Spring til indhold

Selma Lagerlöf: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m tilføjet en smule
m wikilink
 
(39 mellemliggende versioner af 23 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{wikify}}
{{wikify|dato=november 2013}}
{{Infoboks forfatter
{{Infoboks forfatter
| wikidata = alle
| ingen_wikidata =
| region = Svensk litteratur
| region = Svensk litteratur
| æra = <!--(århundrede, evt. mere specifik litterær periode hvis muligt)-->
| æra = <!--(århundrede, evt. mere specifik litterær periode hvis muligt)-->
Linje 7: Linje 9:
| billede_note = Selma Lagerlöf i [[1909]].
| billede_note = Selma Lagerlöf i [[1909]].
| navn = Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf
| navn = Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf
| født = [[20. november]] [[1858]]</br>[[Mårbacka]], [[Värmland]] i [[Sverige]]
| født = [[20. november]] [[1858]]<br>[[Mårbacka]], [[Värmland]] i [[Sverige]]
| død = [[16. marts]] [[1940]]</br>smst.
| død = [[16. marts]] [[1940]]<br>smst.
| pseudonym(er) =
| pseudonym(er) =
| genre(r) = <!--(romaner/noveller/digte/rejseminder/essays/eventyr/etc)-->
| genre(r) = <!--(romaner/noveller/digte/rejseminder/essays/eventyr/etc)-->
| kendt(e) værk(er) = ''Gösta Berlings saga'' ([[1891]])
| kendt(e) værk(er) = ''Gösta Berlings saga'' ([[1891]])<br> [[Nils Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige]] (1906-1907)
| litterære bevægelse =
| litterære bevægelse =
| påvirket af =
| påvirket af =
Linje 17: Linje 19:
}}
}}


'''Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf''' ([[20. november]] [[1858]] på gården Mårbacka i [[Falun]] - [[16. marts]] [[1940]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|selmalagerlof}}</ref>) var en [[Sverige|svensk]] forfatter. Hun var en af de tidlige svenske [[Romantikken|nyromantikere]] og fik sit gennembrud med ''Gösta Berlings saga'' ([[1891]]).
'''Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf''' ([[20. november]] [[1858]] på herregården [[Mårbacka]] i [[Falun|Sunne, Värmland]] - [[16. marts|død 16. marts]] [[1940|1940 samme sted]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|selmalagerlof}}</ref>) var en [[Sverige|svensk]] forfatter. Hun var en af de tidlige svenske [[Romantikken|nyromantikere]] og fik sit gennembrud med ''[[Gösta Berlings saga]]'' ([[1891]]).


Hun engagerede sig politisk, blandt andet i kampen for [[stemmeret]] til kvinder. Da nazisterne kom til magten i [[Tyskland]], hjalp hun mange tyske intellektuelle og kunstnere med at flygte. Under [[Vinterkrigen]] gav hun sin [[nobelpris]], en medalje af guld, væk for at støtte [[Finland]] økonomisk.
Hun engagerede sig politisk blandt andet i kampen for [[stemmeret]] til kvinder. Da nazisterne kom til magten i [[Tyskland]], hjalp hun mange tyske intellektuelle og kunstnere med at flygte. Under [[Vinterkrigen]] gav hun sin [[nobel]]guldmedalje væk for at støtte [[Finland]] økonomisk.


⚫
{{nobel|Pris=Nobelprisen i litteratur|År=1909}}
== Liv og forfatterskab ==
== Liv og forfatterskab ==
Hun kom til Stockholm for at uddanne sig til lærerinde 1882—1885 og underviste på [[Landskrona]]s Pigeskole i ti år fra [[1885]] til [[1895]]. I denne tid skrev hun også åbningskapitlet til ''Gösta Berlings Saga''. Hun sendte disse kapitler ind til en skrivekonkurrence og fik derefter tilbud om at få udgivet hele bogen. Da den udkom i Sverige, blev der ikke lagt særlig mærke til den; men en god kritik fra [[Georg Brandes]], da den blev oversat til dansk, gjorde både bogen og forfatteren til vigtige dele af den svenske nyromantiske bevægelse.
Hun uddannede sig 1882-1885 i [[Stockholm]] til lærerinde og underviste på [[Landskrona]]s Pigeskole i 10 år fra [[1885]] til [[1895]]. I de år skrev hun første kapitel til ''Gösta Berlings Saga''. Hun sendte det ind til en forfatterkonkurrence og fik tilbud om at få udgivet hele bogen. Da den udkom, blev der ikke lagt særlig mærke til den; men en god kritik fra [[Georg Brandes]] gjorde både bogen og forfatteren til vigtige dele af den svenske nyromantiske bevægelse.


Hun bosatte sig i Falun, besøgte 1900—1901 det hellige land og senere generhvervede hun sin fædrenegård Mårbacka. Da hun med sin første bog vakte opsigt så at sige hele verden over, blev hun i sit hjemland udmærket på enhver tænkelig måde, således at det kun har interesse at nævne, at hun som den første svensker fik Nobelpræmien 1909 og som den første kvinde optoges blandt de Aderton 1914.
Hun bosatte sig i [[Falun]], besøgte [[Det hellige land]] fra 1900-1901 og generhvervede sin barndomsgård [[Mårbacka]]. Da hun med sin første bog vakte opsigt verden over, blev hun i sit hjemland udmærket på enhver tænkelig måde og fik som den første svensker Nobelprisen 1909 og optoges som den første kvinde i [[Det svenske Akademi]], de Aderton, i 1914.


[[Fil:Anna Ollson - Selma Lagerlöf 1881.jpeg|thumb|left|Selma Lagerlöf, 23 år gammel i [[1881]].]]
[[Fil:Anna Ollson - Selma Lagerlöf 1881.jpeg|thumb|left|Selma Lagerlöf, 23 år gammel i [[1881]].]]
Det var svært for hende at finde en form for de digte eller fortællinger, som trængte sig på for at ville ud til folk. I tidsskriftet "''Dagny''" offentliggjorde hun ganske vist nogle sonetter, men Värmlandsindtrykkene ville hverken gå på vers eller passe til den nøgterne stil, som var gældende i 1890-ernes politiske Sverige. Det var der efter på trods af alt, at hun i et højstemt sprog nedskrev nogle kapitler, som skulle gøre det ud for en novelle, og det var til allerstørste forundring for hende selv, at hun fik at vide, at hun havde vundet ''Iduns Præmie'' (1890). Det gav hende mod. Året efter udkom "''Gösta Berling’s saga''" i to bind, og den blev meget snart oversat til de fleste europæiske sprog samt adskillige uden for Europa, og dette gælder også hendes senere bøger.
Det var svært for hende at finde en form i de [[digt]]e og fortællinger, som trængte sig på og ville ud til folk. I tidsskriftet "''Dagny''" offentliggjorde hun ganske vist nogle [[sonet]]ter, men [[värmland]]sindtrykkene ville hverken passe til vers eller til den nøgterne stil, som var gældende i [[1890'erne]]s politiske Sverige. Det var herefter, at hun i et højstemt sprog nedskrev nogle kapitler, som skulle gøre det ud for en [[novelle]], og derfor til stor forundring for hende selv at hun vandt ''Iduns Præmie'' i [[1890]], hvilket gav hende mod. Året efter udkom "''Gösta Berlings saga''" i to bind, og den blev snart oversat til de fleste [[Europa|europæiske]] sprog samt adskillige uden for Europa. Det gjaldt også hendes senere bøger.
⚫
[[Fil:Selma_Lagerlöf_and_Sophie.jpg|thumb|Sophie Elkan og Selma Lagerlöf i 1894]]
⚫
1894 udkom hendes næste bog, novellesamlingen "''Osynliga länkar''", som mærkeligt nok skuffede mange af hendes beundrere; den udkom senere i nye oplag, til dels med andre noveller, således blandt andet med den 1895 udkomne "''Et äfventyr i Vineta''" i stedet for "''Fru Fasta och Peter Nord''".


⚫
I [[1894]] udkom novellesamlingen ''[[Usynlige lænker]]'', som i første omgang skuffede mange af hendes beundrere; den udkom i nye oplag, til dels med andre noveller, som den i 1895 udkomne ''[[Et æventyr i Vineta]]'' i stedet for ''[[Fru Fasta och Peter Nord]]''.
⚫
Som novellesamling betragtede mange også hendes næste større bog "''Antikrists mirakler''" (1897), skønt den lige som "''Gösta Berlings saga''" i virkeligheden er en gennemkomponeret roman, en skildring af siciliansk folkeliv og af den arbejderbevægelse, som kæmpede sig frem mod den nedarvede religion. "''Drottningar i Kungahälla jämte andra berättelser''" (1898) er der imod noveller, men af den lødigste art, enten man tænker på den om "''Margareta Fredkullas offer''" eller den lille programnovelle om illusionens, forsynstroens betydning, "''Kejsarinnans Kassakista''" eller "''Guds freden''", hendes første svenske hjemstavnsskildring, når dette ord tages i betydning bondeskildring. Samme år udkom hendes lille bog "''En herregårdssägen''", en poetisk menneskeskildring. Man kunne efter den med nogen ret sige, at det var utænkeligt, at hun kunde nå inderligere forbindelse mellem form og indhold. Så kom imidlertid "''Rejsen til det hellige Land''", og den uddybede hendes hjemfølelse og gav hende evnen til at se det fremmede i solglans og gråvejrsstemning. "''Jerusalem''", hvis første bind, "''I Dalarne''", udkom 1901, andet bind, "''I det heliga landet''", udkom 1902, blev vel ikke så overraskende som hendes debutbog 11 år tidligere, men den er betydeligere, sandere, mægtigere. Hvor "''Gösta Berlings saga''" er som leg og munter spøg, er "''Jerusalem''" alvorstale på en måde, som ingen før har kendt, fordi realisme og vision har indgået forbindelse. Alene indledningskapitlet og slutningskapitlet i første del hævder bogens ret til at kaldes en af sin tids ypperste virkelighedsbøger, og prosadigte som "''Korsbæreren''", "''Paradisbrønden''" fra sidste del har ingen poet digtet sidestykke til, og så bæres hele skildringen af en stille patos, som giver bogen dybde og værd. "''Kristus legender''" (1904) og "''Herr Arnes pengar''" (samme år) er nye noveller, den sidste om en forbandelse fra gamle dage, skildret med hendes milde sindelag, men så knugende og stærkt, at adskillige ikke forstod den. Legenderne forstod der imod alle: "''Fågel Rödbröst''", "''Ljuslågan''" fik, som en kritiker udtalte, enhver til at græde som i det hele taget havde tåren.


