Spring til indhold

Nice

Koordinater: 43°42′10″N 7°16′09″Ø / 43.70278°N 7.26917°Ø / 43.70278; 7.26917
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nice
fransk kommune (commune)
Kommunevåben for Nice
Nice ligger i Frankrig
Nice
Nice
Kommunevåben for Nice Nices placering i Frankrig
Udsigt over Nice fra Mont Boron
Udsigt over Nice fra Mont Boron
LandFrankrig Frankrig
Region Provence-Alpes-Côte d'Azur
DepartementAlpes-Maritimes Alpes-Maritimes
ArrondissementNice
Interkommunal enhedMétropole Nice Côte d'Azur
BorgmesterChristian Estrosi (fra 2017)
Geografi
Koordinater43°42′10″N 7°16′09″Ø / 43.70278°N 7.26917°Ø / 43.70278; 7.26917
Højde (gns)10 m
Areal71,92 km²
Demografi
Indbyggere344.064
Befolkningstæthed4.784 indb./km²
Postnummer06000 06100 06200 06300
INSEE-kode06088
Hjemmesidewww.nice.fr
Kort over kommunen
Kort over kommunen

Nice (NizzaProvençal eller NiçaNiçois) er en fransk by placeret i det sydøstlige hjørne af Frankrig. Den er landets femtestørste by og er en af Frankrigs mest besøgte byer (kun overgået af Paris), hvilket bl.a. skyldes det attraktive klima og dens beliggenhed ud til Middelhavet.

Man har kendt til menneskelig tilstedeværelse i området omkring Nice i omkring 400.000 år. Og mange forskellige folkeslag har i tidens løb sat deres præg på byen og området som helhed.

I dag fremstår Nice som en moderne storby med international lufthavn, flere færgeruter og togforbindelser samt en økonomi, der ikke alene bygger på turisme, men også på handel og uddannelse. Turismen er dog stadig en meget vigtig del af aktiviteten i Nice, hvor man finder det næsthøjeste antal hotelsenge i Frankrig.

På trods af byens størrelse og status som populært turistmål har indbyggerne formået at bevare deres identitet, bl.a. på grund af byens historie, der på flere punkter adskiller sig fra resten af Frankrigs. Men også byens fodboldhold "Ørnene", der er placeret i den franske 1. division. Samt på forskellige lokale traditioner, hvoraf nogle er gået hen og blevet turistattraktioner i sig selv. Deriblandt karnevalet i Nice, der tiltrækker tusindvis af mennesker hvert år.

Byen er hovedby i departementet Alpes-Maritimes i regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur (PACA). Nice er også hovedby i kommunesamarbejdet Métropole Nice Côte d'Azur.

Blandt byens attraktioner er Promenade des Anglais med Hotel Negresco, Musée Palais Masséna, Chagall-museet, Matisse-museet samt Le Château med udsigt over Nice.

Der er mange fastboende danskere i Nice og omegn, der desuden rummer et dansk konsulat.

Som turist kan man tage en tur med Koglebanen, der går fra Gare de Nice CP til Digne-les-Bains.

Nice blev den 14. juli 2016 22.30 ramt af et terrorangreb på Promenade des Anglais nær Hotel Negresco. Folk var samlet for at se fyrværkeri for at fejre Frankrigs nationaldag, Bastilledagen.

Cap de Nice udgør byens østlige grænse

Nice er placeret i bunden af Baie des Anges (Englebugten) mellem Middelhavet og de sydlige Alper, cirka 30 km fra den italienske grænse.



Vejret i Nice er karakteriseret ved mange solskinstimer året rundt, varme, tørre somre og lune, fugtige vintre.

Et interessant fænomen, der gør sig gældende i forbindelse med temperaturmålinger i Nice, er at den officielle målestation er placeret i Nice lufthavn, der ligger ved Var-flodens udmunding (og dermed for "enden" af Vardalen). Dette gør, at temperaturen kan være adskillige grader lavere her end i selve byen. Påstanden mangler dog videnskabeligt belæg.

  'Klima tabel Nice 1961-1990 [1]
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec  
Minimumstemperatur (°C) 5 6 7 10 13 16 19 19 17 13 9 6 11,7 (GnSn/År)
Maksimumstemperatur (°C) 13 13 15 17 20 23 26 27 24 21 16 14 19,0 (GnSn/År)
Middeltemperatur (°C) 9 9 11 13 16 20 23 23 21 17 12 10 15,3 (GnSn/År)
Vandtemperatur (°C) (1931-1960) [2] 13 12 13 13 16 19 22 22 21 18 16 14 17 (GnSn/År)
Antal solskinstimer 150 152 202 227 270 296 340 307 239 205 156 151 2695 (Total)
Nedbør (mm) 83 76 71 62 49 37 16 31 54 108 104 78 769 (Total)
Dage med nedbør >=0,1 mm 9 9 9 9 8 7 3 5 6 8 9 8 90 (Total)

Vejrrekorder Højeste temperatur: 37,7 1. august 2006 Laveste temeperatur: -7,2 9.januar 1985 Mest nedbør: 191,4 mm 13.oktober 1973

Uddybende Uddybende artikel: Nices historie

De første bosættere

[redigér | rediger kildetekst]

Ved Paillon flodens udmunding har man på fundstedet Terra Amata fundet spor efter brug af ild og konstruktion af hytter af de første bosættere i område ved Nice for ca. 400.000 år siden. Spor, som man tilskriver fortidsmennesket Homo Heidelbergensis. Et andet fundsted lidt længere mod vest, Lazarettegrotten, indikerer menneskelig tilstedeværelse for 160.000 år siden.

Romersk arena i Cimiez

Senere i 11. århundrede f.Kr. begynder andre at trække til området, såsom keltere, der trækker ned igennem Rhône-dalen og ligurere fra det østlige Italien. Der må dog have været andre mennesker i området, idet ligurerne og kelterne har bygget små borge i området som værn mod røvere. Det er spor af disse borge, der har dokumenteret deres tilstedeværelse.

Grækere fra Fokaia, havde i 600 f.Kr. grundlagt Marseille. Omkring 550 f.Kr. anlagde de en mindre handelsstation i Nice. Imidlertid havde de så store problemer med røverbander i området, at de i 154 f.Kr. bad romerne om hjælp til at komme dette uvæsen til livs. Romerne indvilgede i at bistå grækerne, men endte med helt at fortrænge disse fra området. Romerne anlagde lidt nord for kysten en militærpost, som de kaldte Cemenelum, som var beliggende på romervejen Via Julia på ruten mellem Rom og den iberiske halvø. Militærposten udviklede sig efterhånder til en rigtig by med, hvad dertil hører i form af templer, thermer, arena og amfiteater. Byen indgår i dag i Nice-bydelen Cimiez.

Middelalderen

[redigér | rediger kildetekst]

Romernes indflydelse i området aftog omkring kristendommens indtog i samme. Herefter steg Nice's betydning, primært i kraft af dens havn, da købmændene i stigende grad foretrak at transportere deres varer ad søvejen, idet det var sikrere end landtransport. Helt sikkert var det dog ikke, idet sørøvere stadig var en trussel på Middelhavet. I land raserer saksere byen i 537. Og røverbander er stadig med til at gøre livet usikkert. Dette beslutter greverne af Provence imidlertid at tage hånd om i 983. Og efterhånden får de styr på problemet. Og byen oplever en relativt fredelig periode, hvilket kan ses af, at stedet efterhånden udvikler sig til en rigtig by og bl.a. bliver hovedsæde for et bispedømme. I 1100-tallet begynder man at tale om en egen nicoisk identitet, og kulturen trives i byen.

