Versionen fra 25. maj 2006, 12:37

Dette er bruger IbRas' testside/arbejdsområde. Det tjener ikke noget formål for andre, at rette på denne side.

Testområde

IbRas/Testside
IbRas/Testside
	Marmorkirken
Generelt
Opført	1749-1894 (Se artikel)
Geografi
Sogn	Frederiks Sogn
Pastorat	Frederiks Pastorat
Provsti	Holmens Provsti
Stift	Københavns Stift
Kommune	Københavns Kommune
Eksterne henvisninger
	www.marmorkirken.dk

Marmorkirken er en kirke i Frederiks Sogn. Dens rigtige navn er Frederiks Kirke. Den ligger som et fokuspunkt i den del af København, som kaldes Frederiksstaden.

Historie

Det oprindelige projekt

Da man i midten af 1700-tallet anlagde Frederiksstaden, ville man byggen en monumental kirke for enden af bydelens tværakse, Amalienborgaksen. Kirken skulle markere oldenborgernes 300 år i kongehuset, og Frederik den 5. nedlagde grundstenen den 30. oktober 1749 som en del af jubilæumsfejringen.

Hofbygmester Nicolai Eigtved fik til opgave at tegne kirken og lede byggeriet. Der kendes mindst 5 tegninger fra hans hånd, fra årene 1750-1754. Kirkebygningskommissionen var dog ikke helt tilfreds med Eigtveds projekter, som var i en på det tidspunkt gammeldags rokokostil, og indhentede forslag fra bl.a. de franske arkitekter Ange-Jaques Gabriel og Nicolas-Henri Jardin. Der kendes også projekter fra Lauritz de Thurah og Georg David Anthon.

Fælles for de fleste af projekterne er kirkens grundplan: et rundt centralt kirkerum med en stor tamburbåret kuppel, flankeret af to mindre klokketårne, og med tempelindgange på øst- og vestsiden.

Da Eigtved dør 7. juni 1754 bliver Thurah indsat som leder af byggeriet, men det ligger stille indtil Jardin bliver hentet til landet, og overtager ansvaret den 1. april 1756. Byggeriet blev videreført efter Jardins egne tegninger, som han publicerede i form af graveringer i hhv. 1765 og 1769 under navnet "Plans, coupes et élévations de l'église royale de Fréderic V." (Se links.)

Frederik den 5., som finansierer det kostbare projekt, dør i 1766, og Christian den 7. er ikke så interesseret i at føre det videre. Byggeriet fortsættes på halv kraft, indtil det stoppes helt i 1770. Man er på det tidspunkt nået op til toppen af de nederste søjler i rotunden og indgangen på østsiden, og lidt lavere på vestsiden.

Der skulle nu gå over hundrede år før der igen blev bygget på kirken. Ikke at det skortede på idéer til videreførsel af byggeriet i den mellemliggende tid. Der kendes planer fra stort set alle af tidens kendte arkitekter, men ingen af dem blev realiseret.

Den eksisterende kirke

I 1874 købte finansmanden C. F. Tietgen kirkepladsen, inklusive ruinen, af staten, som havde overtaget ejerskabet fra Kongehuset i 1849, med det formål at videreføre byggeriet, hvilket også blev sat som betingelse for købet.

Tietgens plan var at lade arkitekten Christian Zwingmann lede byggeriet, og bruge Ferdinand Meldahl som konsulent, men da Zwingmann pga sygdom måtte opgive sin arkitektvirksomed i midten af 1870'erne, overtog Meldahl ledelsen. Han havde også sine egne meninger om, hvordan bygningen skulle færdiggøres.

Meldahls plan, som iøvrigt blev løbende justeret under byggeriet, indebar at sidetårnene blev sløjfet og rotunden blev reduceret i højden. Tempelindgangen blev reduceret til fire søjler, i stedet for seks, og helt sløjfet på St. Kongensgadesiden. Tambouren blev ligeledes lavere end Jardins, men alligevel lykkedes det Meldahl at komme næsten lige så højt i vejret, takket været en opadstræbende kuppelform, og frem for alt væsentlig højere lanterne og spir.

Byggepladen blev åbnet igen sidst i 1877. Ved købet i 1874 havde Tietgen fået en 10 års frist til at fuldføre kirken, men det tog alligevel 20 år. Byggeriet blev bl.a. forsinket af, et ruinen var betydelig mere forvitret end antaget, så man måtte rive mere ned, end man havde regnet med. Desuden påvirkede den internationale økonomiske depression i disse år også Tietgens forretninger, og gjorde det svært at skaffe midler til byggeriet.

Alle forhindringer blev dog overvundet, og 19. august 1894 kunne kirken indvies - 145 år efter nedlæggelsen af grundstenen. Tietgen overdrog ved denne lejlighed kirken, som jo var hans privateje, til staten.

Kirkebygningen

Marmorkirken har Skandinaviens største kirkekuppel med et spænd på 31 m, hvilende på tolv søjler.

Inventar

Gravminder

Der er ingen kirkegård ved Marmorkirken, men der findes et epitafium i kirken over C. F. Tietgen og hustru. Det er udført af Niels Skovgaard omkring 1920.

Litteratur

Danmarks Kirker, København, bind 5: Frederiks Kirke 1749-1874, s. 467-634 (Hæfte 28-29, ISBN 87-7468-500-7), Nationalmuseet 1987
Danmarks Kirker, København, bind 5: Frederiks Kirke II Marmorkirken, s. 637-771 (Hæfte 30, ISBN 87-7468-502-3), Nationalmuseet 1987

Externe links

Jardin's Frederik's Church En virtuel rekonstruktion af Jardins projekt, baseret på arkitektens graveringer.

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 Da man i midten af 1700-tallet anlagde Frederiksstaden, ville man byggen en monumental kirke for enden af bydelens tværakse, [[Amalienborg]]aksen. Kirken skulle markere [[Oldenborgske slægt|oldenborgernes]] 300 år i kongehuset, og [[Frederik 5.|Frederik den 5.]] nedlagde grundstenen den 30. oktober 1749 som en del af jubilæumsfejringen.
-Hofbygmester [[Nicolai Eigtved]] fik til opgave at tegne kirken og lede byggeriet. Der kendes mindst 5 tegninger fra hans hånd, fra årene 1750-1754. Kirkebygningskommissionen var dog ikke helt tilfreds med Eigtveds projekter, som var i en på det tidspunkt gammeldags barokstil, og indhentede forslag fra bl.a. de franske arkitekter Ange-Jaques Gabriel og [[Nicolas-Henri Jardin]]. Der kendes også projekter fra [[Laurids de Thurah|Lauritz de Thurah]] og [[Georg David Anthon]].
+Hofbygmester [[Nicolai Eigtved]] fik til opgave at tegne kirken og lede byggeriet. Der kendes mindst 5 tegninger fra hans hånd, fra årene 1750-1754. Kirkebygningskommissionen var dog ikke helt tilfreds med Eigtveds projekter, som var i en på det tidspunkt gammeldags rokokostil, og indhentede forslag fra bl.a. de franske arkitekter Ange-Jaques Gabriel og [[Nicolas-Henri Jardin]]. Der kendes også projekter fra [[Laurids de Thurah|Lauritz de Thurah]] og [[Georg David Anthon]].
 Fælles for de fleste af projekterne er kirkens grundplan: et rundt centralt kirkerum med en stor tamburbåret kuppel, flankeret af to mindre klokketårne, og med tempelindgange på øst- og vestsiden.