Rold Skov: Forskelle mellem versioner
Sorenhk (diskussion | bidrag) m småret |
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 9 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.9.2 |
||
Linje 45: | Linje 45: | ||
* [http://www.naturturist.dk/rold/roldskov.htm Rold skov] Naturturist Nordjylland |
* [http://www.naturturist.dk/rold/roldskov.htm Rold skov] Naturturist Nordjylland |
||
* [http://www.rebildcentret.dk/Rebildcentret-2.aspx Rebildcentret] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131202232442/http://www.rebildcentret.dk/Rebildcentret-2.aspx |date= 2. december 2013 }} Rebildcentrets hjemmeside. |
* [http://www.rebildcentret.dk/Rebildcentret-2.aspx Rebildcentret] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131202232442/http://www.rebildcentret.dk/Rebildcentret-2.aspx |date= 2. december 2013 }} Rebildcentrets hjemmeside. |
||
* [http://www.roldskovmuseerne.dk/ Rold Skov Museerne] Knudepunkt for museerne i Rold Skov. |
* [http://www.roldskovmuseerne.dk/ Rold Skov Museerne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130315102706/http://www.roldskovmuseerne.dk/ |date=15. marts 2013 }} Knudepunkt for museerne i Rold Skov. |
||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
Versionen fra 15. nov. 2022, 15:22
Rold Skov, som ligger centralt i Himmerland mellem Arden og Skørping, er Danmarks næststørste sammenhængende skovkompleks med ca. 8.000 ha[1]:17[2]. I skoven ligger blandt andet Den Jyske Skovhave og Rebild Bakker. Herudover er der en række museer spredt i området såsom Spillemands- jagt og skovbrugmuseet, Blokhusmuseet og Thingbæk Kalkminer (administreret af Rebildcenteret).
Rold Skov er stærkt kuperet, hvilket giver forudsætninger for kildevæld og søer. Kilderne omfatter Lille Blåkilde, som trods navnet giver 150 liter pr. sekund[1]:13, Ravnkilde, Gravlevkilden og Egebækkilden. Madum Sø øst for skoven er den største sø med mulighed for badning, størrelsesmæssigt efterfulgt af Store Økssø og Mossø. Ved skovens nordvest-kant ved Gravlev er Gravlev Sø i Lindenborg Ådal reetableret efter i en årrække at have været drænet.
75 % af skoven er i privateje, hvor Lindenborg Gods, Nørlund Gods og Willestrup Gods tegner sig for hovedparten, og staten ejer de resterende 25 %. Statens andel administreres af Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland.
Rold Skov er en del af Natura 2000-område 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø og er både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde.
Urørt skov
I henhold til Naturpakken 2016 blev der i 2018 udpeget to områder i Rold Skov til urørt skov. Et område i den nordlige del af skoven er beliggende ved den store Lindenborg Ådal i Nørreskov og omfatter både markante skrænter og de tilstødende skovarealer. Det sydlige område er beliggende midt i det kuperede bakkelandskab i Fælles Skov nordvest for Store Økssø. Samlet udgør de to områder med ny urørt skov i Rold Skov 297 hektar.[3]
Historien
Rold Skov blev gennem århundreder forbundet med røveri og voldelige overfald. I 1830'erne lykkedes det at optrevle en større bande, hvis retssager efterfølgende tog hele syv år fra 1837 til 1844. En af de dømte havde tilnavnet Bettefanden og blev senere beskrevet af Blicher i novellen af samme navn.
Under Den Kolde Krig anlagdes atombunkeren Regan Vest i Rold Skov. Bunkeren er i dag forladt og nedlagt, og det diskuteres, hvilke funktioner den nu kan anvendes til. Det har bl.a. været på tale, at bunkeren skulle anvendes som museum.[4]
I Litteraturen
- Steen Steensen Blicher: Bettefanden
Galleri
-
Fra den Jyske Skovhave.
-
Fra området ved Rebild Bakker.
-
Redskabsbygning ved den tidligere skovløberbolig.
Kilder og referencer
- ^ a b Per Andersen (2017), "Rold Skov - under stadig forandring", Fra Himmerland og Kjær Herred, 106: 9-32, Wikidata Q89428519
- ^ Naturstyrelsens beskrivelse, besøgt 2020-04-05.
- ^ Rold Skov faktaark fra Naturstyrelsen hentet 14. juni 2020
- ^ "Danmarks dybeste hemmelighed i Rold skov kommer på finansloven", Politiken.dk, Politiken, 31. august 2016, hentet 31. august 2016
- Rold Skov Arkiveret 3. december 2013 hos Wayback Machine Naturstyrelsen.
- Rold Skov Rold Skov Natur- og Kulturcenter.
- Rold skov Naturturist Nordjylland
- Rebildcentret Arkiveret 2. december 2013 hos Wayback Machine Rebildcentrets hjemmeside.
- Rold Skov Museerne Arkiveret 15. marts 2013 hos Wayback Machine Knudepunkt for museerne i Rold Skov.
Eksterne henvisninger
Spire Denne artikel om et dansk naturområde er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |