Filip Vilhelm af Pfalz
Filip Wilhelm af Pfalz-Neuburg, kurfyrste af Pfalz-Neuburg 1685, (24 november 1615 - 2 september 1690), søn af Wolfgang Wilhelm af Pfalz-Neuburg og Magdalena af Bayern (datter af Vilhelm V af Bayern og slægtning til kong Christian 2. af Danmark, Norge og Sverige). Han blev senere kurfyrste af Pfalz.
Ægteskaber
[redigér | rediger kildetekst]Han giftede sig to gange; først til prinsesse Anna Katarina Konstantia Vasa, datter af kong Sigismund III af Polen og Konstantia af Steiermark. Parret havde en søn, der døde ved fødslen. Anna Katarina Konstantia selv døde i 1651.
I 1653 blev Filip Wilhelm gift med Elisabeth Amalie af Hessen-Darmstadt, med hvem han havde 17 børn, herunder de næste to kurfyrster, men også kurfyrsten-ærkebiskop Franz Ludwig von Pfalz-Neuburg.
Børn
[redigér | rediger kildetekst]Han havde 17 børn, blandt andet:
- Johan Vilhelm af Pfalz kurfyrste 1690-1716
- Karl III Filip af Pfalz kurfyrste 1716-1742
- Eleonora af Pfalz-Neuburg, 1655-1720, tysk-romersk kejserinde
- Maria Sofia af Neuburg, 1666-1699, dronning af Portugal
- Maria Anna af Neuburg, 1667-1740, dronning af Spanien
- Dorothea Sofia af Neuburg, 1670-1748, hertuginde af Parma
- Hedvig Elisabeth Amalia af Pfalz-Neuburg, født 1673, død 1722. Gift med Jakob Sobieski (son af Polens kong Jan Sobieski)