Spring til indhold

Ukraines flåde: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Indhold slettet Indhold tilføjet
VisueltWikitekst
translitret
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
 
(15 mellemliggende versioner af 11 andre brugere ikke vist)
Linje 39: Linje 39:
|identifikationssymbol_2 = [[Fil:Flag of Ukraine.svg|50px]]
|identifikationssymbol_2 = [[Fil:Flag of Ukraine.svg|50px]]
|identifikationssymbol_2_label = [[Gøs]]
|identifikationssymbol_2_label = [[Gøs]]
|identifikationssymbol_3 = [[Fil:Roundel of the Ukrainian Naval Aviation.svg|50px]]
|identifikationssymbol_3 = [[Fil:Roundel of Ukraine – Naval Aviation.svg|50px]]
|identifikationssymbol_3_label = [[Kokarde|Flådekokarde]]
|identifikationssymbol_3_label = [[Kokarde|Flådekokarde]]
|identifikationssymbol_4 = [[Fil:Lesser Coat of Arms of Ukraine.svg|50px]]
|identifikationssymbol_4 = [[Fil:Lesser Coat of Arms of Ukraine.svg|50px]]
Linje 62: Linje 62:
}}
}}


Den '''ukrainiske flåde''' ({{lang-uk|Військово-Морські Сили України (ВМСУ), Vijs'kovo-Mors'ki Syly Ukrajiny, VMSU}}) er [[Ukraine]]s [[flåde]] og et af de tre værn i [[Ukraines væbnede styrker]]. Det blev etableret i 1992.
Den '''ukrainske flåde''' ({{lang-uk|Військово-Морські Сили України (ВМСУ), Vijs'kovo-Mors'ki Syly Ukrajiny, VMSU}}) er [[Ukraine]]s [[flåde]] og et af de tre værn i [[Ukraines væbnede styrker]]. Det blev etableret i 1992.


Flåden består af fem afdelinger:<ref name=BMC>{{cite web|url=http://www.globalsecurity.org/military/world/ukraine/vms-org.htm |title=Ukrainian Navy Organization |publisher=globalsecurity.org |date=- |accessdate=19-02-2015}}</ref>
Flåden består af fem afdelinger:<ref name=BMC>{{cite web|url=http://www.globalsecurity.org/military/world/ukraine/vms-org.htm |title=Ukrainian Navy Organization |publisher=globalsecurity.org |date=- |accessdate=2015-02-19}}</ref>


* Overfladestyrken
* Overfladestyrken
Linje 70: Linje 70:
* Flådes flyvetjeneste
* Flådes flyvetjeneste
* Kystartilleriet
* Kystartilleriet
* Marinekorpset.
* Marinekorpset.
Flåden beskæftiger i alt 14.500 personer.
Flåden beskæftiger i alt 14.500 personer.


Flådens primære operationsområde er [[Sortehavet]] (inklusiv [[Azovhavet]] og [[Danube]]-[[floddelta]]et).<ref name="BMC"/> Operationer væk fra fra hjemlige egne er begrænset til internationale operationer såsom [[Operation Active Endeavour]] eller [[Operation Ocean Shield]] i [[Middelhavet]] og ud for [[Afrikas horn]].
Flådens primære operationsområde er [[Sortehavet]] (inklusiv [[Azovhavet]] og [[Donau]]-[[floddelta]]et).<ref name="BMC"/> Operationer væk fra fra hjemlige egne er begrænset til internationale operationer såsom [[Operation Active Endeavour]] eller [[Operation Ocean Shield]] i [[Middelhavet]] og ud for [[Afrikas horn]].
Flådens [[hovedkvarter]] var, indtil krisen på [[Krim]]halvøen i [[2014]], placeret i [[Sevastopol]] på [[Krim]].<ref name="BMC"/>
Flådens [[hovedkvarter]] var, indtil krisen på [[Krim]]halvøen i [[2014]], placeret i [[Sevastopol]] på [[Krim]].<ref name="BMC"/>


Ukraines flåde blev ramt hårdt af krimkrisen da størstedelen af flådens enheder var placeret i de [[Annektion|annekterede]] områder. De enheder der ikke nåede at slippe væk eller ikke var ude og sejle på tidspunktet blev konfiskeret af [[Rusland]]. Rusland begyndte senere at tilbagelevere skibene, men denne proces blev standset i forløbet og man angav grunden som værende de fortsatte angreb mod det russiske mindretal i [[Donbas]]. De skibe der nåede at blive returneret var flådens ældste skibe der var var mere eller mindre udskiftningsklare. Eksempelvis blev hverken Ternopil eller Lutsk (begge [[Grisha-klassen|Grisha V-klassen]]) leveret tilbage, de var begge blandt de nyeste skibe i flåden.
Ukraines flåde blev ramt hårdt af krimkrisen da størstedelen af flådens enheder var placeret i de [[Annektion|annekterede]] områder. De enheder der ikke nåede at slippe væk eller ikke var ude og sejle på tidspunktet blev konfiskeret af [[Rusland]]. Rusland begyndte senere at tilbagelevere skibene, men denne proces blev standset i forløbet og man angav grunden som værende de fortsatte angreb mod det russiske mindretal i [[Donbas]]. De skibe der nåede at blive returneret var flådens ældste skibe der var var mere eller mindre udskiftningsklare. Eksempelvis blev hverken Ternopil eller Lutsk (begge [[Grisha-klassen|Grisha V-klassen]]) leveret tilbage, de var begge blandt de nyeste skibe i flåden.


Ukraine havde dog i forvejen besluttet at opgradere flåden inden krisen i 2014, man var blandt andet gået i gang med at bygge en ukrainskdesignet [[korvet]], projekt 58250, såvel som at bestille et større antal patruljebåde i [[2013]] fra [[Willard Marine]].<ref>{{cite web|url=http://www.globalsecurity.org/military/world/ukraine/project-58250.htm |title=Project 58250 Corvette / Hayduk-21/Gaiduk-21 Volodymyr Velyky ["Vladimir the Great"]|publisher=Global Security |date=17-08-1996 |accessdate=19-02-2015}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.bairdmaritime.com/index.php?option=com_content&view=article&id=14929:willard-marine-to-supply-patrol-boats-to-ukraine&catid=73&Itemid=65|title=Willard Marine to supply patrol boats to Ukraine|publisher=.bairdmaritime.com|date=1996-08-17 |accessdate=19-02-2015}}</ref>
Ukraine havde dog i forvejen besluttet at opgradere flåden inden krisen i 2014, man var blandt andet gået i gang med at bygge en ukrainskdesignet [[korvet]], projekt 58250, såvel som at bestille et større antal patruljebåde i [[2013]] fra [[Willard Marine]].<ref>{{cite web|url=http://www.globalsecurity.org/military/world/ukraine/project-58250.htm |title=Project 58250 Corvette / Hayduk-21/Gaiduk-21 Volodymyr Velyky ["Vladimir the Great"]|publisher=Global Security |date=1996-08-17 |accessdate=2015-02-19}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.bairdmaritime.com/index.php?option=com_content&view=article&id=14929:willard-marine-to-supply-patrol-boats-to-ukraine&catid=73&Itemid=65|title=Willard Marine to supply patrol boats to Ukraine|publisher=.bairdmaritime.com|date=1996-08-17|accessdate=2015-02-19|archive-date= 5. juni 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160605101259/http://www.bairdmaritime.com/index.php?option=com_content&view=article&id=14929:willard-marine-to-supply-patrol-boats-to-ukraine&catid=73&Itemid=65|url-status=dead}}</ref>


== Historie ==
== Historie ==
Linje 84: Linje 84:
Den [[6. december]] 1991 vedtog [[Verkhovna Rada]] en række forsvarslove "omkring Ukraines forsvar" og "omkring Ukraines væbnede styrker" samt indførte en militær [[Ed (løfte)|troskabsed]]. På den samme dag, i parlamentet, blev [[Forsvarsministre fra Ukraine|forsvarsminister]], [[Kostjantyn Morozov]], den første person der blev taget i ed. Den [[10. december]] 1991 ratificerede Verkhovna Rada [[Minsk-aftalen]]. Den [[12. december]] 1991 udstedte den ukrainske præsident [[Ukas]] #4, der beordrede alle militære enheder i Ukraine til at tage eden inden den [[20. januar]] [[1992]]. Størstedelen af Sortehavsflåden ignorerede denne ordre. Den [[1. januar]] 1992 udgav Sortehavsflådens træningsenheds [[avis]] ''Vympyel'' militæreden og den ukrainske [[nationalsang]] på [[Ukrainsk (sprog)|ukrainsk]].
Den [[6. december]] 1991 vedtog [[Verkhovna Rada]] en række forsvarslove "omkring Ukraines forsvar" og "omkring Ukraines væbnede styrker" samt indførte en militær [[Ed (løfte)|troskabsed]]. På den samme dag, i parlamentet, blev [[Forsvarsministre fra Ukraine|forsvarsminister]], [[Kostjantyn Morozov]], den første person der blev taget i ed. Den [[10. december]] 1991 ratificerede Verkhovna Rada [[Minsk-aftalen]]. Den [[12. december]] 1991 udstedte den ukrainske præsident [[Ukas]] #4, der beordrede alle militære enheder i Ukraine til at tage eden inden den [[20. januar]] [[1992]]. Størstedelen af Sortehavsflåden ignorerede denne ordre. Den [[1. januar]] 1992 udgav Sortehavsflådens træningsenheds [[avis]] ''Vympyel'' militæreden og den ukrainske [[nationalsang]] på [[Ukrainsk (sprog)|ukrainsk]].


Den [[3. januar]] 1992 startede man processen med at tildele de tidligere sovjetiske militærenheder til medlemsstaternes nationale militær. Den [[8. januar]] 1992 appellerede Sortehavsflådens officerskorps til alle lederne i SNG til at anerkende Sortehavsflåden som en strategisk enhed og ikke en regional ukrainsk enhed. Den [[12. januar]] 1992 var en [[brigade]] fra grænsetropperne i [[Balaklava]] ([[Sevastopol]]) den første militære enhed der blev taget i troskabsed til Ukraine. Den [[14. januar]] 1992 appellerede [[guvernør]]en i Sevastopol til de parlamenterne i både Ukraine og Rusland om en hurtig afklaring på spørgsmålet om Sortehavsflådens tilhørsforhold. Den [[16. januar]] 1992 blev der truffet en aftale mellem SNG-medlemslandene hvorved Sortehavsflåden blev anerkendt som en strategisk vigtig enhed og ikke en lokal ukrainsk enhed. Den [[18. januar]] 1992 blev Sortehavsflådens dykkerskoles 3. [[kompagni]] den første enhed fra Sortehavsflåden der aflagde troskabseden til Ukraine såvel som marineafdelingen ved Sevastopols tekniske institut. Den næste dag aflagde 46 [[Pilot|marinepiloter]] eden på det centrale [[torv]] (''Ploshcha Lenina'') i [[Mikolaiv]].
Den [[3. januar]] 1992 startede man processen med at tildele de tidligere sovjetiske militærenheder til medlemsstaternes nationale militær. Den [[8. januar]] 1992 appellerede Sortehavsflådens officerskorps til alle lederne i SNG til at anerkende Sortehavsflåden som en strategisk enhed og ikke en regional ukrainsk enhed. Den [[12. januar]] 1992 var en [[brigade]] fra grænsetropperne i [[Balaklava]] ([[Sevastopol]]) den første militære enhed der blev taget i troskabsed til Ukraine. Den [[14. januar]] 1992 appellerede [[guvernør]]en i Sevastopol til de parlamenterne i både Ukraine og Rusland om en hurtig afklaring på spørgsmålet om Sortehavsflådens tilhørsforhold. Den [[16. januar]] 1992 blev der truffet en aftale mellem SNG-medlemslandene hvorved Sortehavsflåden blev anerkendt som en strategisk vigtig enhed og ikke en lokal ukrainsk enhed. Den [[18. januar]] 1992 blev Sortehavsflådens dykkerskoles 3. [[Kompagni (militær)|kompagni]] den første enhed fra Sortehavsflåden der aflagde troskabseden til Ukraine såvel som marineafdelingen ved Sevastopols tekniske institut. Den næste dag aflagde 46 [[Pilot|marinepiloter]] eden på det centrale [[torv]] (''Ploshcha Lenina'') i [[Mikolaiv]].


Militært personel underlagt den sovjetiske sortehavsflåde var forsigtige med tage troskabseden til den nye stat. Den sovjetiske flådechef og vicechef udformerede et direktiv der lød nogenlunde sådan: "til officerer, kadetter og sergenter der pisker en stemning op i militære enheder der kan anspores til at tage den ukrainske troskabsed kan underlægges alvorlige sanktioner såsom afskedigelse eller forflyttelse". På trods af dette dekret, tog den 17. patruljeskibsbrigade på den [[26. januar]] 1992 den ukrainske troskabsed. Umiddelbart før den sovjetiske hær- og flådedag den 22. februar valgte den 880. marineinfanteribataljon at tage troskabseden. Unionens flådehovedkvarter i [[Moskva]] udstedte efterfølgende en ordre om at opløse bataljonen. Efter denne episode blev nyt personale til Sortehavsflåden udelukkende rekrutteret i Rusland.
Militært personel underlagt den sovjetiske sortehavsflåde var forsigtige med tage troskabseden til den nye stat. Den sovjetiske flådechef og vicechef udformerede et direktiv der lød nogenlunde sådan: "til officerer, kadetter og sergenter der pisker en stemning op i militære enheder der kan anspores til at tage den ukrainske troskabsed kan underlægges alvorlige sanktioner såsom afskedigelse eller forflyttelse". På trods af dette dekret, tog den 17. patruljeskibsbrigade på den [[26. januar]] 1992 den ukrainske troskabsed. Umiddelbart før den sovjetiske hær- og flådedag den 22. februar valgte den 880. marineinfanteribataljon at tage troskabseden. Unionens flådehovedkvarter i [[Moskva]] udstedte efterfølgende en ordre om at opløse bataljonen. Efter denne episode blev nyt personale til Sortehavsflåden udelukkende rekrutteret i Rusland.


Fra begyndelsen var forholdet mellem de nye stater, Rusland og Ukraine, anstrengt. I januar 1992 rejste den øverste Sovjet i Rusland spørgsmål vedrørende den politiske status på Krim (Den [[Autonome socialistiske sovjetrepublik Krim|Krimske ASSR]]) og den mulige forfatningsstridige beslutning i [[1954]] der overførte [[Krim oblast]] fra den [[Russiske SFSR]] til den [[Ukrainske SSR]] og beskyldte i samme ombæring [[Nikita Khrusjtjov]] for [[landsforræderi]]. Ukraine, på den anden side, udsendte en række påmindelser om de om de internationale traktater og aftaler der var indgået mellem de to lande såsom traktaten af [[19. november]] 1990 mellem den russike SFSR og den ukrainske SSR, hvor begge parter anerkendte hinandens territoriale integritet samt Minsk-aftalen (en aftale om oprettelsen af SNG) den [[8. december]] 1991 samt [[Alma-Ata erklæringen]] fra den [[21. december]] 1991.
Fra begyndelsen var forholdet mellem de nye stater, Rusland og Ukraine, anstrengt. I januar 1992 rejste den øverste Sovjet i Rusland spørgsmål vedrørende den politiske status på Krim (Den [[Autonome socialistiske sovjetrepublik Krim|Krimske ASSR]]) og den mulige forfatningsstridige beslutning i [[1954]] der overførte [[Krim oblast]] fra den [[Russiske SFSR]] til den [[Ukrainske SSR]] og beskyldte i samme ombæring [[Nikita Khrusjtjov]] for [[landsforræderi]]. Ukraine, på den anden side, udsendte en række påmindelser om de om de internationale traktater og aftaler der var indgået mellem de to lande såsom traktaten af [[19. november]] 1990 mellem den russiske SFSR og den ukrainske SSR, hvor begge parter anerkendte hinandens territoriale integritet samt Minsk-aftalen (en aftale om oprettelsen af SNG) den [[8. december]] 1991 samt [[Alma-Ata erklæringen]] fra den [[21. december]] 1991.


Den [[5. april]] 1992 udstedte den ukrainske præsident Ukas #209 "hastende foranstaltninger vedrørende etableringen af Ukraines militær", som anklagede [[Rusland]] og Sortehavskommandoen for at blande sig i ukrainske indenrigspolitiske forhold. Den [[6. april]] 1992 nægtede den 6. folkekongres i den russiske SFSR at anerkende Minsk-aftalen (som ellers tidligere var blevet ratificeret af den Øverste Sovjet i Rusland den [[12. december]] 1991). Den [[6. april]] antog [[ukraines præsident]] [[Boris Kozyn]] som chef for den ukrainske flåde. Den næste dag udstedte den russiske præsident en ukas der "flyttede Sortehavsflåden ind under russisk myndighed". Den [[9. april]] 1992 blev begge ukas'er suspenderet indtil de russisk-ukrainske forhandlinger var færdige.
Den [[5. april]] 1992 udstedte den ukrainske præsident Ukas #209 "hastende foranstaltninger vedrørende etableringen af Ukraines militær", som anklagede [[Rusland]] og Sortehavskommandoen for at blande sig i ukrainske indenrigspolitiske forhold. Den [[6. april]] 1992 nægtede den 6. folkekongres i den russiske SFSR at anerkende Minsk-aftalen (som ellers tidligere var blevet ratificeret af den Øverste Sovjet i Rusland den [[12. december]] 1991). Den [[6. april]] antog [[Ukraines præsident]] [[Boris Kozyn]] som chef for den ukrainske flåde. Den næste dag udstedte den russiske præsident en ukas der "flyttede Sortehavsflåden ind under russisk myndighed". Den [[9. april]] 1992 blev begge ukas'er suspenderet indtil de russisk-ukrainske forhandlinger var færdige.


=== Fordelingen af Sortehavsflåden ===
=== Fordelingen af Sortehavsflåden ===
[[Fil:Boat U170 Skadovsk 2012 G1.jpg|thumbnail|Den ukrainske [[kanonbåd]] U170 Skadovs'k (''Zhuk class'') i [[Sevastopolbugten]], [[Krim]].]]
[[Fil:Boat U170 Skadovsk 2012 G1.jpg|thumb|Den ukrainske [[kanonbåd]] U170 Skadovs'k (''Zhuk class'') i [[Sevastopolbugten]], [[Krim]].]]
I september 1991, blev der åbnet en afdeling af foreningen for ukrainske officerer i [[Sevastopol]] på initiativ af [[Major]] [[Volodymyr Cholodjuk]] og [[kaptajnløjtnant]]erne [[Igor Tenjuch]] og [[Mykola Huk]].<ref>[http://www.globalsecurity.org/military/world/ukraine/vms-hist.htm GlobalSecurity.org Ukraines flådehistorie]</ref> Foreningen blev opstarts- og omdrejningspunktet for den videre organisering af de ukrainske flådestyrker. Den [[7. april]] 1992 klokken 17.00 aflagde 37 officerer i hovedkvarteret på [[flådestation]]en på Krim troskabsløftet til Ukraine. [[kontreadmiral]] Boris Kozyn som var øverstbefalende på [[garnison]]en på tidspunktet var ikke til stede. Han befandt sig i den øverste sovjets første vicesekretærs kontor hvor han tog imod et tilbud på at blive den første chef for den ukrainske flåde. Den [[8. april]] 1992 underskrev den ukrainske forsvarsminister et dekret "vedrørende oprettelsen af en ukrainsk flåde". Den [[13. april]] 1992 blev der oprettet et udvalg der skulle forestå oprettelsen af flåden - dette udvalg var en torn i øjet på Sortehavsflåden.
I september 1991 blev der åbnet en afdeling af foreningen for ukrainske officerer i [[Sevastopol]] på initiativ af [[Major]] [[Volodymyr Cholodjuk]] og [[kaptajnløjtnant]]erne [[Igor Tenjuch]] og [[Mykola Huk]].<ref>[http://www.globalsecurity.org/military/world/ukraine/vms-hist.htm GlobalSecurity.org Ukraines flådehistorie]</ref> Foreningen blev opstarts- og omdrejningspunktet for den videre organisering af de ukrainske flådestyrker. Den [[7. april]] 1992 klokken 17.00 aflagde 37 officerer i hovedkvarteret på [[flådestation]]en på Krim troskabsløftet til Ukraine. [[Kontreadmiral]] Boris Kozyn, som var øverstbefalende på [[garnison]]en på tidspunktet, var ikke til stede. Han befandt sig i den øverste sovjets første vicesekretærs kontor, hvor han tog imod et tilbud om at blive den første chef for den ukrainske flåde. Den [[8. april]] 1992 underskrev den ukrainske forsvarsminister et dekret "vedrørende oprettelsen af en ukrainsk flåde". Den [[13. april]] 1992 blev der oprettet et udvalg der skulle forestå oprettelsen af flåden - dette udvalg var en torn i øjet på [[Sortehavsflåden]].
Den moderne ukrainske flådehistorie begyndte den [[1. august]] 1992 hvor den formelt blev etableret efter ordre fra Ukraines præsident [[Leonid Kravchuk]]. Dette blev efterfulgt af en langvarig og kontroversiel opdelingsproces af den sovjetiske sortehavsflåde mellem det nyligt selvstændige Ukraine og den Russiske Føderation.
Den moderne ukrainske flådehistorie begyndte den [[1. august]] 1992, hvor den formelt blev etableret efter ordre fra Ukraines præsident [[Leonid Kravchuk]]. Dette blev efterfulgt af en langvarig og kontroversiel opdelingsproces af den sovjetiske sortehavsflåde mellem det nyligt selvstændige Ukraine og den Russiske Føderation.
[[Fil:SKR-112-Ukraine.png|thumb|SKR-112]]
I denne opdelingsproces var der flere bemærkelsesværdige episoder, bandt andet historien om ''[[SKR-112]]'' – der var det første moderne krigsskib i den selvstændige Ukraines flåde.<ref name="globalserucity">[http://www.globalsecurity.org/military/world/ukraine/vms.htm GlobalSecurity.org]</ref> Den [[20. juli]] 1992 erklærede besætningen på ''SKR-112'' troskab til Ukraine og hejste efterfølgende det [[Ukraines flag|ukrainske flag]]. I Sortehavsflådens hovedkvarter i [[Moskva]] betragtede man dette som [[mytteri]] og forsøgte at handle ud fra de retningslinjer der var udstukket ved mytteri. Skibet forlod flådestationen på Krimhalvøen og satte kurs mod [[Odessa]]. Flere skibe der stadig var loyale mod Sortehavsflåden forsøgte at vædre og standse skibet. Kort efter fulgte flere andre skibe, støtteskibe og kystenheder fra Sortehavsflåden trop, men med mindre dramatik.
I denne opdelingsproces var der flere bemærkelsesværdige episoder, bandt andet historien om ''[[SKR-112]]'' – der var det første moderne krigsskib i den selvstændige Ukraines flåde.<ref name="globalserucity">[http://www.globalsecurity.org/military/world/ukraine/vms.htm GlobalSecurity.org]</ref> Den [[20. juli]] 1992 erklærede besætningen på ''SKR-112'' troskab til Ukraine og hejste efterfølgende det [[Ukraines flag|ukrainske flag]]. I Sortehavsflådens hovedkvarter i [[Moskva]] betragtede man dette som [[mytteri]] og forsøgte at handle ud fra de retningslinjer, der var udstukket ved mytteri. Skibet forlod flådestationen på Krimhalvøen og satte kurs mod [[Odessa]]. Flere skibe der stadig var loyale mod Sortehavsflåden forsøgte at vædre og standse skibet. Kort efter fulgte flere andre skibe, støtteskibe og kystenheder fra Sortehavsflåden trop, men med mindre dramatik.
Først i [[1997]] blev den sovjetiske sortehavsflådes skibe og udstyr endeligt officielt fordelt mellem de to lande. Den russiske flådestyrke beholdt sin historiske navn, Sortehavsflåden. Man forhandlede en [[leasing]]aftale på plads mellem de to lande, hvorved Rusland fik brugsretten til en lang række faciliteter på Krimhalvøen på en tiårig aftale frem til tidligst 2017 med mulighed for at forlænge perioden med yderligere ti år. Den nyetablerede ukrainske flåde modtog en mængde skibe (størstedelen forældede eller ufunktionsdygtige) samt en del infrastruktur i land. Den russiske flåde, på den anden side, mistede adskillige vigtige faciliteter, blandt andet en vigtig flysimulator i [[Saky]] og [[specialoperationsstyrke]]basen i [[Ocakiv]]. Fordelingsprocessen af flåden var dog svær for begge parter da der ikke var sat retningslinjer op for sameksistens mellem flåderne hvorved der opstod en del konflikter mellem de to styrker.
Først i [[1997]] blev den sovjetiske sortehavsflådes skibe og udstyr endeligt officielt fordelt mellem de to lande. Den russiske flådestyrke beholdt sit historiske navn, Sortehavsflåden. Man forhandlede en [[leasing]]aftale på plads mellem de to lande, hvorved Rusland fik brugsretten til en lang række faciliteter på Krimhalvøen på en tiårig aftale frem til tidligst 2017 med mulighed for at forlænge perioden med yderligere ti år. Den nyetablerede ukrainske flåde modtog en mængde skibe (størstedelen forældede eller ufunktionsdygtige) samt en del infrastruktur i land. Den russiske flåde, på den anden side, mistede adskillige vigtige faciliteter, blandt andet en vigtig flysimulator i [[Saky]] og [[specialoperationsstyrke]]basen i [[Otjakiv]]. Fordelingsprocessen af flåden var dog svær for begge parter, da der ikke var sat retningslinjer op for sameksistens mellem flåderne hvorved der opstod en del konflikter mellem de to styrker.
[[Fil:Het'man Sahaidachnyi ide na chornomu mori 2012-07-17.jpg|right|thumb|[[Krivak-klassen|Krivak III-fregatten]] U130 Het'man Sagajdacnyj er flådens flagskib.]]
[[Fil:Het'man Sahaidachnyi ide na chornomu mori 2012-07-17.jpg|right|thumb|[[Krivak-klassen|Krivak III-fregatten]] U130 Het'man Sahajdatjnyj er flådens flagskib.]]
Siden 1997 er størstedelen af de ukrainske flådeenheder blevet skrottet og de de fleste af de resterende enheder er i forfald. I 2009 var det kun [[fregat]]ten U130 Het'man Sagajdacnyj der var i stand til at sejle på længerevarende missioner.
Siden 1997 er størstedelen af de ukrainske flådeenheder blevet skrottet, og de de fleste af de resterende enheder er i forfald. I 2009 var det kun [[fregat]]ten U130 Het'man Sagajdacnyj der var i stand til at sejle på længerevarende missioner.
Størstedelen af de ukrainske enheder, såvel som det meste af det ukrainske militærudstyr, består for det meste af aldrende sovjetisk udstyr. Der er ikke udsigt til en større modernisering af udstyret, bortset fra bygningen af en ny [[korvet]].<ref name="globalserucity"/>
Størstedelen af de ukrainske enheder, såvel som det meste af det ukrainske militærudstyr, består for det meste af aldrende sovjetisk udstyr. Der er ikke udsigt til en større modernisering af udstyret, bortset fra bygningen af en ny [[korvet]].<ref name="globalserucity"/>


Linje 108: Linje 109:
** [[Foxtrot-klassen]]: U01 Zaporizzja
** [[Foxtrot-klassen]]: U01 Zaporizzja
* [[Fregat]]ter
* [[Fregat]]ter
** [[Krivak-klassen]]: U130 Het'man Sagajdacnyj
** [[Krivak-klassen]]: U130 Het'man Sahajdatjnyj
* [[Korvet]]ter
* [[Korvet]]ter
** [[Grisha-klassen|Grisha II-klassen]]: U206 Vinnycja
** [[Grisha-klassen|Grisha II-klassen]]: U206 [[Vínnitsja|Vinnitsja]]
** [[Grisha-klassen|Grisha V-klassen]]: U205 Luc'k og U209 Ternopil
** [[Grisha-klassen|Grisha V-klassen]]: U205 Luc'k og U209 Ternopil
* [[Landgangsfartøj]]er
* [[Landgangsfartøj]]er
** [[Polnocny-klassen]]: U401 Kirovohrad
** [[Polnocny-klassen]]: U401 Jurij Olefirenko
** [[Ropucha-klassen|Ropucha I-klassen]]: U402 Kontjantin Ol'sans'kyj
** [[Ropucha-klassen|Ropucha I-klassen]]: U402 Kontjantyn Ol'sjans'kyj
* [[Patruljefartøj]]er
* [[Patruljefartøj]]er
** [[Matka-klassen]]: U153 Pryluky
** [[Matka-klassen]]: U153 Pryluky
** [[Zhuk-klassen]]: U170 Skadovs'k
** [[Zhuk-klassen]]: U170 Skadovs'k
** [[Tarantul-klassen|Tarantul I-klassen]]: U155 Prydniprov'ja og U156 Kremencuk
** Island-klassen: P190 Sloviansk og P191 Starobilsk
** Tarantul II-klassen: U207 Uzgorod og U208 Kmel'nyc'kyj
* [[Minestryger]]e
* [[Minestryger]]e
** [[Natya-klassen]]: U310 Cernigiv og U311 Cerkasy
** [[Natya-klassen]]: U310 Tjernihiv og U311 Tjerkasy
** [[Sonya-klassen]]: U330 Melitopol' og U331 Mariupol'
** [[Sonya-klassen]]: U330 Melitopol' og U331 Mariupol'


