Spring til indhold

Togsæt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
Linje 14: Linje 14:
* [[Desiro]]
* [[Desiro]]
* [[Lint 41]]
* [[Lint 41]]
* [[Y-tog]]





Versionen fra 21. dec. 2006, 19:24

Et togsæt er et tog bestående af to eller flere fast sammenkoblede vogne heraf mindst en motorvogn og med overgang imellem vognene. Togsæt er beregnet til at køre selv og har ofte specialkoblinger så de ikke umiddelbart kan kobles med almindelige vogne og lokomotiver. Togsættenes vogne kan kun skilles ad på værksted. I nogle tilfælde har vognene desuden fælles bogier hvilket umuliggør adskillelse i driften.

Fordelen ved togsæt er at man kun medbringer den nødvendige motorkraft. Man behøver altså ikke et 120 tons tungt lokomotiv med 3300 hestekræfter til at trække sølle tre vogne men kan nøjes med en passende motor. Desuden kan togsæt kobles og deles uden brug af rangerlokomotiver.

Ulempen er at man ikke umiddelbart kan sætte en ekstra vogn på toget og hvis der er problemer med et af togsættets vogne skal man have hele togsættet på værksted.

I Danmark indførtes togsæt med MS-lyntogene i 1935. Det er dog først med IC3s indførelse i 1990 at togsættene for alvor blev udbredte både hos DSB og privatbanerne. Efter hånden må det påregnes at næsten alt persontrafik på danske skinner vil blive udført med togsæt.

Eksempler på danske togsæt er


Er det togsæt?

For visse togtype gælder at det kan diskuteres om det er togsæt. Det gælder således MA-lyntogene og privatbanernes Y-tog. De har overgang mellem vognene og har for de flestes vedkommende specialkoblinger. Imidlertid kan deres vogne godt skilles ad i driften og kombineres på forskellige måder alt efter behov.

Modsat gælder for 2. generations-S-togene der ikke har overgang mellem vognene men hvor vognene kun kan skilles ad på værksted.


Udlandske forhold

Togsæt forekommer i en række lande men bruges mest som højhastighedstog og som regionaltog.