Spring til indhold

Ubby: Forskelle mellem versioner

Koordinater: 55°37′10″N 11°12′50″Ø / 55.61944°N 11.21389°Ø / 55.61944; 11.21389
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
m retter wikilink
Ingen redigeringsopsummering
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 46: Linje 46:
Der er dagplejere, en integreret institution og en børnehave i byen.
Der er dagplejere, en integreret institution og en børnehave i byen.


Der ligger ungdomsuddannelser i både Kalundborg og [[Høng]], hvortil der går direkte bus, fx [[Kalundborg Gymnasium og HF]]; [[Allikelund Gymnasium]]; Processkolen; og [[Høng Gymnasium og HF]], og der er 25 km til [[Slagelse]].
Der ligger ungdomsuddannelser i både Kalundborg og [[Høng]], hvortil der går direkte bus, fx [[Kalundborg Gymnasium]]; [[Allikelund Gymnasium]]; Processkolen; og [[Høng Gymnasium og HF]], og der er 25 km til [[Slagelse]].


== Natur og fritid ==
== Natur og fritid ==

Versionen fra 15. feb. 2023, 02:06

Ubby
Ubby Kirke Lille Fuglede Kirke
Jerslev Station
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Sjælland
KommuneKalundborg Kommune
SogneUbby & Lille Fuglede Sogn
Postnr.4490 Jerslev Sjælland
Demografi
Ubby by1.906[1] (2024)
Kommunen48.309[1] (2024)
 - Areal604,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.kalundborg.dk
Oversigtskort
Ubby ligger i Sjælland
Ubby
Ubby
Ubbys beliggenhed 55°37′10″N 11°12′50″Ø / 55.61944°N 11.21389°Ø / 55.61944; 11.21389

Ubby er en by i Nordvestsjælland med 1.906 indbyggere (2024)[1], beliggende 11 km sydøst for Kalundborg og 12 km nord for Gørlev. Byen hører til Kalundborg Kommune og ligger i Region Sjælland. Rådhuset i den tidligere Hvidebæk Kommune lå i byen. Ubby er vokset sammen med Jerslev og ligger tæt på Tissø, Naturpark Åmosen og strandene ved Jammerland Bugt.

Skole, institution og undervisning

I byen ligger Hvidebækskolen, en folkeskole, samt Friskolen Ubby og Idrætsefterskolen Ubby.

Der er dagplejere, en integreret institution og en børnehave i byen.

Der ligger ungdomsuddannelser i både Kalundborg og Høng, hvortil der går direkte bus, fx Kalundborg Gymnasium; Allikelund Gymnasium; Processkolen; og Høng Gymnasium og HF, og der er 25 km til Slagelse.

Natur og fritid

Hal og idrætsanlæg

Der er idrætsanlæg og halfaciliteter ved Hvidebækhallen, med flere tilknyttede idrætsforeninger. Foreningen sælger pølser og kolde vand, når Hvidebæk IF spiller seriekampe på hjemmebane.

Spejder

Der er to spejdergrupper i byen, Det Danske Spejderkorps og FDF.

Kultur- og forsamlingshus

Udover at være forsamlingshus, huser Ubby kultur- og forsamlingshus, en tilbygning med bibliotek og lokalhistorisk arkiv. Huset bliver brugt til kurser, møder og fester, ligesom der i samarbejde med bibliotek, lokalrådet og andre foreningen bliver spillet brætspil, afholdt fællesspisning, foredrag, koncerter og teater - i ånd med husets mere end 100 års historie.[2]

Troldebjergskoven

Sammen med to store bakker, Trolde- og Gåsebjerg, ligger Troldebjergskoven på de 2,5 ha jord Hvidebæk Kommune stillede til rådighed for en nystiftet skovforeningen i 1982. Hvidebæk skovforening mødes endnu til skovpleje i den, i dag 7 ha, store skov, der har krævet tålmodighed at plante.[3] Skoven har en mangfoldighed af træer, som man også kan nyde oppefra, fra bakkerne. Ubby kirke og Ubby Mølle kan også ses derfra.

Vikinger og fugle

Ved Tissøs bred, fem kilometer syd for Ubby, er der formidling om de vikinger, der boede der engang, ligesom der er fugletårn og fugleskjul til at observere søens fugle.[4]

I flere år har der været vikingemarked om sommeren, ligesom man kan se en kopi af et af Danmarks store guldfund, Tissøringen.

Strande

Ved den nærliggende kyst kan man bade i Storebælt.

Indkøb og handel

I byen er der SuperBrugsen, Coop365, en genbrugsbutik, tandlæger, en frisør, en neglesalon, en ejendomsmægler, et pizzeria, diner transportable, mekanikere og mulighed for at tanke, ligesom der om sommeren er blomstersalg direkte fra drivhuset hos de lokale gartnere. På torvet ved Brugsen er der årlige begivenheder med tøndeslagning, juletræstænding og julemarked med de lokale foreninger.

Sogne

Ubby og den vestligste del af Jerslev ligger i Ubby Sogn, mens resten af Jerslev ligger i Lille Fuglede Sogn. Ubby Kirke ligger i byen, og Lille Fuglede Kirke ligger i landsbyen Lille Fuglede tre km sydøst for Jerslev, tæt ved Tissø.

Historie

Ubby landsby bestod i 1682 af 27 gårde, 1 hus med jord og 9 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 1.337,5 tønder land skyldsat til 284,66 tønder hartkorn.[5] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[6]

Ubby blev i 1872 beskrevet således: "Ubbe med Kirken, Præstegaard, Skole."[7] Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Ubby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Pogeskole, Forsamlingshus (opf. 1886), Missionshus (opf. 1894), Andelsmejeri (Esbern Snare), Mølle og mange næringsdrivende."[8]

Da jernbanen fra Slagelse til Værslev blev anlagt i 1898, blev banen ført ca. 1½ km øst om Ubby, og station åbnet i Jerslev. Muligvis var dette med til at holde Ubbys udvikling tilbage. Byen havde i 1940 492 indbyggere, i 1945 503, i 1950 555, i 1955 547, i 1960 562 indbyggere[9] og i 1965 588 indbyggere.[10]

Jernbane og post

Jerslev havde stationSlagelse-Værslev-banen (1898-1971). Postvæsenet kaldte byen Jerslev Sj. og senere Jerslev Sjælland for at kende den fra Jerslev J i Jylland, som også havde postekspedition, men ikke jernbanestation. I Ubby blev brevene stemplet med Ubby pr. Jerslev Sjælland. Ubbys postadresse er nu 4490 Jerslev Sjælland.

Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 3. Skinnerne blev taget op i 1992, og 14 km af banens tracé er nu en del af Værslevstien fra Gørlev til øst for Værslev, hvor stien drejer mod vest til Kalundborg.[11][12]

Noter

Litteratur

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5