Spring til indhold

Nexø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nexø
Neksø
Købstadsvåben Nørregade
Nexø Kirke
Overblik
Land Danmark
BorgmesterWinni Grosbøll
RegionRegion Hovedstaden
KommuneBornholms Regionskommune
SognNexø Sogn
Grundlagt1300-tallet
Postnr.3730 Nexø
Demografi
Nexø by3.655[1] (2024)
Kommunen39.332[1] (2024)
 - Areal588,53 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.nexoe.ws
Oversigtskort
Nexø ligger i Bornholm
Nexø
Nexø
Nexøs beliggenhed

Nexø er en by på Bornholms østkyst, beliggende i Nexø Sogn. Med sine 3.655 indbyggere (2024)[1] er byen Bornholms næststørste. Neksø er i dag en uofficiel stavemåde.

Nexø er præget af den store fiskerihavn, som blev kraftigt udbygget i 1980'erne, men siden er erhvervsfiskeriet gået kraftigt tilbage, og der er nu kun få fiskefartøjer, der er hjemmehørende i byen. Turismen trives til gengæld, og i sommerhalvåret er der hyppig færgeforbindelse til Kołobrzeg i Polen.

Forfatteren Martin Andersen Nexø, som flyttede til Nexø med sin familie i 1877, tog navn efter byen.

I Nexø ligger Bornholms Glas- og Keramikskole og Nexøs gamle røgeri.

Historie

Middelalderen

Byens ældste privilegier skal angiveligt stamme fra 1346 af Lunds ærkebiskop Peder.[2][3]

Nexø nævnes som købstad i 1451 og fik sine privilegier bekræftede i 1555. Colbergerne handlede meget på Bonholm og især i Nexø, hvor de havde et eget gilde. Ved lübeckernes angreb på øen i 1510 blev byen afbrændt.[4]

Renæssancen

Byen led meget ved de svenskes overfald den 9. juni 1645, da de under Wrangel beskød og plyndrede den. Under pesten 1654 døde 413 mennesker i byen. I 1658 angaves den at have 100 borgere.[4]

Byen har haft en latinskole, der dog har været meget ubetydelig (i 1621 havde den 12 elever).[4]

Under enevælden

Den 28. oktober 1756 hærgedes byen af en voldsom ildebrand.[4]

I 1769 var indbyggertallet 1.172.[4]

Fra naturens hånd er Nexø ikke særligt velegnet som havn, men i takt med at behovet for udførsel af varer fra byen steg, blev havneanlægget forbedret og udbygget. I 1700-tallet var der behov for udførsel af store og tunge varer, nemlig sandsten fra det i 1754 åbnede Frederiks Stenbrud. Herfra blev der leveret sten til Frederiksstadens palæer og til gravsten og monumenter som fx Frihedsstøtten i København.

Den tidlige industrialisering

Nexø omkring år 1900

Nexøs befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 1.403 i 1850, 1.414 i 1855, 1.485 i 1860, 1.584 i 1870, 1.999 i 1880, 2.322 i 1890, 2.523 i 1901, 2.575 i 1906 og 2.708 i 1911.[5]

Ved slutningen af 18. det århundrede havde Nexø kun et 2 fod dybt, meget lille havnebassin, og byens få fartøjer måtte ligge uden for, fortøjede mellem to bolværker. Da tog befolkningen selv fat på anlægget af en havn, som ved 1810 havde en dybde af 6 fod og derover, men indløbet var kun mellem 5 og 6 fod dybt; senere gjordes der flere forbedringer, navnlig ved opførelsen af nye bolværker og indløbets uddybning til omtrent 7 fod. Dernæst anlagdes 1879 under ledelse af ingeniør H. Zahrtmann, og med 72,000 Kr. i tilskud fra staten, et nyt, i sandstensgrunden udsprængt havnebassin nord for det gamle, og i 1891 forlængedes molerne, lige som der samtidig byggedes en tørdok, ligeledes under ledelse af Zahrtmann (indviet 25. januar 1892), den første kommunale tørdok i Danmark; den blev sprængt ud af et gammelt sandstensbrud og kostede omtrent 30.000 kr. og kunne lukkes med en pontonport; den kunne optage skibe af 165 fods længde og 12 fods dybgang. Havnen bestod her efter af den omtrent 8.400 kvadratalen store gamle havn med en dybde af 11 fod og en bolværkslængde af 460 alen, og den 9.760 kvadratalen store nye havn med en dybde af 14 fod og 430 alen bolværkslængde. Havnepladsens størrelse var omtrent 45.800 kvadratalen. Desuden lå der vest for den gamle havn en bådehavn med 4 fod vand. Ved indløbet til de to havnebassiner var der porte, som kunne holde dønning ude. Ud for indløbet, med 12 fod vand, lå der en omtrent 600 alen lang bølgebryder. Havnevæsenet blev bestyret af et udvalg af byrådet, der bestod af borgmesteren som formand og 4 andre medlemmer, hvoraf de to blev valgt af byrådets midte, de to uden for dette.[6]

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: 1 stenhuggeri (omtrent 65 arbejdere; Stenene tages fra Helledsgaarden ved Helvedesbakkerne), 1 jernstøberi og maskinværksted (omtrent 30 arbejdere), Bornholms Falstagstens-fabrik, 1 brændevinsbrænderi (aktieselskab, stiftet 1848), 1 ølbryggeri, 1 skibs- og bådebyggeri og 4 møller.[7]

Efter næringsveje fordeltes folkemængden i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 139 levede af immateriel virksomhed, 990 af håndværk og industri, 275 af handel og omsætning, 199 af søfart, 213 af fiskeri, 106 af jordbrug og 7 af gartneri, mens 191 fordeltes på andre erhverv, 35 nød almisse, 1 var i fængsel, og 166 levede af deres midler.[7] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 2.575, heraf ernærede 174 sig ved immateriel virksomhed, 138 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 147 ved fiskeri, 1.155 ved håndværk og industri, 311 ved handel med mere, 301 ved samfærdsel, 276 var aftægtsfolk, 57 levede af offentlig understøttelse og 16 af anden eller uangiven virksomhed.[8]

De Bornholmske Jernbaners første strækning fra Rønne til Nexø blev åbnet 13. december 1900.

2. verdenskrig

Den 7. og 8. maj 1945 blev Nexø ligesom Rønne ramt af et voldsomt russisk luftbombardement, der ødelagde ca. 750 af byens ca. 900 huse helt eller delvist. Derfor præges området omkring havnen og torvet af byggeri fra slutningen af 1940'erne, mens der længere fra bymidten stadig er hyggelige bymiljøer med gamle bindingsværkshuse.

Nyere tid

Sidste tog kørte 29. september 1968, og sporet blev senere brudt op. Stationen i Nexø er revet ned, men fra Søbækken i Nexø til Balka Strand går der en asfalteret sti, der er anlagt på banens tracé.

Kirken

Det er ikke muligt med sikkerhed at fastslå kirkens alder. Måske er den ældste del fra 1300-tallet. Oprindeligt var kirken blot et kapel indviet til sømændenes skytshelgen Sankt Nikolaus. Murene blev 1730-31 forhøjet med 4 alen (ca. 2 m), og vinduerne fik den nuværende størrelse. Tårnet er fra 1500-tallet. Spiret med det løgformede kobbertag er sat op i 1910. Der var et lignende spir fra 1620 til 1797. Våbenhuset på sydsiden af kirken og ligkapellet på nordsiden er fra 1700-tallet. Det nordre sideskib er tilbygget i 1760.

Da byen fik sine købstadsrettigheder hed byen Neksø. Det stammer oprindeligt fra dens beliggenhed, nemlig, på et hjørne af kysten. På Bornholmsk ofte benævnt som nakke.

Byens navn har ofte skiftet stavemåde. I kirkebøgerne for 1688-1756 for eksempel står der både Neksø & Nexöe.

  • 1757-1815 Neksø
  • 1823-1855 Nexø & Nexøe
  • 1857-1886 Nexøe
  • 1885-1891 Nexø
  • 1892-1915 Neksø
  • 1915-1922 Nexø
  • I Folketællingerne fra 1925 er det stavet Neksø.

I 1997 besluttede byrådet, at Nexø skulle være den officielle stavemåde, og efterhånden er den også slået igennem på de fleste vejskilte.

Indbyggere

Nexøs indbyggertal har gennem tiderne udviklet sig således:

  • 1801: 1.274
  • 1850: 1.403
  • 1901: 2.523
  • 1930: 2.819
  • 1950: 3.280
  • 2008: 3.833

Galleri

Kilder

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Thurah: Beskrivelse over Bornholm, s. 165
  3. ^ Danske Atlas III; s. 210
  4. ^ a b c d e J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 54
  5. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 53
  7. ^ a b J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 52
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 12

Eksterne kilder/henvisninger