Linje 129: Linje 129:
* [[Volodymyr Velykyj-klassen]] (Korvet)
* [[Volodymyr Velykyj-klassen]] (Korvet)


Den [[19. december]] [[2008]] offentliggjorde den amerikanske [[ambassadør]] i Ukraine at forsvarsministrene fra Ukraine og USA diskuterede muligheden for at købe 1-3 [[Oliver Hazard Perry-klassen|OHP-fregatter]] fra [[United States Navy]].<ref>[http://www.interfax.com.ua/eng/main/3523/ The Washington Charter on Strategic Partnership confirms guarantees of Ukraine's security, says U.S. ambassador] (22. december 2008)</ref>
Den [[19. december]] [[2008]] offentliggjorde den amerikanske [[ambassadør]] i Ukraine at forsvarsministrene fra Ukraine og USA diskuterede muligheden for at købe 1-3 [[Oliver Hazard Perry-klassen|OHP-fregatter]] fra [[United States Navy]].<ref>[http://www.interfax.com.ua/eng/main/3523/ The Washington Charter on Strategic Partnership confirms guarantees of Ukraine's security, says U.S. ambassador] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090815184924/http://www.interfax.com.ua/eng/main/3523/ |date=15. august 2009 }} (22. december 2008)</ref>
I december 2009 færdiggjorde et ukrainsk designbureau planerne for en ny [[korvet]]klasse der skulle bygges i Ukraine.<ref>[http://www.interfax.com.ua/eng/main/21808/ Yushchenko pressed for the development of a new Ukrainian corvette] (12. oktober 2009)</ref> I Samme måned indgik det [[Forsvarsministeriet (Ukraine)|ukrainske forsvarsministerium]] og Chernomorsky værftet ([[Mikolaiv]]) en kontrakt for bygningen af et antal korvetter.
I december 2009 færdiggjorde en ukrainsk tegnestue planerne for en ny [[korvet]]klasse der skulle bygges i Ukraine.<ref>[http://www.interfax.com.ua/eng/main/21808/ Yushchenko pressed for the development of a new Ukrainian corvette] {{Webarchive|url=https://archive.today/20130419152609/http://www.interfax.com.ua/eng/main/21808/ |date=19. april 2013 }} (12. oktober 2009)</ref> I Samme måned indgik det [[Forsvarsministeriet (Ukraine)|ukrainske forsvarsministerium]] og Chernomorsky-værftet i [[Mikolaiv]] en kontrakt for bygningen af et antal korvetter.
Skibet er designet til at operere i Sorte- og Middelhavet og kan forblive i søen i op til 30 dage. Korvettens deplacement bliver omkring 2500 [[ton]] og man forventer at købe udstyr fra DCNS, MBDA og EuroTorp. Det første skib i klassen forventes at hejse kommando i [[2016]] og planen er at bygge i alt 4 korvetter inden [[2021]]. I alt forventes det at programmet vil koste omkring 16,22 milliarder [[ukrainske hryvnia]].
Skibstypen er designet til at operere i Sorte- og Middelhavet og kan forblive i søen i op til 30 dage. Korvettens deplacement bliver omkring 2500 [[ton]] og man forventer at købe udstyr fra DCNS, MBDA og EuroTorp. Det første skib i klassen forventes at hejse kommando i [[2016]] og planen er at bygge i alt 4 korvetter inden [[2021]]. I alt forventes det at programmet vil koste omkring 16,22 milliarder [[ukrainske hryvnia]].


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
{{commonscat|Navy of Ukraine}}
{{Commonscat|Ukrainian Navy}}
{{reflist}}
{{reflist}}
{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Flåder]]
[[Kategori:Flåder]]

Nuværende version fra 5. okt. 2024, 19:28

Ukraines flåde
Військово-Морські Сили України
Vijs'kovo-Mors'ki Syly Ukrajiny
Flådens logo
Grundlagt1917–1921
August 1992–nu
Land Ukraine
RolleMarine
Størrelse15.470 mand
HovedkvarterSevastopol (1992-2014)
Odessa (2014-)
FarverGuld og blå
ÅrsdageFlådens dag (sidste søndag i juli)
Insignier
Orlogsflag
Gøs
Flådekokarde
Mærke på halefinne
Fly fløjet
TransporthelikopterMi-8 Hip
MultirollehelikopterKa-27 Helix/29
Mi-14 Haze
PatruljeflyBeriev Be-12 Mail
TransportAn-2 Colt
An-24 Coke
An-26 Curl

Den ukrainske flåde (ukrainsk: Військово-Морські Сили України (ВМСУ), Vijs'kovo-Mors'ki Syly Ukrajiny, VMSU) er Ukraines flåde og et af de tre værn i Ukraines væbnede styrker. Det blev etableret i 1992.

Flåden består af fem afdelinger:[1]

  • Overfladestyrken
  • Undervandsbådsstyrken
  • Flådes flyvetjeneste
  • Kystartilleriet
  • Marinekorpset.

Flåden beskæftiger i alt 14.500 personer.

Flådens primære operationsområde er Sortehavet (inklusiv Azovhavet og Donau-floddeltaet).[1] Operationer væk fra fra hjemlige egne er begrænset til internationale operationer såsom Operation Active Endeavour eller Operation Ocean Shield i Middelhavet og ud for Afrikas horn. Flådens hovedkvarter var, indtil krisen på Krimhalvøen i 2014, placeret i Sevastopol på Krim.[1]

Ukraines flåde blev ramt hårdt af krimkrisen da størstedelen af flådens enheder var placeret i de annekterede områder. De enheder der ikke nåede at slippe væk eller ikke var ude og sejle på tidspunktet blev konfiskeret af Rusland. Rusland begyndte senere at tilbagelevere skibene, men denne proces blev standset i forløbet og man angav grunden som værende de fortsatte angreb mod det russiske mindretal i Donbas. De skibe der nåede at blive returneret var flådens ældste skibe der var var mere eller mindre udskiftningsklare. Eksempelvis blev hverken Ternopil eller Lutsk (begge Grisha V-klassen) leveret tilbage, de var begge blandt de nyeste skibe i flåden.

Ukraine havde dog i forvejen besluttet at opgradere flåden inden krisen i 2014, man var blandt andet gået i gang med at bygge en ukrainskdesignet korvet, projekt 58250, såvel som at bestille et større antal patruljebåde i 2013 fra Willard Marine.[2][3]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Den moderne ukrainske flådes oprindelse er tæt forbundet med den sovjetiske sortehavsflåde og Krims nyere historie. Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 blev administrationen af det fælles sovjetiske militær overført til SNG i en overgangsperiode mens man blev enige om fordelingen af unionens militære udstyr blandt medlemslandene. Den 6. december 1991 vedtog Verkhovna Rada en række forsvarslove "omkring Ukraines forsvar" og "omkring Ukraines væbnede styrker" samt indførte en militær troskabsed. På den samme dag, i parlamentet, blev forsvarsminister, Kostjantyn Morozov, den første person der blev taget i ed. Den 10. december 1991 ratificerede Verkhovna Rada Minsk-aftalen. Den 12. december 1991 udstedte den ukrainske præsident Ukas #4, der beordrede alle militære enheder i Ukraine til at tage eden inden den 20. januar 1992. Størstedelen af Sortehavsflåden ignorerede denne ordre. Den 1. januar 1992 udgav Sortehavsflådens træningsenheds avis Vympyel militæreden og den ukrainske nationalsang på ukrainsk.

Den 3. januar 1992 startede man processen med at tildele de tidligere sovjetiske militærenheder til medlemsstaternes nationale militær. Den 8. januar 1992 appellerede Sortehavsflådens officerskorps til alle lederne i SNG til at anerkende Sortehavsflåden som en strategisk enhed og ikke en regional ukrainsk enhed. Den 12. januar 1992 var en brigade fra grænsetropperne i Balaklava (Sevastopol) den første militære enhed der blev taget i troskabsed til Ukraine. Den 14. januar 1992 appellerede guvernøren i Sevastopol til de parlamenterne i både Ukraine og Rusland om en hurtig afklaring på spørgsmålet om Sortehavsflådens tilhørsforhold. Den 16. januar 1992 blev der truffet en aftale mellem SNG-medlemslandene hvorved Sortehavsflåden blev anerkendt som en strategisk vigtig enhed og ikke en lokal ukrainsk enhed. Den 18. januar 1992 blev Sortehavsflådens dykkerskoles 3. kompagni den første enhed fra Sortehavsflåden der aflagde troskabseden til Ukraine såvel som marineafdelingen ved Sevastopols tekniske institut. Den næste dag aflagde 46 marinepiloter eden på det centrale torv (Ploshcha Lenina) i Mikolaiv.

Militært personel underlagt den sovjetiske sortehavsflåde var forsigtige med tage troskabseden til den nye stat. Den sovjetiske flådechef og vicechef udformerede et direktiv der lød nogenlunde sådan: "til officerer, kadetter og sergenter der pisker en stemning op i militære enheder der kan anspores til at tage den ukrainske troskabsed kan underlægges alvorlige sanktioner såsom afskedigelse eller forflyttelse". På trods af dette dekret, tog den 17. patruljeskibsbrigade på den 26. januar 1992 den ukrainske troskabsed. Umiddelbart før den sovjetiske hær- og flådedag den 22. februar valgte den 880. marineinfanteribataljon at tage troskabseden. Unionens flådehovedkvarter i Moskva udstedte efterfølgende en ordre om at opløse bataljonen. Efter denne episode blev nyt personale til Sortehavsflåden udelukkende rekrutteret i Rusland.

Fra begyndelsen var forholdet mellem de nye stater, Rusland og Ukraine, anstrengt. I januar 1992 rejste den øverste Sovjet i Rusland spørgsmål vedrørende den politiske status på Krim (Den Krimske ASSR) og den mulige forfatningsstridige beslutning i 1954 der overførte Krim oblast fra den Russiske SFSR til den Ukrainske SSR og beskyldte i samme ombæring Nikita Khrusjtjov for landsforræderi. Ukraine, på den anden side, udsendte en række påmindelser om de om de internationale traktater og aftaler der var indgået mellem de to lande såsom traktaten af 19. november 1990 mellem den russiske SFSR og den ukrainske SSR, hvor begge parter anerkendte hinandens territoriale integritet samt Minsk-aftalen (en aftale om oprettelsen af SNG) den 8. december 1991 samt Alma-Ata erklæringen fra den 21. december 1991.

Den 5. april 1992 udstedte den ukrainske præsident Ukas #209 "hastende foranstaltninger vedrørende etableringen af Ukraines militær", som anklagede Rusland og Sortehavskommandoen for at blande sig i ukrainske indenrigspolitiske forhold. Den 6. april 1992 nægtede den 6. folkekongres i den russiske SFSR at anerkende Minsk-aftalen (som ellers tidligere var blevet ratificeret af den Øverste Sovjet i Rusland den 12. december 1991). Den 6. april antog Ukraines præsident Boris Kozyn som chef for den ukrainske flåde. Den næste dag udstedte den russiske præsident en ukas der "flyttede Sortehavsflåden ind under russisk myndighed". Den 9. april 1992 blev begge ukas'er suspenderet indtil de russisk-ukrainske forhandlinger var færdige.

Fordelingen af Sortehavsflåden

[redigér | rediger kildetekst]
Den ukrainske kanonbåd U170 Skadovs'k (Zhuk class) i Sevastopolbugten, Krim.

