Spring til indhold

Mottarone

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 16. jul. 2013, 09:39 af BKP (diskussion | bidrag) BKP (diskussion | bidrag) (rettet oplysninger)
Mottarone
Svævebanens bjergstation
Verbania ved Lago Maggiore set fra Mottarone
Toppen af Mottarone

Mottarone er en bjergtop i regionen Piemonte i Italien. Toppen af Mottarone ligger 1.491 m.o.h. Bjerget ligger mellem Omegna ved Lago d'Orta og Stresa ved Lago Maggiore.

Adgang til toppen

Adgang til Mottarone fra Stresa sker med svævebanen (lukkede gondoler) Stresa-Alpino-Mottarone Svævebane. Ved Alpino (1.385 m.o.h.) ligger en bjergstation, hvor der er omstigning til en åben skilift, der bringer publikum det sidste stykke mod toppen. Ved Alpino ligger en botanisk have med talrige alpeplanter, efter sigende over 500 forskellige.

Man kan vælge at tage den sidste strækning til fods, der er ca. 30 minutters gang til toppen. Denne kan også nås med bil fra det nærliggende højfjeldshotel.

Udsigten

Mottarone er regionens højeste punkt. Herfra er der 360° udsigt til bl.a. de Schweiziske Alper og det italienske bjergmassiv, herunder Monte Rosa. Der er flot udsigt over både Lago d'Orta og Lago Maggiore.

Turisme

Bjerget er et velbesøgt turistmål. Om vinteren er der skiturister og om sommeren er det vandrere, mountainbikere og paraglidere, som besøger stedet.

Henvisninger

Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i artiklen.