Plantegeografi

Plantegeografisk kort over Europa.

Plantegeografi handler om hvor på jorden forskellige planter vokser. Det er velkendt at de fleste planter har specifikke klimatiske krav, samt at der typisk er færre arter der klarer sig i meget koldt eller tørt klima, mens flere arter klarer sig i varmt og fugtigt klima. Det er dog langt fra alle arter der vokser der hvor de trives bedst. I en række tilfælde kan en plante indføres til et mere gunstigt klima som afgrøde eller prydplante, og kan så i visse tilfælde udvikle sig til en invasiv art.

Klimatiske og geologiske ændringer, samt menneskelig indflydelse, er også med til både at indskræke og udvide forskellige plantearters udbredelse. Desuden spiller mikroklima og lokale forhold en stor rolle. Langs en husmur kan det være 1-2 klimazoner varmere, i en skyggefyld fordybning kan det være 1-2 zoner koldere. Ovendt kan det nemt være for tørt langs en husmur og det kan være for fugtigt i en fordybning.

Inddeling af jordkloden og lande i forskellige plantegeografiske områder, afhænger af synspunt og der er også en række nationale forskelle.

• I forbindelse med haveplanter bruger man ofte Hårdførhedszoner, som er en overordnet betragtning vedr. middel, minimums og maximums temperatur. Hårdførhedszonerne afhænger hovedsageligt af breddegraden samt terræn-mæssige og oceanografiske forhold så som havstrømme og bjergkæder.
• Traditionelt har man opereret med klimazoner som dog er meget grove inddelinger, og plantebælter som er en lidt finere opdeling men stadig meget grov: F.eks. ørken, tropisk regnskov, kystklima osv. Disse kan yderligere inddeles i mere præcist afgrænsede biotop-typer
• Verdensnaturfonden (WWF) har indelt jorden i 14 økozoner der både afhænger af klima og i øvrigt den geografiske placering på jorden, se herunder

Spire Denne artikel om geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.