Spring til indhold

Torup slot

Koordinater: 55°33′55″N 13°12′31″Ø / 55.56528°N 13.20861°Ø / 55.56528; 13.20861
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Torup Slot)
Torup slot set fra vest
Torup slot set fra nord
Torup slot (Skåne län)
Torup slot
Torup slot
Torup slots beliggenhed
For alternative betydninger, se Torup. (Se også artikler, som begynder med Torup)

Torup (før 1658 dansk: Torup slot) er et slot i Bare herred i Skåne i Sverige. Torup er et af Nordens bedst bevarede middelalderslotte.

Gørvel Fadersdotter (Sparre), som var enke efter rigsråd Truid Gregersen Ulfstand, lod den nuværende slotsbygning opføre i 1500-tallet ved overgangen mellem middelalderen og renæssancen. Borgen er opført i røde teglsten på et fundament af egestolper i en sø. Det er en klassisk forsvarsborg med skydeskår, skytteloft og voldgrave.

Siden kom Torup Slot til slægten Grubbe. Under Sivert Grubbe (1566-1636) blev Torup ofte besøgt af Christian IV. Borgen blev kraftig moderniseret. Kongen lod på Kirstine Munks anmodning sine soldater opdæmme en sø, der omgav slottet til 1775. I 1647 blev Torup købt af Corfitz Ulfeldt. Han var gift med Christian IV's datter Leonora Christine. Han gik senere i tjeneste hos den svenske konge efter at være flygtet fra København, hvorfra han bragte sig i sikkerhed for anslag fra Frederik III. Slottet blev taget fra ham i 1660, men i 1735 tilbagegivet til hans dattersøn Jochum Beck.

Siden 1970 har slottet Torup med slotspark og den omkringliggende bøgeskov været ejet af Malmø kommune. Der er offentlig adgang til slotsparken.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

55°33′55″N 13°12′31″Ø / 55.56528°N 13.20861°Ø / 55.56528; 13.20861

Spire
Denne artikel om et svensk bygningsværk og/eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.