev]]et, [[hede]]n og [[krat]]tet er eksempler på vegetationstyper.
+=== Naturtype ===
+{{uddybende|Naturtype}}
+Begrebet [[naturtype]] bruges af og til, som om det er synonymt med vegetationstype, f.eks. overdrev, hede. Begrebet kan dog også bruges i en mere bred betydning, sådan at naturtypen betragtes som sammensat af flere vegetationstyper: Overdrevet består f.eks. af tør eng, krat og ruderat, og disse vegetationstyper kan så igen være sammensat af undersamfund, f.eks. de samfund, man finder under overdrevets krat, langs dyrenes veksler og på myretuerne.
+<ref>[http://naturstyrelsen.dk/media/nst/67075/Kap5.pdf Naturstyrelsen: ''Strandengens flora og vegetation'']</ref>
+== Noter ==
+{{Reflist}}
 {{Geostub}}
+{{autoritetsdata}}
+[[Kategori:Økologi]]
-[[br:Geolouzawouriezh]]
-[[cs:Geobotanika]]
+[[Kategori:Botanik]]
-[[de:Geobotanik]]
+[[Kategori:Klima]]
+[[Kategori:Naturgeografi]]
-[[en:Floristics]]
-[[es:Geobotánica]]
-[[et:Floristika]]
-[[nl:Floristiek]]
-[[pl:Geobotanika]]
-[[pt:Florística]]
-[[ro:Geobotanică]]
-[[sk:Geobotanika]]