Spring til indhold

Hannover (land): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
Thijs!bot (diskussion | bidrag)
m bot: ændre url til runeberg.org til brug af https:
 
(45 mellemliggende versioner af 22 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Harflertydig}}
'''Hannover''' var en historisk stat i nutidens [[Niedersachsen]] i [[Tyskland]]. Det var den uformelle betegnelse på hertugdømmet og kurfyrstendømmet [[Braunschweig-Lüneburg]], og det officielle navn på et uafhængigt kongerige fra [[1814]] til [[1866]]. Staten Hannover var opkaldt efter sin hovedstad, [[Hannover]]. Hannovers historie er tæt knyttet sammen med [[Storbritannien]], som [[Huset Hannover|fyrstehuset Hannover]] også regerede fra [[1714]] til [[1901]], frem til [[1837]] i [[personalunion]].


[[Fil:Royal Arms of the Kingdom of Hanover.svg|thumb|Kongeriget Hannovers våben. Det var med undtagelse af hjerteskjoldet identisk med det britiske kongevåben.]]
==Historie==


'''Hannover''' var en historisk stat i nutidens [[Niedersachsen]] i [[Tyskland]]. Det var den uformelle betegnelse på hertugdømmet og kurfyrstendømmet [[Braunschweig-Lüneburg]], og det officielle navn på et uafhængigt kongerige fra [[1814]] til [[1866]]. Staten Hannover var opkaldt efter sin hovedstad, [[Hannover]]. Hannovers historie er tæt knyttet sammen med [[Storbritannien]], som [[Huset Hannover|fyrstehuset Hannover]] også regerede fra [[1714]] til [[1901]], frem til [[1837]] i [[personalunion]].
===Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg, kurfyrstendømmet Hannover===


== Historie ==
Hannovers herskere var [[Welf|Velferne]], som frem til at [[Henrik Løve]] mistede sine besiddelser i [[1180]], havde regeret det gamle hertugdømme Sachsen (svarer delvist til nutidens [[Niedersachsen|Nedersaksen]]). Det velfiske husgods blev i [[1235]] ophøjet til hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg.
=== Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg, kurfyrstendømmet Hannover ===
{{uddybende|Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg}}
[[Fil:Hanover1720.png|thumb|Kort over Hannover omkr. 1720, der viser Hannover, [[Braunschweig-Wolfenbüttel]] og [[Fyrstbispedømmet Osnabrück]].]]
Hannovers herskere var [[Slægten Welf]], som frem til at [[Henrik Løve]] mistede sine besiddelser i [[1180]], havde regeret over [[Hertugdømmet Sachsen|det gamle stammehertugdømme Sachsen]] (svarer delvist til nutidens [[Niedersachsen|Nedersaksen]]). Det welfiske husgods blev i [[1235]] ophøjet til [[hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg]].
Braunschweig-Lüneburg blev senere delt i flere mindre stater. I [[1634]] tilfaldt fyrstendømmerne Calenberg og Göttingen fyrstendømmet Braunschweig-Lüneburg-Celle. Det blev denne stat der modtog [[kurfyrste|kurværdigheden]] i [[1692]]. Derefter blev staten kaldt kurfyrstendømmet Hannover, efter byen Hannover, som siden [[1636]] havde været hovedstad i fyrstendømmet Calenberg.
Braunschweig-Lüneburg blev senere arvedelt i flere mindre stater. I [[1634]] tilfaldt [[fyrstendømme]]rne [[Fyrstendømmet Calenberg|Calenberg]] og [[Fyrstendømmet Göttingen|Göttingen]] [[fyrstendømmet Braunschweig-Lüneburg-Celle]]. Det blev denne stat, der modtog [[kurfyrste|kurværdigheden]] i [[1692]]. Derefter blev staten kaldt [[kurfyrstendømmet Hannover]], efter byen [[Hannover]], som siden [[1636]] havde været hovedstad i fyrstendømmet Calenberg.
De hannoverske kurfyrster blev konger af Storbritannien i [[1714]], efter at dronning [[Anne af England|Anne]] (Stuart) døde, uden at nogen af hendes 17 børn havde overlevet hende. Den britiske [[Settlement Act]] fra 1701 havde bestemt, at nærmeste protestantiske arving skulle overtage tronen. Dermed besteg kurfyrst Georg Ludwig af Hannover den britiske trone som kong Georg I.
De hannoveranske kurfyrster blev [[konge]]r af [[Kongeriget Storbritannien|Storbritannien]] i [[1714]], efter at dronning [[Anne af Storbritannien|Anne]] (Stuart) døde, uden at nogen af hendes 17 børn havde overlevet hende. Den britiske [[Act of Settlement]] fra 1701 havde bestemt, at nærmeste protestantiske arving skulle overtage tronen. Dermed besteg kurfyrst Georg Ludwig af Hannover den britiske trone som kong [[Georg 1. af Storbritannien|Georg 1.]]
Kurfyrstendømmet Hannovers indflydelse i Tyskland voksede også. Kurfyrstene købte fyrstendømmet Lüneburg i [[1705]], de tidligere svenske områder Bremen og Verden af Danmark i [[1719]]. Hannover overtog desuden [[Lauenburg]] i [[1702]] og fyrstebispedømmet Osnabrück i [[1803]].
[[Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg|Kurfyrstendømmet Hannovers]] indflydelse i Tyskland voksede også. Kurfyrstene købte [[fyrstendømmet Lüneburg]] i [[1705]], de tidligere [[Sverige|svenske]] områder [[Bremen og Verden]] af [[Danmark]] i [[1719]]. Hannover overtog desuden [[hertugdømmet Lauenburg]] i [[1702]] og [[fyrstbispedømmet Osnabrück]] i [[1803]].


===Napoleonstiden===
=== Napoleonstiden ===


I [[1803]] blev kurfyrstendømmet besat af [[Frankrig]]. Det forblev under fransk styre i forskellige former i ti år. Fra [[1807]] var det en del af [[Westfalen|kongeriget Vestfalen]].
I [[1803]] blev kurfyrstendømmet besat af [[Frankrig]]. Det forblev under fransk styre i forskellige former i ti år. Fra [[1807]] var det en del af [[Westfalen|kongeriget Vestfalen]].


===Kongeriget Hannover===
=== Kongeriget Hannover ===
{{Uddybende|Kongeriget Hannover}}
[[Fil:KrkHannover.png|thumb|Kongeriget Hannover]]
Hertugdømmet blev genoprettet i [[1813]]. Ved [[Wienerkongressen]] blev det ophøjet til '''Kongeriget Hannover''' for at gøre [[George 3. af Storbritannien|Georg III]] til ligemand med [[Baden-Württemberg|Württemberg]]s hersker, der var blevet udnævnt til konge af Napoleon. Wienerkongressen førte til en aftale mellem Hannover og [[Preussen]], som indebar, at Hannover i betydelig grad udvidede sit territorium. Hannover fik bispedømmene Hildesheim, Øst-Frisland, den nedre del af grevskabet Lingen og den nordlige del af bispedømmet Münster. Hannover mistede de dele af hertugdømmet Lauenborg (kom til [[Danske Monarki|Danmark]]), som ligger nordøst for [[Elben]]. Desuden mistede Hannover en række små enklaver i øst.
[[Fil:George_III_of_the_United_Kingdom-e.jpg|thumb|[[Georg 3. af Storbritannien|Georg 3.]] var den første konge af Hannover.]]
Hertugdømmet blev genoprettet i [[1813]]. Ved [[Wienerkongressen]] (1814) blev det ophøjet til [[Kongeriget Hannover]] for at gøre [[George 3. af Storbritannien|Georg III]] til ligemand med [[Baden-Württemberg|Württembergs]] hersker, der var blevet udnævnt til konge af Napoleon. Wienerkongressen førte til en aftale mellem Hannover og [[Preussen]], som indebar, at Hannover i betydelig grad udvidede sit territorium. Hannover fik bispedømmene Hildesheim, Øst-Frisland, den nedre del af grevskabet Lingen og den nordlige del af bispedømmet Münster. Hannover mistede de dele af hertugdømmet Lauenborg (kom til [[Danske Monarki|Danmark]]), som ligger nordøst for [[Elben]]. Desuden mistede Hannover en række små enklaver i øst.


Personalunionen med Storbritannien sluttede i [[1837]], da [[Victoria af Det Forenede Kongerige|Victoria]] arvede den britiske trone. Hannovers saliske arvefølgelov indebar, at kvinder ikke kunne arve tronen, hvis der fandtes mandlige arvinger, mens britisk lov kun gav brødre fortrinsret fremfor søstre. Victorias farbror, Ernst August, hertug af Cumberland, arvede dermed kongetronen i Hannover.
Personalunionen med Storbritannien sluttede i [[1837]], da [[Victoria af Det Forenede Kongerige|Victoria]] arvede den britiske trone. Hannovers saliske arvefølgelov indebar, at kvinder ikke kunne arve tronen, hvis der fandtes mandlige arvinger, mens britisk lov kun gav brødre fortrinsret frem for søstre. Victorias farbror, Ernst August, hertug af Cumberland, arvede dermed kongetronen i Hannover.


Under [[den østrigsk-preussiske krig]] i [[1866]] mistede Hannover sin uafhængighed. Kongeriget havde sammen med andre stater først forsøgt at holde sig neutral i krigen mellem stormagtene Preussen og Østrig. I den afgørende afstemning i det tyske forbundsråd 14. juni 1866 stemte Hannover dog for mobilisering af forbundstropper mod Preussen. Kort efter erklærede Preussen Hannover krig. Preussiske tropper invaderede Hannover, men blev slået i slaget ved Langensalza. Det varede alligevel ikke længe, før Velferne blev afsat. Kongeriget Hannover blev, i lighed med kurfystendømmet [[Hessen-Kassel|Hessen]], hertugdømmet [[Nassau (tysk landområde)|Nassau]] og bystaten [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] annekteret og gjort til den preussiske provins, [[Hannover (provins)|Hannover]].
Under [[den østrigsk-preussiske krig]] i [[1866]] mistede Hannover sin uafhængighed. Kongeriget havde sammen med andre stater først forsøgt at holde sig neutral i krigen mellem stormagtene Preussen og Østrig. I den afgørende afstemning i det tyske forbundsråd 14. juni 1866 stemte Hannover dog for mobilisering af forbundstropper mod Preussen. Kort efter erklærede Preussen Hannover krig. Preussiske tropper invaderede Hannover, men blev slået i slaget ved Langensalza. Det varede alligevel ikke længe, før Velferne blev afsat. Kongeriget Hannover blev, i lighed med [[kurfyrstendømmet Hessen]], [[hertugdømmet Nassau]] og bystaten [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] annekteret og gjort til den preussiske provins, [[Hannover (provins)|Hannover]].


===Forsøg på at genoprette kongeriget Hannover===
=== Forsøg på at genoprette kongeriget Hannover ===


[[Fil:Georgv.jpg|thumb|[[Georg 5. af Hannover|Georg 5.]] var Hannovers sidste konge.]]
Kong [[Georg 5. af Hannover|Georg V]] rejste i eksil i Østrig og senere Frankrig, hvor han appellerede til stormagtene om at hjælpe sig mod Preussen. Han organiserede en privat hær, som dels skulle kæmpe på Frankrigs side i tilfælde krig mellem Frankrig og Tyskland og dels generobre Velfernes landområder. Dette førte imidlertid til, at Preussen brød sit løfte om at give en økonomisk kompensation til den tidligere kongefamilie. Istedet beslagde Preussen kongens privatformue. Kong Georg V døde uforsonet og blind i Paris i 1878, og han blev begravet i St. George's Chapel i [[Windsor Castle]]. Det blev først opnået forsoning mellem huset Hannover og huset Hohenzollern, da de to fyrstehuset blev forbundet gennem et ægteskab i [[1913]]. I Tyskland fortsatte hannoveranske loyalister med at spille en vigtig rolle, særligt gennem partiet [[Deutsch-Hannoversche Partei]].