I september 1991 blev der åbnet en afdeling af foreningen for ukrainske officerer i Sevastopol på initiativ af Major Volodymyr Cholodjuk og kaptajnløjtnanterne Igor Tenjuch og Mykola Huk.[4] Foreningen blev opstarts- og omdrejningspunktet for den videre organisering af de ukrainske flådestyrker. Den 7. april 1992 klokken 17.00 aflagde 37 officerer i hovedkvarteret på flådestationen på Krim troskabsløftet til Ukraine. Kontreadmiral Boris Kozyn, som var øverstbefalende på garnisonen på tidspunktet, var ikke til stede. Han befandt sig i den øverste sovjets første vicesekretærs kontor, hvor han tog imod et tilbud om at blive den første chef for den ukrainske flåde. Den 8. april 1992 underskrev den ukrainske forsvarsminister et dekret "vedrørende oprettelsen af en ukrainsk flåde". Den 13. april 1992 blev der oprettet et udvalg der skulle forestå oprettelsen af flåden - dette udvalg var en torn i øjet på Sortehavsflåden. Den moderne ukrainske flådehistorie begyndte den 1. august 1992, hvor den formelt blev etableret efter ordre fra Ukraines præsident Leonid Kravchuk. Dette blev efterfulgt af en langvarig og kontroversiel opdelingsproces af den sovjetiske sortehavsflåde mellem det nyligt selvstændige Ukraine og den Russiske Føderation.

SKR-112

I denne opdelingsproces var der flere bemærkelsesværdige episoder, bandt andet historien om SKR-112 – der var det første moderne krigsskib i den selvstændige Ukraines flåde.[5] Den 20. juli 1992 erklærede besætningen på SKR-112 troskab til Ukraine og hejste efterfølgende det ukrainske flag. I Sortehavsflådens hovedkvarter i Moskva betragtede man dette som mytteri og forsøgte at handle ud fra de retningslinjer, der var udstukket ved mytteri. Skibet forlod flådestationen på Krimhalvøen og satte kurs mod Odessa. Flere skibe der stadig var loyale mod Sortehavsflåden forsøgte at vædre og standse skibet. Kort efter fulgte flere andre skibe, støtteskibe og kystenheder fra Sortehavsflåden trop, men med mindre dramatik. Først i 1997 blev den sovjetiske sortehavsflådes skibe og udstyr endeligt officielt fordelt mellem de to lande. Den russiske flådestyrke beholdt sit historiske navn, Sortehavsflåden. Man forhandlede en leasingaftale på plads mellem de to lande, hvorved Rusland fik brugsretten til en lang række faciliteter på Krimhalvøen på en tiårig aftale frem til tidligst 2017 med mulighed for at forlænge perioden med yderligere ti år. Den nyetablerede ukrainske flåde modtog en mængde skibe (størstedelen forældede eller ufunktionsdygtige) samt en del infrastruktur i land. Den russiske flåde, på den anden side, mistede adskillige vigtige faciliteter, blandt andet en vigtig flysimulator i Saky og specialoperationsstyrkebasen i Otjakiv. Fordelingsprocessen af flåden var dog svær for begge parter, da der ikke var sat retningslinjer op for sameksistens mellem flåderne hvorved der opstod en del konflikter mellem de to styrker.

Krivak III-fregatten U130 Het'man Sahajdatjnyj er flådens flagskib.

Siden 1997 er størstedelen af de ukrainske flådeenheder blevet skrottet, og de de fleste af de resterende enheder er i forfald. I 2009 var det kun fregatten U130 Het'man Sagajdacnyj der var i stand til at sejle på længerevarende missioner. Størstedelen af de ukrainske enheder, såvel som det meste af det ukrainske militærudstyr, består for det meste af aldrende sovjetisk udstyr. Der er ikke udsigt til en større modernisering af udstyret, bortset fra bygningen af en ny korvet.[5]

Skibe i flåden

[redigér | rediger kildetekst]

Flådens vigtigste enheder:

En stor del af disse enheder er stadig interneret af Rusland.

Nyanskaffelser

[redigér | rediger kildetekst]

Den 19. december 2008 offentliggjorde den amerikanske ambassadør i Ukraine at forsvarsministrene fra Ukraine og USA diskuterede muligheden for at købe 1-3 OHP-fregatter fra United States Navy.[6] I december 2009 færdiggjorde en ukrainsk tegnestue planerne for en ny korvetklasse der skulle bygges i Ukraine.[7] I Samme måned indgik det ukrainske forsvarsministerium og Chernomorsky-værftet i Mikolaiv en kontrakt for bygningen af et antal korvetter. Skibstypen er designet til at operere i Sorte- og Middelhavet og kan forblive i søen i op til 30 dage. Korvettens deplacement bliver omkring 2500 ton og man forventer at købe udstyr fra DCNS, MBDA og EuroTorp. Det første skib i klassen forventes at hejse kommando i 2016 og planen er at bygge i alt 4 korvetter inden 2021. I alt forventes det at programmet vil koste omkring 16,22 milliarder ukrainske hryvnia.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c "Ukrainian Navy Organization". globalsecurity.org. -. Hentet 2015-02-19. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  2. ^ "Project 58250 Corvette / Hayduk-21/Gaiduk-21 Volodymyr Velyky ["Vladimir the Great"]". Global Security. 1996-08-17. Hentet 2015-02-19.
  3. ^ "Willard Marine to supply patrol boats to Ukraine". .bairdmaritime.com. 1996-08-17. Arkiveret fra originalen 5. juni 2016. Hentet 2015-02-19.
  4. ^ GlobalSecurity.org Ukraines flådehistorie
  5. ^ a b GlobalSecurity.org
  6. ^ The Washington Charter on Strategic Partnership confirms guarantees of Ukraine's security, says U.S. ambassador Arkiveret 15. august 2009 hos Wayback Machine (22. december 2008)
  7. ^ Yushchenko pressed for the development of a new Ukrainian corvette Arkiveret 19. april 2013 hos hos Archive.is (12. oktober 2009)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ukraines_flåde&oldid=11876469"