Folketingsvalget 1973
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Der stemmes om 179 pladser i Folketinget: 175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne 90 mandater for et flertal | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Folketingsvalget den 4. december 1973 var det 54. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark. Valget kaldes hyppigt ved tilnavnet "Jordskredsvalget", sommetider også “protestvalget”, grundet dets permanente følger for det politiske system i Danmark, der hidtil hovedsageligt fungerede som et firpartisystem. Tre nye partier - Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti - drog fordel af massiv vælgervandring og blev repræsenteret i Folketinget, medens de fire gamle partier tilsammen mistede 54 mandater, og mere end en tredjedel af folketingsmedlemmerne blev udskiftet. Desuden kom Kommunisterne og Retsforbundet, der havde været ude af Folketinget siden 1960, ind igen. Det foregående valg fandt sted den 21. september 1971.
De store bevægelser i stemmeafgivningen kom bl.a. som en reaktion på stigende skatter som følge af mange ansættelser i det offentlige, indførelsen af fri abort, legalisering af billedporno, og en mangel på tillid til de gamle partiers politikere.[1]
Efter valget dannede Poul Hartling den 19. december Regeringen Poul Hartling, der sad indtil den 13. februar 1975.
Valgresultat
[redigér | rediger kildetekst]Parti | Stemmer | % | Mandater | +/– | |
---|---|---|---|---|---|
Socialdemokratiet | 783.145 | 25,65 | 46 | 24 | |
Fremskridtspartiet | 485.289 | 15,89 | 28 | NYT | |
Venstre | 374.283 | 12,26 | 22 | 8 | |
Radikale Venstre | 343.117 | 11,24 | 20 | 7 | |
Det Konservative Folkeparti | 279.391 | 9,15 | 16 | 15 | |
Centrum-Demokraterne | 236.784 | 7,76 | 14 | NYT | |
Socialistisk Folkeparti | 183.522 | 6,01 | 11 | 6 | |
Kristeligt Folkeparti | 123.573 | 4,05 | 7 | 7 | |
Danmarks Kommunistiske Parti | 110.715 | 3,63 | 6 | 6 | |
Retsforbundet | 87.904 | 2,88 | 5 | 5 | |
Venstresocialisterne | 44.843 | 1,47 | 0 | ||
Udenfor partierne | 637 | 0,02 | 0 | ||
I alt | 3.053.203 | 100,00 | 175 | 0 | |
Gyldige stemmer | 3.053.203 | 99,44 | |||
Ugyldige/blanke stemmer | 17.050 | 0,56 | |||
Stemmer i alt | 3.070.253 | 100,00 | |||
Stemmeberettigede/valgdeltagelse | 3.460.737 | 88,72 | |||
Kilde: [1] |
Personlige stemmer
[redigér | rediger kildetekst]Følgende kandidater fik flest personlige stemmer:[2]
- Erhard Jakobsen (M): 29.086
- Mogens Glistrup (Z): 22.160
- Hilmar Baunsgaard (B): 19.407
- Poul Nyboe Andersen (V): 16.897
- Anker Jørgensen (A): 15.783
- Svend Auken (A): 11.694
- Poul Schlüter (C): 11.207
- Kjeld Olesen (A): 11.021
- Orla Møller (A): 10.974
- Ivar Nørgaard (A): 10.397
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Folketingsmedlemmer valgt i 1973
- Folketingsvalget 2015, kaldet "hofteskredsvalget"
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. juli 2012. Hentet 2. oktober 2018.
- ^ "Folketingsvalget den 4. december 1973". www.dst.dk. Hentet 2023-01-22.