Gustaf de Laval
| Gustaf de Laval | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 9. maj 1845  Orsa församling, Sverige |
| Død | 2. februar 1913 (67 år) Oscars kirkesogn, Sverige |
| Dødsårsag | Tyktarmskræft |
| Gravsted | Norra begravningsplatsen |
| Politisk parti | Nya lantmannapartiet |
| Ægtefælle | Isabel Amalia Grundahl (fra 1874) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Uppsala Universitet (fra 1863/1867), Kungliga Tekniska Högskolan (til 1866) |
| Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien |
| Beskæftigelse | Maskiningeniør, opfinder, forretningsperson, politiker, videnskabsmand |
| Fagområde | Ingeniørvidenskab |
| Arbejdssted | Stockholm |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Grashof-Denkmünze (1904) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Carl Gustav Patrik de Laval (født 9. maj 1845 i Orsa i Dalarnas län, død 2. februar 1913 i Stockholm) var en svensk ingeniør, opfinder og industrimand. Gustaf de Laval hører til en af 1800-tallets mest produktive opfindere i Sverige, han regnes som opfinderen af dampturbinen bygget på impulsprincippet og malkemaskinen, samt forbedring og masseproduktion af separatorer. Laval giftede sig den 10. november 1895 med Isabel Amalia Grundahl.
Laval stod bag flere opfindelser indenfor mejeriproduktion, og firmaet som i dag bærer hans navn (Alfa Laval), er blandt andet kendt for separatorer og malkemaskiner. Han havde interesser indenfor mange forskellige felter, som stålfremstilling, elektroteknik, fly og skipsbygning.[1] Dysen som bruges i raketmotorer, dampturbiner og supersoniske jetmotorer er en af hans opfindelser, og bærer hans navn. Til trods for hans mange patenter, etablerede virksomheder og geniale opfindelser døde han som en gældstynget mand.[2]
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Svensk Adelskalender - 1900, Karl Karlsson Leijonhufvud, 1900
- Oscar II och hans tid - 1872-1907, Erik Lindorm, 1936
- Tidens kalender 1954, Tidens förlag, 1953
- Sveriges historia, Ingvar Andersson år 1960
- Svenska krönikan, Åke Ohlmarks/Nils Erik Baehrendtz, 1981
- Gårdlund, Torsten (1993). Misslyckandets genier: [William Olsson, Gustaf de Laval, Ernest Thiel] (svensk). Stockholm: Norstedt. ISBN 91-1-939142-0.Libris 7156511
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Gustaf de Laval". tekniskamuseet.se. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2014. Hentet 31. oktober 2014.
- ^ Tore Lindmark (1945). "Carl Gustaf Patrik de Laval". Svenskt biografiskt lexikon. Riksarkivet i Sverige. Hentet 31. oktober 2014.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)