Spring til indhold

Molekylær symmetri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Symmetrielementer for formaldehyd. C2 har to rotationsakser. σv og σv' er to ikke-ækvivalente spejlingsplaner.

I kemi bliver molekylær symmetri brugt til at beskrive symmetrien i molekyler og klassifikationen af disse molekyler i henhold til deres symmetri. Molekylær symmetri er et grundlæggende koncept i kemi, da det kan bruges til at forudsige eller forklare mange af molekylernes kemiske egenskaber, som om de har dipolmoment samt dets spektroskopiske overgangstilstande. For at kunne gøre dette er det nødvendigt at anvende gruppeteori, hvilke involverer klassificering af molekylerne ved brug af ikke-reducerbar repræsentation fra karaktertabellen for molekylets symmetrigrupper. Symmetri er anvendeligt i studiet af molekylorbitaler, ved brug af Hückelmetoden til ligandfeltteori og Woodward-Hoffmannreglerne. Mange universitetslærebøger om fysisk kemi, kvantekemi, spektroskop og uorganisk kemi behandler emnet symmetri.[1][2][3][4][5] Man bruger også krystalsystem til at beskrive krystallografisk symmetri i større mængder materiale.

Der er mange teknikker til at bestemme symmetrien af et givent molkelye, inklusive røntgenkrystallografi og forskellige former for spektroskopi.

Molekylers punktgruppe bestemmes af tilstedeværelsen eller fraværet af fem symmetrielementer:

  • Symmetriakse
  • Plansymmetri
  • Centersymmetri
  • Rotationsspejlingsakse
  • Enhed

Almindelige punktgrupper

[redigér | rediger kildetekst]
Punktgruppe Symmetri[6] Simpel beskrivelse af typisk geometri Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3
C1 E ingen symmetri, kiralt
bromochlorofluoromethan (begge enantiomer vist)

Lysergsyre

L-leucin og de fleste andre α-aminosyrer bortset fra glycin
Cs E σh spejlplan
thionylchlorid

hypochloritsyre

chloroiodomethan
Ci E i invers center
meso-vinsyre

mucinsyre (meso-musinsyre)
1,2 dibromo 1,2 dichloroethan
C∞v E 2CΦ ∞σv lineært
hydrogenfluorid
(og alle andre heteronukleare diatomiske molekyler)

Dinitrogenoxid
(dinitrogen monoxid)

hydrogencyanid
D∞h E 2CΦ ∞σi i 2SΦC2 lineært med omvendt center
oxygen
(og alle andre homonukleare diatomiske molekyler

carbondioxid

acetylen (ethyn)
C2 E C2 "åben bog-geometri", kiralt
hydrogenperoxid

hydrazin

tetrahydrofuran (drejet konformation)
C3 E C3 C32 propel, kiralt
triphenylfosfin

triethylamin

fosforsyre
C2h E C2 i σh plant med omvendt center, intet vertikalt plan
trans-1,2-dichloroethylen

trans-dinitrogen difluorid

trans-azobenzen
C2v E C2 σv(xz) σv'(yz) vinklet (H2O) eller vippe (SF4)
vand

svovltetrafluorid

dichloromethan
C3h E C3 C32 σh S3 S35 propeller
borsyre

floroglucinol (1,3,5-trihydroxybenzene)
benzotrifuroxan
C3v E 2C3v trigonal pyramidal
ammoniak (hvis der ses bort fra pyramidal inversion)

Fosforoxitrichlorid

cobalt tetracarbonyl hydrid, HCo(CO)4
C4v E 2C4 C2vd kvadratisk pyramidal
xenon oxytetrafluorid

pentaboran(9), B5H9

nitroprussid-anion [Fe(CN)5(NO)]2−
C5 E 2C5 2C52 femdelt rotationssymmetri
C-Reaktivt Protein
[Fe(Me5-Cp)(P5)]
Corannulen derivative
C5v E 2C5 2C52v "malkeskammel"-kompleks
Cyclopentadienyl nikkelnitrosyl (CpNiNO)

corannulen
Pentamethylcyclopentadienyl nikkelnitrosyl (Cp*NiNO)
D2 E C2(x) C2(y) C2(z) drejet (twist), kiralt
bifenyl (skæv konformation)

twistan (C10H16)
(δ,δ)-trans-[Co(en)2Cl2]+
D3 E C3(z) 3C2 tripel helix, kiralt
Tris(ethylendiamin)cobalt(III) cation

tris(oxalato)jern(III) anion
tris(en)cobalt(III)
D2h E C2(z) C2(y) C2(x) i σ(xy) σ(xz) σ(yz) plant med omvendt center, vertikalt plan
ethylen

pyrazin

diboran
D3h E 2C3 3C2 σh 2S3v trigonal plan eller trigonal bipyramidal
bortrifluorid

fosforpentachlorid

cyclopropan
D4h E 2C4 C2 2C2' 2C2" i 2S4 σhvd kvadratisk plan
xenontetrafluorid

kaliumoktachlorodimolybdat(II) anion

Trans-[CoIII(NH3)4Cl2]+ (eksklusive H-atomer)
D5h E 2C5 2C52 5C2 σh 2S5 2S53v pentagonal
cyclopentadienyl anion

ruthenocen

C70
D6h E 2C6 2C3 C2 3C2' 3C2‘’ i 2S3 2S6 σhdv hexagonal
benzen

bis(benzen)chrom

coronen (C24H12)
D7h E C7 S7 7C2 σhv heptagonal
tropylium (C7H7+) cation
D8h E C8 C4 C2 S8 i 8C2 σhvd oktagonal
cyklooktatetraenid (C8H82−) anion

uranocen
bis(cot)thorium(IV)
D2d E 2S4 C2 2C2' 2σd 90° twist
allen

tetrasvovltetranitrid

diboran(4) (exciteret tilstand)
D3d E 2C3 3C2 i 2S6d 60° twist
ethan (forskudt rotamer)

dicobaltoktacarbonyl (ikke-bridged isomer)

cyclohexan stolkonformation
D4d E 2S8 2C4 2S83 C2 4C2' 4σd 45° twist
svovl (kronekonformation af S8)

dimangan decacarbonyl (forskudt rotamer)

oktafluoroxenat-ion (idealiseret geometri)
D5d E 2C5 2C52 5C2 i 2S103 2S10d 36° twist
ferrocen (forskudt rotamer)
Ruthenocen (forskudt )
fullerid ion
S4 E 2S4 C2
1,2,3,4-tetrafluorospiropentan (meso isomer)[7]
tetramethyl-cot
bis(dth)kobber(I)
Td E 8C3 3C2 6S4d tetrahedral
methan

fosforpentoxid

adamantan
Th E 4C3 4C32 i 3C2 4S6 4S65h pyritohedron
[Fe(C5H5N)6]2+
[Th(NO3)6]2-
Fe(H2O)6
Oh E 8C3 6C2 6C4 3C2 i 6S4 8S6hd oktahedral eller kubisk
svovlhexafluorid

molybdenhexacarbonyl

cubane
I E 12C5 12C52 20C3 15C2 kiralt ikosahedral eller dodekahedral
Rhinovirus
snub dodekahedron
human poliovirus
Ih E 12C5 12C52 20C3 15C2 i 12S10 12S103 20S6 15σ ikosahedral eller dodekahedral
Buckminsterfulleren

dodekaborat-anion

dodekahedran
  1. ^ Quantum Chemistry, 3rd ed. John P. Lowe, Kirk Peterson ISBN 0-12-457551-X
  2. ^ Physical Chemistry: A Molecular Approach by Donald A. McQuarrie, John D. Simon ISBN 0-935702-99-7
  3. ^ The chemical bond, 2nd ed. J.N. Murrell, S.F.A. Kettle, J.M. Tedder ISBN 0-471-90760-X
  4. ^ Physical Chemistry, 8th ed. P.W. Atkins and J. de Paula, W.H. Freeman, 2006 ISBN 0-7167-8759-8, chap.12
  5. ^ G. L. Miessler and D. A. Tarr Inorganic Chemistry, 2nd ed. Pearson, Prentice Hall, 1998 ISBN 0-13-841891-8, chap.4.
  6. ^ Miessler, Gary L.; Tarr, Donald A. (1999). "Character tables (all except D7h)". Inorganic Chemistry (2nd udgave). Prentice-Hall. s. 621-630. ISBN 0-13-841891-8.
  7. ^ Housecroft, C. E.; Sharpe, A. G. (2008). Inorganic Chemistry (3rd ed.). Prentice Hall. pp. 111–112. ISBN 978-0-13-175553-6.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]