Spring til indhold

Lungekræft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lungekræft
Klassifikation
Røntgenbillede af brystkassen med fortætning fra lungekræft i venstre lunge.
Information
NavnLungekræft
Medicinsk fagområdeonkologi,
lungemedicin Rediger på Wikidata
Genetisk associationEGFR, CHEK2, TP63, TERT, BPTF, IL1RAP, RAD52, MTMR3, TGM5, PHACTR2, LRFN2, CLPTM1L, VTI1A, GPC5 Rediger på Wikidata
SKSDC34
ICD-10C34
ICD-9162162 Rediger på Wikidata
OMIM211980,
608935,
612593,
614210,
612571 Rediger på Wikidata
DiseasesDB7616 Rediger på Wikidata
MedlinePlus007194,
007270 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM162.3,
162.5,
162.8,
162.4 Rediger på Wikidata
Patientpluslung-cancer-pro Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lungekræft (lat. cancer pulmonis) er en type kræft, der er udgået fra væv i lungerne. Det er en af de hyppigste former for kræft både på verdensplan og i Danmark. Årligt rammes omkring 3500 danskere af lungekræft. Forekomsten af lungekræft har over de sidste år været aftagende for mænd, men er stadig stigende for kvinder.[1] Den vigtigste årsag til lungekræft er rygning, og op mod 90% af alle personer, der får lungekræft, har været eller er stadig rygere. Andre udløsende årsager kan være radon, luftforurening og asbest. Behandlingen af lungekræft består af kirurgi, kemoterapi og strålebehandling oftest i kombination. Prognosen for lungekræft er overordnet set meget dårlig, og kun 5% af alle personer der diagnosticeres med lungekræft er i live efter 5 år. Prognosen er dog meget afhængig af typen, lokalisationen og udbredelsen på diagnosetidspunktet.

Symptomer

Symptomer på lungekræft kan være

Desuden kan der optræde mere generelle symptomer såsom vægttab, feber og træthed.

Undersøgelser

CT-scanning af brystkassen, der viser tumor i venstre lunge.

Ved mistanke om lungecancer kan der iværksættes en række undersøgelser for at bekræfte diagnosen. Disse undersøgelser kan være:

Typisk vil man starte med at tage et røntgenbillede af brystkassen. På røntgenbilledet vil man ofte kunne se selve tumor som en fortætning i lungerne. Herefter kan man foretage en CT-scanning for at bestemme tumorens udbredelse og præcise lokalisation. Desuden skal der foretages en bronkoskopi for at få en biopsi fra tumoren. Biopsien er nødvendig for at bestemme type af lungekræft, hvis biopsien ikke kan tages ved bronkoskopi kan man forsøge af tage den ved at stikke en tynd nål gennem huden.

Typer

Overordnet opdeler man lungekræft i to typer, småcellede og ikke-småcellede. Denne opdeling baseres på, hvordan de maligne celler ser ud ved mikroskopi. Ca. 20% af alle tilfælde af lungekræft vil være af den småcellede type og ca 80% vil være af den ikke-småcellede type. Opdelingen er set ud fra et behandlingssynspunkt vigtig, da den småcellede type er mere følsom for kemoterapi end den ikkesmåcellede type.

Celler fra en småcellede lungekræft set ved mikroskopi.

Ikke-småcellede lungekræft

Er den hyppigste type af lungekræft og består af 3 undergrupper:

  • Planocellulært karcinom
  • Adenocarcinom
  • Storcellet karcinom

Småcellede lungekræft

Denne type lungekræft opstår i som oftest i de større bronkier i lungerne og udgår fra endokrine celler. Småcellede lungekræft er væsentlig mere aggresiv end den ikkesmåcellede, og personer med denne type vil have en dårligere prognose end personer med den ikke-småcellede type.

Stadieinddeling

Lungekræft stadieinddeles vha. TNM-systemet. Herved opnår man fire stadier Ia-IVb, hvor stadium I har den bedste prognose og stadium IVb den dårligste. Ved sygdom i stadium Ia er tumoren lille (<3 cm i diameter). Stadium Ib-IIIa afspejler forskellige grader af tumorstørrelse og metastaser til lymfeknuder. Ved stadium IV er der fjernmetastaser til andre organer.[2]

Behandling

Valget af behandling af lungekræft er afhængig af typen, udbredelsen og patientens overordnede tilstand, især lungefunktionen, ved diagnosetidspunktet. Man anvender tre forskellige typer behandling til lungekræft, kirurgi, kemoterapi og stråleterapi. Disse behandlingstyper vil ofte anvendes i kombination for at opnå et bedre resultat.

Kirurgi

Kirurgisk behandling af lungekræft anvendes stort set kun ved ikke-småcellede lungekræft, der ikke har spredt sig til andre organer og som ikke er over en hvis størrelse (stadium I-IIIa). Det kirurgisk indgreb består i fjernelse af tumoren og evt. lymfeknuder med metastaser. Typisk fjernes en del af lungen (lobektomi) eller ved mere udbredt sygdom hele lungen (pneumektomi)

Kemoterapi

Kemoterapi kan anvendes til både den småcellede og ikke-småcellede lungekræft. Typisk anvendes en kombination af to eller tre kemoterapeutika. Ved den ikke-småcellede lungekræft gives der kemoterapi efter kirurgisk behandling.

Strålebehandling

Anvendes til kurativ og palliativ behandling af både den småcellede og ikke-småcellede lungekræft. Hvis målet med behandlingen er helbredelse vil stråleterapi altid kombineres med enten kirurgi eller kemoterapi.

Se også

Kilder og noter


Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA