Spring til indhold

Ejbybunkeren

Koordinater: 55°41′21″N 12°26′12″Ø / 55.68925°N 12.43672°Ø / 55.68925; 12.43672
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ejbybro Bunkeren)
Ejbybunkeren.

Ejbybro Bunkeren (Ejbybunkeren) er et tidligere militært anlæg fra koldkrigstiden beliggende i udkanten af Rødovre i Hovedstadsområdet. Siden 2012 har det været indrettet som oplevelsescenter.

Anlægget blev opført omkring 1954 som kommandocentral for Københavns Luftforsvar. Herfra styredes først kanon- og senere raketforsvaret omkring København. Da de første NIKE-raket-eskadriller blev dannet omkring 1960, kom raketkontrollen for både NIKE- og senere HAWK-eskadrillerne også til at ligge her.

Komplekset er indrettet med situationsrummet i midten og gange med tilhørende lokaler i hele bunkerens perimeter. Bunkeren ligger på Vestvolden, lige syd for Jyllingevej, på Ejbyvej 190. Den er bygget i flere etager, og delvis bygget ind i den gamle Vestvold. En af voldens gamle kaponiere i umiddelbar nærhed af bunkeren fungerede efter en ombygning som radiobunker.

Kommandocentralen blev i 1971 flyttet til bunkeren ved Forsvarskommandoen i Vedbæk (Vedbækbunkeren) [1], der nu også er lukket. Bunkeren ophørte med at fungere som kontrolcentral i september 2001. Forsvarskommandoen ligger indtil videre på Holmen.

Forsvaret forlod Ejbybro Bunkeren i 2005 og overlod den til Skov- og Naturstyrelsen, som lod den stå tom indtil den blev åbnet for offentligheden 14. september 2012[2].

Der findes en del myter omkring bunkeren. En af dem er, at der skulle være en hemmelig tunnel til Amalienborg. Det passer nok ikke, men er en sjov historie.

  1. ^ "Ejbybunkeren - Københavns Befæstning". Arkiveret fra originalen 21. september 2012. Hentet 12. september 2012.
  2. ^ "Indvielse af Ejbybunkeren - Københavns Befæstning". Arkiveret fra originalen 5. december 2020. Hentet 12. september 2012.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

55°41′21″N 12°26′12″Ø / 55.68925°N 12.43672°Ø / 55.68925; 12.43672