Spring til indhold

Renault Clio IV

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Renault Clio IV
Renault Clio (2012−)
Produktion
ProducentRenault
ModelClio
Produktionsår2012−
Karrosseri og platform
TypeMinibil
Karrosseriformer5-dørs hatchback
5-dørs stationcar
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
(2012)[1]
BeslægtedeRenault Captur
Renault ZOE
Drivlinje
MotorerBenzin:
0,9−1,6 liter (48−201 kW)
Diesel:
1,5 liter (55−66 kW)
Gearkasse5- og 6-trins manuel
6-trins dobbeltkoblingsgearkasse
Dimensioner og vægt
Akselafstand2589 mm
Længde4062 mm
Bredde1731 mm
Højde1448 mm
Egenvægt1055−1146 kg
Kronologi
ForgængerRenault Clio III

Renault Clio IV (type X98) er den fjerde modelgeneration af minibilen Clio fra Renault.

Modelhistorie

[redigér | rediger kildetekst]

Fjerde generation af Clio (type X98) fejrede sin premiere på Paris Motor Show i slutningen af september 2012 og kom ud til forhandlerne den 10. november 2012.

Bilen blev præsenteret som femdørs hatchback, mens stationcarudgaven Grandtour fulgte i marts 2013. For første gang findes Clio ikke længere med tre døre.[2] Modellen er bygget på en modificeret udgave af Renault-Nissans platform "B", som i sin oprindelige form blev benyttet til begge forgængerne.

Motorprogrammet omfatter den nyudviklede trecylindrede turbobenzinmotor på 0,9 liter med 66 kW (90 hk), som i Energy-udgaven med start/stop-system og energigenvinding har et benzinforbrug på 4,5 liter pr. 100 km. Derudover findes Clio IV fortsat med den firecylindrede 1,2-litersmotor med nu 54 kW (73 hk).

I foråret 2013 tilkom modellen TCe 120, hvis firecylindrede turbomotor yder 88 kW (120 hk), har et maksimalt drejningsmoment på 190 Nm og er kombineret med dobbeltkoblingsgearkasse. Dieselprogrammet omfatter den fra forgængeren kendte 1,5 dCi-motor i modificerede versioner med 55 kW (75 hk) og 66 kW (90 hk). Begge varianter er udstyret med femtrins manuel gearkasse.

Hele motorprogrammet i Clio IV opfylder Euro6-normen.

En elektromotor med 65 kW (88 hk) har siden slutningen af 2012 gjort tjeneste i søstermodellen Renault ZOE.

Model Cylindre Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
0.9 TCe 90 3 898 66 (90) / 5250 135 / 2500 − 5200 H4Bt 400 12,2 177 10/2012 −
1.2 16V 65 4 1149 48 (65) / 5500 105 / 4250 D4F 15,7 167 5/2014 −
1.2 16V 75 4 1149 54 (73) / 5500 107 / 4250 D4F 740 14,5 167 10/2012 −
1.2 TCe 120 4 1197 88 (120) / 4900 190 / 2000 H5Ft 9,9 199 3/2013 –
1.6 Turbo R.S. EDC 4 1618 147 (200) / 6000 240 / 1750 M5M 6,7 230 3/2013 –
1.6 Turbo R.S. EDC Trophy 4 1618 162 (220) / 6050 280 / 1750 M5M 6,6 235 1/2016 −
R.S.16 4 1998 201 (273) / 5500 360 / 3000 F4R 5,8 255 1/2016 −
Dieselmotorer
1.5 dCi 75 4 1461 55 (75) / 4000 200 / 1750 K9K 612 14,3 168 11/2012 −
1.5 dCi 90 4 1461 66 (90) / 4000 220 / 1750 K9K 608 12,0 181 11/2012 −

Clio Renault Sport

[redigér | rediger kildetekst]
Renault Clio R.S. (2013−)

Siden foråret 2013 kan der på basis af den fjerde Clio-generation igen leveres en sportsversion (Clio Renault Sport 200 EDC), som blev præsenteret på Paris Motor Show i september 2012. Den nye model er udstyret med en 1,6-liters turbobenzinmotor med 147 kW (200 hk) i kombination med en sekstrins dobbeltkoblingsgearkasse. Normforbruget er i forhold til forgængeren faldet med to liter og ligger nu på 6,2 liter pr. 100 km, hvorimod drejningsmomentet er steget med 24 Nm og nu ligger på 240 Nm ved 1750 omdr./min.

Med en såkaldt Cup-undervogn er Clio i forhold til standardmodellen sænket fem millimeter. Modellen findes udelukkende som femdørs.[3]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]