Conrad Gessner
Udseende
Conrad Gessner | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Philiatrus Evonymus, Conradus Bolovesus, Jacobus Carronus, Philiater Euonymus, Philiater Evonymus, Philiatrus Euonymus, Philiatros Euonymus, Conrad Bolovesus, Konrad Bolovesus, Conrado Boloveso, Conradus Bolovesus Fridemontanus, Jacob Carronus, Jakob Carronus |
Andre navne | Johannes Caius |
Født | 26. marts 1516 Zurich |
Død | 13. december 1565 (49 år) Zürich |
Dødsårsag | Pest |
Gravsted | Grossmünster |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Strasbourg og University of Bourges |
Beskæftigelse | Bibliograf, ornitolog, sprogforsker, universitetsunderviser, naturvidenskabsmand, botaniker, zoolog, læge, biavler, biolog med flere |
Fagområde | Botanik |
Arbejdsgiver | Universität Zürich, Université de Lausanne |
Kendte værker | Bibliotheca universalis |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Conrad Gessner (også Konrad Gessner, Conrad Geßner, Conrad von Gesner, Conradus Gesnerus, Conrad Gesner, Konrad Gesner; født 26. marts 1516, død 13. december 1565) var en schweizisk naturforsker og Polyhistor.
Trebindsværket Historia animalium (1555–1558) regnes som et tidligt standardværk i moderne zoologi, og med De Rerum Fossilium (1565) grundlage han faget palæontologi. Plantefamilien Gesneriaceae er opkaldt efter Gessner.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Urs B. Leu: Gessner, Konrad, i: Historisches Lexikon der Schweiz, bind 5, 352 f.
- Angela Fischel: Gessner, Conrad (Konrad), i: SIKART Lexicon on Art in Switzerland.
- En elektronisk kopi af Gessners Historiae Animalium
Spire Denne biografi om en schweizer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |