Spring til indhold

J.R.R. Tolkien

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 29. jul. 2016, 18:31 af Honymand (diskussion | bidrag) Honymand (diskussion | bidrag) (Den overskrift skulle lige et niveau længere ned)
J.R.R. Tolkien
Fil:Tolkien 1916.jpg
24-årige Tolkien iført militæruniform i tjeneste under 1. verdenskrig i 1916.
Personlig information
FødtJohn Ronald Reuel Tolkien
3. januar 1892(1892-01-03)
Bloemfontein, Oranjefristaten (i dag i Sydafrika)
Død2. september 1973 (81 år)
Storbritannien Bournemouth, England
GravstedWolvercote Cemetery, Oxford
NationalitetStorbritannien Britisk
ÆgtefælleEdith Tolkien, født Bratt (1916–1971)
BørnJohn Francis Reuel Tolkien (1917–2003)
Michael Hilary Reuel Tolkien (1920–1984)
Christopher John Reuel Tolkien (født 1924)
Priscilla Mary Anne Reuel Tolkien (født 1929)
Uddannelse og virke
BeskæftigelseProfessor i engelsk sprog og middelalderlitteratur
Kendt forRingenes Herre
Hobbitten
Silmarillion

John Ronald Reuel Tolkien (født 3. januar 1892 i Bloemfontein, Oranjefristaten, død 2. september 1973) var en engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært folkevandringstiden) på Universitetet i Oxford. Efter hans død er han blevet verdensberømt for sine bøger. Han var sprogkunstner og skrev både fiktion og lyrik som voksen. Han er forfatteren af eventyrromanen Hobbitten eller ud og hjem igen og trebindsværket Ringenes Herre og har også skrevet Tom Bombadils Eventyr. Disse bøger udspiller sig i Tolkiens eget litterære univers, Midgård: en projektion af nord-vest-Europa i en fiktiv forhistorisk tid. Det er denne verden og skabelsen af den, som gjorde ham kendt som den moderne fantastiske litteraturs skaber. Men han var først og fremmest akademiker og ikke forfatter.

Han arbejdede meget på Beowulf og lærte sig finsk for at læse Kalevala på originalsproget. Han tilhørte den litterære diskussionsgruppe The Inklings sammen med C.S. Lewis, som han var nær ven med. Posthumt er blandt andet udkommet Silmarillion, Roverandom og Efterladte historier. Tolkien udviklede desuden flere sprog i forbindelse med Ringenes Herre, bl.a. de to elversprog; Quenya (Eldarin), som er baseret på finsk, og Sindarin, som er inspireret af walisisk. Hans søn, Christopher Tolkien, skrev videre på hans eventyr om Húrins Børn.

Biografi

Familien

Julekort fra 1892 med et farvelagt fotografi af familien Tolkien i Bloemfontein (sendt til slægtninge i Birmingham, England).

De fleste af Tolkiens forfædre var håndværkere. Slægten Tolkien stammede fra Sachsen i Tyskland, men havde boet i England siden det 18. århundrede. Navnet Tolkien, oprindelig skrevet Tollkiehn, er en anglisering af det tyske ord Tollkühn, "dumdristig". John Ronald blev født i Bloemfontein i Oranjefristaten (i dag en del af Sydafrika).

Da han var tre år gammel, flyttede han med sin mor og bror til England. Faderen døde, før han kunne rejse efter dem, og Tolkien voksede op uden far. Størsteparten af barndommen blev tilbragt i nærheden af Birmingham i England, bl.a. i landsbyen Sarehole. Han gik på King Edward's School, St. Phillip's Grammar School og vandt et stipendiat til Exeter College i Oxford, hvor han begyndte sine studier i 1911.