Under Savoyardisk styre

[redigér | rediger kildetekst]
Bas-relief af Catherine Segurane

Nice har igennem hele middelalderen været en del af grevskabet Provence. Imidlertid sker der det henimod slutningen af 1300-tallet, at grevskabet forfalder på grund af dårligt styre. En lokal adelsmand, Jean Grimaldi baron af Beuil, får overbevist resten af byens befolkning om, at det klogeste vil være at stille sig under beskyttelse af hertugen af Savoyen. Og den 27. september 1388 underskrives derfor en traktat, der gør Nice til en del af hertugdømmet. Beslutningen medfører dog desværre ikke fredelige tider for byen, da Nice stadig ligger strategisk vigtigt. Og nu er savoyardisk forpost mod Frankrig. Dette er hertugerne af Savoyen udmærket klar over, og de beslutter sig for at flytte den del af byen, der ligger på borghøjen, ned for foden af denne og befæste selve borghøjen. De sidste rester af byen, rådhuset og katedralen, bliver flyttet i 1539. Konstruktionen af et citadel i byen er med til at tydeliggøre Nice's status og i 1526, får området titel af Grevskabet Nice. At byen har fået en borg, beskytter den ikke mod at blive involveret i krigshandlinger i de følgende århundreder. Gnidningerne mellem de europæiske konger og kejsere om herredømmet over Europas forskellige områder kommer også til at påvirke Nice. Særligt de franske kongers ambitioner i Italien er med til at gøre, at byen ser sin del af fremmede tropper, da byen jo ligger på den vigtige vej fra Frankrig og Spanien til Italien. Citadellet modstår alle belejringsforsøg og bombardementer. Det samme kan desværre ikke siges om byen for dets fod, der gentagne gange bliver ødelagt og genopbygget. Bl.a. i 1543, hvor byen bliver belejret af en tyrkisk flåde, der er allieret med den franske konge Frans. Under belejringen lykkes det byens indbyggere at slå et fjendtligt angreb tilbage fra dets mure. Og det er under denne heroiske indsats, at legenden om Catherine Ségurane opstår. Under en belejring af byen i 1691 lykkes det franskmændene ved et heldigt skud at ødelægge store dele af citadellet. Og for første gang i dets historie må kommandanten nedlægge våbnene. I 1706 er den gal igen. Franskmændene indtager byen, og på anbefaling fra den franske, militære ingeniør Vauban, bliver citadellet og bastionerne omkring byen fjernet fuldstændigt.

Tilbage til Frankrig

[redigér | rediger kildetekst]

Efter udbruddet af den franske revolution i 1789 og de øvrige europæiske kongehuses forsøg på at støtte den afsatte franske konge, står det nye Frankrig overfor udsigten til at blive invaderet. Dette gør, at det unge styre sender tropper til Frankrigs forskellige grænser, deriblandt også grænsen ved Nice. Egentlig for at beskytte Antibes, men efterfølgende også for at forsøge at erobre Savoyen, som siden 1720 har heddet Kongeriget Piemonte-Sardinien. Tilstedeværelsen af denne hær gør den sardiske civil- og militæradministration så utryg, at de fleste flygter fra byen og dermed lægger den fuldstændigt åben for de franske tropper. Byen bliver indtaget den 29. september 1792. Denne gang gør franskmændene mere ud af det og skaber ved at sammenlægge grevskabet Nice med hertugdømmet Monaco det franske departement Alpes-Maritimes. Den massive franske tilstedeværelse gør, at der i perioden bliver udgivet flere bøger på det lokale sprog niçois som modvægt til det, indbyggerne ser som en fjendtlig besættelse. Den franske anneksion varer dog heller ikke ved, idet Nice på Wienerkongressen i 1815 atter er kommet på Piemonte-Sardinien's hænder. I 1858 lykkes det langt om længe Frankrig at indgå en aftale med Piemonte-Sardinien om at overtage grevskabet Nice, Dette sker på et møde i den 20. juli i Plombières-les-Bains. Aftalen møder stor modstand hos indbyggerne i Nice, der beder om enten at få lov til at forblive under sardisk styre eller få lov til at grundlægge en neutral stat. Anmodningerne blive dog afvist, og den 31. marts 1860 forlader de sardiske tropper byen efter næsten 500 års tilstedeværelse for at blive afløst af franske tropper dagen efter. Som et plaster på såret over for de utilfredse borgere i Nice har den sardiske konge ved overdragelsen lovet indbyggerne en demokratisk afstemning om byens fremtidige tilhørsforhold. Afstemningen finder sted den 15. april 1860. Afstemningsresultatet viser en helt uhørt stor tilslutning til byens nye tilhørsforhold, idet kun 0,6% af de afgivne stemmer var nej-stemmer. Nu da Nice officielt var blevet en del af Frankrig, skulle området også i praksis tilknyttes resten af landet. Det besluttedes derfor at anlægge en jernbane, der skulle forbinde Nice med resten af Frankrig. Arbejdet skred hurtigt frem, og allerede i 1864 kunne det første tog rulle ind på Nice hovedbanegård.