Mange betragtede også hendes næste større bog ''[[Antikrists mirakler]]'' (1897) som en novellesamling, skønt den ligesom ''Gösta Berlings saga'' er en gennemarbejdet roman, en skildring af [[Sicilien|siciliansk]] folkeliv og af den [[arbejderbevægelse]], som kæmpede sig frem mod den nedarvede [[religion]]. ''[[Dronninger i Kungshelle og andre fortællinger]]'' (1898) er derimod noveller, men af den lødigste art, hvad enten man tænker på dén om "''Margareta Fredkullas offer''" eller den lille programnovelle om illusionens, forsynstroens betydning, ''[[Kejserindens skattekiste]]'' eller ''[[Gudsfreden]]'', hendes første svenske hjemstavnsskildring, når dette ord forstås i betydningen "bondeskildring". Samme år udkom hendes lille bog ''[[En herregårdshistorie]]'', en poetisk menneskeskildring. Kritikere mente, det var utænkeligt, at hun kunne nå en inderligere forbindelse mellem form og indhold, men så kom ''[[Rejsen til det hellige Land]]'', og den uddybede hendes hjemstavnsfølelse og gav hende evnen til at se det fremmede i solglans og gråvejrsstemning.
⚫
På opfordring skrev hun så den svenske læsebog for de svenske skoler: "''Nils Holgersens resa''" (1906—07), en bog, som selvfølgelig bærer hendes præg på mange steder og viser hendes evne til at forene korte historie med den lange fortælling, der binder værket sammen. "''En saga om en saga och andre sagor''" udgav hun, da hun fyldte 50 år, deri fortæller hun selv om sit gennembrud og giver ypperlige hjemstavnsbilleder og prosadigt i tilgift. Men så kom "''Liljecronas hem''" (1911), den bog, som i tone og indhold mest ligner debutbogen, men er fastere. Hovedpersonen er en romantisk helt med dæmonisk natur, violinspilleren, som ved sit spil forvoldte sin kærestes død. Forfatterindens evne til at poetisere og forsvare livets og hjertets ret er idéen, lige som det er idéen i hendes næste romaner, "''Körkarlen''" (1912) og "''Kejsarn av Portugallien''" (1914). Mest levende og smukkest fremtræder grundanskuelsen dog i den sidste, og navnlig virker det så menneskeligt gennem "''Kejsarn''"’s kones forklaring, at han af Vorherre har fået skærm for øjnene, så han ikke behøver at se, hvad han ikke kan tåle at se. Forfatterinden viser her som ofte før sin evne til at skildre og forklare de mennesker, hvis "forstand er hos Gud", de naive, de enfoldige, de åndssløve. Novellesamlingerne "''Troll och människor''", I—II (1915—1921) og "''Mårbacka''" (1921) viser igen, hvor stor hun er i den novellistiske legende- og eventyrform, og i sin roman "''Bannlyst''" (1918) har hun ladet sig inspirere af krigens, blodsudgydelsens vederstyggelighed, og tro mod sit forfatterskab og sit sind sætter hun det enkelte menneskes kamp og sejr over sig selv op imod massernes blindhed, men stiller man denne bog sammen med de bedste af hendes tidligere, kan den som i en sum vise, hvori dette forfatterskab har sin styrke og sin svaghed: hvad hun som barn og ung har hørt og set, er så at sige vokset i hendes sind, og med en sjælden frodig fantasi griber hun det, former det til på en ejendommelig måde. Kapitlerne, hvori indtrykkene er nedlagt, synes i første øjekast afrundede og for sig selv afsluttede afsnit, men de viser sig bag efter at samle sig til en enhed. I "''Gösta Berlings saga''", i "''Jerusalem''" synes man først at få et enkelt menneskes, nogle få menneskers sande livsskæbne fortalt, men det er et sogns, en hel landsdels, ja næsten hele landets historie, som drages frem i de skiftende, maleriske eller poetiske skildringer. Men menneskene selv bliver da lige som lidt borte, man får forklaringer fra omverdenen, fra fortiden, men de, som i kunsten søger mennesket, menneskets dybeste og alvorligste udvikling og kampe, får ikke alt hos hende. Naturen, folket, hjemmet og glæden over livet strømmer der imod stærkt og rigt i hendes bøger, og derfor har de gjort hende til den mest læste nordiske forfatter. Et har hun forud for sine landsmænd, — at i udlandets øjne er Sverige Selma Lagerlöfs Sverige, og da er Sverige et mærkeligt land med ejendommelige mennesker i by og på land, de tænker storsindet ved hverdag, og deres helligdage er fest, for livs-entusiasmen synger sin højsang i deres årer som i hver linje, der stammer fra forfatterindens bankende hjerte.

⚫
''[[Jerusalem (roman)|Jerusalem]]'', hvis første bind, "''I Dalarne''", udkom i [[1901]], andet bind, "''I det Hellige land''", fra [[1902]], overraskende ikke som hendes debutbog 11 år tidligere, men blev betragtet som betydeligere, sandere og mægtigere. Hvor ''[[Gösta Berlings saga]]'' er som leg og munter spøg, er "''Jerusalem''" alvorstale på en måde, som ingen før har kendt, fordi realisme og vision har indgået forbindelse. Alene indledningskapitlet og slutkapitlet i første del hævder bogen som én af sin tids ypperste virkelighedsbøger, og prosadigte som "''Korsbæreren''", "''Paradisbrønden''" fra sidste del, har ingen poet digtet sidestykke til, og så bæres hele skildringen af en stille [[patos]], som giver bogen dybde og værd. ''[[Kristuslegender]]'' (1904) og ''[[Hr. Arnes penge]]'' (samme år) er nye noveller, den sidste om en forbandelse fra gamle dage, skildret med hendes milde sindelag, men så knugende og stærkt, at adskillige ikke forstod den. Legenderne blev derimod forstået af de fleste: "''Rødhalsen''" og "''Flammen''" fik (som en kritiker udtalte) enhver, der havde tårer, til at græde.
⚫
{{nobel|Pris=Nobelprisen i litteratur|År=1909}}

På opfordring skrev hun den svenske læsebog for de svenske [[skole]]r: ''[[Niels Holgersens forunderlige rejse]]'' (1906-07), som bærer hendes præg mange steder og viser hendes evne til at forene korte historier med den lange fortælling, der binder værket sammen. ''[[En saga om en saga]]'' udgav hun, da hun fyldte 50 år. Heri fortæller hun om sit gennembrud og giver ypperlige hjemstavnsbilleder og [[prosa]]digte i tilgift. Men så kom ''[[Liljecronas hjem]]'' (1911), den bog, som i tone og indhold mest ligner debutbogen, men er fastere i formen. Hovedpersonen er en romantisk helt med [[dæmon]]isk natur, [[violin]]spilleren, som ved sit spil forvoldte sin kærestes død. Forfatterindens evne til at poetisere og forsvare livets og hjertets ret er ideen, og samme anskuelse gælder de næste romaner, ''[[Køresvenden]]'' (1912) og ''[[Kejseren af Portugalien]]'' (1914). Mest levende fremtræder grundanskuelsen i den sidstnævnte, eksempelvis gennem "''Kejserens''" kones forsvar af husbonden, hvor det hedder sig, at han af [[Vorherre]] har fået skærm for øjnene, så han ikke behøver at se, hvad han ikke kan tåle at se. Forfatterinden viser her som ofte før sin evne til at skildre og forklare de [[menneske]]r, hvis "forstand er hos Gud", de naive, de enfoldige, de åndssløve.

⚫
Novellesamlingerne ''[[Trolde og mennesker]]'', I-II (1915-1921) og ''[[Mårbacka (novellesamling)|Mårbacka]]'' (1921) viser igen, hvor sikker hun er i den novellistiske legende- og eventyrform, og i sin roman ''[[Bandlyst]]'' (1918) har hun ladet sig inspirere af [[1. verdenskrig|krigens]], blodsudgydelsens vederstyggelighed, og tro mod sit forfatterskab og sit sind sætter hun det enkelte menneskes kamp og sejr over sig selv op imod massernes blindhed. Men stiller man denne bog sammen med de bedste af hendes tidligere, kan den som i en sum vise, hvori dette forfatterskab har sin styrke og sin svaghed: Hvad hun som [[barn]] og i sin [[ung]]dom har hørt og set, er så at sige vokset i hendes sind, og med en sjælden frodig [[fantasi]] griber hun det, former det på en ejendommelig måde. Kapitlerne, hvori indtrykkene er nedlagt, synes ved første øjekast at være afrundede og afsluttede afsnit, men de viser sig bagefter at samle sig til en enhed. I "''Gösta Berlings saga''" og i ''[[Jerusalem (roman)|Jerusalem]]'' synes man først at få et enkelt menneskes, nogle få menneskers sande [[skæbne|livsskæbne]] fortalt, men det er et [[sogn]]s, en hel landsdels, ja næsten hele [[land]]ets historie, som drages frem i de skiftende, [[maleri]]ske eller poetiske skildringer. Men menneskene selv bliver da lige som lidt borte, man får forklaringer fra omverdenen, fra [[fortid]]en, men de, som i [[kunst]]en søger mennesket, menneskets dybeste og alvorligste udvikling og kampe, får ikke alt hos hende. [[Natur]]en, folket, hjemmet og glæden over livet strømmer derimod stærkt og rigt i hendes [[bog|bøger]], og derfor har de gjort hende til den mest læste [[Norden|nordiske]] forfatter.

Hun har ligeledes præget udlandets syn på [[Sverige]], idet den svenske [[nation]] betragtes som "Selma Lagerlöfs Sverige", og da er Sverige et bemærkelsesværdigt land med ejendommelige mennesker i [[by]] og på [[land]]; de tænker storsindet om hverdagen, og deres [[helligdag]]e er fest, for livs-entusiasmen synger sin [[Højsangen|højsang]] i deres årer som i hver linje, der stammer fra forfatterindens bankende [[hjerte]].


=== Brevveksling ===
=== Brevveksling ===


⚫
[[Fil:Selma_Lagerlöf_and_Sophie.jpg|thumb|Sophie Elkan og Selma Lagerlöf i 1894.]]
⚫
Et fordybet eller fornyet billede af Selma Lagerlöf er fremkommet i og med, at brevvekslingerne med Lagerlöfs to nære venner og livskammerater, [[Sophie Elkan]] (''Du lär mig att bli fri'', 1992) og [[Valborg Olander]] (''En riktig författarhustru'', 2006) er blevet offentliggjorte.<ref>Ying Toijer-Nilsson (red.): Du lär mig att bli fri. Selma Lagerlöf skriver till Sophie Elkan. Urval och kommentarer av [[Ying Toijer-Nilsson]]; Bonnier]] & [[Selma Lagerlöf-sällskapet]], Stockholm 1992; ISBN 91-0-055397-2}}</ref><ref>Ying Toijer-Nilsson (red.): En riktig författarhustru. Selma Lagerlöf skriver till Valborg Olander. Urval och kommentarer av Ying Toijer-Nilsson; Bonnier, Stockholm 2006; ISBN 91-0-010529-5}}</ref> I brevene beskrives en stærk hengivenhed til begge kvinder, og der rådede formodentlig en kraftig rivalitet mellem Lagerlöfs to nære veninder (en rivalitet, som dog kan have vedrøret både venskab og kærlighed), noget som [[Elin Wägner]] også berørte i sin biografi over Lagerlöf (1942-43), med støtte i brevvekslingen mellem Olander og Lagerlöf og samtaler med Valborg Olander under bogens tilkomst. Det er muligt, at Wägner også havde læst dele af Selmas breve til Sophie Elkan, som ellers ikke blev tilgængelige selv for forskere før 1990. Kærlighed mellem personer af samme køn var på den tid ikke accepteret, men samtidig kunne grænsen mellem sproglige udtryk for venskab og kærlighed være mere flydende end senere, en arv fra romantikken, som alle tre kvinder var stærkt prægede af.

⚫
Et dybere billede af Selma Lagerlöf fremkom, da brevvekslingerne med Lagerlöfs to nære [[ven]]ner og livskammerater, Sophie Elkan (''Du lär mig att bli fri'', 1992) og [[Valborg Olander]] (''En riktig författarhustru'', 2006) er blevet offentliggjort.<ref>Ying Toijer-Nilsson (red.): Du lär mig att bli fri. Selma Lagerlöf skriver till Sophie Elkan. Urval och kommentarer av [[Ying Toijer-Nilsson]]; [[Bonnier]] & [[Selma Lagerlöf-sällskapet]], Stockholm 1992; {{ISBN|91-0-055397-2}}</ref><ref>Ying Toijer-Nilsson (red.): En riktig författarhustru. Selma Lagerlöf skriver till Valborg Olander. Urval och kommentarer av Ying Toijer-Nilsson; Bonnier, Stockholm 2006; {{ISBN|91-0-010529-5}}</ref> I [[brev]]ene beskrives en stærk hengivenhed til begge [[kvinde]]r, og der eksisterede formentlig en kraftig rivalisering mellem Lagerlöfs to nære veninder (en rivalisering, som dog kan have drejet sig om både venskab og [[kærlighed]]), noget som [[Elin Wägner]] har berørt i sin biografi om Lagerlöf (1942-43), med støtte i brevvekslingen mellem Olander og Lagerlöf og samtaler med Valborg Olander. Det er muligt, at Wägner også havde læst dele af Selmas breve til [[Sophie Elkan]], som først blev tilgængelige for forskere i [[1990]]. [[Homoseksualitet|Kærlighed mellem personer af samme køn]] var på den tid ikke accepteret, men grænsen mellem sproglige udtryk for venskab og kærlighed var mere flydende end senere, hvilket var en arv fra [[romantikken]], som alle tre kvinder var stærkt prægede af.


Også forfatterindens breve til moderen er blevet udgivet i 1998 under titlen ''Mammas Selma''.
Forfatterindens breve til moderen udkom i [[1998]] under titlen ''Mammas Selma''.


== Værker ==
== Værker ==
Lagerlöfs bøger handler gerne om [[bonde]]liv i Nord-Sverige; men hendes fortællinger var hellere [[romantisk]]e end [[Realisme|realistiske]]. Hun indvævede bl.a. gamle fortællinger og historier i dét, hun skrev. En af hendes mest kendte bøger er ''[[Nils Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige]]''.
Lagerlöfs bøger handler gerne om [[bonde]]livet i Sverige; men hendes fortællinger er snarere [[Romantikken|romantiske]] end [[Realisme (litteratur)|realistiske]]. Hun indvævede bl.a. gamle fortællinger og historier i dét, hun skrev. En af hendes mest kendte bøger er ''Nils Holgersens forunderlige rejse''.


* 1892: ''[http://runeberg.org/berling/ Gösta Berlings Saga]'' (roman)
* 1892: ''[https://runeberg.org/berling/ Gösta Berlings saga]'' (roman) ''[[s:Gøsta Berlings Saga|Gösta Berlings saga]]'' Autoriseret oversættelse af Ida Falbe-Hansen, København, Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn), 1895 på [https://da.wikisource.org/wiki/Forside da.wikisource.org]
* 1894: ''[http://runeberg.org/osynliga/ Usynlige Lænker]'' [Noveller]
* 1894: ''[https://runeberg.org/osynliga/ Usynlige Lænker]'' [Noveller]
* 1895: ''Et Æventyr i Vineta'' (roman)
* 1895: ''Et Æventyr i Vineta'' (roman)
* 1897: ''Antikristens Mirakler'' (roman)
* 1897: ''Antikristens Mirakler'' (roman)
* 1899: ''[http://runeberg.org/herrgard/ En Herregårdshistorie]'' (roman)
* 1899: ''[https://runeberg.org/herrgard/ En Herregårdshistorie]'' (roman)
* 1899: ''Legender Og Fortællinger'' (noveller)
* 1899: ''Legender Og Fortællinger'' (noveller)<ref>{{Cite Q | Q102116305 }}</ref>
* 1901: ''[http://runeberg.org/jerusalm/0235.html Jerusalem]'' (roman)
* 1901: ''[https://runeberg.org/jerusalm/0235.html Jerusalem]'' (roman)
* 1903: ''En Hverdagshistorie'' (roman)
* 1903: ''En Hverdagshistorie'' (roman)
* 1904: ''Dronninger i Kongshelle'' (noveller)
* 1904: ''Dronninger i Kongshelle'' (noveller)
* 1904: ''[http://runeberg.org/herrarne/01.html Hr. Arnes Penge]'' (roman)
* 1904: ''[https://runeberg.org/herrarne/01.html Hr. Arnes Penge]'' (roman)
* 1904: ''[http://runeberg.org/kristleg/0001.html Kristuslegender]'' (noveller)
* 1904: ''[[s:Kristuslegender|Kristuslegender]]'' (noveller)
* 1906: ''[[Nils Holgersens forunderlige rejse]]'' (roman) <ref>"Niels Holgersens forunderlige rejse" er senest genudgivet på dansk i 2014 i en gennemillustreret og stærkt udvidet nyoversættelse foretaget af [[Tore Leifer]] (på [[Forlaget Vandkunsten]])</ref>
* 1906: ''[http://runeberg.org/nilsholg/ Niels Holgersens Forunderlige Rejse Gennem Sverige]'' (roman)
* 1912: ''[http://runeberg.org/korkarlen/0001.html Køresvenden]'' (roman)
* 1912: ''[https://runeberg.org/korkarlen/0001.html Køresvenden]'' (roman)
* 1914: ''[http://runeberg.org/kristleg/0001.html Kejseren Af Portugalien]'' (roman)
* 1914: ''[https://runeberg.org/kristleg/0001.html Kejseren af Portugalien]'' (roman)
* 1915: ''[http://runeberg.org/troll1/ Trolde Og Mennesker]'' (noveller)
* 1915: ''[https://runeberg.org/troll1/ Trolde Og Mennesker]'' (noveller)
* 1916: ''Liljecronas Hjem'' (roman)
* 1916: ''Liljecronas Hjem'' (roman)
* 1918: ''[http://runeberg.org/korkarlen/0001.html Bandlyst]'' (roman)
* 1918: ''[https://runeberg.org/korkarlen/0001.html Bandlyst]'' (roman)
* 1922: ''Mårbacka'' (biografi nummer et)
* 1922: ''Mårbacka'' (biografi nummer et)
* 1925: ''[http://runeberg.org/charlowe/0001.html Historien Om Familien Löwensköld]'' (roman)
* 1925: ''[https://runeberg.org/charlowe/0001.html Historien om Familien Löwensköld]'' (roman)
* 1928: [http://runeberg.org/annasvard/0001.html ''Anna Svärd'']
* 1928: [https://runeberg.org/annasvard/0001.html ''Anna Svärd'']
* 1930: ''Et Barns Erindringer'' (biografi nummer to)
* 1930: ''Et Barns Erindringer'' (biografi nummer to)
* 1932: ''Dagbog'' (Biografi nummer 3)
* 1932: ''Dagbog'' (Biografi nummer 3)
Linje 72: Linje 82:
* Lagerlöf fik [[Nobelprisen i litteratur]] i [[1909]] og blev medlem af ''Svenska Akademien'', som uddeler prisen, i [[1914]].
* Lagerlöf fik [[Nobelprisen i litteratur]] i [[1909]] og blev medlem af ''Svenska Akademien'', som uddeler prisen, i [[1914]].
* Hendes portræt har været på den svenske 20-kroneseddel siden [[1991]].
* Hendes portræt har været på den svenske 20-kroneseddel siden [[1991]].
* Hun har fået veje opkaldt efter sig i flere danske byer: Selma Lagerløfs Vej i [[Sønderborg]] og i [[Aalborg]]; Selma Lagerløfs Allé i [[Søborg]] i [[Gladsaxe Kommune]].
* Hun har fået veje opkaldt efter sig i flere danske byer og bydele: Selma Lagerløfs Vej i [[Sønderborg]] og i [[Aalborg]]; Selma Lagerløfs Allé i [[Søborg]], [[Gladsaxe Kommune]].


