Spring til indhold

J.R.R. Tolkien: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Indhold slettet Indhold tilføjet
VisueltWikitekst
m →Natursyn: Typo fixing, typos fixed: o.s.v. → osv. ved brug af AWB
 
(16 mellemliggende versioner af 13 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks person
{{Infoboks person
| navn = J.R.R. Tolkien
| navn = J.R.R. Tolkien
| billede = Tolkien 1916.jpg
| billede =J. R. R. Tolkien, ca. 1925.jpg
| billedstørrelse =
| billedstørrelse =
| billedtekst = 24-årige Tolkien iført militæruniform i tjeneste under 1. verdenskrig i 1916.
| billedtekst = Tolkien, ca 1925
| fnavn = John Ronald Reuel Tolkien
| fnavn = John Ronald Reuel Tolkien
| født = {{fødselsdato|1892|01|03}}
| født = {{fødselsdato|1892|01|03}}
| fsted = {{Flagikon billede|Flag of the Orange Free State.svg}} [[Bloemfontein]], [[Oranjefristaten]] (i dag i [[Sydafrika]])
| fsted = {{Flagikon billede|Flag of the Orange Free State.svg}} [[Bloemfontein]], [[Oranjefristaten]] (i dag i [[Sydafrika]])
| død = {{dødsdato og alder|1973|09|02|1892|01|03}}
| død = {{dødsdato og alder|1973|09|02|1892|01|03}}
| dsted = {{flagikon|Storbritannien}} [[Bournemouth]], [[England]]
| dsted = {{flagikon|Storbritannien}} [[Bournemouth]], [[England]]
| hvilested = [[Wolvercote Cemetery]], [[Oxford]]
| hvilested = [[Wolvercote Cemetery]], [[Oxford]]
| religion =
| religion =
| politik =
| politik =
| andre_navne =
| andre_navne =
| nationalitet = {{flagikon|Storbritannien}} Britisk
| nationalitet = {{flagikon|Storbritannien}} Britisk
| kendt_for = ''[[Ringenes Herre]]''<br />''[[Hobbitten]]''<br />''[[Silmarillion]]''
| kendt_for = ''[[Ringenes Herre]]''<br />''[[Hobbitten]]''<br />''[[Silmarillion]]''
| arbejde = Professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur
| arbejde = Professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur
| aktive_år =
| aktive_år =
| institution =
| institution =
| ægtefælle = [[Edith Tolkien]], født Bratt (1889–1971)
| ægtefælle = [[Edith Tolkien]], født Bratt (1889–1971)
| børn = John Francis Reuel Tolkien (1917–2003)<br />Michael Hilary Reuel Tolkien (1920–1984)<br />[[Christopher Tolkien|Christopher John Reuel Tolkien]] (født 1924)<br />Priscilla Mary Anne Reuel Tolkien (født 1929)
| børn = John Francis Reuel Tolkien (1917–2003)<br />Michael Hilary Reuel Tolkien (1920–1984)<br />[[Christopher Tolkien|Christopher John Reuel Tolkien]] (1924-2020)<br />Priscilla Mary Anne Reuel Tolkien (1929-2022)
| forældre =
| forældre =
| familie =
| familie =
| hæder =
| hæder =
| påvirket =
| påvirket =
| signatur =
⚫
| fodnoter =
| signatur =
| mater =
⚫
| fodnoter =
| mater =
| wikidata =
| ingen_wikidata =
}}
}}
'''John Ronald Reuel Tolkien''' (født [[3. januar]] [[1892]] i [[Bloemfontein]], [[Oranjefristaten]], død [[2. september]] [[1973]]) var en [[england|engelsk]] [[forfatter]] og [[professor]] i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært [[folkevandringstiden]]) på [[Oxford Universitet|Universitetet i Oxford]]. Efter sin død er han blevet verdensberømt for sine bøger. Han var sprogkunstner og skrev både fiktion osg [[lyrik]] som voksen. Han er forfatteren af eventyrromanen ''[[Hobbitten|Hobbitten eller ud og hjem igen]]'' og trebindsværket ''[[Ringenes Herre]]'' og har også skrevet ''[[Tom Bombadils Eventyr]]''. Disse bøger udspiller sig i Tolkiens eget litterære univers, [[Midgård (Ringenes Herre)|Midgård]]: en projektion af nord-vest-Europa i en fiktiv forhistorisk tid. Det er denne verden og skabelsen af den, som gjorde ham kendt som den moderne [[Fantastisk litteratur|fantastiske litteraturs]] skaber. Men han var først og fremmest akademiker og ikke [[forfatter]].
'''John Ronald Reuel Tolkien''' (født [[3. januar]] [[1892]] i [[Bloemfontein]], [[Oranjefristaten]], død [[2. september]] [[1973]] i Bournemouth i England) var en [[england|engelsk]] [[forfatter]] og [[professor]] i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært [[folkevandringstiden]]) på [[Oxford Universitet|Universitetet i Oxford]]. Efter sin død blev han verdensberømt for sine bøger. Han var sprogkunstner og skrev både fiktion og [[lyrik]] som voksen. Han er forfatteren af eventyrromanen ''[[Hobbitten|Hobbitten eller ud og hjem igen]]'' og trebindsværket ''[[Ringenes Herre]]'' og har også skrevet ''[[Tom Bombadils Eventyr]]''. De udspiller sig i Tolkiens eget litterære univers, [[Midgård (Ringenes Herre)|Midgård]]: en projektion af N-V-Europa i en fiktiv forhistorisk tid. Det er denne verden og skabelsen af den, som gjorde ham kendt som den moderne [[Fantastisk litteratur|fantastiske litteraturs]] skaber. Men han var først og fremmest akademiker.


Han arbejdede meget på ''[[Beovulf-kvadet|Beowulf]]'' og lærte sig [[finsk (sprog)|finsk]] for at læse ''[[Kalevala]]'' på originalsproget. Han tilhørte den litterære diskussionsgruppe [[The Inklings]] sammen med [[C.S. Lewis]], som han var nær ven med. Posthumt er blandt andet udkommet ''[[Silmarillion]]'', ''[[Roverandom]]'' og ''[[Efterladte historier]]''. Tolkien udviklede desuden flere sprog i forbindelse med Ringenes Herre, bl.a. de to elversprog; [[Quenya]] (Eldarin), som er baseret på finsk, og [[Sindarin]], som er inspireret af [[Wales|walisisk]]. Hans søn, Christopher Tolkien, skrev videre på hans eventyr om [[Húrins børn]].
Han arbejdede meget på ''[[Beovulf-kvadet|Beowulf]]'' og lærte sig [[finsk (sprog)|finsk]] for at læse ''[[Kalevala]]'' på originalsproget. Han tilhørte den litterære diskussionsgruppe [[The Inklings]] sammen med [[C.S. Lewis]], som var hans nære ven. Posthumt udkom ''[[Silmarillion]]'', ''[[Roverandom]]'' og ''[[Efterladte historier]]''. Tolkien udviklede flere sprog i forbindelse med Ringenes Herre, bl.a. de to elversprog: [[Quenya]] (Eldarin), som er baseret på finsk, og [[Sindarin]], som er inspireret af [[Wales|walisisk]]. Hans søn, [[Christopher Tolkien]], skrev videre på hans eventyr om [[Húrins børn]].


== Biografi ==
== Biografi ==
=== Familien ===
=== Familien ===
[[Fil:Mabel Suffield Christmas Card.jpg|thumb|upright|[[Julekort]] fra 1892 med et farvelagt fotografi af familien Tolkien i Bloemfontein (sendt til slægtninge i Birmingham, England).]]
[[Fil:Mabel Suffield Christmas Card.jpg|thumb|upright|[[Julekort]] fra 1892 med et farvelagt fotografi af familien Tolkien i Bloemfontein (sendt til slægtninge i Birmingham i England).]]
De fleste af Tolkiens forfædre var håndværkere. Slægten Tolkien stammede fra [[Sachsen]] i [[Tyskland]], men havde boet i England siden det [[18. århundrede]]. Navnet Tolkien, oprindelig skrevet ''Tollkiehn'', er en anglisering af det tyske ord ''Tollkühn'', "dumdristig". John Ronald blev født i [[Bloemfontein]] i [[Oranjefristaten]] (i dag en del af [[Sydafrika]]).
De fleste af Tolkiens forfædre var håndværkere. Slægten Tolkien stammede fra [[Sachsen]] i [[Tyskland]], men havde boet i England siden det [[18. århundrede]]. Navnet Tolkien, oprindelig ''Tollkiehn'', er en anglisering af det tyske ord ''Tollkühn'', "dumdristig". John Ronald blev født i [[Bloemfontein]] i [[Oranjefristaten]] (i dag en del af [[Sydafrika]]).


Da han var tre år gammel, flyttede han med sin mor og bror til [[England]]. Faderen døde, før han kunne rejse efter dem, og Tolkien voksede op uden far. Størsteparten af barndommen blev tilbragt i nærheden af [[Birmingham]] i England, bl.a. i landsbyen [[Sarehole]]. Han gik på [[King Edward's School]], [[St. Phillip's Grammar School]] og vandt et stipendiat til [[Exeter College]] i [[Oxford]], hvor han begyndte sine studier i [[1911]].
Da han var tre år gammel, flyttede han med sin mor og bror til [[England]]. Faderen døde, før han kunne rejse efter dem, og Tolkien voksede op uden far. Størstedelen af hans barndom boede han i i nærheden af [[Birmingham]] i England, bl.a. i landsbyen [[Sarehole]]. Han gik på [[King Edward's School]], [[St. Phillip's Grammar School]] og vandt et stipendiat til [[Exeter College]] i [[Oxford]], hvor han begyndte sine studier i [[1911]].


På trods af protester fra familie og svigerfamilie konverterede John Ronalds mor [[Mabel Tolkien]] til [[katolicisme]]n. I [[1904]], da John Ronald var tolv år gammel, døde hun af [[Sukkersyge|diabetes]]. Tolkien mente, at moderens sygdom og død til dels var forårsaget af de problemer, hun fik som følge af hendes konversion, og han opfattede hende nærmest som en [[martyr]] for katolicismen. Det fik stor indvirkning på hans egen tro. Troen var en vigtig faktor i hans liv, og blev fundamentet i hans forhold til [[C.S. Lewis]] (forfatter til bl.a. [[Narnia]]-serien). Samtaler med Tolkien var en af de faktorer, som gjorde, at Lewis efter religiøs spekulation erklærede sig for [[kristendom|kristen]].
På trods af protester fra familie og svigerfamilie konverterede John Ronalds mor, [[Mabel Tolkien]], til [[katolicisme]]n. I [[1904]], da John Ronald var tolv år gammel, døde hun af [[Sukkersyge|diabetes]]. Tolkien mente, at moderens sygdom og død til dels var forårsaget af de problemer, hun fik som følge af konverteringen, og han opfattede hende nærmest som en [[martyr]] for katolicismen. Det fik stor betydning for hans egen tro. Troen var en vigtig faktor i hans liv og blev fundamentet i hans forhold til [[C.S. Lewis]] (forfatter til bl.a. [[Narnia]]-serien). Samtaler med Tolkien var en af de faktorer, som gjorde, at Lewis efter religiøs spekulation erklærede sig for [[kristendom|kristen]].


Som forældreløs blev Tolkien opfostret af fader [[Francis Morgan]] ved [[Birmingham Oratory]]. Han boede på et slags pensionat i [[Birmingham]], hvor han mødte og blev forelsket i [[Edith Bratt]] (som senere blev brugt som model til figuren [[Lúthien]], en [[Midgård (Ringenes Herre)|elverprinsesse]] i ''[[Silmarillion]]''). Forholdet mellem John Ronald og Edith blev hindret af, at Tolkiens værge, fader Francis, forbød dem at mødes, men efter at Tolkien blev myndig, genoptog han kontakten, og de blev gift i [[1916]]. De fik fire børn.
Som forældreløs blev Tolkien opfostret af fader [[Francis Morgan]] ved [[Birmingham Oratory]]. Han boede på et slags pensionat i [[Birmingham]], hvor han mødte og blev forelsket i [[Edith Bratt]] (som senere blev brugt som model til figuren [[Lúthien]], en [[Midgård (Ringenes Herre)|elverprinsesse]] i ''[[Silmarillion]]''). Forholdet mellem John Ronald og Edith blev hindret af, at Tolkiens værge, fader Francis, forbød dem at mødes, men efter at Tolkien blev myndig, genoptog han kontakten, og de blev gift i [[1916]]. De fik fire børn.
Linje 45: Linje 47:
=== Uddannelse og krig ===
=== Uddannelse og krig ===
[[Fil:Cheshire Regiment trench Somme 1916.jpg|thumb|Tolkien befandt sig i [[skyttegravskrig|skyttegravene]] meget af sin tjenestetid under [[første verdenskrig]].]]
[[Fil:Cheshire Regiment trench Somme 1916.jpg|thumb|Tolkien befandt sig i [[skyttegravskrig|skyttegravene]] meget af sin tjenestetid under [[første verdenskrig]].]]
Tolkien fik sin uddannelse i [[Oxford]], hvor han blev bachelor i [[1915]] med højeste karakter i engelsk sprog og litteratur. Herefter gik Tolkien i 1915 ind i den engelske hær og deltog blandt andet i [[Slaget ved Somme]] i [[1916]]. Han var i [[Lancashire Fusiliers]], den mest dekorerede britiske enhed under krigen. Under krigen oplevede han grusomhederne og døden i skyttegravene og mistede de fleste af sine venner fra skoledagene i Birmingham. Selv fik han [[skyttegravsfeber]] og kom på lazaret. Det fik ham væk fra fronten og reddede sandsynligvis hans liv.
Tolkien fik sin uddannelse i [[Oxford]], hvor han blev bachelor i [[1915]] med højeste karakter i engelsk sprog og litteratur. Herefter gik Tolkien i 1915 ind i hæren og deltog blandt andet i [[Slaget ved Somme]] i [[1916]]. Han var i [[Lancashire Fusiliers]], den mest dekorerede britiske enhed under krigen. Under krigen oplevede han grusomhederne og døden i skyttegravene og mistede de fleste af sine venner fra skoledagene i Birmingham. Selv fik han [[skyttegravsfeber]] og kom på lazaret. Det fik ham væk fra fronten og reddede sandsynligvis hans liv.


Mens han lå på lazarettet, begyndte han at skrive en cyklus af [[mytologi]]sk inspirerede fortællinger med titlen ''The Book of Lost Tales''. Fortællingen var dels [[wikt:pastiche|pasticher]] på myter, han kendte og kunne lide (fx er fortællingen om [[Túrin Turambar]] en bearbejdning af fortællingen om [[Kullervo]] i ''Kalevala''). En ramme for cyklussen skulle være en tilknytning til England. Mange mener, at det at skrive [[fantastisk litteratur]] var en måde at flygte fra krigen.
Mens han lå på lazarettet, begyndte han at skrive en cyklus af [[mytologi]]sk inspirerede fortællinger med titlen ''The Book of Lost Tales''. Fortællingen var dels [[wikt:pastiche|pasticher]] på myter, han kendte og kunne lide (fx er fortællingen om [[Túrin Turambar]] en bearbejdning af fortællingen om [[Kullervo]] i ''Kalevala''). En ramme for cyklussen skulle være en tilknytning til England. Mange mener, at det at skrive [[fantastisk litteratur]] var en måde at flygte fra krigen.


Efter krigen fik Tolkien en stilling ved ''[[The Oxford English Dictionary]]'', en af de bedste ordbøger i verden. I [[1920]] fik han et lektorat i [[engelsk sprog]] ved Universitetet i [[Leeds]], men han flyttede tilbage til Oxford i [[1925]] til et [[professorat]] i oldengelsk (angelsaksisk). I [[1945]] fik han et professorat i engelsk sprog ved [[Merton College]] i Oxford, en stilling han beholdt, til han blev pensioneret i [[1959]].
Efter krigen fik Tolkien en stilling ved ''[[The Oxford English Dictionary]]'', en af de bedste ordbøger i verden. I [[1920]] fik han et lektorat i [[engelsk sprog]] ved [[University of Leeds]]. Han flyttede tilbage til Oxford i [[1925]] til et [[professorat]] i oldengelsk (angelsaksisk). I [[1945]] fik han et professorat i engelsk sprog ved [[Merton College]] i Oxford, en stilling han beholdt, til han blev pensioneret i [[1959]].


[[Fil:Tolkiengrab.jpg|thumb|left|Tolkiens grav i Oxford]]
[[Fil:Tolkiengrab.jpg|thumb|left|Tolkiens grav i Oxford]]
Den [[28. marts]] [[1972]] blev Tolkien gjort til [[Order of the British Empire|Commander of the Order of the British Empire]].
Den [[28. marts]] [[1972]] blev Tolkien gjort til [[Order of the British Empire|Commander of the Order of the British Empire]].


Indgraveret på gravstenen på [[Wolvercote kirkegård]] i [[Oxford]], hvor både han og hustruen er begravet, står der [[Beren]] og [[Lúthien]]. En hyldest til en af de største kærlighedsfortællinger fra [[Midgård (Tolkien)|Midgård]].
På gravstenen på [[Wolvercote kirkegård]] i [[Oxford]], hvor både han og hustruen ligger begravet, står der [[Beren]] og [[Lúthien]]. En hyldest til en af de største kærlighedsfortællinger fra [[Midgård (Tolkien)|Midgård]].


=== Forfatterskab ===
=== Forfatterskab ===
Tolkien var ekspert i angelsaksisk sprog (oldengelsk) og dermed beslægtede sprog ([[oldnorsk]], [[oldtysk]] og [[gotisk (sprog)|gotisk]]) med hovedvægt på dialekter fra [[Mercia]], den del af England, hvor han levede. Desuden var Tolkien ekspert i den [[litteratur]], der blev skrevet på disse sprog især episke fortællinger og folkeeventyr.
Tolkien var ekspert i angelsaksisk sprog (oldengelsk) og dermed beslægtede sprog ([[oldnorsk]], [[oldtysk]] og [[gotisk (sprog)|gotisk]]) med hovedvægt på dialekter fra [[Mercia]], den del af England, hvor han boede. Desuden var Tolkien ekspert i den [[litteratur]], der blev skrevet på disse sprog især episke fortællinger og folkeeventyr.


Den dybe fascination af disse sprog var både hans profession og hans [[hobby]]. Den stammede fra hans barndom, hvor nogle af de børn, han kendte, snakkede 'Animalic', et sprog, hvor forskellige dyrenavne betød ting. Han lærte sig det sprog, og da det gik af mode, lavede han med nogle af sine venner sproget 'nevbosh', hvilket betød 'nynonsens'. Senere gik han selv videre med naffarin, men det forlod han igen, uden at nogen nogensinde fik af vide hvad noget af det betød. Senere gik han så videre med andre sprog. Han var tiltrukket af "den nordiske tradition", som inspirerede ham til omfattende læsning af de tilhørende [[myte]]r og [[epos]], hvilket førte frem til formulering af forskellige opfattelser af myternes betydning og deres relation til sproget, samt vigtigheden af historier, en interesse han delte med sin gode ven [[C.S. Lewis]]. Disse forskellige perspektiver: sproget, den heroiske tradition, myterne og historien forenedes i hans betagende fortællinger.
Den dybe fascination af disse sprog var både hans profession og hans [[hobby]]. Den stammede fra hans barndom, hvor nogle af de børn, han kendte, talte 'Animalic', hvor forskellige dyrenavne betød ting. Han lærte sig det sprog, og da det gik af mode, lavede han med nogle af sine venner sproget 'nevbosh', hvilket betød 'nynonsens'. Senere gik han videre med naffarin, men det forlod han igen, uden at nogen fik at vide, hvad noget af det betød. Senere gik han videre med andre sprog. Han var tiltrukket af "den nordiske tradition", som inspirerede ham til omfattende læsning af dets [[myte]]r og [[epos]]. Det førte til formuleringen af forskellige opfattelser af myternes betydning og deres relation til sproget, samt vigtigheden af historier, en interesse han delte med sin gode ven [[C.S. Lewis]]. Sproget, den heroiske tradition, myterne og historien forenedes i hans betagende fortællinger.


