Ubby: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
Tilføjet link til Naturpark Åmosen Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 39: | Linje 39: | ||
|coordinates = {{coord|55|37|10|N|11|12|50|E|type:city_region:DK|display=ti}} |
|coordinates = {{coord|55|37|10|N|11|12|50|E|type:city_region:DK|display=ti}} |
||
}} |
}} |
||
'''Ubby''' er en [[by]] i [[Nordvestsjælland]] med {{vis indbyggere DK|326-10485}}, beliggende 11 km sydøst for [[Kalundborg]] |
'''Ubby''' er en [[by]] i [[Nordvestsjælland]] med {{vis indbyggere DK|326-10485}}, beliggende 11 km sydøst for [[Kalundborg]] og 12 km nord for [[Gørlev]]. Byen hører til [[Kalundborg Kommune]] og ligger i [[Region Sjælland]]. Ubby er vokset sammen med [[Jerslev Sjælland|Jerslev]] og ligger tæt på [[Tissø]] og [[Naturpark Åmosen]]. Rådhuset i den tidligere [[Hvidebæk Kommune]] lå i byen. |
||
== Sogne == |
== Sogne == |
Versionen fra 30. jan. 2023, 22:34
Ubby | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Sjælland | ||||
Kommune | Kalundborg Kommune | ||||
Sogne | Ubby & Lille Fuglede Sogn | ||||
Postnr. | 4490 Jerslev Sjælland | ||||
Demografi | |||||
Ubby by | 1.906[1] (2024) | ||||
Kommunen | 48.309[1] (2024) | ||||
- Areal | 604,00 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.kalundborg.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Ubby er en by i Nordvestsjælland med 1.906 indbyggere (2024)[1], beliggende 11 km sydøst for Kalundborg og 12 km nord for Gørlev. Byen hører til Kalundborg Kommune og ligger i Region Sjælland. Ubby er vokset sammen med Jerslev og ligger tæt på Tissø og Naturpark Åmosen. Rådhuset i den tidligere Hvidebæk Kommune lå i byen.
Sogne
Ubby og den vestligste del af Jerslev ligger i Ubby Sogn, mens resten af Jerslev ligger i Lille Fuglede Sogn. Ubby Kirke ligger i byen, og Lille Fuglede Kirke ligger i landsbyen Lille Fuglede 3 km sydøst for Jerslev, tæt ved Tissø.
Skole og fritid
I byen ligger en folkeskole, Hvidebækskolen, Friskolen Ubby og Idrætsefterskolen Ubby.
Historie
Ubby landsby bestod i 1682 af 27 gårde, 1 hus med jord og 9 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 1.337,5 tønder land skyldsat til 284,66 tønder hartkorn.[2] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[3]
Ubby blev i 1872 beskrevet således: "Ubbe med Kirken, Præstegaard, Skole."[4] Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Ubby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Pogeskole, Forsamlingshus (opf. 1886), Missionshus (opf. 1894), Andelsmejeri (Esbern Snare), Mølle og mange næringsdrivende."[5]
Da jernbanen fra Slagelse til Værslev blev anlagt i 1898, blev banen ført ca. 1½ km øst om Ubby, og station åbnet i Jerslev. Muligvis var dette med til at holde Ubbys udvikling tilbage. Byen havde i 1940 492 indbyggere, i 1945 503, i 1950 555, i 1955 547, i 1960 562 indbyggere[6] og i 1965 588 indbyggere.[7]
Jernbane og post
Jerslev havde station på Slagelse-Værslev-banen (1898-1971). Postvæsenet kaldte byen Jerslev Sj. og senere Jerslev Sjælland for at kende den fra Jerslev J i Jylland, som også havde postekspedition, men ikke jernbanestation. I Ubby blev brevene stemplet med Ubby pr. Jerslev Sjælland. Ubbys postadresse er nu 4490 Jerslev Sjælland.
Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 3. Skinnerne blev taget op i 1992, og 14 km af banens tracé er nu en del af Værslevstien fra Gørlev til øst for Værslev, hvor stien drejer mod vest til Kalundborg.[8][9]
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Pedersen, s. 35
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 291
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 483
- ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 177
- ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 20
- ^ Kalundborg Kommune: Værslevstien (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Floraen på Værslevstien - Kalundborg
Litteratur
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5