På trods af protester fra familie og svigerfamilie konverterede John Ronalds mor Mabel Tolkien til katolicismen. I 1904, da John Ronald var tolv år gammel, døde hun af diabetes. Tolkien mente, at moderens sygdom og død til dels var forårsaget af de problemer, hun fik som følge af hendes konversion, og han opfattede hende nærmest som en martyr for katolicismen. Det fik stor indvirkning på hans egen tro. Troen var en vigtig faktor i hans liv, og blev fundamentet i hans forhold til C.S. Lewis (forfatter til bl.a. Narnia-serien). Samtaler med Tolkien var en af de faktorer, som gjorde, at Lewis efter religiøs spekulation erklærede sig for kristen.

Som forældreløs blev Tolkien opfostret af fader Francis Morgan ved Birmingham Oratory. Han boede på et slags pensionat i Birmingham, hvor han mødte og blev forelsket i Edith Bratt (som senere blev brugt som model til figuren Lúthien, en elverprinsesse i Silmarillion). Forholdet mellem John Ronald og Edith blev hindret af, at Tolkiens værge, fader Francis, forbød dem at mødes, men efter at Tolkien blev myndig, genoptog han kontakten, og de blev gift i 1916. De fik fire børn.

Uddannelse og krig

Tolkien befandt sig i skyttegravene meget af sin tjenestetid under første verdenskrig.

Tolkien fik sin uddannelse i Oxford, hvor han blev bachelor i 1915 med højeste karakter i engelsk sprog og litteratur. Herefter gik Tolkien i 1915 ind i den engelske hær og deltog blandt andet i Slaget ved Somme i 1916. Han var i Lancashire Fusiliers, den mest dekorerede britiske enhed under krigen. Under krigen oplevede han grusomhederne og døden i skyttegravene og mistede de fleste af sine venner fra skoledagene i Birmingham. Selv fik han skyttegravsfeber og kom på lazaret. Det fik ham væk fra fronten og reddede sandsynligvis hans liv.

Mens han lå på lazarettet, begyndte han at skrive en cyklus af mytologisk inspirerede fortællinger med titlen The Book of Lost Tales. Fortællingen var dels pasticher på myter, han kendte og kunne lide (fx er fortællingen om Túrin Turambar en bearbejdning af fortællingen om Kullervo i Kalevala). En ramme for cyklussen skulle være en tilknytning til England. Mange mener, at det at skrive fantastisk litteratur var en måde at flygte fra krigen.

Efter krigen fik Tolkien en stilling ved The Oxford English Dictionary, en af de bedste ordbøger i verden. I 1920 fik han et lektorat i engelsk sprog ved Universitetet i Leeds, men han flyttede tilbage til Oxford i 1925 til et professorat i oldengelsk (angelsaksisk). I 1945 fik han et professorat i engelsk sprog ved Merton College i Oxford, en stilling han beholdt, til han blev pensioneret i 1959.

Tolkiens grav i Oxford

Den 28. marts 1972 blev Tolkien gjort til Commander of the Order of the British Empire.

Indgraveret på gravstenen på Wolvercote kirkegård i Oxford, hvor både han og hustruen er begravet, står der Beren og Lúthien. En hyldest til en af de største kærlighedsfortællinger fra Midgård.

Forfatterskab

Tolkien var ekspert i angelsaksisk sprog (oldengelsk) og dermed beslægtede sprog (oldnorsk, oldtysk og gotisk) med hovedvægt på dialekter fra Mercia, den del af England, hvor han levede. Desuden var Tolkien ekspert i den litteratur, der blev skrevet på disse sprog især episke fortællinger og folkeeventyr.

Den dybe fascination af disse sprog var både hans profession og hans hobby. Den stammede fra hans barndom, hvor nogle af de børn, han kendte, snakkede 'Animalic', et sprog, hvor forskellige dyrenavne betød ting. Han lærte sig det sprog, og da det gik af mode, lavede han med nogle af sine venner sproget 'nevbosh', hvilket betød 'nynonsens'. Senere gik han selv videre med naffarin, men det forlod han igen, uden at nogen nogensinde fik af vide hvad noget af det betød. Senere gik han så videre med andre sprog. Han var tiltrukket af "den nordiske tradition", som inspirerede ham til omfattende læsning af de tilhørende myter og epos, hvilket førte frem til formulering af forskellige opfattelser af myternes betydning og deres relation til sproget, samt vigtigheden af historier, en interesse han delte med sin gode ven C.S. Lewis. Disse forskellige perspektiver: sproget, den heroiske tradition, myterne og historien forenedes i hans betagende fortællinger.

Tolkien var inspireret af bl.a. asetroen. Det ses ved Gandalf den Grå, som tydeligt er inspireret af Odin, som i Kvadet om Gråskæg er en gammel mand med stort gråt skæg.

I 1937 udkom Hobbitten eller ud og hjem igen, som var inspireret af de historier, han fortalte sine tre børn på sengekanten. Bogens hovedperson var hobbitten Bilbo Sækker, som bekæmpede drager og blev bærer af Ringen over alle Ringe.

Trilogien Ringenes Herre udkom i 1954-1955. Den er kaldt det tyvende århundredets største skønlitterære værk og overgik hermed George Orwell og James Joyce. Bøgerne er basis for den Tolkien-feber, der greb det meste af verden efter de tre film af instruktøren Peter Jackson: Ringenes Herre - Eventyret om Ringen havde premiere julen 2001, julen året efter i 2002 fulgte Ringenes Herre - De to Tårne og julen 2003 sidste del, Ringenes Herre - Kongen vender tilbage.

Tolkiens livssyn

Tolkien var en hengiven katolik, og i sine religiøse og politiske holdninger var han yderst konservativ til fordel for etablerede konventioner og ortodoksi, hvorimod innovation og modernisering fik en hård medfart. Tolkiens hengivenhed som kristen var betydningsfuld ved omvendelsen af C.S. Lewis fra ateisme til kristendom, men Tolkien var meget skuffet, da Lewis vende tilbage til den anglikanske kirke[1] i stedet for at blive romersk-katolsk som han selv. Tolkien støttede Francisco Franco under den spanske borgerkrig, da han fandt ud af, at republikanerne ødelagde kirker og dræbte præster og nonner.[2] Han mente, at Hitler var mindre farlig end Sovjetunionen: Han skrev et brev under München-krisen, hvori han mente, at Sovjetunionen var eneansvarlig for problemerne, og at den prøvede at spille briterne og franskmændene ud mod tyskerne.[2]

Tolkien kritiserede også Adolf Hitler og Nazipartiet op til 2. verdenskrig, og var især kritisk overfor nazismens racelære og antisemitisme. Senere, i 1941, udtrykte han sin beklagelse over nazismens forvanskning af "nordisk kultur"[3].

Natursyn

Igennem det meste af Tolkiens liv var naturbeskyttelse ikke rigtigt på den poltiske agenda, og Tolkien udtrykte aldrig selv direkte noget om dette emne offentligt. I private breve beskrev han dog sin glæde ved træer og hans skuffelse over træer der blev fældet. Og i flere nyere analyser af Tolkiens værker er det tydeligt at samtidigt med at Tolkien udviklede elverfolkene (se Udviklingen af elverfolk-begrebet i Tolkiens værker) fra at være lunske og noget fjendtlige væsner som i Hobbitten til at være venlige som i Ringenes Herre, så udviklede han også sit syn på naturen.[4][5][6]

I Hobbitten optræder Dunkelskov som en overvejende farlig og truende skov, i overensstemmelse med den historiske (middelalderens) opfattelse af skove som værende befolket af trolde, (lumske) alfer, røvere o.s.v. Dette synes også at være tilfældet i første del af Ringenes Herre hvor Frodo rejser igennem Den Gamle Skov. I de senere del af Ringenes Herre er skove imidlertid blevet noget positivt som man ser det i Lothlorien og Fangorn, og Tolkien beskriver selv hvordan Dunkelskov og Den Gamle Skov, udelukkende var mørke og skumle pga. overgreb og trusler udefra[7]

  • Træer optræder som vigtige symboler. De to Træer i Aman og Gondors hvide træ er vigtige symboler for de gode magter
  • Lothlorien og Fangorn er vigtige tilholdssteder for gode kræfter, og Tolkien bruger meget tid på at beskrive disse skove i Ringenes Herre
  • Enterne er ligesom hobbitterne unikke Tolkien-væsner

Bibliografi

Eventuelle danske titler og udgivelsesår står i parentes.[8][9]

I Tolkiens levetid

Efter Tolkiens død

Tolkien skrev om Midgårds historie, til han døde. Hans søn, Christopher Tolkien, har med assistance fra forfatteren Guy Gavriel Kay, organiseret noget af dette materiale. Det blev udgivet som Silmarillion i 1977. Christopher Tolkien har også udgivet en del af baggrundsmaterialet til Midgård:

Udgivelser er i serien The History of Middle-earth

Følgende udgivelser er i serien The History of The Hobbit:

Bemærk at de posthume værker, som The History of Middle-earth, The History of The Hobbit og Efterladte historier indeholder ufuldstændige, kasserede, alternative, og til og med modstridende versioner af historierne, fordi Tolkien forsatte med at skrive på sin mytologi over flere årtier, med konstante omskrivninger, rokeringer og udvidelser af historierne. Kun Silmarillion er nogenlunde konsistent med Ringenes herre takket være en del redigeringsarbejde af Christopher Tolkien, men den indeholder alligevel mange mindre modsætninger. Selv Hobbitten er ikke fuldstændig konsistent med Ringenes herre.

Et interessant posthumt Midgårdsrelateret værk er digtet

Børnebøger, han skrev til sine børn, hvor handlingen foregik udenfor Midgård

Akademisk materiale som ikke omhandler Midgård

En samling af Tolkiens kunst, både relateret og ikke relateret til Midgård:

Biblioteket på Marquette Universitetet i Milwaukee i Wisconsin i USA opbevarer mange originaler af Tolkiens manuskripter, notater og breve. Meget andet originalt materiale er i Bodleian-biblioteket på Oxford Universitet. Marquette har manuskripterne til Ringenes herre og Hobbitten, mange 'mindre' bøger som Tom Bombadils eventyr og fan-materiale, mens Bodleian har Silmarillion-papirene og Tolkiens akademiske arbejder.

Kildehenvisninger

  1. ^ Lewis blev opdraget i Church of Ireland, og som voksen meldte han sig ind i Church of England, Carpenter, Humphrey (1978). The Inklings. Allen & Unwin.
  2. ^ a b Carpenter, Humphrey (1977). Tolkien: A Biography. New York: Ballantine Books. ISBN 0-04-928037-6., Carpenter, Humphrey and Tolkien, Christopher (eds.) (1981). The Letters of J. R. R. Tolkien. Boston: Houghton Mifflin. ISBN 0-395-31555-7.
  3. ^ The Letters of J.R.R. Tolkien, edited by Humphrey Carpenter, Houghton Mifflin, 1981, no. 45.
  4. ^ George Clark, Daniel Timmons: J.R.R. Tolkien and His Literary Resonances: Views of Middle-earth; Greenwood Publishing Group, 2000
  5. ^ Peter Hunt, Palgrave Macmillan: J.R.R. Tolkien; 2013 (http://eprints.glos.ac.uk/791/1/Tolkien%20and%20Trees%20PDF.pdf)
  6. ^ Matthew Dickerson: Ents, Elves, and Eriador: The Environmental Vision of J.R.R. Tolkien; University Press of Kentucky, 2006
  7. ^ The Letters of J.R.R. Tolkien, edited by Humphrey Carpenter, Houghton Mifflin, 1981, p. 419-420)
  8. ^ J.R.R. Tolkien på Bibliografi.dk
  9. ^ Kim H. Pierri (2003): Quentasta En Dansk Tolkienbibliografi
  10. ^ https://gladbib.dk/ting/object/870976-anmeld%3A30193989/fulltext

Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=J.R.R._Tolkien&oldid=8661230"