Murray voksede op i Dunblane. Murray kom på den officielle ATP Top 10 for første gang 16. april2007 og i 2016 nåede han toppen som nr. 1 på ranglisten. Han blev i sine tidlige år allerede kåret som et stort talent, og vandt da også sin første ATP-turnering som kun 18-årig. Murray var den bedste britiske tennisspiller set længe i den engang store tennisnation. Kun Fred Perry, som vandt 8 grand slams og som også var den sidste britiske mand til at vinde en, står i hans vej som at blive kåret den største britiske nogen sinde, idet han allerede har overhalet både Tim Henman og Greg Rusedski, med hans to grand slam finaler og 4 masters series titler, da de til sammen "kun" har en grand slam finale og en masters series titel.
Andy Murray sagde i sæsonen 2009 efter en lang skade, at den skade måske ville ende op med at gavne ham til de Australske mesterskaber det næste år, hvilket han i sandhed fik ret i. 2010 blev også året hvor Murray skiftede hovedsponsoren Fred Perry ud med det også store firma inden for tennis: Adidas. Udover de Australske mesterskaber hvor Murray nåede finalen, var den første del af sæsonen en skuffelse, med adskillige nederlag i de lave runder. Murray forsvarede nemlig hverken titlen i Dubai (250 point), titlen i Rotterdam (500 point) eller finalen i Indian Wells (600 point, her nåede han dog 1/4 finalen og tjente 180 point). Han tabte også sin første kamp i Miami, en turnering hvor han var forsvarende mester, og led også nederlag i 2. runde i Monte-Carlo, hvor han havde en semifinale af forsvare fra sidste år. I Rom vandt Murray sin første kamp i over en måned, men bød dog igen hans fans en skuffelse, da han røg ud i næste runde.
I den første uge af ATP touren 2010, hvor der kun var to uger til Australian Open, lå Murray på en 4. plads i verden med en Juan Martín del Potro på randen til at overhale ham. Murray var under 250 point foran den daværende 5. plads del Potro, og derfor røg Murray ned på en 5. plads i verden fra den 11. januar 2010, da han valgte ikke at forsvare sin titel i Doha, idet han spillede en opvisnings turnering i Australiens hopman cup. En 5. plads var hans laveste rangering siden US Open 2008. Dette fald på verdensranglisten ville betyde, at han, da Australian Open begynde 18. januar, hvis alle seedninger gik som de skulle, mindst skulle slå verdens nummer 4 for at komme i semifinalen, og han kom da også til at møde den daværende #2 i verden, Rafael Nadal. Murrays første ATP, eller i dette tilfælde rettere ITF, turnering i 2010 sæsonen blev de Australske mesterskaber hvor han blev den tabende finalist for anden gang i en grand slam til Roger Federer. Ved at nå finalen blev Murray den første britiske mand i 72 år der havde nået 2 grand slam single finaler:
Succesen i Australian Open rykkede Murray helt op på en 3. plads i verden, som han dog senere mistede til Rafael Nadal fra den 15. februar, fordi han igen ikke forsvarede en turneringssejr. Denne gang Rotterdam 500 turneringen i Holland.
Efter et tårevækkende nederlag i Australien følte Murray sig ikke rigtigt klar til turen igen, og trak sig derfor fra deltagelse i Marseille, en turnering han havde vundet i 2008. Turneringen startede den 15. februar, altså to uger efter Australian Open. Den 22. februar begyndte ATP 500 Barclays Dubia Tennis Championships, og her var Murray 3. seedet, og stod til atter at møde Roger Federer, denne gang i en semifinale dog. Umiddelbart efter en udtalelse fra Murray om at han havde forberedt sig meget til at møde Federer i semifinalen, trak han sig desværre pga. en lunge infektion. Til trods for Murrays nu næsten spildte forberedelser arbejdede dette i hans favør, idet han nu var uofficiel 2. seedet. Den serbiske spiller Janko Tipsarevic bød Murray et chokerende nederlag, da han allerede slog ham i 1/8-dels finalen, 7-6(3), 4-6, 6-4
I den første uge af marts' ATP sæson undgik Murray at spille i lands-mesterskabet for herrer Davis Cup. Resten af marts havde han nemlig mange point at tænke på dels fordi de næste to turneringer til tider bliver kaldt den "5. og 6. grand slam" dels fordi disse turneringer er masters turneringer altså den andenstørste række af turneringer lige efter Grand Slams. Men det mest vigtige for Andy Murray i de kommende to turneringer kunne mange vel ikke nej til at være hans mange tjente point fra sidste år. I ATP-sæsonen 2009 nåede han nemlig finalen i begge to, i Indian Wells hvor han tabte til Rafael Nadal, og Miami hvor han slog Novak Djokovic i finalen. Sammenlagt havde Murray 1600 point, rundt regnet en fjerdedel af hans samlede point, at forsvare fra sidste år på godt 3 uger, og for at øge presset en Juan Martín del Potro åndende i nakken. Idet Murray var blandt de seedede i turneringen modtog han et "bye" til anden runde.
Efter en lille smule skuffelse i Indian Wells begyndte Murray at se hen mod Miami Masters. Denne turnering var især essentiel for ham, fordi han var forsvarende mester, og kun med nød og næppe holdt på den nyligt erobrede 3. plads, en plads han fik, fordi Nadal ikke forsvarede sine 1000 point fra sidste år.
2. runde nederlaget i Miami, en turnering hvor han var forsvarende mester, fik Murray rykket ned på en fjerdeplads på verdensranglisten igen. Pga. dette ansøgte Murray om et wildcard til årets første mastersturnering på grus. Han modtog igen en "bye" til anden runde igen, idet han var iblandt de top 8 seedede. Grus havde aldrig rigtigt været Murrays favoritunderlag, faktisk var hans semifinale sidste år den eneste gang nogensinde han havde nået så langt i nogen grusturnering. Selvom at Murray var nummer 4 i verden var forventningerne derfor ikke høje da han trådte på banen i kampen mod Kohlschreiber. Selvom Murray var favorit i kampen tabte han relativt stort 6-2, 6-1 til tyskeren:
Da det blev maj, var Murrays form stadigvæk ikke helt som den plejede, og briten ønskede derfor en god turnering i Madrid Masters, en turnering han vandt to år tidligere, dengang dog på hardcourts, som en "selvtillids-booster" til årets anden grand slam: French Open. I Rom havde Murray spillet en god kamp mod sin 2. rundemodstander Andreas Seppi, og blev af eksperterne omtalt som, så god som i januar, da finalen i Australian Open altså blev nået, og led ikke et synderligt stort nederlag til David Ferrer i anden runde, som ellers nåede finalen. Så formen burde der ikke være noget specielt galt med, og meget kunne han alligevel ikke forvente sig af resultater på grus, det underlag der passer ham værst.
I den sidste uge af maj galt det French Open, en af de fire grand slams, denne den eneste som afholdes på grus, og derfor også den Murray har det sværest med. I 2009 nåede han kvartfinalen, og indrømmer at de seneste par turneringer, måske lige med undtagelse af de to sidste, har været en skuffelse for ham, og siger dertil at han har det godt igen med sit spil. Murray havde en enorm hår lodtrækning i 1. runde: tidligere nummer 7 og semifinalist i Wimbledon i 2007: Richard Gasquet. Hvad værre var, havde hans 1. runde-modstander lige vundet sin første turnering siden september 2007, og dette var altså på det samme underlag som French Open og i samme land. Derudover slog han også en af 2010s mest succesfulde grusspillere, Fernando Verdasco i finalen.
Starten af juni bød ikke alene på slutningen af maj, men også slutningen af grussæsonen, idet French Open netop var overstået. I 2009 vandt Murray Queens Championships i London. Efter en grussæson, som havde indtjent markant færre ranglistepoint end året før, gjorde Andy Murray sig klar til en af de to første træningsturneringer til den store Wimbledon turnering i slutningen af måneden. Året havde, bortset fra Australian Open selvfølgelig, været en skuffelse for skotten, så en sejr i Queens ville bestemt lune i briternes hjerter, især fordi han endnu ikke havde vundet en titel i år. Dog kunne man argumentere for, at grus hverken var Murray bedste underlag, eller at han havde spillet sit livs bedste tennis i hardcourt sæsonen efter Australian Open, og at Murray på det seneste var begyndt at spille lidt bedre. Men så godt skulle det dog ikke gå briten, som igen skuffende tabte i en tidlig runde, denne gang i tredje, igen til Mardy Fish, den samme spiller som slog ham ud af Miami i marts. Faktummet at hans dårlige resultater ikke kun skyldtes et "dårligt underlag" mente antagelig dårlige ting for Wimbledon i slutningen af måneden, en turnering hvor han i 2009 nåede semifinalen.