Sankt Knuds Skole (Aarhus)
Sankt Knuds Skole | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Fri grundskole |
Sted | Aarhus, Danmark |
Grundlagt | 1873 |
Grundlægger | Augustin Sträter |
Skoleleder | Tina Kruse |
Elever | 430 (2024) |
Klassetrin | 0.-10. |
Eksterne henvisninger | |
www.sktknudsskole.dk | |
CVR-nummer | 52417813 |
Oversigtskort | |
- For alternative betydninger, se Sankt Knuds Skole. (Se også artikler, som begynder med Sankt Knuds Skole)
Sankt Knuds Skole (eller Skt. Knuds Skole) er en fri grundskole på Ryesgade midt i Aarhus, hvis fundament bygger på det katolsk-kristne livs- og menneskesyn. Skolen består af børnehaveklasser til og med 10. klassetrin med i alt cirka 430 elever (pr. 2024). 20% af eleverne er katolikker. Der er cirka 60 lærere og andet personale ansat på skolen. Skt. Knuds Skoles skolefritidsordning (kaldet Asgård) tilbydes skolens elever 0. – 4. klasse.
Skolen er medlem af Foreningen af Katolske Skoler i Danmark.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Skt Knuds Skole blev etableret i 1873 af Pater Augustin Sträter i ejendommen Fredensgade 22, da Jesu Selskab i april forinden på en konference i København besluttede at grundlægge en katolsk menighed i Aarhus, der på daværende tidspunkt kun havde en enkel katolik blandt 20.000 indbyggere. Skolen er navngivet efter Knud den Hellige, som var konge i Danmark i perioden 1080-86 og Danmarks værnehelgen. Skolen fejrer sin fødselsdag hvert år den 19. april, som netop er dagen, Knud den Helliges jordiske rester i år 1100 blev lagt i et skrin og anbragt i alteret i Sankt Knuds Kirke i Odense.
Skolen startede ud med byens eneste katolik (tysk skrædder) og dennes to børn, men antallet var i 1875 vokset til 36 elever og pater Sträter og pater Feldmann ikke længere kunne overkomme undervisningen. Undervisningen af pigerne og de små drenge blev derfor overtaget af Skt. Joseph-Søstrene fra Odense. I 1875 blev skolen flyttet ind i menighedens nye hus på Ryesgade 24, hvor den siden har haft til huse.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Sankt Knuds Skoles hjemmeside
- Sankt Knuds Skole på aarhuswiki.dk