Spring til indhold

Bruger:Nessumsaram/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Velkommen til min sandkasse. Hvis du har nogen indvendinger mod, hvad jeg skriver eller planlægger at skrive, se skriv det til under min brugerdiskussion. Hvis nogen af jer agter at enten nominere, oprette eller forbedre nogen af de respektive artikler, så kan dette også behandles under diskussion.


Hjælp [[2]]

Amerikas navngivning

Amerigo Vespucci

Navngivningen af det amerikanske kontinent, eller Amerika, fandt sted kort efter Christopher Columbus' sørejse til Amerika i 1492. Der er bred enighed om at navngivet stammer fra Amerigo Vespucci, den italienske opdagelsesrejsende, der opdagede de nye kontinenter i de følgede år. Dog har nogle fremsat andre forklaringer, hvilket omfatter at det er navngivnet efter en bjergkæde i Nicaragua eller efter Richard Amerika af Bristol.

Brug

I moderne engelsk, bliver Nord- og Sydamerika generelt opfattet som to adskilte kontinenter, og disse kaldes sammenlagt 'Americas' (på dansk Amerika) i flertal, parallelt med lignende situationer såsom 'the Carolinas' (på dansk Carolina). Når det bliver opfattet som et samlet kontinent er formen generelt 'the continent of America' (på dansk 'Det amerikanske kontinent') i ental. Imidlertid referer entalsformen 'America' på engelsk uden en tydeliggørende kontekst ofte til USA, undertiden kendt som Amerikas Forenede Stater.[1]

Historisk plejede begrebet Amerika i den engelstalende verden at henvise til et enkelt kontinent frem til 1950'erne (som i Van Loons Geography fra 1937): Ifølge historikerne Kären Wigen and Martin W. Lewis,[2]

Selvom det kan virke overraskende at stadig finde både Nord- og Sydamerika sammenføjet til et kontinent i en bog fra 1936, forblev en sådan opfattelse temmelig almindelig indtil Anden verdenskrig. Det kan ikke være tilfældigt at denne idé tjents amerikanske geopolitiske planer på det tidspunkt, der på samme tid søgte både herredømme over den vestlige halvkugle og frigørelse fra "den gamle verdens" kontinenter Europa, Asien og Afrika. Ved 1950'erne var stort set alle amerikanske geografer dog insisterende på at Nord- og Sydamerikas visuelt forskellige landmasser fortjente særskilte betegnelser.

Denne forandring ser ikke ud til at have sket i de fleste andre kulturelle hemisfære på jorden, såsom de romansk-talende (herunder Frankrig, Belgien, Luxembourg, Italien, Portugal, Spanien, Romanien, Schweiz og de postkoloniale romans-talende lande i Latinamerika og Afrika), germansk (men eksklusiv engelsk) talende (herunder Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien, Nederlandende, Luxembourg, Danmark, Norge, Sverige, Island, Færøerne), de baltisk-slaviske sprog (herunder Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Ukraine, Hviderusland, Litauen, Letland, Rusland, Slovenien, Kroaterien, Bosnien og Herzegovina, Serbien, Montenegre og Bulgarien og i mange andre hemisfære, hvor Amerika stadigvæk betragtes som et kontinent der dækker over de Nord- og Sydamerikanske subkontinenter,[3][4] såvel som Mellemamerika.[5][6][7][8][9][10]

På dansk er situation stort set den samme som med moderne engelsk, med den undtagelse af brugen af ordet 'Amerika' til at referere til USA er ikke eksisterende, hvorfor de to andre navne USA, og det lidt ældre og sjældent brugte navn Amerikas Forenede Stater bruges i stedet.

Tidligste brug af navnet

Verdenskort lavet af Waldseemüller (Tyskland, 1507), der som det første brugte navnet 'America' (i den nedre-venstre sektion, ovenover Sydamerika.[11]

Den tidligst kendte brug af navnet America dateres til 25 april, 1507, hvor det blev anvendt til hvad der nu kaldes Sydamerika.[11] Her optræder det på et lille verdenskort med tolv tidszoner og desuden på det største vægkort lavet til dato, der begge er frembragt af den tyske kartograf Martin Waldseemüller i Saint-Dié-des-Vosges Frankrig.[12] Disse kort var det første der viste Amerika som en adskilt landmasse fra Asien. En medfølgende bog ved navn Cosmographiae Introductio, der fremstår som anonym men tilsyneladende er skrevet af Waldseemüller's samarbejdspartner Matthias Ringmann,[13] meddeler følgende: "Jeg kan ikke se hvilken ret nogle måtte have til at gøre indsigelse mod at kalde denne del [det vil sige det sydamerikanske fastland], efter Americus, der opdagede det og som er en intelligent mand, Amerigen, det vil sige Americus' land, eller Amerika, eftersom både Europa og Asia fik deres fra kvinder". America er også inskrevet på Paris Grønne Globus (eller Globe vert) som er blevet tilskrevet Waldseemüller og dateret til år 1506–07: såvel som det eneste navn, der er indskrevet på de nordlige og sydlige dele af den Nye Verden, kontinenter bærer også inskriften: America ab inuentore nuncupata (Amerika, navngivet efter dets opdager).[14]

Mercator på hans kort kaldte Nordamerika "Amerija or Nyt Indien" (America sive India Nova).[15]

Globe vert America
America ab inventore nuncupata (America, called after its discoverer) on the Globe vert, c.1507.

Amerigo Vespucci

Americus Vesputius var den latiniserede version af den italienske opdagelsesrejsende Amerigo Vespuccis navn, hvoraf fornavnet var en gammel italienskisering (sammenlign moderne italienske Enrico) af det middelalder latinske Emericus (se helgenen Emerica af Ungarn), der stammer fra det oldhøjtyske navn Emmerich, som kan have været en sammenslutning af adskillige germanske navne – Amalric, Ermanaric og det oldhøjtyske Haimirich, fra det urgermanske *amala- ('vigør, tapperhed'), *ermuna- ('stor; velbeholden') or *haima- ('hjem') + *rīk- ('herskere') (sammenlign *Haimarīks).[16]

Amerigo Vespucci (9. marts, 1454 – 22. februar, 1512) var en italiensk opdagelsesrejsende, financier, navigator og kartograf, der som den første postulerede, at Vestindien og det tilsvarende fastland ikke var en del af Asiens østlige udkanter som oprindelig formodet fra Colombus' rejser, men i stedet udgjorde en fuldkommen separat landmasse, der hidtil var udkendt for europæerne.[17][18]

Vespucci var tilsynenladende om at hans navn blev brugt til at henvise til den nye landmasse, da Waldseemüllers kort aldrig nåede Spanien før et par år efter hans død.[13] Ringmann kan af det meget udbredte Soderini Brev være blevet vildledt til at kreditere Vespucci, en sensionel udgave af et af Vespucci's egentlige breve, der reportede om kortlægningen af de sydamerikanske kyst, der glamoriserede hans opdagelse og antydede at han havde erkendt, at Sydamerika var et kontinent adskilt fra Asien.[19] I to århundreder nægtede Spanien officielt at accepteret navnet Amerika og sagde, at Columbus skulle krediteres, og Waldseemúllers senere kort, efter Ringmann's død, inkluderede det ikke. I 1513 mærkede han det "Terra Incognita" med en note omkring Columbus' opdagelse af landet.[20]

Efter Waldseemüller inkluderede den schweiziske lærde Heinrich Glarean navnet Amerika i et geografiværk fra 1528 publiceret i Basel. Der offentliggjorte den tyske lærde Simon Grinaeus fire år senere et kort, som Hans Holbein og Sebastian Münster (der havde lavet skitset af Waldseemüllers kort fra 1507) had made sketches of Waldseemüller's 1507 map) bidrog til; det mærkede kontinentet America Terra Nova (Amerika, det Nye Land). I 1534 mærkede Joachim von Watt det simpelthen som Amerika..[21] Gerardus Mercator anvendte navnene Nord- og Sydamerika i sit indflydelserige verdenskort fra 1548; på dette tidspunkt var navngivningen uigenkaldelig.[21] Accepten kan være blevet hjulpet af det "naturlige poetiske modstykke", som navnet America udgjorde med Asien, Afrika og Europa.[13]

Opkaldt efter en Nicaraguansk bjergkæde

I 1874 foreslog Thomas Belt at navnet stammer fra Amerrisquebjergene i nutidens Nicaragua. I 1875 foreslog Jules Marcou en afledning fra de oprindelige amerikanske sprog, hvor "Amerrique" oprindeligt var navnet for den fremtrædende bjergkæde.[22] Marcou korresponderede med Augustus Le Plongeon, der skrev: "Navnet AMERICA eller AMMERIQUE betyder på mayasprogene et land med endeløs stærk vind, eller Videns Land, og... [suffikserne] kan betyde ... en ånd der trækker vejret, selve livet."[23]

Efter denne opfattelse delte indfødte talere dette ord med Columbus og medlemmer af hans besætning, og på sin fjerde sørejse gik Columbus i land i nærheden af disse bjerge.[22][23] Herefter spredte navnet America sig relativt hurtigt fra mund til mund hele vejen gennem Europa og nåede endda Waldseemüller, der forberedte et kort over de nyligt rapporterede lande til offentliggørelse i 1507.[23] Waldseemüllers arbejde inden for betegnelse indtager efter følgende opfattelse et andet aspekt. Jonathan Cohen fra Stony Brook University skriver:

Dåbspassagen i Cosmographiae Introductio er almindeligt blevet læst som et argument, hvori forfatteren sagde, at han navngav det nyopdagede kontinent til ære for Vespuccis og ikke så nogen grund til indsigelser. Som etymolog Joy Rea har foreslået kan det dog også blive læst som en forklaring, hvori han indikerer, at han har hørt den Nye Verden blev kaldt America, og den eneste forklaring ligger i Vespucci's navn.[23]

Blandt de grunde som tilhængere giver for vedtagelse af denne teori omfatter dette med Cohens ord anerkendelse af, "den enkle kendsgerning at stednavne normalt stammer fra talesprog og først cirkulere på den måde, ikke fra skriftsprog".[23][24] Desuden frikendes Waldseemülller ikke kun for anklagen om at have tilranet sig det privilegium at navngive lande, hvilket privilegium var forbeholdt monarker og opdagelsesrejsende, men befries også fra anklagen om at have brudt den for længst etablerede og næsten ukrænkelige gamle europæiske tradition for kun at bruge royale individers fornavne i modsætning til almenfolks efternavne (såsom Vespucci) i tildelelsen af navne til lande.[22]

Richard Amerike

I 1908 foreslaog Bristol antikvaren Alfred Hudd at navnet stammede fra efternavnet "Amerike" or "ap Meryk" og blev brugt på tidlige Britiske kort, der siden er gået tabt. Richard ap Meryk, angliciseret som Richard Amerike (or Ameryk) (c. 1445–1503) var en velhavende anglo-walesisk købmand, kongelig toldbetjent og sheriffen af Bristol.[25] He var ifølge nogle historikere hovedejer af Matthew, skibet der blev sejlet John Cabot under sin opdagelsesrejse til Nordamerika i 1497.[25] Idéen om at Richard Amerika var en vigtig støtte af Cabot har i det 21. århundrede opnået popularitet.[25] Der findes ingen kendt dokumentation for dette.[kilde mangler] Ligeledes forbinder akademisk undersøgelse, i modsætning til en nyere tradition, der nævner Amerika som hovedejer og hovedfinansierer af Matthew, Cabots skib fra 1497,[25] ikke Amerike med skibet.[26] Hendes ejerskib på den tid er stadig usikkert.[27] Macdonald hævder, at karavellen var specialbygget til krydsningen af Atlanterhavet.[26]


Hudd foreslog sin teori i et dokument


Hudd proposed his theory in a paper which was read at the 21 May 1908 meeting of the Clifton Antiquarian Club, and which appeared in Volume 7 of the club's Proceedings. In "Richard Ameryk and the name America," Hudd discussed the 1497 discovery of North America by John Cabot, an Italian who had sailed on behalf of England. Upon his return to England after his first (1497) and second (1498–1499) voyages, Cabot received two pension payments from Henry VII. Of the two customs officials at the Port of Bristol who were responsible for delivering the money to Cabot, the more senior was Richard Ameryk (High Sheriff of Bristol in 1503).[23][28] Hudd postulated that Cabot named the land that he had discovered after Ameryk, from whom he received the pension conferred by the king.[29] He stated that Cabot had a reputation for being free with gifts to his friends, such that his expression of gratitude to the official would not be unexpected. Hudd also thought it unlikely that America would have been named after Vespucci's given name rather than his family name. Hudd used a quote from a late 15th-century manuscript (a calendar of Bristol events), the original of which had been lost in an 1860 Bristol fire, that indicated the name America was already known in Bristol in 1497.[23][30]

This year (1497), on St. John the Baptist's day (June 24th), the land of America was found by the merchants of Bristow, in a ship of Bristowe called the 'Mathew,' the which said ship departed from the port of Bristowe the 2nd of May and came home again the 6th August following.</ref name=ameryk/>

Hudd reasoned that the scholars of the 1507 Cosmographiae Introductio, unfamiliar with Richard Ameryk, assumed that the name America, which he claimed had been in use for ten years, was based on Amerigo Vespucci and, therefore, mistakenly transferred the honour from Ameryk to Vespucci.[23][30] While Hudd's speculation has found support from some authors, there is no strong evidence to substantiate his theory that Cabot named America after Richard Ameryk.[23][25][31]

Moreover, because Amerike's coat of arms was similar to the flag later adopted by the independent United States, a legend grew that the North American continent had been named for him rather than for Amerigo Vespucci.[25] It is not widely accepted - the origin is usually attributed to the jack of the British East India Company.

Indfødtes navngivning af kontinentet

Naming the continent after a European colonizer has been seen by some civil society groups as problematic. In 1977, the World Council of Indigenous Peoples (Consejo Mundial de Pueblos Indígenas) proposed using the term Abya Yala instead of "America" when referring to the continent. There are also names in other indigenous languages such as Ixachilan and Runa Pacha. Some scholars have picked up the term with a reference to the illegitimacy of colonialism.[32]

Referencer

  1. ^ "America." The Oxford Companion to the English Language (ISBN 0-19-214183-X). McArthur, Tom, ed., 1992. New York: Oxford University Press, p. 33: "[16c: from the feminine of Americus, the Latinized first name of the explorer Amerigo Vespucci (1454–1512). The name America first appeared on a map in 1507 by the German cartographer Martin Waldseemüller, referring to the area now called Brazil]. Since the 16c, a name of the western hemisphere, often in the plural Americas and more or less synonymous with the New World. Since the 18c, a name of the United States of America. The second sense is now primary in English: ... However, the term is open to uncertainties: ..."
  2. ^ "The Myth of Continents: A Critique of Metageography (Chapter 1)". University of California Press. Hentet august 14, 2018.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ "The Continents of the World". nationsonline.org. Hentet september 2, 2016. Africa, the Americas, Antarctica, Asia, Australia together with Oceania, and Europe are considered to be Continents.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  4. ^ "Map And Details Of All 7 Continents". worldatlas.com. Hentet september 2, 2016. In some parts of the world students are taught that there are only six continents, as they combine North America and South America into one continent called the Americas.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  5. ^ "CENTRAL AMERICA". central-america.org. Hentet september 18, 2016. Central America is not a continent but a subcontinent since it lies within the continent America.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  6. ^ "Six or Seven Continents on Earth" (English). Hentet december 18, 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) "In Europe and other parts of the world, many students are taught of six continents, where North and South America are combined to form a single continent of America. Thus, these six continents are Africa, America, Antarctica, Asia, Australia, and Europe."
  7. ^ "Continents" (English). Hentet december 18, 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) "six-continent model (used mostly in France, Italy, Portugal, Spain, Romania, Greece, and Latin America) groups together North America+South America into the single continent America."
  8. ^ "AMÉRIQUE" (French). Hentet december 18, 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  9. ^ "America" (Italian). Hentet december 18, 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  10. ^ "Amerika". Duden (tysk). Berlin, Germany: Bibliographisches Institut GmbH. Hentet 2019-08-19.
  11. ^ a b "Universalis cosmographia secundum Ptholomaei traditionem et Americi Vespucii alioru[m]que lustrationes". Arkiveret fra originalen januar 9, 2009. Hentet september 8, 2014. {{cite web}}: Ugyldig |dead-url=yes (hjælp); Ukendt parameter |dead-url= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  12. ^ Martin Waldseemüller. "Universalis cosmographia secundum Ptholomaei traditionem et Americi Vespucii alioru[m]que lustrationes". Washington, DC: Library of Congress. LCCN 2003626426. Hentet april 18, 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  13. ^ a b c Toby Lester, December (2009). "Putting America on the Map". Smithsonian. 40: 9.
  14. ^ Monique Pelletier, "Le Globe vert et l'oeuvre cosmographique du Gymnase Vosgien”, Bulletin du Comité français de cartographie, 163, 2000, pp. 17-31.[1]
  15. ^ "Mercator 1587 | Envisioning the World | The First Printed Maps". lib-dbserver.princeton.edu. Hentet 2020-09-12.
  16. ^ Harrison, Henry (8 februar 2017). Surnames of the United Kingdom: A Concise Etymological Dictionary (engelsk). Genealogical Publishing Com. ISBN 9780806301716.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  17. ^ Davidson, M. H. (1997). Columbus Then and Now: A Life Re-examined. Norman: University of Oklahoma Press, p. 417.
  18. ^ Szalay, Jessie. Amerigo Vespuggi: Facts, Biography & Naming of America (citing Erika Cosme of Mariners Museum & Park, Newport News VA). 20 September 2017 (accessed 23 June 2019)
  19. ^ "UK | Magazine | The map that changed the world". BBC News. oktober 28, 2009. Hentet 23 juni 2019.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  20. ^ Fernández-Armesto, Felipe (2007). Amerigo: The Man Who Gave His Name to America (1st udgave). New York: Random House. s. 186-187. ISBN 978-1400062812. OCLC 608082366.
  21. ^ a b Fernández-Armesto, Felipe (2007). Amerigo: The Man Who Gave His Name to America (1st udgave). New York: Random House. s. 186-187. ISBN 978-1400062812. OCLC 608082366.
  22. ^ a b c ""Origin of the Name America" by Jules Marcou, The Atlantic Monthly, March 1875". UNZ.org. Hentet 19 marts 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  23. ^ a b c d e f g h i Cohen, Jonathan. "The Naming of America: Fragments We've Shored Against Ourselves". Stony Brook University. Arkiveret fra originalen 7 juni 2010. Hentet 2 juli 2021.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  24. ^ Rea, Joy (1 januar 1964). "On the Naming of America". American Speech. 39 (1): 42-50. doi:10.2307/453925. JSTOR 453925.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  25. ^ a b c d e f Macdonald, Peter (17 februar 2011). "BBC History in Depth; The Naming of America; Richard Amerike". BBC History website. BBC. Hentet 24 februar 2011.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  26. ^ a b Macdonald, Peter (1997), Cabot & the Naming of America, Bristol: Petmac Publications, s. 29, ISBN 0-9527009-2-1
  27. ^ Evan T. Jones, "The Matthew of Bristol and the financiers of John Cabot's 1497 voyage to North America", English Historical Review (2006)
  28. ^ Macdonald 1997, s. 46
  29. ^ Macdonald 1997, s. 33
  30. ^ a b Alfred E. Hudd, F.S.A., Hon. Secretary. "Richard Ameryk and the name America" (PDF). Proceedings of the Clifton Antiquarian Club. VII: 8-24. Hentet 11 juli 2012.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  31. ^ Quinn, David B. (1990). Explorers and Colonies: America, 1500–1625. A&C Black. s. 398. ISBN 9781852850241. Hentet 12 februar 2016.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  32. ^ Julia Roth. Latein/Amerika, in: Susan Arndt and Nadja Ofuatey-Alazard: Wie Rassismus aus Wörtern spricht. Unrast-Verlag.

Bibliografi

  • The Columbus Myth: Did Men of Bristol Reach America before Columbus? Ian Wilson (1974; reprint 1991: ISBN 0-671-71167-9)
  • Terra Incognita: The True Story of How America Got Its Name, Rodney Broome (US 2001: ISBN 0-944638-22-8)
  • Amerike: The Briton America Is Named After, Rodney Broome (UK 2002: ISBN 0-7509-2909-X)

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Nessumsaram/sandkasse&oldid=10846147"