== Billedgalleri ==
== Billedgalleri ==
<gallery>
<gallery>
Fil:S Lagerloef-Valborg Olander.jpg|Selma Lagerlöf og Valborg Olander på Skodsborg Badesanatorium, i [[1930'erne]].
Fil:Selma Lagerlof (1908), painted by Carl Larsson.jpg|Selma Lagerlöf i [[1908]], malet af [[Carl Larsson]].
Fil:Selma Lagerlof (1908), painted by Carl Larsson.jpg|Selma Lagerlöf i [[1908]], malet af [[Carl Larsson]].
Fil:Stamp of USSR 2284.jpg|[[Frimærke]] fra [[sovjetunionen]], [[1959]].
Fil:1959 CPA 2284.jpg|[[Frimærke]] fra [[Sovjetunionen]], [[1959]].
</gallery>
</gallery>


== Kilder ==
== Kilder ==
{{reflist}}
{{reflist}}

== Litteratur ==

* Walter A. Berendsohn: Selma Lagerløfs Fredsbudskab. Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1935


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
{{wikisource|Forfatter:Selma Lagerlöf}}
{{wikisource|Forfatter:Selma Lagerlöf}}
{{Commonscat|Selma Lagerlöf}}
{{Commonscat|Selma Lagerlöf}}
* {{Bibliografi.dk id|11797}}
* [http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=11797 Selma Lagerlöf] på Bibliografi.dk
* [http://www.litteratursiden.dk/sw959.asp Litteratursiden.dk – Klassikeren: Gösta Berlings saga] (Biografi og anbefaling af udvalgte værker)
* [http://www.litteratursiden.dk/sw959.asp Litteratursiden.dk – Klassikeren: Gösta Berlings saga] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051103171418/http://www.litteratursiden.dk/sw959.asp |date= 3. november 2005 }} (Biografi og anbefaling af udvalgte værker)
* [http://nobelprize.org/nobel_prizes/literature/laureates/1909/lagerlof-bio.html Selma Lagerlöf] på Nobelprize.org {{en sprog}}
* [http://nobelprize.org/nobel_prizes/literature/laureates/1909/lagerlof-bio.html Selma Lagerlöf] på Nobelprize.org {{en sprog}}
* [https://forfatterweb.dk/oversigt/zlager Selma Lagerlöf] på [[Forfatterweb.dk]]


{{Nobelprismodtagere i litteratur}}
⚫
{{SE-forfatterstub}}
{{autoritetsdata}}
{{FD|1858|1940|Lagerløf, Selma}}
{{FD|1858|1940|Lagerløf, Selma}}
⚫
{{forfatterstub}}


[[Kategori:Selma Lagerlöf| ]]
[[Kategori:Romanforfattere fra Sverige]]
[[Kategori:Romanforfattere fra Sverige]]
[[Kategori:Novelleforfattere fra Sverige]]
[[Kategori:Novelleforfattere fra Sverige]]
Linje 105: Linje 124:
[[Kategori:Personer fra Värmland]]
[[Kategori:Personer fra Värmland]]
[[Kategori:Svensksprogede forfattere fra Sverige]]
[[Kategori:Svensksprogede forfattere fra Sverige]]

{{Link GA|de}}

Nuværende version fra 15. sep. 2024, 22:23

Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf
Svensk litteratur
Selma Lagerlöf i 1909.
Personlig information
FødtSelma Ottilia Lovisa Lagerlöf Rediger på Wikidata
20. november 1858
Mårbacka, Värmland i Sverige
Östra Ämterviks kirkesogn, Sverige Rediger på Wikidata
Død16. marts 1940
smst.
Östra Ämterviks kirkesogn, Sverige Rediger på Wikidata
DødsårsagSlagtilfælde Rediger på Wikidata
GravstedÖstra Ämterviks kyrkogård Rediger på Wikidata
Politisk partiFrisinnade landsföreningen Rediger på Wikidata
FarErik Gustaf Lagerlöf Rediger på Wikidata
MorElisabet Lovisa Wallroth Rediger på Wikidata
SøskendeDaniel Lagerlöf Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBlev aldrig gift Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHögre lärarinneseminariet (1882-1885) Rediger på Wikidata
Medlem afSamfundet De Nio,
Svenska hem,
Svenska Akademien Rediger på Wikidata
BeskæftigelseProsaist, selvbiograf, oversætter, forfatter, lærer, forfatter, børnebogsforfatter, digter, romanforfatter, biografiforfatter Rediger på Wikidata
FagområdeKvindernes stemmeret i Sverige, poesi Rediger på Wikidata
ArbejdsstedStockholm Rediger på Wikidata
Kendte værkerGösta Berlings saga (1891)
Nils Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige (1906-1907)
Nomineringer og priser
UdmærkelserOfficer af Æreslegionen,
Ridder af 1. klasse af Sankt Olavs Orden,
officer af Leopoldorden,
3. klasse af Trestjerneordenen (1929),
Ridder af Finlands Hvide Roses Orden med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Selma Ottilia Lovisa Lagerlöfs hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf (20. november 1858 på herregården Mårbacka i Sunne, Värmland - død 16. marts 1940 samme sted[1]) var en svensk forfatter. Hun var en af de tidlige svenske nyromantikere og fik sit gennembrud med Gösta Berlings saga (1891).

Hun engagerede sig politisk blandt andet i kampen for stemmeret til kvinder. Da nazisterne kom til magten i Tyskland, hjalp hun mange tyske intellektuelle og kunstnere med at flygte. Under Vinterkrigen gav hun sin nobelguldmedalje væk for at støtte Finland økonomisk.

Liv og forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

Hun uddannede sig 1882-1885 i Stockholm til lærerinde og underviste på Landskronas Pigeskole i 10 år fra 1885 til 1895. I de år skrev hun første kapitel til Gösta Berlings Saga. Hun sendte det ind til en forfatterkonkurrence og fik tilbud om at få udgivet hele bogen. Da den udkom, blev der ikke lagt særlig mærke til den; men en god kritik fra Georg Brandes gjorde både bogen og forfatteren til vigtige dele af den svenske nyromantiske bevægelse.

Hun bosatte sig i Falun, besøgte Det hellige land fra 1900-1901 og generhvervede sin barndomsgård Mårbacka. Da hun med sin første bog vakte opsigt verden over, blev hun i sit hjemland udmærket på enhver tænkelig måde og fik som den første svensker Nobelprisen 1909 og optoges som den første kvinde i Det svenske Akademi, de Aderton, i 1914.

Selma Lagerlöf, 23 år gammel i 1881.

Det var svært for hende at finde en form i de digte og fortællinger, som trængte sig på og ville ud til folk. I tidsskriftet "Dagny" offentliggjorde hun ganske vist nogle sonetter, men värmlandsindtrykkene ville hverken passe til vers eller til den nøgterne stil, som var gældende i 1890'ernes politiske Sverige. Det var herefter, at hun i et højstemt sprog nedskrev nogle kapitler, som skulle gøre det ud for en novelle, og derfor til stor forundring for hende selv at hun vandt Iduns Præmie i 1890, hvilket gav hende mod. Året efter udkom "Gösta Berlings saga" i to bind, og den blev snart oversat til de fleste europæiske sprog samt adskillige uden for Europa. Det gjaldt også hendes senere bøger.

I 1894 udkom novellesamlingen Usynlige lænker, som i første omgang skuffede mange af hendes beundrere; den udkom i nye oplag, til dels med andre noveller, som den i 1895 udkomne Et æventyr i Vineta i stedet for Fru Fasta och Peter Nord.

Mange betragtede også hendes næste større bog Antikrists mirakler (1897) som en novellesamling, skønt den ligesom Gösta Berlings saga er en gennemarbejdet roman, en skildring af siciliansk folkeliv og af den arbejderbevægelse, som kæmpede sig frem mod den nedarvede religion. Dronninger i Kungshelle og andre fortællinger (1898) er derimod noveller, men af den lødigste art, hvad enten man tænker på dén om "Margareta Fredkullas offer" eller den lille programnovelle om illusionens, forsynstroens betydning, Kejserindens skattekiste eller Gudsfreden, hendes første svenske hjemstavnsskildring, når dette ord forstås i betydningen "bondeskildring". Samme år udkom hendes lille bog En herregårdshistorie, en poetisk menneskeskildring. Kritikere mente, det var utænkeligt, at hun kunne nå en inderligere forbindelse mellem form og indhold, men så kom Rejsen til det hellige Land, og den uddybede hendes hjemstavnsfølelse og gav hende evnen til at se det fremmede i solglans og gråvejrsstemning.

Jerusalem, hvis første bind, "I Dalarne", udkom i 1901, andet bind, "I det Hellige land", fra 1902, overraskende ikke som hendes debutbog 11 år tidligere, men blev betragtet som betydeligere, sandere og mægtigere. Hvor Gösta Berlings saga er som leg og munter spøg, er "Jerusalem" alvorstale på en måde, som ingen før har kendt, fordi realisme og vision har indgået forbindelse. Alene indledningskapitlet og slutkapitlet i første del hævder bogen som én af sin tids ypperste virkelighedsbøger, og prosadigte som "Korsbæreren", "Paradisbrønden" fra sidste del, har ingen poet digtet sidestykke til, og så bæres hele skildringen af en stille patos, som giver bogen dybde og værd. Kristuslegender (1904) og Hr. Arnes penge (samme år) er nye noveller, den sidste om en forbandelse fra gamle dage, skildret med hendes milde sindelag, men så knugende og stærkt, at adskillige ikke forstod den. Legenderne blev derimod forstået af de fleste: "Rødhalsen" og "Flammen" fik (som en kritiker udtalte) enhver, der havde tårer, til at græde.

Nobelprisen i litteratur
1909

På opfordring skrev hun den svenske læsebog for de svenske skoler: Niels Holgersens forunderlige rejse (1906-07), som bærer hendes præg mange steder og viser hendes evne til at forene korte historier med den lange fortælling, der binder værket sammen. En saga om en saga udgav hun, da hun fyldte 50 år. Heri fortæller hun om sit gennembrud og giver ypperlige hjemstavnsbilleder og prosadigte i tilgift. Men så kom Liljecronas hjem (1911), den bog, som i tone og indhold mest ligner debutbogen, men er fastere i formen. Hovedpersonen er en romantisk helt med dæmonisk natur, violinspilleren, som ved sit spil forvoldte sin kærestes død. Forfatterindens evne til at poetisere og forsvare livets og hjertets ret er ideen, og samme anskuelse gælder de næste romaner, Køresvenden (1912) og Kejseren af Portugalien (1914). Mest levende fremtræder grundanskuelsen i den sidstnævnte, eksempelvis gennem "Kejserens" kones forsvar af husbonden, hvor det hedder sig, at han af Vorherre har fået skærm for øjnene, så han ikke behøver at se, hvad han ikke kan tåle at se. Forfatterinden viser her som ofte før sin evne til at skildre og forklare de mennesker, hvis "forstand er hos Gud", de naive, de enfoldige, de åndssløve.

Novellesamlingerne Trolde og mennesker, I-II (1915-1921) og Mårbacka (1921) viser igen, hvor sikker hun er i den novellistiske legende- og eventyrform, og i sin roman Bandlyst (1918) har hun ladet sig inspirere af krigens, blodsudgydelsens vederstyggelighed, og tro mod sit forfatterskab og sit sind sætter hun det enkelte menneskes kamp og sejr over sig selv op imod massernes blindhed. Men stiller man denne bog sammen med de bedste af hendes tidligere, kan den som i en sum vise, hvori dette forfatterskab har sin styrke og sin svaghed: Hvad hun som barn og i sin ungdom har hørt og set, er så at sige vokset i hendes sind, og med en sjælden frodig fantasi griber hun det, former det på en ejendommelig måde. Kapitlerne, hvori indtrykkene er nedlagt, synes ved første øjekast at være afrundede og afsluttede afsnit, men de viser sig bagefter at samle sig til en enhed. I "Gösta Berlings saga" og i Jerusalem synes man først at få et enkelt menneskes, nogle få menneskers sande livsskæbne fortalt, men det er et sogns, en hel landsdels, ja næsten hele landets historie, som drages frem i de skiftende, maleriske eller poetiske skildringer. Men menneskene selv bliver da lige som lidt borte, man får forklaringer fra omverdenen, fra fortiden, men de, som i kunsten søger mennesket, menneskets dybeste og alvorligste udvikling og kampe, får ikke alt hos hende. Naturen, folket, hjemmet og glæden over livet strømmer derimod stærkt og rigt i hendes bøger, og derfor har de gjort hende til den mest læste nordiske forfatter.

Hun har ligeledes præget udlandets syn på Sverige, idet den svenske nation betragtes som "Selma Lagerlöfs Sverige", og da er Sverige et bemærkelsesværdigt land med ejendommelige mennesker i by og på land; de tænker storsindet om hverdagen, og deres helligdage er fest, for livs-entusiasmen synger sin højsang i deres årer som i hver linje, der stammer fra forfatterindens bankende hjerte.

Brevveksling

[redigér | rediger kildetekst]
Sophie Elkan og Selma Lagerlöf i 1894.

Et dybere billede af Selma Lagerlöf fremkom, da brevvekslingerne med Lagerlöfs to nære venner og livskammerater, Sophie Elkan (Du lär mig att bli fri, 1992) og Valborg Olander (En riktig författarhustru, 2006) er blevet offentliggjort.[2][3] I brevene beskrives en stærk hengivenhed til begge kvinder, og der eksisterede formentlig en kraftig rivalisering mellem Lagerlöfs to nære veninder (en rivalisering, som dog kan have drejet sig om både venskab og kærlighed), noget som Elin Wägner har berørt i sin biografi om Lagerlöf (1942-43), med støtte i brevvekslingen mellem Olander og Lagerlöf og samtaler med Valborg Olander. Det er muligt, at Wägner også havde læst dele af Selmas breve til Sophie Elkan, som først blev tilgængelige for forskere i 1990. Kærlighed mellem personer af samme køn var på den tid ikke accepteret, men grænsen mellem sproglige udtryk for venskab og kærlighed var mere flydende end senere, hvilket var en arv fra romantikken, som alle tre kvinder var stærkt prægede af.

Forfatterindens breve til moderen udkom i 1998 under titlen Mammas Selma.

Værker

[redigér | rediger kildetekst]

Lagerlöfs bøger handler gerne om bondelivet i Sverige; men hendes fortællinger er snarere romantiske end realistiske. Hun indvævede bl.a. gamle fortællinger og historier i dét, hun skrev. En af hendes mest kendte bøger er Nils Holgersens forunderlige rejse.

Udmærkelser

[redigér | rediger kildetekst]

Billedgalleri

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Selma Lagerlöf på gravsted.dk
  2. ^ Ying Toijer-Nilsson (red.): Du lär mig att bli fri. Selma Lagerlöf skriver till Sophie Elkan. Urval och kommentarer av Ying Toijer-Nilsson; Bonnier & Selma Lagerlöf-sällskapet, Stockholm 1992; ISBN 91-0-055397-2
  3. ^ Ying Toijer-Nilsson (red.): En riktig författarhustru. Selma Lagerlöf skriver till Valborg Olander. Urval och kommentarer av Ying Toijer-Nilsson; Bonnier, Stockholm 2006; ISBN 91-0-010529-5
  4. ^ Selma Lagerlöf (1899), Legender og Fortællinger, København: Det Nordiske Forlag, Wikidata Q102116305
  5. ^ "Niels Holgersens forunderlige rejse" er senest genudgivet på dansk i 2014 i en gennemillustreret og stærkt udvidet nyoversættelse foretaget af Tore Leifer (på Forlaget Vandkunsten)

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Walter A. Berendsohn: Selma Lagerløfs Fredsbudskab. Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1935

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
ForfatterSpire
Denne svenske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Selma_Lagerlöf&oldid=11859291"