Grigorij Potjomkin
| Grigorij Potjomkin | |
|---|---|
 | |
| Personlige detaljer | |
| Født | 13. september 1739 Tjizjevo, Smolensk oblast, Rusland |
| Død | 5. oktober 1791 (52 år) Rădenii Vechi, Moldova |
| Gravsted | Sankt Katarina-katedralen |
| Partner | Katarina 2. af Rusland |
| Far | Alexander Potemkin |
| Uddannelsessted | Moskvas Kejserlige Universitet |
| Beskæftigelse | Sprogforsker, militærperson, politiker  |
| Religion | Den russisk-ortodokse kirke |
| Udmærkelser | Andreasordenen (1774) *Skt. Stanislaus-ordenen *Sankt Annas Orden (1770) *Serafimerordenen (1776) *1. klasse af Sankt Georgsordenen (1788) *Order of St. George, 2. klasse (1775) *Sankt Georgsordenens 3. klasse (1770) *Sankt Vladimirs orden *Ridder af Sankt Aleksandr Nevskij-ordnen (1774) *Det gyldne sværd for tapperhed (1774) *Sankt Vladimirs orden, 1. klasse (1782) *Ridder af Elefantordenen (1776) *Den Hvide Ørns Orden *Den Sorte Ørns Orden *Elefantordenen |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1776 |
Fyrst Grigorij Aleksandrovitj Potjomkin-Tavritjeskij (russisk: князь Григо́рий Алекса́ндрович Потёмкин-Таври́ческий) (11. oktober 1739 – 16. oktober 1791) var en russisk feltherre, statsmand og adelsmand, der var den russiske kejserinde Katarina den Stores favorit og rådgiver.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Potjomkin blev født ind i en familie af adelige godsejere.[1] Han tiltrak sig først Katarina den Stores gunst, da han hjalp med hendes kup i 1762,[2] og udmærkede sig derefter som militær leder i den russisk-tyrkiske krig (1768-1774).[3] Han blev Katarinas elsker, favorit og muligvis også hendes ægtefælle. Efter at deres kærlighedsforhold var afkølet, forblev han hendes livslange ven og foretrukne statsmand. Han var både storadmiral og leder af hele Ruslands land- og irregulære styrker. Blandt Potjomkins militære resultater var Ruslands annektering af Krim-khanatet i 1783 og den vellykkede anden russisk-tyrkiske krig (1787-1792) .
I 1775 blev Potjomkin udnævnt til generalguvernør i Ruslands nyerobrede sydlige provinser. Som enevældig hersker arbejdede han på at kolonisere området og handlede kontroversielt brutalt mod kosakkerne, der boede der. Han grundlagde byerne Kherson, Nikolajev (i dag: Mykolajiv), Sevastopol og Jekaterinoslav (i dag: Dnipro). Havne i området blev baser for Sortehavsflåden.
Potjomkin var kendt for sin kærlighed til kvinder, hasardspil og materiel rigdom. Han tog initiativ til opførelsen af mange historisk betydningsfulde bygninger, herunder Det Tauriske Palads i Sankt Petersborg. Han døde i 1791 under forhandlingerne om Jassytraktaten, der afsluttede Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792).
Eftermæle
[redigér | rediger kildetekst]- Potjomkins navn er forbundet med de sandsynligvis mytiske potemkinkulisser, en list der involverede opførelsen af malede facader, som på afstand skulle efterligne rigtige landsbyer, fulde af glade, velnærede mennesker, med det formål at imponere kejserinden og hendes besøgende gæster under en rejse gennem det nyligt annekterede Krim. I dag bruges udtrykket om noget, der skal syne af mere, end det er.[4]
- Arven fra Potjomkin er centralt for dem i Rusland, der har til hensigt at genoprette landets tidligere udstrækning. Ruslands præsident Vladimir Putin støttede sig i stor udstrækning på arven fra Potjomkin for at retfærdiggøre Ruslands annektering af Krim i 2014.[5] Under Ruslands invasion af Ukraine i 2022 meddelte russiske embedsmænd, at hans jordiske rester er blevet taget fra hans grav i Sankt Katarina-katedralen i Kherson og transporteret til Rusland.[5]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Ruslands historie
- Ukraines historie
- Panserkrydseren Potemkin – sovjetisk stumfilm fra 1925 af Sergej Eisenstein.
- Potemkintrappen – trappe i byen Odesa i Ukraine, der blev verdenskendt efter en scene i Sergej Eisensteins stumfilm Panserkrydseren Potemkin.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Montefiore 2001, s. 13.
- ^ Montefiore 2001, s. 45ff.
- ^ Montefiore 2001, s. 91ff.
- ^ Tetzlaff 1995, s. 279.
- ^ a b Chernova, Anna; Pincheta, Rob (28. oktober 2022). "Russia removes bones of 18th-century commander revered by Putin from occupied Ukrainian city". CNN (amerikansk engelsk). Hentet 12. december 2022.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Montefiore, Simon Sebag (2001). Prince of Princes: the life of Potemkin (engelsk). London: Weidenfeld & Nicolson. ISBN 978-1-84212-438-3.
- Tetzlaff, Marie (1995). Katarina den Store : Kvinden, magten og kærligheden. København: Gads Forlag.