Kong [[Georg 5. af Hannover|Georg V]] rejste i eksil i Østrig og senere Frankrig, hvor han appellerede til stormagtene om at hjælpe sig mod Preussen. Han organiserede en privat hær, som dels skulle kæmpe på Frankrigs side i tilfælde krig mellem Frankrig og Tyskland og dels generobre Velfernes landområder. Dette førte imidlertid til, at Preussen brød sit løfte om at give en økonomisk kompensation til den tidligere kongefamilie. I stedet beslagde Preussen kongens privatformue. Kong Georg V døde uforsonet og blind i Paris i 1878, og han blev begravet i St. George's Chapel i [[Windsor Castle]]. Det blev først opnået forsoning mellem huset Hannover og huset Hohenzollern, da de to fyrstehuset blev forbundet gennem et ægteskab i [[1913]]. I Tyskland fortsatte hannoveranske loyalister med at spille en vigtig rolle, særligt gennem partiet [[Deutsch-Hannoversche Partei]].
==Herskere==


== Herskere ==
===Hertuger af Braunschweig-Lüneburg, fyrster af Calenberg, og kurfyrster af det tysk-romerske rige (1692-1803)===
=== Hertuger af Braunschweig-Lüneburg, fyrster af Calenberg, og kurfyrster af det tysk-romerske rige (1692-1803) ===
*[[Ernst August, kurfyrste af Hannover|Ernst August]] 1692-1698
* [[Ernst August, kurfyrste af Hannover|Ernst August]] 1692-1698
*[[George 1. af Storbritannien|Georg I]] 1698-1727 (også konge af Storbritannien)
*[[George 2. af Storbritannien|Georg II]] 1727-1760 (også konge af Storbritannien)
* [[George 1. af Storbritannien|Georg I]] 1698-1727 (også konge af Storbritannien)
*[[George 3. af Storbritannien|Georg III]] 1760-1803 (også konge af Storbritannien)
* [[George 2. af Storbritannien|Georg II]] 1727-1760 (også konge af Storbritannien)
* [[George 3. af Storbritannien|Georg III]] 1760-1803 (også konge af Storbritannien)
===Konger af Hannover (1814-1866)===
=== Konger af Hannover (1814-1866) ===
*[[George 3. af Storbritannien|Georg III]] 1814-1820 (også konge af Storbritannien)
* [[George 3. af Storbritannien|Georg III]] 1814-1820 (også konge af Storbritannien)
*[[George 4. af Det Forende Kongerige |Georg IV]] 1820-1830 (også konge af Storbritannien)
* [[George 4. af Det Forende Kongerige|Georg IV]] 1820-1830 (også konge af Storbritannien)
*[[Vilhelm 4. af Det Forenede Kongerige|Vilhelm]] 1830-1837 (også konge af Storbritannien)
* [[Vilhelm 4. af Det Forenede Kongerige|Vilhelm]] 1830-1837 (også konge af Storbritannien)
*[[Ernst August 1. af Hannover|Ernst August]] 1837-1851
* [[Ernst August 1. af Hannover|Ernst August]] 1837-1851
*[[Georg 5. af Hannover|Georg V]] 1851-1866
* [[Georg 5. af Hannover|Georg V]] 1851-1866


==Preussiske regeringspræsidenter (guvernører) i provinsen Hannover, 1867-1946==
== Preussiske regeringspræsidenter (guvernører) i provinsen Hannover, 1867-1946 ==
*[[Otto Graf zu Stolberg-Wernigerode]] 1867-1873
* [[Otto Graf zu Stolberg-Wernigerode]] 1867-1873
*[[Botho Wend August Graf zu Eulenburg]] 1873-1878
* [[Botho Wend August Graf zu Eulenburg]] 1873-1878
*[[Adolf Hilmar von Leipziger]] 1878-1888
* [[Adolf Hilmar von Leipziger]] 1878-1888
*[[Rudolf von Bennigsen]] 1888-1897
* [[Rudolf von Bennigsen]] 1888-1897
*[[Konstantin Graf zu Stolberg-Wernigerode]] 1898-1902
* [[Konstantin Graf zu Stolberg-Wernigerode]] 1898-1902
*[[Richard von Wentzel]] 1902-1914
* [[Richard von Wentzel]] 1902-1914
*[[Ludwig Hubert von Windheim]] 1914-1917
* [[Ludwig Hubert von Windheim]] 1914-1917
*[[Ernst von Richter]] ([[German People's Party|DVP]]) 1917-1920
* [[Ernst von Richter]] ([[German People's Party|DVP]]) 1917-1920
*[[Gustav Noske]] ([[Social Democratic Party of Germany|SPD]]) 1920-1933
* [[Gustav Noske]] ([[Social Democratic Party of Germany|SPD]]) 1920-1933
*[[Viktor Lutze]] ([[National Socialist German Workers' Party|NSDAP]]) 1933-1941
* [[Viktor Lutze]] ([[National Socialist German Workers' Party|NSDAP]]) 1933-1941
*[[Hartmann Lauterbacher]] (NSDAP) 1941-1945
* [[Hartmann Lauterbacher]] (NSDAP) 1941-1945
*[[Hinrich Wilhelm Kopf]] (SPD) 1946 -->
* [[Hinrich Wilhelm Kopf]] (SPD) 1946


==Eksterne henvisninger==
== Eksterne henvisninger ==
*[http://www.welfen.de Die Welfen] hjemmside om Welf-slægten (tysk)
* [http://www.welfen.de Die Welfen] hjemmside om Welf-slægten (tysk)
* [https://runeberg.org/nfaf/0356.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 6 (1883), sp. 704-708; opslag Hannover]
[[Kategori:Tysklands historie]]
* [https://runeberg.org/nfat/0538.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 20 (1899), sp. 1060-1061; opslag Hannover]
[[Kategori:Tidligere tyske stater]]
* [https://runeberg.org/nfbj/0748.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 10 (1909), sp. 1391-1397; opslag Hannover]
* [https://runeberg.org/nfcp/0153.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 36 (1924), sp. 266; opslag Hannover]


{{Stater indenfor Det Tyske Forbund}}
[[br:Hannover (bro)]]

[[ca:Regne de Hannover]]
[[cs:Hannoversko]]
[[Kategori:Hannover]]
[[Kategori:Niedersachsens historie]]
[[de:Hannover (Provinz und Land)]]
[[Kategori:Tidligere tyske stater]]
[[en:Hanover (state)]]
[[eo:Hanovro (lando)]]
[[es:Hanóver (estado)]]
[[fr:État de Hanovre]]
[[it:Hannover (stato)]]
[[ja:ハノーファー王国]]
[[ko:하노버 주]]
[[nl:Hannover (land)]]
[[no:Hannover (stat)]]
[[pl:Hanower (państwo)]]
[[pt:Hanôver (estado)]]
[[ru:Провинция Ганновер]]
[[zh:汉诺威 (地区)]]

Nuværende version fra 27. nov. 2023, 19:26

For alternative betydninger, se Hannover (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hannover)
Kongeriget Hannovers våben. Det var med undtagelse af hjerteskjoldet identisk med det britiske kongevåben.

Hannover var en historisk stat i nutidens Niedersachsen i Tyskland. Det var den uformelle betegnelse på hertugdømmet og kurfyrstendømmet Braunschweig-Lüneburg, og det officielle navn på et uafhængigt kongerige fra 1814 til 1866. Staten Hannover var opkaldt efter sin hovedstad, Hannover. Hannovers historie er tæt knyttet sammen med Storbritannien, som fyrstehuset Hannover også regerede fra 1714 til 1901, frem til 1837 i personalunion.

Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg, kurfyrstendømmet Hannover

[redigér | rediger kildetekst]
Kort over Hannover omkr. 1720, der viser Hannover, Braunschweig-Wolfenbüttel og Fyrstbispedømmet Osnabrück.

Hannovers herskere var Slægten Welf, som frem til at Henrik Løve mistede sine besiddelser i 1180, havde regeret over det gamle stammehertugdømme Sachsen (svarer delvist til nutidens Nedersaksen). Det welfiske husgods blev i 1235 ophøjet til hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg.

Braunschweig-Lüneburg blev senere arvedelt i flere mindre stater. I 1634 tilfaldt fyrstendømmerne Calenberg og Göttingen fyrstendømmet Braunschweig-Lüneburg-Celle. Det blev denne stat, der modtog kurværdigheden i 1692. Derefter blev staten kaldt kurfyrstendømmet Hannover, efter byen Hannover, som siden 1636 havde været hovedstad i fyrstendømmet Calenberg.

De hannoveranske kurfyrster blev konger af Storbritannien i 1714, efter at dronning Anne (Stuart) døde, uden at nogen af hendes 17 børn havde overlevet hende. Den britiske Act of Settlement fra 1701 havde bestemt, at nærmeste protestantiske arving skulle overtage tronen. Dermed besteg kurfyrst Georg Ludwig af Hannover den britiske trone som kong Georg 1.

Kurfyrstendømmet Hannovers indflydelse i Tyskland voksede også. Kurfyrstene købte fyrstendømmet Lüneburg i 1705, de tidligere svenske områder Bremen og Verden af Danmark i 1719. Hannover overtog desuden hertugdømmet Lauenburg i 1702 og fyrstbispedømmet Osnabrück i 1803.

Napoleonstiden

[redigér | rediger kildetekst]

I 1803 blev kurfyrstendømmet besat af Frankrig. Det forblev under fransk styre i forskellige former i ti år. Fra 1807 var det en del af kongeriget Vestfalen.

Kongeriget Hannover

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Kongeriget Hannover
Kongeriget Hannover
Georg 3. var den første konge af Hannover.

Hertugdømmet blev genoprettet i 1813. Ved Wienerkongressen (1814) blev det ophøjet til Kongeriget Hannover for at gøre Georg III til ligemand med Württembergs hersker, der var blevet udnævnt til konge af Napoleon. Wienerkongressen førte til en aftale mellem Hannover og Preussen, som indebar, at Hannover i betydelig grad udvidede sit territorium. Hannover fik bispedømmene Hildesheim, Øst-Frisland, den nedre del af grevskabet Lingen og den nordlige del af bispedømmet Münster. Hannover mistede de dele af hertugdømmet Lauenborg (kom til Danmark), som ligger nordøst for Elben. Desuden mistede Hannover en række små enklaver i øst.

Personalunionen med Storbritannien sluttede i 1837, da Victoria arvede den britiske trone. Hannovers saliske arvefølgelov indebar, at kvinder ikke kunne arve tronen, hvis der fandtes mandlige arvinger, mens britisk lov kun gav brødre fortrinsret frem for søstre. Victorias farbror, Ernst August, hertug af Cumberland, arvede dermed kongetronen i Hannover.

Under den østrigsk-preussiske krig i 1866 mistede Hannover sin uafhængighed. Kongeriget havde sammen med andre stater først forsøgt at holde sig neutral i krigen mellem stormagtene Preussen og Østrig. I den afgørende afstemning i det tyske forbundsråd 14. juni 1866 stemte Hannover dog for mobilisering af forbundstropper mod Preussen. Kort efter erklærede Preussen Hannover krig. Preussiske tropper invaderede Hannover, men blev slået i slaget ved Langensalza. Det varede alligevel ikke længe, før Velferne blev afsat. Kongeriget Hannover blev, i lighed med kurfyrstendømmet Hessen, hertugdømmet Nassau og bystaten Frankfurt annekteret og gjort til den preussiske provins, Hannover.

Forsøg på at genoprette kongeriget Hannover

[redigér | rediger kildetekst]
Georg 5. var Hannovers sidste konge.

Kong Georg V rejste i eksil i Østrig og senere Frankrig, hvor han appellerede til stormagtene om at hjælpe sig mod Preussen. Han organiserede en privat hær, som dels skulle kæmpe på Frankrigs side i tilfælde krig mellem Frankrig og Tyskland og dels generobre Velfernes landområder. Dette førte imidlertid til, at Preussen brød sit løfte om at give en økonomisk kompensation til den tidligere kongefamilie. I stedet beslagde Preussen kongens privatformue. Kong Georg V døde uforsonet og blind i Paris i 1878, og han blev begravet i St. George's Chapel i Windsor Castle. Det blev først opnået forsoning mellem huset Hannover og huset Hohenzollern, da de to fyrstehuset blev forbundet gennem et ægteskab i 1913. I Tyskland fortsatte hannoveranske loyalister med at spille en vigtig rolle, særligt gennem partiet Deutsch-Hannoversche Partei.

Hertuger af Braunschweig-Lüneburg, fyrster af Calenberg, og kurfyrster af det tysk-romerske rige (1692-1803)

[redigér | rediger kildetekst]

Konger af Hannover (1814-1866)

[redigér | rediger kildetekst]

Preussiske regeringspræsidenter (guvernører) i provinsen Hannover, 1867-1946

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]