Jacob B.A. Salomon
Jacob B.A. Salomon | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Jacob Bernhard Adolph Salomon |
Født | 4. juni 1848 København |
Død | 6. juni 1915 København |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | grosserer |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jacob Bernhard Adolph Salomon (født 4. juni 1848 i København, død 6. marts 1915 sammesteds) var en dansk grosserer.
Salomon var søn af tehandler Emanuel Bendix Salomon og hustru Mariane Salomon, født Meyer. Han blev som 16-årig i 1864 ansat på kontoret hos grosserer Edward Thune. Salomon tog vekselmæglereksamen i 1869 og assurancemæglereksamen i 1870. Salomon blev partner (dengang kaldet "Associé") i firmaet Edward Thune & Co. i 1880. Da Thune døde i 1885, blev han eneejer af firmaet.[1][2]
Salomon var handelskyndig dommer i Sø- og Handelsretten fra 1890 til 1912.[3] Han var medlem af bestyrelserne i Arbejdernes Byggeforening og i Dampskibsselskabet Torm. Han var kommitteret i Fjerde Søforsikringsselskab.[2] Desuden bestyrelsesmedlem i Aktieselskabet Lammefjordenes Tørlægning og repræsentant i Nordisk Genforsikringsselskab.[1]
Han blev ridder af Dannebrog i 1905.[3] Salomon er portrætteret på P.S. Krøyers gruppebillede Fra Københavns Børs.
Salomon døde af lungebetændelse 66 år gammel i 1915.[4]
Navn
[redigér | rediger kildetekst]Salomon nævntes ofte med sine initialer B.A. i stedet for det fulde navn. B.A. stod for Bernhard Adolph.[3][5] I kirkebogsoptegnelsen for hans fødsel er det fulde navn angivet som "Jacob Adolph Salomon",[6] og i kirkebogsoptegnelsen for hans død er det fulde angivet som "Jacob Salomon".[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "SALOMON Jacob B A", Kraks Blå Bog, s. 382, 1910 – via Runeberg.org
- ^ a b "Dødsfald.", Nationaltidende, s. 5, 7. marts 1915 – via Mediestream
- ^ a b c Sø- og Handelsretten 1862-1926, København: Levin & Munksgaard, 1927, s. 161-162
- ^ a b "Døde", Kontraministerialbog for Mosaisk Trossamfund København, s. 181, 1909-1915 – via Arkivalieronline
- ^ Jacob Salomon, Det Kgl. Bibliotek, hentet 11. november 2024
- ^ "Fødte. Mandkjøn", Kontraministerialbog for Mosaisk Trossamfund København, s. 20, 1844-1856 – via Arkivalieronline