Hadia Tajik
Hadia Tajik | |
---|---|
Norges arbejds- og inkluderingsminister | |
Embedsperiode 14. oktober 2021 – 4. marts 2022 | |
Del af | Regeringen Støre |
Foregående | Torbjørn Røe Isaksen |
Efterfulgt af | Marte Mjøs Persen |
Arbeiderpartiets næstformand | |
Embedsperiode 18. april 2015 – 6. marts 2022 | |
Foregående | Helga Pedersen |
Norges kulturminister | |
Embedsperiode 21. september 2012 – 16. oktober 2013 | |
Del af | Regeringen Stoltenberg II |
Foregående | Anniken Huitfeldt |
Efterfulgt af | Thorhild Widvey |
Personlige detaljer | |
Født | 18. juli 1983 (41 år) Bjørheimsbygd, Norge |
Politisk parti | Arbeiderpartiet |
Ægtefæller | Kristian Skard (fra 2019) Stefan Heggelund (2014-2016) |
Uddannelsessted | Det juridiske fakultet Kingston University Stavanger Universitet |
Religion | Islam |
Links | |
Hadia Tajiks hjemmeside | |
(norsk) Biografi på stortinget.no | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Hadia Tajik (født 18. juli 1983 i Bjørheimsbygd, Rogaland) er en norsk-pakistansk journalist, jurist og politiker fra Oslo. Hun var fra 14. oktober 2021 til 4. marts 2022 arbejds- og inkluderingsminister i Jonas Gahr Støres regering. Hun var næstformand i Arbeiderpartiet fra 2015 til 2022 og har været medlem af Stortinget siden 2009 for Arbeiderpartiet. Mellem 2012 og 2013 var hun udnævnt til statsråd med ansvar for kulturministeriet i Jens Stoltenbergs anden regering. Hun blev hermed den yngste minister (statsråd) nogensinde i Norge og den første muslimske.[1]
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Tajik er født og oppvokst i Bjørheimsbygd i Strand i Rogaland. Hendes forældre er indvandret fra Pakistan i begyndelsen af 1970'erne.
Tajik har en bachelorgrad i journalistik fra Høgskolen i Stavanger, en mastergrad i menneskerettigheder fra Kingston University i England og en mastergrad i retsvidenskab fra Universitetet i Oslo.[2]
Politisk arbejde
[redigér | rediger kildetekst]Tajik blev 1. december 2006 ansat som politisk rådgiver for statsråd Bjarne Håkon Hanssen. Derefter havde hun et vikariat som politisk rådgiver for statsminister Jens Stoltenberg i 2008. Tajik markerede sig tidligt i valgkampen 2009 som en flittig bruger af sociale medier og videohistorier på internettet. Hun blev valgt ind i Stortinget,som følge af at Arbeiderpartiet vandt seks mandater i Oslo, og var 2009 - 2013 medlem af Stortingets kirke-, uddannelses- og forskningskomité.
Tajik er Arbeiderpartiets nestleder (viceformand), valgt på partiets kongres i 2015. For perioden 2013 - 2017 var hun leder for Stortingets Justitiekomité [3].
I januar 2018 skrev Verdens Gangs politiske redaktør[4] (Hanne Skartveit) at Tajiks "håndtering av Giske-saken kan koste henne posisjonen som nestleder i Ap. Eller den kan bringe henne helt til topps".[5] Senere i januar skrev medierne at "Hun er i prinsippet den neste til å rykke opp som leder, hvis Støre gir seg".[6]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Dette er den nye kulturministeren - Hadia Tajik Aftenposten, 21. september 2012
- ^ CV Arkiveret 7. august 2012 hos Wayback Machine Hadia.no, hentet 21. september 2012
- ^ Hadia Tajik (31) blir Aps nye førstedame, VG17.04.2015
- ^ http://www.hegnar.no/Nyheter/Boers-finans/2017/11/VG-redaktoer-refser-Schibsted-ledelsen-for-gutta-boys-kultur
- ^ Meninger: Hadias høye spill
- ^ Giske ble ikke ofret i en maktkamp – Dagsavisen