20. århundrede

[redigér | rediger kildetekst]

Med jernbanens indtog i byen blev Nice for alvor et turistmål for de mennesker, der havde råd til at opholde sig i sydens sol om vinteren. Omkring århundredskiftet skete der en markant opblomstring af turisterhvervet i byen, hvilket medførte, at man opførte flere store hoteller, kasinoer og en opera. Endvidere blev det nødvendigt at opføre flere nye beboelsesejendomme til at huse den arbejdskraft, der var nødvendig for at servicere de tilrejsende. Og sidst, men ikke mindst udvidede man byens infrastruktur ved dels at anlægge veje mellem Nice og de omkringliggende landsbyer og dels ved at anlægge sporvognslinier, der kan forbinde den centrale del af byen med de nye kvarterer. I 1902 oplever man, at den første flyvemaskine letter fra et stykke jord, ikke langt fra den nuværende lufthavns placering. Denne nye optimistiske tid er det, man kalder "La Belle Epoque". Noget, som byen bærer præg af den dag i dag. Selvom 1. verdenskrig hovedsageligt bliver udkæmpet på de flade sletter i Nordfrankrig og Belgien, er byen dog ikke uberørt af denne markante periode i Europas historie. 3.665 af byens indbyggere lader livet under konflikten, og turiststrømmen tørrer fuldstændigt ud, hvilket naturligvis er et hårdt slag for områdets økonomi. Efter 1.verdenskrigs afslutning sker der en opblomstring af turismen. Desværre rammes byen også af den omfattende finanskrise i slutningen af 1920'erne. Og omfattende offentlige arbejder iværksat af Jean Médecin, der i 1928 er blevet byens borgmester, kan ikke forhindre den omfattende økonomiske afmatning i byen. Den 2. september 1939 erklærer Frankrig Tyskland krig og den 10. juni 1940 erklærer Italien Frankrig krig. 2.verdenskrig er i gang. Og i november 1942 rykker italienerne ind i Nice. Den italienske besættelse forløber ganske fredeligt, indtil tyskerne overtager i september 1943. Herefter forløber besættelsen anderledes hårdhændet. Der opføres betonbunkere langs kysten, og byen bliver udsat for allierede luftbombardementer. Det lykkes modstandsbevægelsen i Nice at befri byen den 28. august 1944.

1793 1800 1806 1821 1836 1846 1856 1861 1866 1872
24.117 18.475 19.783 25.231 33.811 39.000 44.091 48.273 50.180 52.377
1876 1881 1886 1891 1896 1906 1911 1921 1926 1931
53.397 66.279 77.478 88.273 93.760 134.232 142.940 155.839 184.441 219.549
1936 1946 1954 1962 1968 1975 1982 1990 1999 2006
241.916 211.165 244.360 292.958 322.442 344.481 337.085 342.439 342.738 347.900

[3]

Grønne områder

[redigér | rediger kildetekst]

Selvom der ikke findes store grønne områder i Nice, er der alligevel indtil flere større parker, hvor det er muligt at få en bid frisk luft.

Administrativ opdeling

[redigér | rediger kildetekst]
Nice' placering i departementet Alpes-Maritimes

For at imødekomme et behov for at løse byens problemer under inddragelse af befolkningen har man opdelt Nice i 8 områder, der hver har en form for lokalt selvstyre.[7] Ledelsen af områderne har ansvaret for at løse opgaver omkring:

  • Renholdelse
  • Vejvæsen
  • Vedligeholdelse af grønne arealer og offentlige bygninger

Derudover er medarbejderne i byens politi også spredt ud i de enkelte områder.

De 8 områder er[8]:

Område Areal (km²) Indbyggere Kvarterer
Plaine et Coteaux 20,91 20.753 Saint-AugustinLes Moulins, Arénas, Saint-Isidore, Lingostière, Les Combes, Bellet, Saint Antoine
Collines Niçoises 11,66 38.753 Estienne d’Orves, Saint-Philippe, Grosso, Le Piol, Saint-Pierre de Féric, Saint-Pancrace
Trois Collines 6,69 34.158 Cimiez, Rimiez, Gairaut
Rives du Paillon 4,94 32.788 L’Ariane, La Lauvette, L’Abadie,Pasteur, Saint-Pons, Le Trident, Roquebillière, Saint-Charles, Bon-Voyage, Mont Gros
Est Littoral 7,31 54.239 Port, Riquier, Mont-Boron, Diables-Bleus, Saint-Roch, Vinaigrier
Nord Centre Nice 3,35 48.898 Las Planas, Saint-Sylvestre, Cessole, Gorbella, Borriglione, Saint-Maurice, Le Ray, Vallon des Fleurs
Coeur de Ville 2,90 48.333 Vieux-Nice, Carabacel, Médecin, Gambetta, Dubouchage, Libération, Malausséna, Joseph-Garnier
Ouest Littoral 11,91 65.703 La Madeleine, Magnan, Californie, Fabron, Canta-Galet, Ventabrun, Carras, Ferber, La Lanterne

Kvarterer i Nice

[redigér | rediger kildetekst]

Nice er derudover historisk set opdelt i 58 bykvarterer.

  • Saint-Augustin
  • Les Moulins
  • Arénas
  • Saint-Isidore
  • Lingostière
  • Les Combes
  • Bellet
  • Saint Antoine
  • Estienne d’Orves
  • Saint-Philippe
  • Grosso
  • Le Piol
  • Saint-Pierre de Féric
  • Saint-Pancrace
  • Cimiez
  • Rimiez
  • Gairaut
  • L’Ariane
  • La Lauvette
  • L’Abadie
  • Pasteur
  • Saint-Pons
  • Le Trident
  • Roquebillière
  • Saint-Charles
  • Bon-Voyage
  • Mont Gros
  • Port
  • Riquier
  • Mont-Boron
  • Diables-Bleus
  • Saint-Roch
  • Vinaigrier
  • Las Planas
  • Saint-Sylvestre
  • Cessole
  • Gorbella
  • Borriglione
  • Saint-Maurice
  • Le Ray
  • Vallon des Fleurs
  • Vieux-Nice
  • Carabacel
  • Médecin
  • Gambetta
  • Dubouchage
  • Libération
  • Malausséna
  • Joseph-Garnier
  • La Madeleine
  • Magnan
  • Californie
  • Fabron
  • Canta-Galet
  • Ventabrun
  • Carras
  • Ferber
  • La Lanterne


Fester og begivenheder

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Nices karneval

Karnevalet i Nice er årets store folkefest, der tiltrækker såvel indbyggere som turister.

Man mener, at ordet karneval betyder "carne levare" (væk med kødet). Faktum er imidlertid, at indbyggerne i Nice siden middelalderen har holdt karnevalet som en storstilet fest, før de begyndte på 40 dages faste.

I byen findes der 7 biografer:

Rialto biografen i rue de Rivoli
Uddybende Uddybende artikel: Opéra de Nice
Operaens hovedindgang mod rue Saint François de Paule

Nice' opera ((fransk) Opéra de Nice) er opført i 1882 af François Aune og blev i 1993 klassificeret som Monument Historique. Operaens nuværende navn fik den i 1902. Operaen har et stort og varieret repertoire, der udover opera også omfatter ballet og klassiske koncerter, Orchestre Philharmonique de Nice er hjemmehørende i operaen.

Operaen er beliggende i rue Saint François de Paule i udkanten af den gamle bydel. Der er den lidt sjove detalje ved bygningen, at den side, der vender ud imod Promenade des Anglais, faktisk er bagsiden.

Der er 25 teatre i byen[16]:

TNT - Theatre National de Nice

Der findes en stor del museer i Nice, der dækker mange forskellige sider af menneskelig aktivitet. En ufuldstændig liste følger her:

Sporvognen på place Garibaldi

Kollektiv trafik

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Nice tramway

Den kollektive trafik i Nice er godt udbygget, dels med et tæt net af 75 buslinier[17] og dels med sporvognen, der med sin linieføring fra Las Planas i nord via Place Massena til Pont Michel i nordøst[18] dækker byen godt.

Uddybende Uddybende artikel: Nice lufthavn

Nice lufthavn Nice-Cote d'Azur er Frankrigs tredje meste travle lufthavn efter Charles de Gaulle og Paris-Orly, med 9.830.987 passagerer i 2009.

Uddybende Uddybende artikler: Chemins de Fer de Provence og Nice-Ville

I Nice findes der fem togstationer, der med linjer forbinder byen med omverdenen i alle retninger.

Nice hovedbanegård
Navn Operatør
Nice-Ville SNCF
Nice-Saint-Roch SNCF
Nice-Saint-Augustin SNCF
Nice-Riquier SNCF
Nice CP CFP

I de sidste 50 år har Nice udviklet sig på bilernes præmisser og derved forstærket ubehaget ved bl.a. forurening, støj, den overfyldte by/manglen på plads og skaderne på miljøet. De overfyldte primærruter i byen, giver ofte problemer for trafikken, som man har svært ved, at finde løsninger på. For at komme problemerne til livs, har man etableret en sporvogn/letbane, hvilket har afhjulpet en del af problemerne. Imidlertid har det tillige været nødvendigt, at se på tilsutningstrafikken til sporvognen og man har i den forbindelse etableret flere større parkeringsanlæg i tilslutning til sporvognsstop. Imidlertid har man fra politisk hold indset[19], at en alternativ måde til, at løse nogle af problemerne kunne være at øge indbyggernes brug af cyklen som transportmiddel, idet man har erkendt, at cyklen er en moderne transportform, som er fordelagtig på flere områder:

  • man kan hurtigt forflytte sig indenfor et byområde
  • den er økonomisk
  • man får fysisk aktivitet i frisk luft
  • man viser hensyn til miljøet idet den forurener mindre.

Derfor har man besluttet, at gøre en indsats for at fremme brugen af cykler i byen, dette kommer imidlertid til at kræve en indsats på flere områder. Det mest relevante område at starte på vil være antallet af cykelstier, hvor man har måttet konstatere, at byen ligger langt bagefter sammenlignelige byer. I dag er der omkring 30 kilometer cykelbaner i byen. I byer som Rennes (med 200.000 indb) er der 180 km cykelsti, i Nantes (280.000 indb) er der 350 km cykelsti og i Strasbourg (270.000 indb) er der 400 km cykelsti. Man har derfor vedtaget en plan om, at udvide antallet af cykelstier fra 29 km til 125 km i 2013.

Planen skal udmøntes ved, at man opererer med cykelstier i 3 niveauer:

  1. Hovedfærdselsårerne
  2. De sekundære veje, der enten leder trafik hen til hovefærdselsårerne eller løber parralelt med disse og dermed aflaster dem
  3. De tertiære veje, som er veje, hvor det af lokale hensyn, kan være relevant, at anlægge en cykelsti.

Derudover er det vigtigt at man får overbevist befolkningen om, at de skal bruge cyklen noget mere. I Nice har man målt en cyklist frekvens på bare 3,5%, hvilket er meget lavt sammenlignet med andre byer, i storbyer som Amsterdam og København men også mindre byer som Ferrare i norditalien og Lund i sydsverige, er den samme frekvens er målt til omkring 35%. Endelig må man sikre sig, at cykling som transportform bliver indskrevet i den relevante lovgivning.

Cykelstation på Promenade des Anglais

Som det sidste punkt på denne relativt ambitiøse plan vil bycyklen "Vélo Bleu" også skulle indgå.

I juli 2009[20] introducerede Nice sin version af bycyklen "le Vélo Bleu". Systemet omfatter 120 stationer med 1.200 cykler[21]. Og denne har da også allerede vist sig at være en succes [22]

Motorvejen A8 kører langs med Nice og da den er tilsluttet det franske motorvejsnet udgør den den nemmeste adgang til byen, for bilister.

Siden 2011 har der i Nice været et system med elektriske delebiler, de såkaldte Auto Bleue, hvor det er muligt, at leje en elektrisk bil på timebasis. I opstartsfasen findes der 16 ladestationer i byen og den nærmeste omegn, men når systemet er fuldt udbygget er det meningen, at der skal være 70 stationer fordelt over hele Nice' bykonglomerat.

Kendte personer fra Nice

[redigér | rediger kildetekst]

En udvalgt liste over personer med tilknytning til Nice:

Land By Siden år[23]
 Italien Cuneo 1964
 Skotland Edinburgh 1957
 Polen Gdansk 1999
 Kina Hangzhou 1998
 Canada Laval 2000
 Tyskland Nürnberg 1954
 Ungarn Szeged 1969
 Rusland Sankt Petersborg 1997
 Grækenland Thessaloniki 1992
Ukraine/Rusland Jalta 1960
 USA Nouvelle Orleans 2003
 Armenien Jerevan 2007
 Fransk Polynesien Papeete 2009

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "source : meteomedia.fr Statistique de Nice". Arkiveret fra originalen 9. januar 2009. Hentet 20. april 2008.
  2. ^ "source : dmi.dk Teknisk Rapport No. 01-17" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 27. april 2013. Hentet 20. april 2008.
  3. ^ Nice – Notice Communale
  4. ^ "Hundelufter områder på nice.fr" (fransk). Arkiveret fra originalen 12. januar 2012. Hentet 20. september 2011.
  5. ^ "Parc Docteur Jean Guillaud på nice-tourism.com" (fransk). Hentet 2011-09-18.
  6. ^ "Artikel på NiceRendezVous" (fransk). Hentet 2011-09-18.
  7. ^ Accueil - Site de la ville de Nice
  8. ^ Accueil - Site de la ville de Nice
  9. ^ "Cinéma Rialto". Arkiveret fra originalen 9. marts 2012. Hentet 23. december 2010.
  10. ^ "Cinéma Variétés på AlloCiné". Arkiveret fra originalen 29. juli 2010. Hentet 23. december 2010.
  11. ^ Pathé Nice - Massena på AlloCiné
  12. ^ "Pathé Nice - Le Paris på AlloCiné". Arkiveret fra originalen 27. december 2010. Hentet 23. december 2010.
  13. ^ "Mercury på AlloCiné". Arkiveret fra originalen 8. november 2010. Hentet 23. december 2010.
  14. ^ "Cinémathèque de Nice". Arkiveret fra originalen 9. juli 2011. Hentet 23. december 2010.
  15. ^ "Pathé Nice - Lingostière på AlloCiné". Arkiveret fra originalen 14. august 2011. Hentet 23. december 2010.
  16. ^ Théâtre et spectacles Nice – Cityvox – Théâtre et spectacles
  17. ^ "Lignes d'azur: le Réseau de Transport de Nice Côte d'Azur – Accueil". Arkiveret fra originalen 6. marts 2009. Hentet 2. januar 2019.
  18. ^ "Le Tracé du Tramway de l'agglomération Nice Côte d'Azur". Arkiveret fra originalen 23. januar 2010. Hentet 13. maj 2009.
  19. ^ "Plan for cyklismens udbredelse i Nice" (PDF) (fransk).
  20. ^ "Nice lance son Vélo Bleu" (fransk). Arkiveret fra originalen 1. december 2009. Hentet 23. december 2010.
  21. ^ "Velo bleu hjemmeside" (fransk). Arkiveret fra originalen 30. september 2010. Hentet 23. december 2010.
  22. ^ "Artikel i [[Nice-Matin]]" (fransk). Arkiveret fra originalen 25. juli 2010. Hentet 21. september 2011. {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  23. ^ "Nices venskabsbyer" (fransk). Arkiveret fra originalen 29. oktober 2012. Hentet 12. oktober 2011.