Spring til indhold

Ringvej

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den tyske hovedstad Berlin har en ringvej af motorvejsstandard.
For alternative betydninger, se Ringvej (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ringvej)

En ringvej er en hel- eller halv-cirkelformet hovedfærdselsåre beregnet til at føre større mængder biltrafik uden om et bycentrum. En ringvej kan være beliggende uden for byens egentlige bebyggelse eller indenfor og tættere på bycentrum.

Dele af ringveje kan være sekundærruter.

Danske betegnelser

[redigér | rediger kildetekst]

Flere danske storbyer har mere end én ringvej, og de er så nummereret efter afstanden til centrum. Ring 1 (O1) er således vejen tættest på byens centrum. I byer med to ringveje benyttes nogle gange betegnelserne indre ringvej og ydre ringvej. I Aarhus kaldes den inderste ring ofte Ringgaden, mens den ydre kaldes Ringvejen.

I København er der dog ingen Ring 1, og den inderste ringvej hedder derfor Ring 2.

Danske ringveje

[redigér | rediger kildetekst]

De fleste større danske byer har en eller flere ringveje. Nyere anlagte ringveje er oftest anlagt som såkaldt facadeløse veje, dvs. at nærliggende bebyggelse har udkørsel til andre veje og ikke til ringvejen.

København har fire ringveje. Der er ingen Ring 1, men derimod en Ring 2, som indkredser de centrale brokvarterer undtaget Amager. Længere ude ligger Ring 3 og Motorring 3, der på trods på af navnene er to forskellige veje, der ligger delvist parallelt med hinanden. Yderst ligger Ring 4 og Motorring 4 i forlængelse af hinanden som én lang vej. De to veje med betegnelsen motorringvej er af motorvejsstandard, mens de øvrige er hovedgader eller -veje. Der var tidligere planlagt to andre motorringe i den indre by, men disse planer er senere blevet opgivet. Navnene for motorring 3 og 4 er dog bevaret.[1]

Vestre Ringgade i Aarhus.

Aarhus har officielt to færdige ringveje, mens en tredje er undervejs. Byens første og inderste ringgade Ring 1 er en del af samlede byplanlægninger fra 1898 af arkitekt Hack Kampmann og 1919 af ingeniør A. Klixbüll. Gaden er linjeført som en præcis bue omkring de indre bydele. Anlæggelsesperioden strakte sig fra starten af det 20. århundrede til sidst i 1930'erne op til 2. Verdenskrig. Gaden blev bygget i etaper, og med forskellige underlag, fra i starten med chaussébelagt, 6 meter bred vejbane og 2 grusbelagte fortove. I dag er det en fire- til sekssporet asfalteret boulevard med bred beplantet midte samt cykelsti og fortov.[2][3]

Den nordlige motorringvej om Aarhus består af Djurslandmotorvejen, færdigbygget i efteråret 2010, med tilslutning til Østjyske Motorvej i Motorvejskryds Århus Nord.[4] Videre er Aarhus Kommune ved at anlægge Bering-Beder Vejen som vil fortsætte syd om Tranbjerg og Mårslet til Oddervej ved Beder-Malling;[5] disse veje vil tilsammen danne en Ring 3 om byen.

Odense har tre ringveje, hvoraf to er fuldendt hele vejen rundt om centrum. I 2006 åbnede Fyns Amt Ring 3 på østsiden af byen,[6] og denne er via Motorvejskryds Odense tilsluttet Fynske Motorvej, der fungerer som ringvej syd om byen. På samme tidspunkt forlængede amtet Ring 2 gennem byens nordvestlige forstæder.[7] Odense Kommune har besluttet at færdiggøre Ring 2 ved opførsel af Kanalforbindelsen over Odense Kanal, som blev åbnet i 2014.[8] Der er ikke foretaget lokalplanmæssige arealreservationer til en forlængelse af Ring 3 nord og vest om byen.

Herning har en ringvej, der går rundt om byen. Øst for Herning fungerer Midtjyske Motorvej som en ringvej for nord-/sydgående trafik. Motorvejskryds Herning Syd forbinder Midtjyske Motorvej med Messemotorvejen der løber syd og vest om byen ud til Messecenter Herning. Disse to motorveje danner således en ring om byen, med forbindelse til alle større indfaldsveje. Messemotorvejen vest om Herning fra Snejbjerg og op forbi det nye supersygehus i Gødstrup til Sinding åbnede den 28. maj 2017, og lukkede det sidste hul, så der nu er motorvej og motortrafikvej omkring Herning.

Også Holstebro har i årtier haft en ringvej Ring 2, som dog kun løber halvvejs rundt om byen. Ud over at lede gennemgående trafik uden om bykernen hjælper ringvejen også med at fordele trafikken i selve byområdet grundet beliggenheden i byens udkanten. Således tjener ringvejen ikke kun som omfartsvej, men også som en hovedfærdselsåre i byområdet, hvilket selvfølgelig belaster trafikmængden.

Viborg har to ringveje. Inderst i en halvcirkel ligger Indre Ringvej, der er anlagt 1939-61 med to-fire spor og allétræer. Vejen ledte oprindeligt landevejstrafikken uden om Viborg, men er i dag fordelingsvej for byens interne trafik. Yderst ligger ligeledes i en halvcirkel, Søndre Ringvej, Vestre Ringvej og Nordre Ringvej, der er opført i 1970'erne og 1990'erne, og som leder landevejstrafikken på primærrute 13, 16 og 26 uden om Viborg.

Næstved har en komplet ringvej der løber omkring byen. Vestre Ringvej der åbnede i 1997 leder trafikken på primærrute 22 vest om byen, mens Østre Ringvej leder trafikken på sekundærrute 265 øst om, og den gennemgående trafik uden om bykernen, samt fordeler trafikken ud til de østlige og sydlige boligområder. Ring Øst åbnede den 20. december 2012.[9] og vil sammen med Ring Syd som åbnede for trafik den 27. oktober 2017[10] aflaste Østre Ringvej og den nordlig del af byens vejnet. Den nordlige ringvej Ring Nord leder den gennemkørende trafik på primærrute 54 uden om byen. Vejen er en 2+1 sporet motortrafikvej, og åbnede den 30. oktober 2016. Med åbningen af sidste del af omfartsvejen, 27. oktober 2017, har Næstved en komplet ringvej rundt omkring byen.[11]

Hillerød har en ringvej, der går rundt om byen. Isterødvejen (primærrute 19) der går øst for byen fungerer som ringvej for den nord-/sydgående trafik i øst, mens Hillerødmotorvejens forlængelse (primærrute 16) og (sekundærrute 267) går vest om byen og fungerer som ringvej for den nord-/sydgående trafik i vest. Motortrafikvejene danner en halv ring omkring byen, med forbindelse til alle større indfaldsveje. Overdrevsvejen (primærrute 6) er den sydligste del af ringvejen omkring Hillerød. Vejen er en hovedlandevej, og er med til at tage den trafik der skal ind til det sydlige Hillerød, og fra 2022 til det kommende Nyt Hospital Nordsjælland der kommer til at ligge, i den kommende bydel Favrholm i det sydlige Hillerød.

Ringveje i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]
Landsdel Navn Nummer By Længde
Jylland Ring Nord ON Skagen 4,2
Jylland Søndre Ringvej 55 Hirtshals 2,5
Jylland Ringvejen 190 Hjørring 8,6
Jylland Vestre Ringvej Vrå 1,4
Jylland Søndre Ringvej Sæby 1,9
Jylland Ring 1 O1 Brønderslev 1,7
Jylland Ring 2 O2 Brønderslev 10
Jylland Ring 1 O1 Aalborg 3,8
Jylland Aars Ringvej [12] 535 Aars 7,2
Jylland Ringvejen Arden 1,2
Jylland Nordre Ringvej 561 Aalestrup 5,8
Jylland Nordre Ringvej 561 Hobro 5,3
Jylland Søndre Ringvej Hobro 0,8
Jylland Cityring O Grenaa 2,2
Jylland Ringvejen 15 16 Grenaa 5,8
Jylland Nordre Ringvej Hadsten 1,2
Jylland Vestre Ringvej Hadsten 1,7
Jylland Ring 1 O1 Aarhus 8,8
Jylland Ring 2 O2 Aarhus 14,5
Jylland Vejlby Ringvej O2 180 Aarhus 1,5
Jylland Hasle Ringvej O2 180 Aarhus 2,8
Jylland Åby Ringvej O2 180 Aarhus 2,2
Jylland Viby Ringvej O2 180 Aarhus 3
Jylland Ringvej Syd O2 Aarhus 4,6
Jylland Ringvejen 52 Horsens 1,8
Jylland Ringvej Syd [13] 52 Horsens 3
Jylland Vestre Ringvej Hedensted 2,4
Jylland Ring 2 O2 Vejle 3,7
Jylland Ringvej Thisted 1,7
Jylland Ringvej Syd 26 Skive 7,4
Jylland Indre Ringvej Viborg 4,7
Jylland Søndre Ringvej 26 13 Viborg 2,7
Jylland Vestre Ringvej 26 13 Viborg 3,8
Jylland Nordre Ringvej 13 16 Viborg 6,7
Jylland Ringvejen O2 11 Holstebro 8,2
Jylland Nordre Ringvej O2 Holstebro 2,5
Jylland Nordre Ringvej 525 Bjerringbro 1
Jylland Vestre Ringvej 525 Bjerringbro 1,8
Jylland Ringvejen Hammel 1,4
Jylland Vestre Ringvej 195 Silkeborg 3,1
Jylland Søndre Ringvej 52 Silkeborg 3,2
Jylland Nordre Ringvej 195 Silkeborg 3,6
Jylland Østre Ringvej 195 Silkeborg 2,7
Jylland Søndre Ringvej Give 2,7
Jylland Søndre Ringvej 487 Grindsted 2,5
Jylland Vestre Ringvej Grindsted 2,2
Jylland Søndre Ringvej Ringkøbing 1,3
Jylland Nordre Ringvej 15 Ringkøbing 2,6
Jylland Vestre Ringvej 15 Ringkøbing 2,4
Jylland Ringvejen 11 Skjern 5,1
Jylland Gammelby Ringvej E20 24 Esbjerg 2,8
Jylland Kjersing Ringvej Esbjerg 3,2
Jylland Gjesing Ringvej Esbjerg 1,4
Jylland Sædding Ringvej Esbjerg 2,9
Jylland Søndre Ringvej Vejen 1,7
Jylland Ringvejen 11 24 Ribe 2,6
Jylland Indre ringvej (Kolding) O Kolding 5,0
Jylland Søndre Ringvej 170 Kolding 1,3
Jylland Nordre Ringvej 191 Kolding 2
Jylland Indre Ringvej Fredericia 3,8
Jylland Vestre Ringvej 28 Fredericia 4,7
Jylland Ydre Ringvej Fredericia 6
Jylland Ringvej Rødekro 2,9
Fyn Ring 1 O1 Odense 5,4
Fyn Ring 2 O2 Odense 18
Fyn Østre Ringvej O3 Odense 8,2
Fyn Østre Ringvej Ringe 1,2
Fyn Ring Nord 163 Svendborg 5,5
Fyn Søndre Ringvej Assens 3,2
Fyn Østre Ringvej 323 307 Assens 2,4
Fyn Indre Ringvej Aarup 1
Langeland Ringvejen Rudkøbing 1,2
Sjælland Ring 1 O1 Helsingør 2,3
Sjælland Ring 2 O2 Helsingør 3,5
Sjælland Ring 3 O3 Helsingør 4,6
Sjælland Ring 2 O2 Hillerød 20
Sjælland Ring Syd Ølstykke 2,8
Sjælland Ring Nord Ølstykke 1,6
Sjælland Ring 2 O2 København 26
Sjælland Ring 3 O3 København 19
Sjælland Ring 4 O4 København 11
Sjælland Gladsaxe Ringvej O3 København 2,9
Sjælland Herlev Ringvej O3 København 2,4
Sjælland Nordre Ringvej O3 København 6,2
Sjælland Søndre Ringvej O3 København 5,9
Sjælland Ring 1 O1 Roskilde 4,6
Sjælland Ring 2 O2 Roskilde 7,6
Sjælland Søndre Ringvej O2 Roskilde 1,1
Sjælland Østre Ringvej 6 O2 Roskilde 6,6
Sjælland Vestre Ringvej Borup 6
Sjælland Ringvej Syd Regstrup 2,4
Sjælland Ringvejen 151 Køge 2,2
Sjælland Nordre Ringvej 215 Ringsted 1,7
Sjælland Østre Ringvej 14 Ringsted 5,4
Sjælland Vestre Ringvej 269 Haslev 3
Sjælland Ring 2 O2 54 22 Næstved 23
Sjælland Vestre Ringvej 22 O2 Næstved 5,6
Sjælland Østre Ringvej 265 Næstved 6
Bornholm Nordre Ringvej Rønne 1,1
Bornholm Østre Ringvej Rønne 2,2
Bornholm Søndre Ringvej Rønne 2,5

Ringveje i Danmark under anlæg og planlægning

[redigér | rediger kildetekst]

Foreslået ringveje i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Ringveje udenfor Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

De to mest kendte ringveje i Europa må være ringvejene omkring London og Berlin. Omkring Englands hovedstad er der bygget en 188 km lang motorvej, som kaldes M25 eller London Orbital Motorway og blev bygget i 1970'erne og 1980'erne. Tysklands hovedstad er omkranset af Bundesautobahn 10 (A10), som populært kaldes Berliner Ring. Det er en 196 km lang motorvej.

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Trafikken.dk – Hvorfor hedder det motorring 3 Arkiveret 16. oktober 2007 hos Wayback Machine
  2. ^ "Untitled Document". Arkiveret fra originalen 31. juli 2007. Hentet 5. november 2012.
  3. ^ "Untitled Document". Arkiveret fra originalen 31. juli 2007. Hentet 5. november 2012.
  4. ^ Vejdirektoratet.dk – Motorvej Søften – Skødstrup, Tidsplan Arkiveret 19. februar 2007 hos Wayback Machine
  5. ^ www.aarhuskommune.dk, 7. juli 2008 – Bering-Beder-Vejen (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ dr.dk – Ring 3 åbner i eftermiddag (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. ^ Dansk Vejtidsskift 2005/04 s. 30-31 – Avf (Amtsvejingeniørforeningen) årsmøde 2005 – Fyns Amt Arkiveret 15. oktober 2006 hos Wayback Machine
  8. ^ fyens.dk, 18. juni 2008 – Odense kan se frem til trafikkaos Arkiveret 20. juni 2008 hos Wayback Machine
  9. ^ Bolch Steffensen, Alice (19. december 2012). "Nu indvies den nye omfartsvej om Næstved". Sjællandske. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  10. ^ Lorentzen, Mogens (28. oktober 2017). "Video: Rundt om Næstved på nye veje". Sjællandske. Hentet 28. oktober 2017.
  11. ^ Alvang, Signe (27. oktober 2017). "Ny ringvej indviet: Har været mere end 50 år undervejs". TV Øst. Hentet 27. oktober 2017.
  12. ^ Svenningsen, Mette (16. september 2017). "Ny omfartsvej åben: Vesthimmerlands investering til 90 mio kr". TV2 Nord. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2017. Hentet 25. oktober 2017.
  13. ^ Sejer Kristensen, Jesper (18. august 2016). "Ny omfartsvej i Horsens åbnet". TV2 Østjylland. Hentet 21. august 2017.
  14. ^ Overgaard, Jesper (25. april 2016). "S foreslår ringvej gennen naturpark". Viborg Stifts Folkeblad. Hentet 17. juli 2017.
  15. ^ Andersen, Sys (22. december 2016). "Her er linjeføringen på ny ringvej syd om Kolding". JydskeVestkysten. Hentet 17. juli 2017.
  16. ^ Ringvejen (Regstrup) Arkiveret 11. oktober 2019 hos Wayback Machine holbaek.dk.