* [[L.A. Schou|Ludvig Abelin Schou]] (1838 - 1867) - dansk maler født i Slagelse
* [[Fil:L.A. Schou, “Mikkelskirken i Slagelse, set fra Fisketorvet”. Køerne vandes ved vandposten, 1858.png|thumb|Maleri fra 1858 af Ludvig Abelin Schou. Mikkelskirken i Slagelse, set fra Fisketorvet. Vandposten hvor køerne vandes er i dag blevet til Fiskebrønden]][[L.A. Schou|Ludvig Abelin Schou]] (1838 - 1867) - dansk maler født i Slagelse
* [[Bjørn Andersen (atlet)|Bjørn Andersen]] - dansk atlet
* [[Bjørn Andersen (atlet)|Bjørn Andersen]] - dansk atlet
Som handelsby har den et stort opland og er et naturligt centrum med gågader og indkøbscentre ikke mindst med Vestsjællandscentret som det helt store handelssted. I den sydøstlige del af Slagelse ligger Antvorskov Kaserne, hvor Gardehusarregimentet holder til. Kasernen har 200 ansatte og kan huse op til 2000 soldater. Desuden findes adskillige uddannelsesinstitutioner.
I 1939 blev institutionen Andersvænge opført på Rosenkildevej i den nordlige del af byen Området skiftede i 2003 navn til Rosenkildeparken. På arealet er der boliger og andre tilbud til mennesker med udviklingshæmning, autisme eller anden funktionsnedsættelse.[2]
Slagelse (i Kong Valdemars JordebogSlauløsæ og Slaglæsæ, 1374: Slawelsæ, 1575: Slaugelsé) er en meget gammel by.
I oldtiden lå der et hedensk kultsted, indtil Roskilde BiskopSvend Nordmand opførte en stenkirke omkring år 1000. Da Antvorskov Kloster kom til i midten af 1100-tallet, rejste syge langvejs fra til klosteret for at blive helbredt af munkene: Det satte yderligere gang i handelen. Blandt disse munke var Hellig Anders, som har fået en kilde, Hellig Anders' Kilde opkaldt efter sig.
Middelalderen
I det 11. århundrede nævnes den som møntsted, idet man har mønter, der er prægede her under kongerne Knud den Store, Hardeknud og Knud den Hellige, og under de to sidste kongers tid nævnes møntmestrene Ulf og Fathir i Slagelse. Byen skal have fået sine første købstadsprivilegier 1280 af Erik Glipping, og 1289 tilstodes der den toldfrihed overalt undtagen på Skanør marked. Den 8. juni 1321 stadfæstedes dens privilegier. Fra Valdemar Atterdags tid bliver efterretningerne om byen mere fyldige. Denne konge gav 13. april 1348 bekræftelse på dens privilegier og føjede nye til, blandt andet gav han dens borgere lige rettigheder med Roskildeborgere. Vel led byen meget under Den Sorte Død, der skal have bortrevet omtrent en fjerdedel af befolkningen, men at den på den tid har været anset som en ret betydelig by, viser det der afholdte Danehof 3. maj 1376, hvor dronning Margrethe lod sin søn Oluf kåre til Konge. De følgende regenter viste også byen deres bevågenhed. Således bekræftede Erik af Pommern i 1403 dens privilegier, Christoffer af Bayern tilføjede nye 1441, 1460 bekræftedes de atter, 1489 tilføjedes nye, 1515 bekræftedes de af Christian II, 1534 gav grev Christoffer nye.[4] I 1500-tallet virkede teologenHans Tausen som munk på klosteret, indtil han drog mod Wittenberg i Tyskland for at studere ved universitetet. Da han vendte hjem, var han overbevist lutheraner og holdt i 1525 den første lutheranske prædiken i klosterets kirke.
I 1882 blev et depotfund gjort i teglstensgulv i kælderen på en bygning i Smedegade ved Gammeltorv.[5][6] Skatten er gemt efter 1372,skatten er gemt efter dette år.[7][8] og det er det største fund af guld fra middelalderen i Danmark,[9]
Renæssancen
Efter Grevens Fejde og reformationen bekræftede Christian III dem i 1552 og Frederik II 1561. I det hele var det vel til gavn for byen, at den sidstnævnte konge så ofte opholdt sig på det nærliggende Antvorskov, om også det på den anden side har medført byrder for borgerne, når de skulle holde staldrum til 500 heste beredt under hoffets ophold der. Christian IV (1597) og Frederik III (1648) bekræftede ligeledes dens Privilegier.[4]
Også hospitalet og kirkerne må være et vidnesbyrd om byens betydning i den senere middelalder. Foruden de to sognekirker og hospitalskirken havde den endnu to, nemlig Sankt Clemens Kirke (nævnt i et udateret brev fra senest 1223), om hvilken man for øvrigt intet ved, ikke engang hvor den har ligget, og Vor Frue Kirke (nævnt tidligst 1382), som har stået omtrent på den senere skoles plads, på hjørnet af Skovsøgade og Store Fruegade.[4] Den er vist forsvunden kort efter Reformationen, thi 1551 udgår kongeligt brev om, at den "øde Kirke, som kaldes Vor Frue Kirke", må nedtages til brug for sognekirken, præstegaarden, skolen og rådhuset.[4] Vel omtales i slutningen af det 18. århundrede en lille kirke af bindingsværk, der stod på Frue Kirkeplads, men den har vist nok kun været et ligkapel. Hvornår latinskolen er oprettet, vides ikke; den går i alt fald tilbage til begyndelsen af det 16. århundrede. I Slagelse har der været et Sankt Knuds Gilde.[10]
Landbruget må i middelalderen og langt op i den nyere tid siges at have været byens vigtigste næringsvej, men den har også fra gammel tid været en af Sjællands betydelige handelsstæder på grund af sit rige opland. Endnu ved midten af det 17. århundrede kunne Arent Berntsen i "Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed", sige, at, skønt der ikke er indsejling til Slagelse, "forsættis der alligevel en stor Handel, eftersom der omkring er it saare got oc velbygget Land". Byen havde også tidligere så at sige sin egen havn, omtrent 1 mil vest for Byen ved Storebælt, nemlig Skibsholm havn, der vist har ligget ved udløbet af Tude å, og som måske allerede har været benyttet i middelalderen. Åen skal også tidligere have været meget bredere og dybere end nu. Frederik II befalede 1574, at havnen skulle nedlægges som handelshavn og kun måtte bruges som nødhavn, men da Slagelse-borgere klagede over den skade, dette forbud forvoldte dem, blev den atter åbnet i 1580.[10]
Under enevælden
I 1648 klagede Korsør over det afbræk, havnen gjorde den, og efter at denne by var bleven stabelstad i 1661, blev Skibsholm havn endelig nedlagt 1664, og Slagelse måtte da søge Korsør havn. Fra den tid blev den overfløjet af Korsør: i 1672 havde Slagelse 1.832, i 1769 kun 1.289 indbyggere. Selvfølgelig har den også som de andre byer lidt meget ved hærgende ildebrande. I 1515 blev byskatten nedsat, fordi byen havde lidt stor skade ved ild, og lignende bestemmelser toges 1530, 1540 og 1650; en voldsom brand 22. juni 1652 fortærede omtrent 100 gårde og huse, hvorfor byen fritoges for skat i 3 år, og senere forlængedes denne skattefrihed for 5 år; om nye ildebrande berettes 1666 og 1669, i hvilket år der brændte 36 huse, 1740 brændte 44 gårde og huse samt rådhuset, 1772 hele Skovsøgade (22 gårde og huse), og 1801 afbrændte atter en del af byen.[10]
Endnu omkring midten af 1800-tallet spillede det en rolle for byen, at den havde udskibningssteder med magasiner for udskibning af korn to steder ved Storebælt, ved Mullerup og Bisserup. Desuden havde byen angiveligt en stor oplandshandel med landbrugerne i omegnen.[11]
Jernbanen (København)-Roskilde-Korsør kom til byen i 1856, men stationen blev anlagt lidt nord for byen; og i 1881 kom byparken Slagelse Lystanlæg. Egentlig stationsby blev Slagelse først i 1892 med flytningen af stationen ind til byen og opførelsen af den nuværende stationsbygning, tegnet af arkitekten N.P.C. Holsøe. I 1909 blev der bygget et elværk i byen, som i 1995 blev til Slagelse Musikhus.
I 1855 havde Slagelse: 1 bogtrykkeri, 2 ølbryggerier, 8 brændevinsbrænderier (heraf 5 med dampkedel), 4 garverier og feldberederier, 1 jernstøberi, 1 maskinfabrik, 5 mel- og grynmøller, 3 pottemagerier, 1 tobaksfabrik, 1 vatfabrik.[11] I 1869 havde Slagelse: 2 bogtrykkerier, 2 damp-ølbryggerier, 6 damp-brændevinsbrænderier, 4 garverier og feldberederier, 2 jernstøberier med maskinfabrikker, 5 mel- og grynmøller, 3 pottemagerier, 1 tobaksfabrik, 1 sodavandsfabrik, 2 uldspinderier, 1 limkogeri, 1 nålefabrik.[12] Ved århundredeskiftet havde Slagelse af fabrikker og industrielle anlæg: 1 træskofabrik i forbindelse med et savværk, 1 forgylderi og savværk med omtrent 70 arbejdere, 1 mindre forgylderi, 1 cikorietørreri, 1 andelssvineslagteri, 1 betydeligt tarmskraberi, der udfører tarme til pølsefabrikker i Hamborg, hvor virksomhedens ejere boede, 1 stort mekanisk hampgarn-spinderi, 1 dampbrændevinsbrænderi (oprettet 1775), 1 gødningsfabrik, 2 damp-ølbryggerier, hvoraf det ene, "Poulsbjærg", blev aktieselskab i 1896; 2 garverier; 2 jernstøberier og maskinværksteder, 1 tobaksfabrik, 1 sodavandsfabrik, 1 nålefabrik; 3 bogtrykkerier, flere møller, pottemagerier, uldspinderier med mere.[13]
I Slagelse blev udgivet 3 aviser: "Sorø Amts Folkeblad" (trykkes i Ringsted), "Slagelse-Posten" og "Slagelse Folkeblad".[13]
Slagelses befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 4.011 i 1850, 4.747 i 1855, 4.931 i 1860, 5.468 i 1870, 6.076 i 1880, 6.816 i 1890, 8.958 i 1901, 9.768 i 1906 og 10.463 i 1911.[14]
Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 629 levede af immateriel virksomhed, 2.936 af håndværk og industri, 1.449 af handel og omsætning, 2 af søfart, 251 af jordbrug, 63 af gartneri, mens 1.029 fordeltes på andre erhverv,
360 levede af deres midler, 90 nød almisse, og 7 var i fængsel.[15] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 9.768, heraf ernærede 622 sig ved immateriel virksomhed, 417 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 5.118 ved håndværk og industri, 1.858 ved handel med mere, 704 ved samfærdsel, 492 var aftægtsfolk, 414 levede af offentlig understøttelse og 143 af anden eller uangiven virksomhed.[16]
Mellemkrigstiden
I mellemkrigstiden voksede Slagelses indbyggertal: i 1921 13.359, i 1925 13.804, i 1930 14.431, i 1935 15.538,[17] i 1940 16.879 indbyggere.[18] Men samtidig skete der en vækst i forstæderne Ny Holmstrup, Gl. Holmstrup, Landsgrav, Gækkelund og Antvorskov i Sankt Peders Landsogn, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Slagelse.
År
1921
1925
1930
1935
1940
Slagelse købstad
13.359
13.804
14.431
15.538
16.879
Ny Holmstrup
490
468
477
485
552
Gl. Holmstrup og Holmstrup Mark
-
511
451
341
336
Landsgrav By, Strandvejen
-
245
428
370
455
Gækkelundskvarteret
-
-
123
223
258
Antvorskov By
-
(471)
(422)
261
206
Slagelse med forstæder
13.849
15.028
16.332
17.218
16.879
Ved folketællingen i 1930 havde Slagelse 14.431 indbyggere, heraf ernærede 937 sig ved immateriel virksomhed, 6.084 ved håndværk og industri, 2.566 ved handel mm, 1.339 ved samfærdsel, 555 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 1.077 ved husgerning, 1.751 var ude af erhverv, og 122 havde ikke oplyst indkomstkilde.[19]
Efter 2. verdenskrig fortsatte Slagelse sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 18.073 indbyggere i købstaden, i 1950 19.184 indbyggere, i 1955 20.224 indbyggere, i 1960 20.562 indbyggere og i 1965 21.884 indbyggere. Forstadskommunen Sankt Peder Landsogn blev så udbygget, at den fra 1950 i sin helhed regnedes som forstad til Slagelse. I Slots Bjergby-Sludstrup Kommune voksede en ny forstad, Skælskørvejen, frem.
År
1945
1950
1955
1960
1965
Slagelse købstad
18.073
19.184
20.224
20.562
21.884
Skt Peder landsogn
(2.393)
2.667
2.687
2.644
2.744
Ny Holmstrup
638
-
-
-
-
Gl. Holmstrup mm
384
-
-
-
-
Landsgrav by
548
-
-
-
-
Gækkelundkvarteret
341
-
-
-
-
Antvorskov
409
-
-
-
-
Skælskørvejen
-
-
-
92
139
Slagelse med forstæder
20.466
21.851
22.911
23.298
24.767
Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en byudviklingsplan for Slagelse-egnen omfattende både købstaden, forstadskommunen og flere landkommuner.[21]
Nyere historie
Slagelse Rådhus
Efter kommunalreformen 2007 består den fusionerede Slagelse Kommune nu af 4 tidligere kommuner nemlig Skælskør, Korsør, Hashøj og den tidligere kommune omkring selve Slagelse by. I 2024 rundede den den samlede befolkning i Slagelse Kommune 80.000 indbyggere.[22] Rådhuset ligger i centrum af Slagelse.
Geografi
Slagelse ligger ved motorvejen E20 og er samtidig et østdansk jernbaneknudepunkt, dels mellem Odense og København, dels mellem byen selv og Tølløse på Nordvestsjælland. Byen ligger ca. 18 kilometer fra Korsør og Storebæltsbroen. Efter Kommunalreformen er kommunen kendetegnet ved en række større bycentre indenfor et område på nu 567 km2, som fungerer som primære service-, beskæftigelses- og handelscentre for regionen.
Studentersøen i Slagelse Lystskov
Sydøst for byen ligger Slagelseskovene, der er blandt de største skovarealer i Danmark. Slagelse Lystskov, der er en del af Slagelseskovene, ligger tæt på Slagelse by. I Slagelse Lystskov ligger Studentersøen. Stien rundt om Studentersøen er cirka en kilometer lang. Etterbjerg i Slagelse Lystskov ligger også tæt på Slagelse by. Fra toppen af Etterbjerg er der udsigt over Slagelse, og om vinteren er Etterbjerg en meget populær kælkebakke.
Nordskoven er en ung bynær skov i Slagelse. Skoven grænser op til den nordlige del af byen. Det er et stort landbrugsområde omkring Slagstrup, der gennem årene vil udvikle sig fra landbrugsjord til skov. Nordskoven består af flere forskellige delområder der har sit eget navn. Delområderne hedder Rosenkildeskoven, Lyshøjen, Lille Valby Eng, Børneskoven og Stenageren. I 2015 blev første etape af Nordskoven indviet. Skovprojektet løber over 30 år og skovarealet vil i den periode blive større og større.[23]
Uddannelse
Byen er præget af en række uddannelsesinstitutioner og skoler:
Handelshøjskolecentret i Slagelse fusionerede i 2007 med Syddansk Universitet og blev til Syddansk Universitet, Campus Slagelse. Universitetet ligger ved jernbanestationen i Slagelse.
Professionshøjskolen Absalon udbyder forskellige velfærdsuddannelser. Absalons afdeling i Slagelse, Campus Slagelse blev bygget og taget i brug i 2021. Campus Slagelse er beliggende midt i byen ved Slagelse bus- og togstation. Ved Campus Slagelse kan man uddanne sig til, sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog, jordmoder samt ernæring og sundhedsuddannelsen.[24]
Dansk Forsorgshistorisk Museum ligger på Rosenkildevej 59 A i nordbyen. På museet kan man se og opleve dansk åndssvageforsorgs historie. Museet stifter er Erling Kristensen. Han var uddannet omsorgsassistent og var i mange år ansat som værkstedslærer ved institutionen Andersvænge i Slagelse. Driften af museet varetages af frivillige fra Støtteforeningen for Dansk Forsorgshistorisk Museum.[27]
Slagelse Musikhus og Badeanstalten ligger på Søndre Stationsvej i Slagelse centrum. Slagelse Musikhus er indrettet i det gamle elværk fra 1909 og nabohuset Badeanstalten fra 1907 var oprindeligt Slagelse Kommunes offentlige badeanstalt. Arkitekt Knud Larsen har stået for opførelsen af både elværket og badeanstalten. Begge bygninger er nu renoveret og benyttes nu til koncerter og andre musik- og kulturoplevelser. Musikhuset blev indviet og taget i brug i 1995. Badeanstalten åbnede som spillested i 2000. Frem til 2018 var det Slagelse Kommune der ejede og drev organisationen. I 2018 overtog Fonden Slagelse Musikhus driften af spillestedet Slagelse Musikhus og Badeanstalten.[28]
Byen rummer én af kommuens tre biografer. Biografen blev grundlagt i 2003,[29]og havde navnet Panorama. I dag har biografen skiftet navn til Moviehouse. Biografen har fem sale og er beliggende i Træskogården 2 i Slagelse centrum.[30]
Kunst i Slagelse by
Sankt Michael og Dragen
På Nytorv lige nord for Sankt Mikkels Kirke er placeret en statue af Sankt Michael og Dragen. Skulpturen er udført af billedhuggeren Willie Wulf og opstillet i 1933.[31][32] Skulpturen forestiller Sankt Michael med englevinger. Han sidder på en drage. I højre hånd har han et spyd, som han er ved at stikke i dragen.
Skulpturen Slagelsepigen som står foran rådhuset er udført i kunststen. Det var Slagelse Forskønnelsesselskab der købte skulpturen i 1963 på en auktion hos Bruun Rasmussen og efterfølgende forærede skulpturen til byen. Kunstneren er Gerhard Henning. I 2021 blev en ny skulptur af Slagelsepigen støbt i bronze. Også denne gang var det Slagelse Forskønnelsesselskab der betalte skulpturen og forærede den til byen. Slagelsepigen i bronze er placeret i spejlbassinet foran rådhuset.[33]
Rytterstatue på Schweizerpladsen af kong Christian 9. udført af billedhugger Ludvig Brandstrup
Rytterstatuen af kong Christian 9. er placeret på Schweizerpladsen i Slagelse. Skulpturen er udført af billedhuggeren Ludvig Brandstrup. Det var byen og oplandets beboere der indsamlede penge til rytterstatuen. Christian 9. var død i 1906 og samme år startede indsamlingen. I 1908 var der indsamlet 20.000 kroner, og der blev indhentet tilbud på statuen. Efterfølgende blev det samme år besluttet at antage billedhugger Ludvig Brandstrups tilbud. Efter tilbuddet var antaget blev der indsamlet yderligere 5.000 kroner som skulle anvendes til statuens fundament og sokkel. I 1910 var rytterstatuen færdig og den 9. juni 1910 blev rytterstatuen indviet med deltagelse af omkring 10.000 mennesker på Schweizerpladsen.[34][35]
Fiskebrønden på Fisketorvet i Slagelse er en fin lille bronzeskulptur. Når man trækker i fiskens finner, kommer der vand ud af fiskens mund. I 2003 blev fisken stjålet. Efterfølgende påtog Poul Britz sig opgaven med at genskabe fisken og sammen med Slagelse Forskønnelsesselskab, virksomheden Frese og Odin Maskinfabrik, blev fisken og Fiskebrønden genskabt og indviet igen i 2009.[36]
Parker i Slagelse by
Anlægget i Slagelse. Lille bindingsværkshus
Slagelse Lystanlæg er en park tæt på centrum i Slagelse. Det var Slagelse Forskønnelsesselskab der oprettede anlægget i 1882.[37] Anlægget har to søer med springvand, legeplads, blomsterbede, store gamle træer og skulpturer rundt omkring i parken. Slagelse Lystanlæg er det officielle navn, men parken kaldes almindeligvis blot Anlægget.
Smedegadeparken ved Smedegade blev anlagt i 1880’erne. Parkanlægget rummer en stor sø. Søen har været brugt til lystfiskeri og om vinteren til skøjteløb på isen.[38] Bygningen der ligger vest for Smedegadeparken, Smedegade 30, var oprindelig Teknisk Skole. Den blev opført af Håndværker- og Industriforeningen i 1892. Arkitekt var Knud Larsen. Senere har der også været handelsskole. I dag er bygningen lavet om til lejligheder.[39]
Rosenkildeparken på Rosenkildevej i nordbyen er et parkområde, men det er også et område med boliger og andre tilbud til mennesker med udviklingshæmning, autisme eller andet handicap. Den nordlige del af Rosenkildeparken er udelukkende park. Området hed oprindeligt Andersvænge og var kun tilgængeligt gennem hovedindgangen ved Rosenkildevej. I dag er der også indgang og udgang til området ved Højstrupvej, Valmuevej og Århusvej. Fra 1970 - 2010 blev der hver sommer holdt sommerfest på området. I perioden 2004 - 2013 blev der hvert år holdt sansefestival. Sjællandsfestivalen, der blev afholdt første gang i 1987 på Slagelse Gymnasium blev efter få år forvandlet til en årlig musikfestival i det fri i Rosenkildeparken.[40] Området har altid haft offentlig interesse. Folk er kommet langvejs fra for at se parken, dyrene, fuglene og planterne. Ikke mindst var tulipanudstillingerne en stor attraktion.[41]
Slagelse var i 1990'erne meget omtalt i medierne inden for især kvindehåndbold, ikke mindst pga. Slagelse DT da den karismatiske træner Anja Andersen stod i spidsen for holdet. Klubben vandt flere danmarksmesterskaber og sågar det europæiske klubmesterskab Champions League tre gange (2004-2005-2007). Efter Anja Andersen forlod klubben i 2008 har den taget sit gamle navn igen, Slagelse FH, og spiller nu (2010) i den næstbedste række, 1. division. Klubben har hjemmebane i Antvorskovhallen med plads til ca. 2300 tilskuere.
Et nyere tiltag inden for fodboldens verden var FC Vestsjælland, der fra 1. juli (2008) havde overtaget Slagelse B&Is eliteholdsplads i Danmarksturneringen indtil konkurs i december 2015. Hovedaktionær i projektet var Kurt Andersen.[42] FC Vestsjælland nåede to sæsoner i Superligaen samt deltagelse i pokalfinalen 2014-15 inden nedrykning samme sæson.
Berømte bysbørn
Maleri fra 1858 af Ludvig Abelin Schou. Mikkelskirken i Slagelse, set fra Fisketorvet. Vandposten hvor køerne vandes er i dag blevet til FiskebrøndenLudvig Abelin Schou (1838 - 1867) - dansk maler født i Slagelse
^Nielsen, Carsten Egø. 2013. Pasnings- og omsorgstilbud. I: Slagelse bys historie. Slagelse Arkiverne og Slagelse Kommune.
^J.P. TRAP DANMARK, Sorø Amt, bind III, 1954 femte udgave, side 687. Citat: "Slagelse (ValdJb. Slauløsæ, Slaglæsæ, Saxo:Slaglosa; på latin ellers i reglen Slaulosia; gamle landsbynavn på -løse; Slag- betyder terrænsænkning, her måske om vejspor".
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 7
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 170
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 120
^Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 134
^Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 133 (Ny Holmstrup, Gl. Holmstrup, Landsgrav, Antvorskov) og 134 (Slagelse)
^Erik Kaufmann: "27 slags planer" (SBI-byplanlægning 4), København 1966; s. 49
^Velkommen til indbygger nr. 80.000. Slagelse Kommune. 8. marts 2024. Slagelse.info
^Nordskoven - ny bynær skov i Slagelse. 2023. Slagelse Kommune. slagelse.dk
Danmark.svg)
Nytorv o. 1910
Slagelse omkring 1900
Slagelse 2010