Tolkien var inspireret af bl.a. [[asetro]]en. Det ses ved ''[[Gandalf|Gandalf den Grå]]'', som tydeligt er inspireret af [[Odin]], som i [[hárbarzljóð|Kvadet om Gråskæg]] er en gammel mand med stort gråt [[skæg]].
Tolkien var inspireret af bl.a. [[asetro]]en. Det ses ved ''[[Gandalf|Gandalf den Grå]]'', som tydeligt er inspireret af [[Odin]], som i [[hárbarzljóð|Kvadet om Gråskæg]] er en gammel mand med stort gråt [[skæg]].
Linje 65: Linje 67:
I [[1937]] udkom ''[[Hobbitten|Hobbitten eller ud og hjem igen]]'', som var inspireret af de historier, han fortalte sine tre børn på sengekanten. Bogens hovedperson var hobbitten [[Bilbo Sækker]], som bekæmpede [[drage (fabeldyr)|drager]] og blev bærer af ''[[Herskerringen|Ringen over alle Ringe]]''.
I [[1937]] udkom ''[[Hobbitten|Hobbitten eller ud og hjem igen]]'', som var inspireret af de historier, han fortalte sine tre børn på sengekanten. Bogens hovedperson var hobbitten [[Bilbo Sækker]], som bekæmpede [[drage (fabeldyr)|drager]] og blev bærer af ''[[Herskerringen|Ringen over alle Ringe]]''.


Trilogien ''[[Ringenes Herre]]'' udkom i [[1954]]-[[1955]]. Den er kaldt det tyvende århundredets største skønlitterære værk og overgik hermed [[George Orwell]] og [[James Joyce]]. Bøgerne er basis for den Tolkien-feber, der greb det meste af verden efter de tre film af instruktøren [[Peter Jackson]]: ''[[Ringenes Herre - Eventyret om Ringen (film)|Ringenes Herre - Eventyret om Ringen]]'' havde premiere julen [[2001]], julen året efter i [[2002]] fulgte ''[[Ringenes Herre - De to Tårne (film)|Ringenes Herre - De to Tårne]]'' og julen [[2003]] sidste del, ''[[Ringenes Herre - Kongen vender tilbage (film)|Ringenes Herre - Kongen vender tilbage]]''.
Trilogien ''[[Ringenes Herre]]'' udkom [[1954]]-[[1955]]. Den er kaldt det tyvende århundredets største skønlitterære værk og overgik hermed [[George Orwell]] og [[James Joyce]]. Bøgerne er basis for den Tolkien-feber, der greb det meste af verden efter de tre film af instruktøren [[Peter Jackson]]: ''[[Ringenes Herre - Eventyret om Ringen (film)|Ringenes Herre - Eventyret om Ringen]]'' havde premiere julen [[2001]], julen [[2002]] fulgte ''[[Ringenes Herre - De to Tårne (film)|Ringenes Herre - De to Tårne]]'' og julen [[2003]] sidste del, ''[[Ringenes Herre - Kongen vender tilbage (film)|Ringenes Herre - Kongen vender tilbage]]''.


== Tolkiens livssyn ==
== Tolkiens livssyn ==
Tolkien var en hengiven [[Romerskkatolske kirke|katolik]], og i sine religiøse og politiske holdninger var han yderst konservativ til fordel for etablerede konventioner og ortodoksi, hvorimod innovation og modernisering fik en hård medfart. Tolkiens hengivenhed som kristen var betydningsfuld ved omvendelsen af [[C.S. Lewis]] fra [[ateisme]] til [[kristendom]], men Tolkien var meget skuffet, da Lewis vende tilbage til [[den anglikanske kirke]]<ref>Lewis blev opdraget i [[Church of Ireland]], og som voksen meldte han sig ind i [[Church of England]], Carpenter, Humphrey (1978). The Inklings. Allen & Unwin.</ref> i stedet for at blive romersk-katolsk som han selv. Tolkien støttede [[Francisco Franco]] under den [[spanske borgerkrig]], da han fandt ud af, at republikanerne ødelagde kirker og dræbte præster og nonner.<ref name="carpenter">Carpenter, Humphrey (1977). Tolkien: A Biography. New York: Ballantine Books. ISBN 0-04-928037-6., Carpenter, Humphrey and Tolkien, Christopher (eds.) (1981). The Letters of J. R. R. Tolkien. Boston: Houghton Mifflin. ISBN 0-395-31555-7.</ref> Han mente, at [[Hitler]] var mindre farlig end [[Sovjet Unionen|Sovjetunionen]]: Han skrev et brev under [[München-krisen]], hvori han mente, at Sovjetunionen var eneansvarlig for problemerne, og at den prøvede at spille briterne og franskmændene ud mod tyskerne.<ref name=carpenter />
Tolkien var en hengiven [[Romerskkatolske kirke|katolik]], og i sine religiøse og politiske holdninger var han yderst konservativ i etablerede konventioner og ortodoksi, mens innovation og modernisering fik en hård medfart. Tolkiens hengivenhed som kristen var betydningsfuld ved omvendelsen af [[C.S. Lewis]] fra [[ateisme]] til [[kristendom]], men Tolkien var meget skuffet, da Lewis vende tilbage til [[den anglikanske kirke]]<ref>Lewis blev opdraget i [[Church of Ireland]], og som voksen meldte han sig ind i [[Church of England]], Carpenter, Humphrey (1978). The Inklings. Allen & Unwin.</ref> i stedet for at blive romersk-katolsk som han selv. Tolkien støttede [[Francisco Franco]] under den [[spanske borgerkrig]], da han fandt ud af, at republikanerne ødelagde kirker og dræbte præster og nonner.<ref name="carpenter">Carpenter, Humphrey (1977). Tolkien: A Biography. New York: Ballantine Books. {{ISBN|0-04-928037-6}}., Carpenter, Humphrey and Tolkien, Christopher (eds.) (1981). The Letters of J. R. R. Tolkien. Boston: Houghton Mifflin. {{ISBN|0-395-31555-7}}.</ref> Han mente, at [[Hitler]] var mindre farlig end [[Sovjet Unionen|Sovjetunionen]]: Han skrev et brev under [[München-krisen]] og mente, at Sovjetunionen var eneansvarlig for problemerne, og at den prøvede at spille briterne og franskmændene ud mod tyskerne.<ref name=carpenter />


Tolkien kritiserede også [[Adolf Hitler]] og [[Nazipartiet]] op til [[2. verdenskrig]], og var især kritisk overfor [[nazisme]]ns [[racelære]] og [[antisemitisme]]. Senere, i 1941, udtrykte han sin beklagelse over nazismens forvanskning af "nordisk kultur"<ref>The Letters of J.R.R. Tolkien, edited by Humphrey Carpenter, Houghton Mifflin, 1981, no. 45.</ref>.
Tolkien kritiserede også [[Adolf Hitler]] og [[Nazipartiet]] op til [[2. verdenskrig]] og var især kritisk over for [[nazisme]]ns [[racelære]] og [[antisemitisme]]. I 1941 udtrykte han sin beklagelse over nazismens forvanskning af "nordisk kultur"<ref>The Letters of J.R.R. Tolkien, edited by Humphrey Carpenter, Houghton Mifflin, 1981, no. 45.</ref>.


===Natursyn===
=== Natursyn ===
Igennem det meste af Tolkiens liv var naturbeskyttelse ikke rigtigt på den poltiske agenda, og Tolkien udtrykte aldrig selv direkte noget om dette emne offentligt. I private breve beskrev han dog sin glæde ved træer og hans skuffelse over træer der blev fældet. Og i flere nyere analyser af Tolkiens værker er det tydeligt at samtidigt med at Tolkien udviklede [[Elverfolk (Tolkien)|elverfolkene]] (se [[Elverfolk (Tolkien)#Udviklingen af elverfolk-begrebet i Tolkiens værker|Udviklingen af elverfolk-begrebet i Tolkiens værker]]) fra at være lunske og noget fjendtlige væsner som i [[Hobbitten]] til at være venlige som i [[Ringenes Herre]], så udviklede han også sit syn på naturen.<ref>George Clark, Daniel Timmons: J.R.R. Tolkien and His Literary Resonances: Views of Middle-earth; Greenwood Publishing Group, 2000</ref><ref>Peter Hunt, Palgrave Macmillan: J.R.R. Tolkien; 2013 (http://eprints.glos.ac.uk/791/1/Tolkien%20and%20Trees%20PDF.pdf)</ref><ref>Matthew Dickerson: Ents, Elves, and Eriador: The Environmental Vision of J.R.R. Tolkien; University Press of Kentucky, 2006</ref>
Det meste af Tolkiens liv var naturbeskyttelse ikke rigtigt på den politiske agenda, og Tolkien udtrykte aldrig offentligt noget om emnet. I private breve beskrev han dog sin glæde ved træer og sin skuffelse over træer, der blev fældet. I flere analyser af Tolkiens værker er det tydeligt, at samtidigt med at han udviklede [[Elverfolk (Tolkien)|elverfolkene]] (se [[Elverfolk (Tolkien)#Udviklingen af elverfolk-begrebet i Tolkiens værker|Udviklingen af elverfolk-begrebet i Tolkiens værker]]) fra at være lumske og fjendtlige væsner som i [[Hobbitten]] til at være venlige som i [[Ringenes Herre]], så udviklede han også sit syn på naturen.<ref>George Clark, Daniel Timmons: J.R.R. Tolkien and His Literary Resonances: Views of Middle-earth; Greenwood Publishing Group, 2000</ref><ref>Peter Hunt, Palgrave Macmillan: J.R.R. Tolkien; 2013 (http://eprints.glos.ac.uk/791/1/Tolkien%20and%20Trees%20PDF.pdf)</ref><ref>Matthew Dickerson: Ents, Elves, and Eriador: The Environmental Vision of J.R.R. Tolkien; University Press of Kentucky, 2006</ref>


I Hobbitten optræder [[Dunkelskov]] som en overvejende farlig og truende skov, i overensstemmelse med den historiske (middelalderens) opfattelse af skove som værende befolket af trolde, (lumske) alfer, røvere osv. Dette synes også at være tilfældet i første del af Ringenes Herre hvor [[Frodo]] rejser igennem [[Den Gamle Skov]]. I de senere del af Ringenes Herre er skove imidlertid blevet noget positivt som man ser det i [[Lothlorien]] og [[Fangorn]], og Tolkien beskriver selv hvordan Dunkelskov og Den Gamle Skov, udelukkende var mørke og skumle pga. overgreb og trusler udefra<ref>The Letters of J.R.R. Tolkien, edited by Humphrey Carpenter, Houghton Mifflin, 1981, p. 419-420)</ref>
I Hobbitten optræder [[Dunkelskov]] som en overvejende farlig og truende skov efter den historiske (middelalderens) opfattelse af skove befolket af trolde, (lumske) alfer, røvere osv. Det synes også at være tilfældet i første del af Ringenes Herre, hvor [[Frodo]] rejser gennem [[Den Gamle Skov]]. I de senere dele af Ringenes Herre er skove imidlertid blevet noget positivt som i [[Lothlorien]] og [[Fangorn]], og Tolkien beskriver, hvordan Dunkelskov og Den Gamle Skov udelukkende var mørke og skumle pga. overgreb og trusler udefra<ref>The Letters of J.R.R. Tolkien, edited by Humphrey Carpenter, Houghton Mifflin, 1981, p. 419-420)</ref>


* Træer optræder som vigtige symboler. De to Træer i [[Aman (Tolkien)|Aman]] og [[Gondor]]s hvide træ er vigtige symboler for de gode magter
* Træer optræder som vigtige symboler. De to Træer i [[Aman (Tolkien)|Aman]] og [[Gondor]]s hvide træ er vigtige symboler på de gode magter
* Lothlorien og Fangorn er vigtige tilholdssteder for gode kræfter, og Tolkien bruger meget tid på at beskrive disse skove i Ringenes Herre
* Lothlorien og Fangorn er vigtige tilholdssteder for gode kræfter, og Tolkien bruger meget tid på at beskrive disse skove i Ringenes Herre
* [[Ente]]rne er ligesom [[hobbit]]terne unikke Tolkien-væsner
* [[Ente]]rne er ligesom [[hobbit]]terne unikke Tolkien-væsner
Linje 86: Linje 88:
=== I Tolkiens levetid ===
=== I Tolkiens levetid ===
* [[1937]] ''The Hobbit or there and back again'' (''[[Hobbitten|Hobbitten eller ud og hjem igen]]'', [[1969]])
* [[1937]] ''The Hobbit or there and back again'' (''[[Hobbitten|Hobbitten eller ud og hjem igen]]'', [[1969]])
* [[1945]] ''Leaf by Niggle'' (''[[Nørkles blad]]'', [[1987]]<ref>https://gladbib.dk/ting/object/870976-anmeld%3A30193989/fulltext</ref>),
* [[1945]] ''Leaf by Niggle'' (''[[Nørkles blad]]'', [[1987]]<ref>[https://gladbib.dk/ting/object/870976-anmeld%3A30193989/fulltext Gladsaxe Bibliotekerne<!-- Bot genereret titel -->]</ref>),
* [[1947]] ''On Fairy-Stories'' (''[[Om eventyrhistorier]]'', [[1987]]),
* [[1947]] ''On Fairy-Stories'' (''[[Om eventyrhistorier]]'', [[1987]]),
* [[1949]] ''Farmer Giles of Ham'' (''[[Niels Bonde fra Bol og Tom Bombadils eventyr]]'', [[1979]]; udgivet sammen)
* [[1949]] ''Farmer Giles of Ham'' (''[[Niels Bonde fra Bol og Tom Bombadils eventyr]]'', [[1979]]; udgivet sammen)
Linje 98: Linje 100:


=== Efter Tolkiens død ===
=== Efter Tolkiens død ===
Tolkien skrev om Midgårds historie, til han døde. Hans søn, [[Christopher Tolkien]], har med assistance fra forfatteren [[Guy Gavriel Kay]], organiseret noget af dette materiale. Det blev udgivet som ''Silmarillion'' i [[1977]]. Christopher Tolkien har også udgivet en del af baggrundsmaterialet til Midgård:
Tolkien skrev på Midgårds historie, til han døde. Hans søn, [[Christopher Tolkien]], har med assistance af forfatteren [[Guy Gavriel Kay]] organiseret noget af dette materiale. Det blev udgivet som ''Silmarillion'' i [[1977]]. Christopher Tolkien har også udgivet en del af baggrundsmaterialet til Midgård:


* [[1977]] ''The Silmarillion'' (''[[Silmarillion]]'', [[1978]])
* [[1977]] ''The Silmarillion'' (''[[Silmarillion]]'', [[1978]])
Linje 124: Linje 126:
* [[2007]] ''[[The History of The Hobbit Part Two: Return to Bag-end]]''
* [[2007]] ''[[The History of The Hobbit Part Two: Return to Bag-end]]''


Bemærk at de posthume værker, som ''The History of Middle-earth'', ''The History of The Hobbit'' og ''Efterladte historier'' indeholder ufuldstændige, kasserede, alternative, og til og med modstridende versioner af historierne, fordi Tolkien forsatte med at skrive på sin mytologi over flere årtier, med konstante omskrivninger, rokeringer og udvidelser af historierne. Kun ''Silmarillion'' er nogenlunde konsistent med ''Ringenes herre'' takket være en del redigeringsarbejde af Christopher Tolkien, men den indeholder alligevel mange mindre modsætninger. Selv ''Hobbitten'' er ikke fuldstændig konsistent med ''Ringenes herre''.
De posthume værker som ''The History of Middle-earth'', ''The History of The Hobbit'' og ''Efterladte historier'' indeholder ufuldstændige, kasserede, alternative, og til og med modstridende versioner af historierne, fordi Tolkien forsatte med at skrive på sin mytologi i flere årtier med konstante omskrivninger, rokeringer og udvidelser af historierne. Kun ''Silmarillion'' er nogenlunde konsistent med ''Ringenes herre'' takket være en del redigeringsarbejde af Christopher Tolkien, men den indeholder alligevel mange mindre modsætninger. Selv ''Hobbitten'' er ikke fuldstændig konsistent med ''Ringenes herre''.


Et interessant posthumt Midgårdsrelateret værk er digtet
Et interessant posthumt Midgårdsrelateret værk er digtet
Linje 146: Linje 148:
* [[1995]] ''[[J. R. R. Tolkien: Artist and Illustrator]]''
* [[1995]] ''[[J. R. R. Tolkien: Artist and Illustrator]]''


Biblioteket på [[Marquette Universitet]]et i [[Milwaukee]] i [[Wisconsin]] i [[USA]] opbevarer mange originaler af Tolkiens manuskripter, notater og breve. Meget andet originalt materiale er i Bodleian-biblioteket på [[Oxford Universitet]].
Biblioteket på [[Marquette Universitet]]et i [[Milwaukee]] i [[Wisconsin]] i [[USA]] ejer mange af Tolkiens originalmanuskripter, notater og breve. Meget andet originalt materiale er i [[Bodleian Library]] på [[Oxford Universitet]].
Marquette har manuskripterne til ''Ringenes herre'' og ''Hobbitten'', mange 'mindre' bøger som ''Tom Bombadils eventyr'' og fan-materiale, mens Bodleian har ''Silmarillion''-papirene og Tolkiens akademiske arbejder.
Marquette har manuskripterne til ''Ringenes herre'' og ''Hobbitten'', mange 'mindre' bøger som ''Tom Bombadils eventyr'' og fan-materiale, mens Bodleian har ''Silmarillion''-papirene og Tolkiens akademiske arbejder.


Linje 155: Linje 157:


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
* {{Gravsted.dk}}
{{Søsterlinks
{{Søsterlinks
| emne = J.R.R. Tolkien
| emne = J.R.R. Tolkien
Linje 165: Linje 168:
* [http://www.imladris.dk/ Imladris – Danmarks Tolkienforening]
* [http://www.imladris.dk/ Imladris – Danmarks Tolkienforening]
* [http://www.bri.dk/ Bri – Tolkienselskabet i København]
* [http://www.bri.dk/ Bri – Tolkienselskabet i København]
{{lovende}}

{{Dagens_artikel | dato=18. januar 2005}}
{{Dagens_artikel | dato=18. januar 2005}}
{{autoritetsdata}}
{{autoritetsdata}}

Nuværende version fra 10. sep. 2024, 15:39

J.R.R. Tolkien
Tolkien, ca 1925
Personlig information
FødtJohn Ronald Reuel Tolkien
3. januar 1892(1892-01-03)
Bloemfontein, Oranjefristaten (i dag i Sydafrika)
Død2. september 1973 (81 år)
Storbritannien Bournemouth, England
GravstedWolvercote Cemetery, Oxford
NationalitetStorbritannien Britisk
ÆgtefælleEdith Tolkien, født Bratt (1889–1971)
BørnJohn Francis Reuel Tolkien (1917–2003)
Michael Hilary Reuel Tolkien (1920–1984)
Christopher John Reuel Tolkien (1924-2020)
Priscilla Mary Anne Reuel Tolkien (1929-2022)
Uddannelse og virke
BeskæftigelseProfessor i engelsk sprog og middelalderlitteratur
Kendt forRingenes Herre
Hobbitten
Silmarillion

John Ronald Reuel Tolkien (født 3. januar 1892 i Bloemfontein, Oranjefristaten, død 2. september 1973 i Bournemouth i England) var en engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært folkevandringstiden) på Universitetet i Oxford. Efter sin død blev han verdensberømt for sine bøger. Han var sprogkunstner og skrev både fiktion og lyrik som voksen. Han er forfatteren af eventyrromanen Hobbitten eller ud og hjem igen og trebindsværket Ringenes Herre og har også skrevet Tom Bombadils Eventyr. De udspiller sig i Tolkiens eget litterære univers, Midgård: en projektion af N-V-Europa i en fiktiv forhistorisk tid. Det er denne verden og skabelsen af den, som gjorde ham kendt som den moderne fantastiske litteraturs skaber. Men han var først og fremmest akademiker.

Han arbejdede meget på Beowulf og lærte sig finsk for at læse Kalevala på originalsproget. Han tilhørte den litterære diskussionsgruppe The Inklings sammen med C.S. Lewis, som var hans nære ven. Posthumt udkom Silmarillion, Roverandom og Efterladte historier. Tolkien udviklede flere sprog i forbindelse med Ringenes Herre, bl.a. de to elversprog: Quenya (Eldarin), som er baseret på finsk, og Sindarin, som er inspireret af walisisk. Hans søn, Christopher Tolkien, skrev videre på hans eventyr om Húrins børn.

Biografi

[redigér | rediger kildetekst]

Familien

[redigér | rediger kildetekst]
Julekort fra 1892 med et farvelagt fotografi af familien Tolkien i Bloemfontein (sendt til slægtninge i Birmingham i England).

De fleste af Tolkiens forfædre var håndværkere. Slægten Tolkien stammede fra Sachsen i Tyskland, men havde boet i England siden det 18. århundrede. Navnet Tolkien, oprindelig Tollkiehn, er en anglisering af det tyske ord Tollkühn, "dumdristig". John Ronald blev født i Bloemfontein i Oranjefristaten (i dag en del af Sydafrika).

Da han var tre år gammel, flyttede han med sin mor og bror til England. Faderen døde, før han kunne rejse efter dem, og Tolkien voksede op uden far. Størstedelen af hans barndom boede han i i nærheden af Birmingham i England, bl.a. i landsbyen Sarehole. Han gik på King Edward's School, St. Phillip's Grammar School og vandt et stipendiat til Exeter College i Oxford, hvor han begyndte sine studier i 1911.

På trods af protester fra familie og svigerfamilie konverterede John Ronalds mor, Mabel Tolkien, til katolicismen. I 1904, da John Ronald var tolv år gammel, døde hun af diabetes. Tolkien mente, at moderens sygdom og død til dels var forårsaget af de problemer, hun fik som følge af konverteringen, og han opfattede hende nærmest som en martyr for katolicismen. Det fik stor betydning for hans egen tro. Troen var en vigtig faktor i hans liv og blev fundamentet i hans forhold til C.S. Lewis (forfatter til bl.a. Narnia-serien). Samtaler med Tolkien var en af de faktorer, som gjorde, at Lewis efter religiøs spekulation erklærede sig for kristen.

Som forældreløs blev Tolkien opfostret af fader Francis Morgan ved Birmingham Oratory. Han boede på et slags pensionat i Birmingham, hvor han mødte og blev forelsket i Edith Bratt (som senere blev brugt som model til figuren Lúthien, en elverprinsesse i Silmarillion). Forholdet mellem John Ronald og Edith blev hindret af, at Tolkiens værge, fader Francis, forbød dem at mødes, men efter at Tolkien blev myndig, genoptog han kontakten, og de blev gift i 1916. De fik fire børn.

Uddannelse og krig

[redigér | rediger kildetekst]
Tolkien befandt sig i skyttegravene meget af sin tjenestetid under første verdenskrig.

Tolkien fik sin uddannelse i Oxford, hvor han blev bachelor i 1915 med højeste karakter i engelsk sprog og litteratur. Herefter gik Tolkien i 1915 ind i hæren og deltog blandt andet i Slaget ved Somme i 1916. Han var i Lancashire Fusiliers, den mest dekorerede britiske enhed under krigen. Under krigen oplevede han grusomhederne og døden i skyttegravene og mistede de fleste af sine venner fra skoledagene i Birmingham. Selv fik han skyttegravsfeber og kom på lazaret. Det fik ham væk fra fronten og reddede sandsynligvis hans liv.

Mens han lå på lazarettet, begyndte han at skrive en cyklus af mytologisk inspirerede fortællinger med titlen The Book of Lost Tales. Fortællingen var dels pasticher på myter, han kendte og kunne lide (fx er fortællingen om Túrin Turambar en bearbejdning af fortællingen om Kullervo i Kalevala). En ramme for cyklussen skulle være en tilknytning til England. Mange mener, at det at skrive fantastisk litteratur var en måde at flygte fra krigen.

Efter krigen fik Tolkien en stilling ved The Oxford English Dictionary, en af de bedste ordbøger i verden. I 1920 fik han et lektorat i engelsk sprog ved University of Leeds. Han flyttede tilbage til Oxford i 1925 til et professorat i oldengelsk (angelsaksisk). I 1945 fik han et professorat i engelsk sprog ved Merton College i Oxford, en stilling han beholdt, til han blev pensioneret i 1959.

Tolkiens grav i Oxford

Den 28. marts 1972 blev Tolkien gjort til Commander of the Order of the British Empire.

På gravstenen på Wolvercote kirkegård i Oxford, hvor både han og hustruen ligger begravet, står der Beren og Lúthien. En hyldest til en af de største kærlighedsfortællinger fra Midgård.

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

Tolkien var ekspert i angelsaksisk sprog (oldengelsk) og dermed beslægtede sprog (oldnorsk, oldtysk og gotisk) med hovedvægt på dialekter fra Mercia, den del af England, hvor han boede. Desuden var Tolkien ekspert i den litteratur, der blev skrevet på disse sprog især episke fortællinger og folkeeventyr.

Den dybe fascination af disse sprog var både hans profession og hans hobby. Den stammede fra hans barndom, hvor nogle af de børn, han kendte, talte 'Animalic', hvor forskellige dyrenavne betød ting. Han lærte sig det sprog, og da det gik af mode, lavede han med nogle af sine venner sproget 'nevbosh', hvilket betød 'nynonsens'. Senere gik han videre med naffarin, men det forlod han igen, uden at nogen fik at vide, hvad noget af det betød. Senere gik han videre med andre sprog. Han var tiltrukket af "den nordiske tradition", som inspirerede ham til omfattende læsning af dets myter og epos. Det førte til formuleringen af forskellige opfattelser af myternes betydning og deres relation til sproget, samt vigtigheden af historier, en interesse han delte med sin gode ven C.S. Lewis. Sproget, den heroiske tradition, myterne og historien forenedes i hans betagende fortællinger.

Tolkien var inspireret af bl.a. asetroen. Det ses ved Gandalf den Grå, som tydeligt er inspireret af Odin, som i Kvadet om Gråskæg er en gammel mand med stort gråt skæg.

I 1937 udkom Hobbitten eller ud og hjem igen, som var inspireret af de historier, han fortalte sine tre børn på sengekanten. Bogens hovedperson var hobbitten Bilbo Sækker, som bekæmpede drager og blev bærer af Ringen over alle Ringe.

Trilogien Ringenes Herre udkom 1954-1955. Den er kaldt det tyvende århundredets største skønlitterære værk og overgik hermed George Orwell og James Joyce. Bøgerne er basis for den Tolkien-feber, der greb det meste af verden efter de tre film af instruktøren Peter Jackson: Ringenes Herre - Eventyret om Ringen havde premiere julen 2001, julen 2002 fulgte Ringenes Herre - De to Tårne og julen 2003 sidste del, Ringenes Herre - Kongen vender tilbage.

Tolkiens livssyn

[redigér | rediger kildetekst]

Tolkien var en hengiven katolik, og i sine religiøse og politiske holdninger var han yderst konservativ i etablerede konventioner og ortodoksi, mens innovation og modernisering fik en hård medfart. Tolkiens hengivenhed som kristen var betydningsfuld ved omvendelsen af C.S. Lewis fra ateisme til kristendom, men Tolkien var meget skuffet, da Lewis vende tilbage til den anglikanske kirke[1] i stedet for at blive romersk-katolsk som han selv. Tolkien støttede Francisco Franco under den spanske borgerkrig, da han fandt ud af, at republikanerne ødelagde kirker og dræbte præster og nonner.[2] Han mente, at Hitler var mindre farlig end Sovjetunionen: Han skrev et brev under München-krisen og mente, at Sovjetunionen var eneansvarlig for problemerne, og at den prøvede at spille briterne og franskmændene ud mod tyskerne.[2]

Tolkien kritiserede også Adolf Hitler og Nazipartiet op til 2. verdenskrig og var især kritisk over for nazismens racelære og antisemitisme. I 1941 udtrykte han sin beklagelse over nazismens forvanskning af "nordisk kultur"[3].

Natursyn

[redigér | rediger kildetekst]

Det meste af Tolkiens liv var naturbeskyttelse ikke rigtigt på den politiske agenda, og Tolkien udtrykte aldrig offentligt noget om emnet. I private breve beskrev han dog sin glæde ved træer og sin skuffelse over træer, der blev fældet. I flere analyser af Tolkiens værker er det tydeligt, at samtidigt med at han udviklede elverfolkene (se Udviklingen af elverfolk-begrebet i Tolkiens værker) fra at være lumske og fjendtlige væsner som i Hobbitten til at være venlige som i Ringenes Herre, så udviklede han også sit syn på naturen.[4][5][6]

I Hobbitten optræder Dunkelskov som en overvejende farlig og truende skov efter den historiske (middelalderens) opfattelse af skove befolket af trolde, (lumske) alfer, røvere osv. Det synes også at være tilfældet i første del af Ringenes Herre, hvor Frodo rejser gennem Den Gamle Skov. I de senere dele af Ringenes Herre er skove imidlertid blevet noget positivt som i Lothlorien og Fangorn, og Tolkien beskriver, hvordan Dunkelskov og Den Gamle Skov udelukkende var mørke og skumle pga. overgreb og trusler udefra[7]

  • Træer optræder som vigtige symboler. De to Træer i Aman og Gondors hvide træ er vigtige symboler på de gode magter
  • Lothlorien og Fangorn er vigtige tilholdssteder for gode kræfter, og Tolkien bruger meget tid på at beskrive disse skove i Ringenes Herre
  • Enterne er ligesom hobbitterne unikke Tolkien-væsner

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]

Eventuelle danske titler og udgivelsesår står i parentes.[8][9]

I Tolkiens levetid

[redigér | rediger kildetekst]

Efter Tolkiens død

[redigér | rediger kildetekst]

Tolkien skrev på Midgårds historie, til han døde. Hans søn, Christopher Tolkien, har med assistance af forfatteren Guy Gavriel Kay organiseret noget af dette materiale. Det blev udgivet som Silmarillion i 1977. Christopher Tolkien har også udgivet en del af baggrundsmaterialet til Midgård:

Udgivelser er i serien The History of Middle-earth

[redigér | rediger kildetekst]

Følgende udgivelser er i serien The History of The Hobbit:

De posthume værker som The History of Middle-earth, The History of The Hobbit og Efterladte historier indeholder ufuldstændige, kasserede, alternative, og til og med modstridende versioner af historierne, fordi Tolkien forsatte med at skrive på sin mytologi i flere årtier med konstante omskrivninger, rokeringer og udvidelser af historierne. Kun Silmarillion er nogenlunde konsistent med Ringenes herre takket være en del redigeringsarbejde af Christopher Tolkien, men den indeholder alligevel mange mindre modsætninger. Selv Hobbitten er ikke fuldstændig konsistent med Ringenes herre.

Et interessant posthumt Midgårdsrelateret værk er digtet

Børnebøger, han skrev til sine børn, hvor handlingen foregik udenfor Midgård

[redigér | rediger kildetekst]

Akademisk materiale som ikke omhandler Midgård

[redigér | rediger kildetekst]

En samling af Tolkiens kunst, både relateret og ikke relateret til Midgård:

Biblioteket på Marquette Universitetet i Milwaukee i Wisconsin i USA ejer mange af Tolkiens originalmanuskripter, notater og breve. Meget andet originalt materiale er i Bodleian Library på Oxford Universitet. Marquette har manuskripterne til Ringenes herre og Hobbitten, mange 'mindre' bøger som Tom Bombadils eventyr og fan-materiale, mens Bodleian har Silmarillion-papirene og Tolkiens akademiske arbejder.

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Lewis blev opdraget i Church of Ireland, og som voksen meldte han sig ind i Church of England, Carpenter, Humphrey (1978). The Inklings. Allen & Unwin.
  2. ^ a b Carpenter, Humphrey (1977). Tolkien: A Biography. New York: Ballantine Books. ISBN 0-04-928037-6., Carpenter, Humphrey and Tolkien, Christopher (eds.) (1981). The Letters of J. R. R. Tolkien. Boston: Houghton Mifflin. ISBN 0-395-31555-7.
  3. ^ The Letters of J.R.R. Tolkien, edited by Humphrey Carpenter, Houghton Mifflin, 1981, no. 45.
  4. ^ George Clark, Daniel Timmons: J.R.R. Tolkien and His Literary Resonances: Views of Middle-earth; Greenwood Publishing Group, 2000
  5. ^ Peter Hunt, Palgrave Macmillan: J.R.R. Tolkien; 2013 (http://eprints.glos.ac.uk/791/1/Tolkien%20and%20Trees%20PDF.pdf)
  6. ^ Matthew Dickerson: Ents, Elves, and Eriador: The Environmental Vision of J.R.R. Tolkien; University Press of Kentucky, 2006
  7. ^ The Letters of J.R.R. Tolkien, edited by Humphrey Carpenter, Houghton Mifflin, 1981, p. 419-420)
  8. ^ J.R.R. Tolkien på Bibliografi.dk
  9. ^ Kim H. Pierri (2003): Quentasta En Dansk Tolkienbibliografi
  10. ^ Gladsaxe Bibliotekerne

Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Søsterprojekter med yderligere information:

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=J.R.R._Tolkien&oldid=11856273"