Spring til indhold

Majbølle Mølle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. okt. 2015, 22:28 af Ultraman (diskussion | bidrag) Ultraman (diskussion | bidrag) (Harmoniserer billedbredde)
Majbølle Mølle
Majbølle, Lolland
Majbølle Mølle
Bygget år1896
TypeHollandsk vindmølle
AdresseMajbølle Bygade 82, Majbølle, Guldborg
ForeningMajbølle Møllelaug
StatusMuseumsmølle

Majbølle Mølle er en vindmølle af typen hollandsk vindmølle med galleri, opført i 1896, og beliggende ved Farø-motorvejen ved frakørselen til GuldborgLolland. Den malede korn indtil 1982, dog i mindre omfang end i tiden før 2. verdenskrig. I 1982 blev møllen overdraget til Majbølle Møllelaug af Gunnar og Grethe Rasmussen, møllens sidste møllerpar. I årene 1982-1989 blev den restaureret. Den blev genåbnet af Prins Henrik[kilde mangler]. Møllen ejes af Majbølle Møllelaug, som er en selvejende institution.

Møllen var oprindelig en stubmølle, og fungerede som sådan i årene 1612-1896. I 1896 blev den nuværende, mere effektive Hollændermølle bygget på stubmøllens sted.

Undermøllen er bygget i grundmur og har gennemkørsel, mens den ottekantede overmølle er i træ med spåndækning. Møllen har en løgformet hat, som ligeledes er beklædt med spån. Møllen krøjer med svans og vingerne har hækværk, udstyret med sejl.

I møllen er der i dag en udstilling af gamle redskaber i forrummet, og på mølleloftet en som viser møllens restaurering. I kornmagasinet er der møde- og udstillingsrum.

Majbølle Mølle


54°49′40.4″N 11°44′18.63″Ø / 54.827889°N 11.7385083°Ø / 54.827889; 11.7385083

Eksterne kilder/henvisninger