Tyrefægtning
 | Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Tyrefægtning er en kamp mellem en torero (tyrefægter) også kaldet en matador (spansk. dræber) og en tyr i en arena. En tyrefægtning er opdelt i fire afsnit:
Indmarchen, el paseo, hvor tre matadorer præsenterer deres cuadrillas (spansk: gruppe, hold) i en rodeo (spansk: omvej, rundte). Her hilses på el presidente, som er en lokal mand af ære. Præsidenten giver signal til kampenes begyndelse.
En rytter, el alguacil, henter den nøgle, der er symbol på adgang til tyrernes stalde, og den første tyr kan lukkes ud. Den modtages af tre peones, som vifter med deres capotes, som er kapper, Der er lyserøde på den ene side og gule på den anden. Når los peones har fået tyren efter sig løber de i dækning bag deres burladeros, som er træskærme, hvorfra man kan komme ud og ind af arenaen. Under disse indledende øvelser aflurer matadoren, eller eltorero om man vil, tyrens bevægelsesmønstre. Hvilken side den angriber til, om den trækker på et ben el. lign.
Hvis der er tale om store tyre, lukkes picador'erne nu ind. Disse sidder på hesteryg med en vara, en lanse hvor kun nogle centimeter af spidsen er fri. Den stanger de i tyrens nakke. Picadorerne får dermed tyren til at sænke hovedet, så los banderillos, og når tiden er inde, matadoren, kan komme ind over tyren. To peones er banderillos og de går mod tyren med to farverige stave med jernmodhager, som de placerer i tyrens ryg. Disse forberedelser udmatter og provokerer tyren, hvilket er vigtigt, når det fjerde afsnit af den første af dagens seks tyrefægtninger skal stå.
Matadoren kommer med sin røde muleta, som holde udspændt med la espada (spansk: sværd). Tyr og matador er alene overfor hinanden, kun afbrudt hvis tyrefægteren bliver såret. Her begynder la faena, som når tyrefægtningen er sublim, bliver til en dødsdans mellem tyr og matador. hvis det lykkes for matadoren, er tyren nu bemægtiget, hvilket han skal bevise med et sidste dødsstød. Tyrefægteren udskifter sit sværd med et med den rigtige krumning, let bøjet. Nu skal matadoren vise, at han kan nedlægge tyren promte ved at ramme den første gang uden at bruge flere forsøg. Lykkes det piber og hujer publikum. Præsidenten uddeler eventuelle hæderstegn, når tyren er nedlagt.
Litteratur
- Ernest Hemingway: Solen går sin gang
- Ernest Hemingway: Døden kommer om eftermiddagen
- Kasper Kloch: En rejse i tyrefægtningens fodspor (Forlaget Rosenkilde, 2010)
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |