Kokkedal Slot (Nordjylland): Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Indhold slettet Indhold tilføjet

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 30. nov. 2007, 16:44

Kokkedal Slot i Torslev Sogn, (Øster Han Herred, Hjørring Amt) er en nordjydsk herregård, og dens historie går helt tilbage til middelalderen.

Den nævnes første gang i 1407, da herresædet tilhørte væbner Anders Albrechtsen, og i 1439 tilhørte gården Niels Stenbrikke, da den under bondeopstanden blev plyndret og brændt.

Hovedbygningen, der ligger højt på et bakkehæld med vid udsigt over Limfjorden, er rejst på et bakkeformet voldsted omgivet af lerede grave. På voldskråningerne er der nu haveanlæg.

I 1441 var den daværende ejer, Gotskalk Andersen med på kongens side, mod bønderne i Slaget ved Skt. Jørgensbjerg.

En senere ejer var den meget lærde, magister Peder Eriksen, der på trods af sine 14 uægte børn, var udset til biskop. I 1509 fik han pavelig udnævnelse som provst over Mors og Han Herrederne, og senere i 1512 blev han beskikket som provst i Roskilde. Et embede, som han aldrig tiltrådte. På Valdemar Atterdags tid beherskede Kokkedal store dele af Limfjordsområdet. I middelalderens tidlige år var gården knyttet til adelsslægten Banner.

Den mest kendte af slotsherrerne er nok Erik Eriksen Banner. Under Christian 2. havde Erik Banner sin storhedstid, han var lensmand på Kalø og havde således den kendte Gustav Vasa i sin varetægt.

Kernen i det nuværende stolte Kokkedal er stadig Erik Banners solide hus fra det 16. århundrede. Hovedbygningerne med 3 fløje, hvide mure i to stokværk og med trappegavle tager sig prægtigt ud, ligeså det firkantede tårn, der afsluttes med et lanternespir.

Erik Banner holdt fast ved Christian 2., til han forstod, det kunne koste rigdom og liv. Så slog han om, og blev forkæmper for reformationen.

Erik Banner var sammen med Johan Rantzau anfører for hæren under Grevens Fejde, men måtte lide den tort, at Kokkedal blev nedbrændt af Skipper Clements folk.

Han fik dog hurtigt slottet genopbygget, næsten til dagens udseende. Senere blev han udnævnt til rigsmarsk, og var øverste leder af landets hærstyrker.

Han var afholdt på egnen, også i kongelige kredse var han velanskreven. Christian 3. var således på besøg på Kokkedal. Efter sin død i 1554 bisattes han i Torslev kirke, hvor der er rejst en mindesten for ham.

Blandt senere ejere i den nyere tid kan nævnes prins Erik, der overtog Kokkedal i en kort årrække i 1917. En stor lokal begivenhed var Kong Christian 10. besøg på slottet i 1922.

I 1923 solgte prins Erik slottet.

Fra 1950 under statens ejerskab overgik slottet til anvendelse som specialskole, senest under Nordjyllands Amt.

Siden 1988 er Kokkedal slot i privat eje som hotel, restaurant, herregårdspension og 13 hektar skov og park.

Ejere af Kokkedal:

(1327-1386) Anders Aagesen Stenbrikke
(1386-1407) Albret Andersen Stenbrikke
(1407-1432) Anders Albretsen Stenbrikke
(1432-1450) Godske Andersen Stenbrikke
(1450-1454) Niels Godskesen Stenbrikke
(1454-1520) Anders Nielsen Banner
(1520-1554) Erik Eriksen Banner
(1554-1575) Frands Banner
(1575-1580) Karen Frandsdatter Banner gift Lykke
(1580-1611) Henrik Lykke
(1611-1649) Frands Henriksen Lykke
(1649-1671) Karen Galde
(1671-1691) Anne Galde gift Parsberg
(1691) Palle von Rantzau
(1691-1748) Diderik Christian Braës
(1748-1755) Peder Enevold Braës
(1755-1773) Enke Fru Braës
(1773-1792) Lars Johan Jelstrup
(1792-1811) Christen Hviid
(1811-1823) Jacob Ludvig von Fischer-Benzon
(1823-1838) Den Danske Stat
(1838-1842) Morten Leth Hastrup
(1842-1847) Adolf Hein
(1847-1851) Hans Christian Øckenholt
(1851-1870) P. Schrøder
(1870-1881) Rudolf Bruun
(1881-1911) C. J. V. Bruun
(1911-1916) S. P. Sørensen
(1916-1917) Knudsgaard / Larsen-Brovst
(1917-1923) Prins Erik Af Danmark
(1923-1928) V. A. Boyer
(1928-1930) Hanherredernes Udstykningsforening
(1930-1948) N. Th. Isager
(1948-1976) Socialministeriet
(1976-1988) Nordjyllands Amt
(1988-) Ann Vibeke Lokdam / Gorm Lokdam

Se også

Kokkedal Slot i Nordsjælland.

Eksterne henvisninger

Kokkedal Slot på hjemmesiden for Danske Slotshoteller

Kilder

J. P. Trap: Danmark 5.udgave, Kraks Landbrug

57°3′51.5″N 9°28′48″Ø / 57.064306°N 9.48000°Ø / 57.064306; 9.48000

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 [[Image:Kokkedal kaelder vestfloej.jpg|thumb|Kælder under vestfløjen]]
 '''Kokkedal Slot''' i [[Torslev Sogn (Brovst Kommune)|Torslev Sogn]], ([[Øster Han Herred]], [[Hjørring Amt]]) er en nordjydsk [[herregård]], og dens historie går helt tilbage til [[middelalder]]en.
-Kokkedals høje, bankeformede volde er bygget med fyld fra de brede voldgrave, der med dæmninger opstemmer vandet. Det er en tidlig voldstedtype anlagt i 1200–tallet omkring et eksisterende befæstet herregård. De første huse af træ eksisterer ikke mere, men det første stenhus var et fæstningstårn, hvis krydshvælvede kælder endnu kan ses. Herfra fører en løngang ud under voldgraven til den omkransende skov. Tårnet af samme type som Gurre og Bastrup fæstningen havde til formål at sikre kongemagten i den for flåden vigtige del af riget.
-Grundstenen - en glat bautasten - blev oprindelig brugt til fundament. Siden renoveringen i 1990 står den i kælderen.
+Den nævnes første gang i [[1407]], da herresædet tilhørte væbner [[Anders Albrechtsen]], og i [[1439]] tilhørte gården [[Niels Stenbrikke]], da den under bondeopstanden blev plyndret og brændt.
-Borggården består af tre fløje, men tidligere har en fjerde østfløj lukket gården. Bygningerne er opført i munkesten omkring 1540. Vestfløjen er ældst, en høj bygning i to stokværk med
-skydeskår og skoldehuller i ½ stokværk øverst. Hjørnerne er ikke 90 grader, hvilket tyder på at stenhuset efter vikingetiden har erstattet et langhus af træ. Kamgavlene udsmykket med dybe
-rundbuer.
-Taget bæres af den oprindelige gotiske egetagstol forstærket af en mast fra et råsejlsskib.
-Indtil tårnet i 1596 blev tilføjet var der svalegange og udvendige trapper rundt i gården. Spor ses stadig i murværket.
-Nordfløjen har store gotiske rundbuede vinduer. Bemalede loftsbjælker og vægge stammer fra riddersalen der oprindeligt lå i stuen mod vest.
-Sydfløjen med porten er bygget ind mod den ældre vestfløj og skjuler dets kældervindue. Porten er anbragt i et mur fremspring, der viser at hvælvingen tidligere er gået op igennem begge etager og havde tidligere faldgitter og vindebro. I 1700 tallet forandrede Bräes rummene og vinduerne. Etageadskillelsen over 1. sal blev sat to meter op. Der findes stuklofter med navnetræk, to hemmeligheder og en løngang i ydermuren.
+Hovedbygningen, der ligger højt på et bakkehæld med vid udsigt over [[Limfjorden]], er rejst på et bakkeformet [[voldsted]] omgivet af lerede grave. På voldskråningerne er der nu haveanlæg.
-Kokkedal tilhørte i tidlig middelalder slægten Stenbrikke, hvis våbenskjold er korsdelt, hjelmtegnet af to vesselhorn, besat med tre påfuglefjer på hver spids. Lavadel slægtens ældste kendte mand Anders Aagesen var 1327 et vidne på Vendsyssels ting. Første gang slægten nævnes som ejer af Kokkedal er i [[1407]], da herresædet tilhørte væbner [[Anders Albrechtsen]], og i [[1439]] tilhørte gården [[Niels Stenbrikke]], da den under bondeopstanden blev plyndret og brændt.  I 1407 tilskrives slottet Anders Albretsen.
+I [[1441]] var den daværende ejer, [[Gotskalk Andersen]] med på kongens side, mod bønderne i [[Slaget ved Skt. Jørgensbjerg]].
-Hovedbygningen, der ligger højt på et bakkehæld med vid udsigt over [[Limfjorden]], er rejst på et bakkeformet [[voldsted]] omgivet af lerede grave. På voldskråningerne er der nu haveanlæg. Borggården består af tre fløje, men tidligere har en fjerde østfløj lukket gården. Bygningerne er opført i munkesten omkring 1540. Vestfløjen er ældst, en høj bygning i to stokværk med
-skydeskår og skoldehuller i ½ stokværk øverst. Hjørnerne er ikke 90 grader, hvilket tyder på at stenhuset efter vikingetiden har erstattet et langhus af træ. Kamgavlene udsmykket med dybe
-rundbuer.
-Taget bæres af den oprindelige gotiske egetagstol forstærket af en mast fra et råsejlsskib.
-Indtil tårnet i 1596 blev tilføjet var der svalegange og udvendige trapper rundt i gården. Spor ses stadig i murværket.
-Nordfløjen har store gotiske rundbuede vinduer. Bemalede loftsbjælker og vægge stammer fra riddersalen der oprindeligt lå i stuen mod vest.
-Sydfløjen med porten er bygget ind mod den ældre vestfløj og skjuler dets kældervindue. Porten er anbragt i et mur fremspring, der viser at hvælvingen tidligere er gået op igennem begge etager og havde tidligere faldgitter og vindebro. I 1700 tallet forandrede Bräes rummene og vinduerne. Etageadskillelsen over 1. sal blev sat to meter op. Der findes stuklofter med navnetræk, to hemmeligheder og en løngang i ydermuren.
-I [[1441]] var den daværende ejer, [[Gotskalk Andersen]] med på kongens side, mod bønderne i [[Slaget ved Skt. Jørgensbjerg]]ved Sundby i Hanherred mod de Thybo og Morsinge. Talrige herregårde, deriblandt kongsgården Aggersborggård og Kokkedal blev brændt. Han var forlover for kongen i våbenstilstanden med de sønderjyske hertuger.
-Højadelsmanden Anders Nielssøn Banner fik Kokkedal fra sin mor. Han var en fremtrædende herremænd og ejede også gårdene Højriis på Mors og Asdal. Han sad i rigsrådet og genopførte Kokkedal omkring 1455. Vestfløjens kælder med tøndehvælv stammer herfra. Han førte i mange år strid med kongens lensmand Laurids (Las) Dan på Alsbjerggård, som dræbte hans plovkarl. Trætten fortsatte i hundrede år mellem de to herremænds efterkommere. Han mente, at sandemændene var gået hans skel mod Børglum og Hundslund klostre for nær, da skelpælene blev sat, og flyttede pælene og lyste sag mod klostrene. Ved tinge skaffede han sig 24 dannemænds stokkemandsvidne på, at ingen anden i 60 år havde gjort krav på jorden. Klostrene samlede den kastede handske op og udvirkede et pavebrev, der under bandsstraf påbød ham at overdrage jorden til kirken. Banner indankede sagen for kongen, der i 1468 i Kalundborg mæglede Banner fri for pavens band, indtil sagen var bedømt af dansk ret. Banner blev slået til ridder i 1452, var lensmand på Aalborghus, med i landstinget og regent i Jylland under kongens rejse til Norge 1486.
 En senere ejer var den meget lærde, [[magister]] [[Peder Eriksen]], der på trods af sine 14 uægte børn, var udset til [[biskop]]. I [[1509]] fik han [[pave]]lig udnævnelse som [[provst]] over [[Mors]] og [[Han Herred]]erne, og senere i [[1512]] blev han beskikket som provst i Roskilde. Et embede, som han aldrig tiltrådte. På [[Valdemar Atterdag]]s tid beherskede Kokkedal store dele af Limfjordsområdet. I middelalderens tidlige år var gården knyttet til [[adel]]sslægten [[Banner (slægt)|Banner]].
@@ Linje 41: / Linje 23: @@
 Han var afholdt på egnen, også i kongelige kredse var han velanskreven. [[Christian 3.]] var således på besøg på Kokkedal. Efter sin død i [[1554]] bisattes han i [[Torslev kirke]], hvor der er rejst en mindesten for ham.
-I 1773 købte justitsråd Lars J Jelstrup slottet han ejede også Gudumlund og Voergaard. En samtidig gæst, Aug. Hennings, omtaler (1779) Jelstrup som en god og venlig gamling, der udviste en gæstfrihed, der var »lige fri for den kolde høflighed, der betegner folk i den store verden, og for mellemklassens overdrevne artighed«. Den ældste datter stod »i den 16-årige møs fulde blomster«; hun havde otte søskende, hvoraf de to mindste var de nydeligste småpiger af verden. Enken ægtede kammerråd Chr. Hviid. I 1820’erne blev bønderne opsætsige mod godsejeren, der overfaldt og dræbte forvalteren på Kokkedal. 1825 -27 udskiftedes godset.
-købte Morten Leth Hastrup ejendommen og solgte alle bøndergårde med forbehold af den endnu eksisterende givtige rettighed til fiskerigrunde i Limfjorden.
-Kammerherre Bruun var gift med komtesse Scheel fra Gammel Estrup. Engang kom svigermor på besøg. Da broen over voldgraven efter hendes mening var usikker stod hun af vognen og gik ind på slottet med ordre om, at broen skulle kastes til. Derved opstod dæmningen over voldgraven. Kanoner og ankerkæder er bjærget fra krigsskibene, der sank i Køge bugt under slaget mod svenskerne.
 Blandt senere ejere i den nyere tid kan nævnes [[Erik, greve af Rosenborg|prins Erik]], der overtog Kokkedal i en kort årrække i [[1917]].
 En stor lokal begivenhed var Kong [[Christian 10.]] besøg på slottet i [[1922]].
 I [[1923]] solgte prins Erik slottet.
+Fra [[1950]] under statens ejerskab overgik slottet til anvendelse som specialskole, senest under [[Nordjyllands Amt]].
-I 1988 købte læge Ann Lokdam og skovrider Gorm Lokdam slottet og indrettede hotel, restaurant og butik med vinkælder. Prins Joachim er protektor for slottets renovering og deltager i indvielsen af slotshotellet i 1990
-Siden har slottet været hotel med 15 værelser og 10 ferielejligheder, restaurant og 13 hektar skov og park.
+Siden [[1988]] er Kokkedal slot i privat eje som hotel, restaurant, herregårdspension og 13 hektar skov og park.
 ==Ejere af Kokkedal:==