Spring til indhold

Viby Gymnasium

Koordinater: 56°6′47.12″N 10°9′7.03″Ø / 56.1130889°N 10.1519528°Ø / 56.1130889; 10.1519528
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Viby Gymnasium og HF)
Ikke at forveksle med HTX i Viby, som er del af Aarhus Gymnasium.
Viby Gymnasium
Hovedindgangen til Viby Gymnasium i 2022.
Generelle informationer
TypeGymnasium
StedViby, Aarhus, Danmark
Grundlagt1965; 59 år siden (1965)
ArkitektJørgen Stærmose
Tidligere navnViby Amtsgymnasium
RektorLone Sandholdt Jacobsen
Eleverca. 750 (2017)
Eksterne henvisninger
www.vibygym.dk
CVR-nummer29553807 Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Viby Gymnasium ligger i Aarhus
Viby Gymnasium
Viby Gymnasium
Viby Gymnasium i Aarhus

56°6′47.12″N 10°9′7.03″Ø / 56.1130889°N 10.1519528°Ø / 56.1130889; 10.1519528

Viby Gymnasium, tidligere Viby Amtsgymnasium, er grundlagt i 1965, og er dermed Aarhus fjerde gymnasium. Gymnasiet var landets første Amtsgymnasium. Gymnasiet udbyder i dag både den treårige studentereksamen (STX) og den toårige højere forberedelseseksamen (HF).

Skolens rektorer

[redigér | rediger kildetekst]
  • Jens Ahm (1965-1975)
  • Erik Jensen (1975-1989)
  • Åge Weigelt (1989-2012)
  • Lone Sandholdt Jacobsen (2012-

Historie & arkitektur

[redigér | rediger kildetekst]

I løbet af 1960erne voksede antallet af gymnasieelever i Aarhus mere end forventet[1], og allerede før skolens bygninger var færdigopført, begyndte undervisningen af de første klasser i lånte lokale i på Rundhøjskolen i 1965. De kommende år voksede elevantallet, men bygningerne stod endnu ikke klar. I skoleåret 1965-66 var der omkring 100 elever, i skoleåret 1966-67 var der omkring 250.[2]

På grund af tidspresset i forbindelse med at få opført skolens bygninger, udskrev man ikke en arkitektkonkurrence som det ellers var normalt. Sognerådsformanden fra Viby, Arne Pedersen, kom med det forslag, at man kunne opføre skolen efter samme arkitekttegninger som skolerne i Odense (Mulernes Legatskole) og i Svendborg. Der blev således samtidigt opført tre identiske gymnasier. Mulernes Legatskole og Viby Gymnasium stod færdige i 1968, mens Svendborg Gymnasium kunne tage bygningerne i brug i 1969.

En finurlig detalje ved det parallelle byggeri på tre adresser er, at Svendborg Gymnasium ligger placeret på en skråning, hvilket ikke er tilfældet i Viby, hvor man før byggeriet måtte grave en kunstig bakke.

Viby gymnasiums bygninger blev officielt indviet onsdag den 6. november 1968 med en til lejligheden komponeret kantate af Finn Savery med tekst af Finn Methling. På dette tidspunkt har skolen over 500 elever.[3]

Arkitekten bag byggeriet er kongelig bygningsinspektør Jørgen Stærmose (1920-2007), der er kendt for sine store modernistiske byggerier såsom Rigshospitalet og Vollsmosekvarteret i Odense.[4] I Viby havde arkitekt og kongelig bygningsinspektør C.F. Møller tilsynet med byggeriet.[3] Den funktionalistiske byggestil kommer til udtryk i bygningens strømlinede facader præget af symmetri og gentagelser og det faktum, at både grundplan og belægninger stadig fungerer som tiltænkt i 2022. Som en del af funktionalismens idé, er der indtænkt lysindfald gennem store vinduespartier samt udgang til to symmetriske atriumgårde i bygningens midte.

I 1965 var det kutyme at skolens rektor og pedel også havde bolig på skolens område, så sydvest for selve skolen opførtes to parcelhuse i samme stil. Disse er senere inddraget til undervisning.

Gymnasiet i 1968

Der er senere tilføjet et nyt lærerværelse, en Science-fløj samt en hal til skolens bygninger.

Gymnasiet i 2022

Skolens kunstsamling omfatter i dag betydelige værker af kunstnere som Hans Christian Rylander (1939-2022), Thomas Bang (skulptur & installation/f. 1938), Mogens Gissel, Ib Gertsen m. flere.

Erik Lagoni Jakobsen opførte i årene 1968-1970 en farverig ”Abstrakt komposition” til en endevæg i Samlingssalen i størrelsen 15,75-3,20 m. Værket er dog siden dækket af en trappe, som blev opført i forbindelse med en større renovation af skolens Samlingssal.

SKFA-18365-67-AUD/001 – Works – eMuseum (kunst.dk)

Viby Gymnasium
Skulptur ved Viby Gymnasiums hovedindgang

Talentarbejde:

Viby Gymnasium deltager i samarbejdet Akademiet for Talentfulde Unge.[5]

Kendte tidligere ansatte og studerende ved Viby Gymnasium og HF

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1971: Ebbe Benedikt Rasmussen, rektor for det danske gymnasium Duborg-Skolen i Flensborg
  • ca. 1971: Steffen Brandt, musiker
  • ca. 1980: Peter Øvig Knudsen, journalist og forfatter
  • 1985: Henriette Kjær, politiker, MF og minister
  • ca. 1985: Flemming Povlsen, fodboldspiller
  • 1988 Marc Rieper, fodboldspiller
  • 1989: Jim Daus Hjernøe, musiker
  • 1989: Morten Wang, operasanger ved den Jyske opera
  • 1989: Anne Suppli, sanger, danser, performer
  • 1989: Ole Bækhøj, musiker og leder af Pierre Boulez Saal i Berlin
  • ca. 1995: Rune Tolsgaard, komiker, manuskriptforfatter og instruktør
  • 1999: Mette Dencker, parterapeut, coach og politiker, MF
  • Erik Jensen
  • Sune Gavnholt, badmintonspiller
  • Jens Kruse Mikkelsen, højesteretsdommer
  • Claus Thomsen, fodboldspiller
  • Karl William, sanger
  • The Cosmic Twins, musikgruppe
  • Emma MacLean Sinclair, økonomisk næstforkvinde DGS 20/21
  • Karoline Dolmer, organisatorisk næstforkvinde DGS 20/21

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Viby Amtsgymnasium, 25-års jubilæumsskrift, 1990.
  2. ^ Amtsgymnasiet, Viby J. Årsberetning 1965/1966 og 1966/1967.
  3. ^ a b Amtsgymnasiet, Viby J. Årsberetning 1968/1969.
  4. ^ Arkitektens arv | fyens.dk
  5. ^ Samarbejds skoler på atumidt.dk hentet 5. november 2022