Spring til indhold

Wi-Fi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Wifi)
OSI-modellen med kendte protokoller.
De anvendes bl.a. på datanettene:
Fastnet og trådløst: WAN (f.eks. internettet), MAN, LAN, PAN.
Kun trådløst: IPN, WMAN, WLAN, WPAN (f.eks. Bluetooth).
Lag Lagnavn IP bårne/relaterede (har RFC)
7 Program HTTP, SMTP, POP3, IMAP, FTP, DNS, DHCP...
6 Præsentation AFP...
5 Session RPC, NetBIOS...
4 Transport TCP, UDP, RTP...
3 Netværk IP: (IPv4, IPv6), ICMP, IGMP, ARP...
2 Datalink Ethernet, HDLC, V.42bis, V.42(LAPM), V.44...
1 Fysisk V.34, V.90, ADSL, 802.11 Wi-Fi, WiMAX...
Wi-Fi (IEEE 802.11) generationer
Generation IEEE
standard 		Vedtaget Forbindelses-
hastigheder
(Mbit/s) 		Frekvens-
bånd
(GHz)
Wi-Fi 8[1] 802.11bn (2028?) op til 100.000 2.4, 5, 6
Wi-Fi 7 802.11be (2024) 1376–46120 2.4, 5, 6
Wi-Fi 6E 802.11ax 2020 574–9608[2] 6[a]
Wi-Fi 6 2019 2.4, 5
Wi-Fi 5 802.11ac 2014 433–6933 5[b]
Wi-Fi 4 802.11n 2008 72–600 2.4, 5
(Wi-Fi 3)* 802.11g 2003 6–54 2.4
(Wi-Fi 2)* 802.11a 1999 5
(Wi-Fi 1)* 802.11b 1999 1–11 2.4
(Wi-Fi 0)* 802.11 1997 1–2 2.4
*Wi‑Fi 0, 1, 2, and 3 er navngivet med tilbagevirkende kraft.
De findes ikke i den officielle nomenklatur.[3][4][5]

Wi-Fi (eller WiFi, Wifi, wifi), er et sæt standarder for trådløse datanet (f.eks. WLAN) baseret på IEEE 802.11-specifikationerne.

Wi-Fi-certificerede produkter kan benytte det officielle Wi-Fi logo, der indikerer at produktet kan fungere sammen med andre produkter, der ligeledes er Wi-Fi certificerede. En Wi-Fi-certificering gives af Wi-Fi Alliance, der bl.a. står for tests af Wi-Fi produkter.

Primært hardware-egenskaber

[redigér | rediger kildetekst]

Wi-Fi hovedstandarder

[redigér | rediger kildetekst]

De mest kendte officielle wifi-standarder i IEEE 802.11-familien er:

  • IEEE 802.11g (2,4 GHz ISM-bånd, Wi-Fi), op til 54 Mbit/s, effektivt max. 15-25 Mbit/s (802.11g udstyr kan som regel også fungere som 802.11b).
  • IEEE 802.11b (2,4 GHz, Wi-Fi), op til 11 Mbit/s, effektivt max. 3-5 Mbit/s.
  • IEEE 802.11a (5,5 GHz Hyperlan-bånd (UNII-bånd), Wi-Fi5), op til 54 Mbit/s, effektivt max. 15-25 Mbit/s.
  • IEEE 802.11n med MIMO (Multiple Input Multiple Output antennas)
  • IEEE 802.11ac wave 1 (kun 5GHz)[6]
  • IEEE 802.11ac wave 2 (kun 5GHz) - har MU-MIMO; multi-user-MIMO understøttelse.[6][7][8]
  • IEEE 802.11ax-2021 (Wi-Fi 6) - beregnet til alt mellem 1 GHz og 7,125 GHz hvis anvendelse er godkendt - i fx EU 2,4GHz (Wi-Fi 6), 5GHz (Wi-Fi 6) og 6GHz (Wi-Fi 6E).

Proprietær standard

[redigér | rediger kildetekst]
  • Atheros SuperG (2,4 GHz), op til 108 Mbit/s, effektivt max. 30-50 Mbit/s (som regel kan SuperG-udstyr også fungere som IEEE 802.11g).

Typisk ekstra hardware egenskaber

[redigér | rediger kildetekst]
  • WPA, WPA-PSK
  • WPA2, IEEE 802.11i
  • WEP
  • IEEE 802.11e[9] QoS
  • IEEE 802.11i (sikkerhed)
  • Wi-Fi Direct-mulighed
  • Basisstationsmulighed
  • Radioantenne-diversitet – har 2 antenner, hvoraf den bedste automatisk vælges ved modtagelse. Formålet er undgåelse af destruktiv interferens. Langt de fleste wlan-netkort og basisstationer har denne egenskab, dog ikke når kun én ekstern antenne anvendes.
  • MIMO – intelligent benyttelse af mindst 3 antenner. Giver drastisk øget dækning/QoS. De mindst 3 antenner fases sammen og med hver deres sendeeffekt under sending. Formålet er at antennerne med sendere/modtagere tilsammen sørger for at signalet kun modtages fra/sendes i en kegleretning og dermed dæmper uønskede signaler i andre retninger. MIMO er en videreudvikling af radioantenne-diversity. MIMO er en del af IEEE 802.11n.
  • TPC – aktiv sendeeffektskontrol (eng. Transmit Power Control) til én antenne. TPC anvendtes første gang med IEEE 802.11a. MIMO indbefatter TPC funktionen.
  • WMM-SA, APSD – (eng. WMM-scheduled access, automatic power save delivery). Denne teknologi mindsker energiforbruget drastisk. IP-telefoner (inkl. Skype) og PDAer får f.eks. væsentlig længere batteribrugstid.
  • PoE, PoE+ - Betyder Power over Ethernet eller Strøm over Ethernet, altså at ethernet kablet udover data transmission også bruges til at levere strøm til den enhed, som der er forbundet via kablet. Enheden der er forbundet til kablet skal dog understøtte PoE, før end den kan modtage strøm gennem ethernet kablet.

Wi-Fi kanaler og frekvenser

[redigér | rediger kildetekst]

Tilladte Wi-Fi frekvenser i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]
Navn Frekvens i MHz Maks sende-
styrke i mW 		Tilladt
fra 		Specielle lovkrav
Start Slut Antal kanaler
Wi-Fi 4,6,7 2.400 2.483 4x20 2x40 100 1999-09-07
Wi-Fi 4,5,6,7 5.150 5.250 4x20 2x40 1x80 1x160 200 1999-09-07
Wi-Fi 4,5,6,7 5.250 5.350 4x20 2x40 1x80 200 2000-03-30 DFS
Wi-Fi 4,5,6,7 5.470 5.725 11x20 5x40 2x80 1x160 1.000 2002-12-10 DFS, TPC for mere end 500mW
DSRC og BFWA 5.725 5.875 Må ikke bruges til Wi-Fi.[10][11][12]
Wi-Fi 6E, 7 5.945 6.425 24x20 12x40 6x80 3x160 1x320 200 2021-12-01 Maks 25 mW udendørs[13][14][15]
WiGig 57.000 66.000 4 kanaler af 2.160 MHz 10.000 2009-11-27 Må ikke bruges udendørs

Kanalvalg for 2,4 GHz

[redigér | rediger kildetekst]

I 2,4 GHz frekvensområdet er det muligt at vælge kanaler der delvis overlapper. Dette bør undgås, da det giver meget ringere performance end hvis man blot valgte den samme kanal.

I hele verden, undtagen Nordamerika og dele af Mellemamerika, kan man bruge kanal 1-13, hvilket betyder at man kan have 4 ikke overlappende kanaler, hvis man stopper med at understøtte 802.11b. Dog skal man være opmærksom på at en del udstyr ikke fungere på kanal 13. Man skal derfor kun bruge kanal 13 til ekstra kapacitet, og sikre at der er et andet accesspoint der kan nå de klienter der ikke understøtter kanal 13.

Kanalvalg for 5 GHz

[redigér | rediger kildetekst]

I 5 GHz frekvensområdet overlapper kanaler kun når en bredere kanal indeholder den mindre kanal. Private kan fint bruge 160 og 80 MHz kanaler, mens installationer med mange brugere og accesspoints anbefales at bruge 40 MHz kanaler.

80%

Kanalerne fra 52 og opefter kræver DFS. Hvilket betyder at access-pointet skal vente i et minut før det må benyttet kanalen. Hvis access-pointet under drift eller opstart opdager at kanalen bliver brugt af en radar, må det ikke bruge kanalen i 10 minutter. Specielt for kanal 120, 124 og 128, som bliver brugt til vejr-radar, skal access-pointet venter i 10 minutter under opstart, og skal være ekstra følsomt. I praktisk betyder det at disse kanaler ikke kan bruges i Danmark, da access-pointet leverandørerne har valg at ikke at understøtte kanalerne.[16]

Kanalvalg for 6 GHz

[redigér | rediger kildetekst]

I 6 GHz frekvensområdet overlapper kanaler kun når en bredere kanal indeholder den mindre kanal. Private kan fint bruge 320 og 160 MHz kanaler, mens installationer med mange brugere og accesspoints anbefales at bruge 80 eller 40 MHz kanaler.

80%

Primært software-egenskaber

[redigér | rediger kildetekst]

Af primært software egenskaber er der:

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Wi-Fi 6E er industrinavnet som identificerer Wi-Fi enheder som arbejder i 6 GHz. Wi-Fi 6E tilbyder Wi-Fi 6 egenskaber og udvider dem til at omfatte 6 GHz båndet.
  2. ^ 802.11ac specificerer kun anvendelse i 5 GHz båndet. Anvendelse i 2.4 GHz båndet er specificeret af 802.11n.

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Nov 13, 2024, pcworld.com: Meet Wi-Fi 8, which will trade speed for a more reliable experience Wi-Fi 7 will remain until 2028, when Wi-Fi 8 is expected to take over, backup Citat: "...Wi-Fi 8, known right now as IEEE 802.11bn Ultra High Reliability, still remains years away...The key phrase that you should think of in the context of Wi-Fi 8? Not peak throughput, but effective throughput...According to MediaTek, the actual peak throughput in a “clean,” or laboratory, environment is just 80 percent or so of the hypothetical peak throughput, and actual, real-world results can be far less...With Wi-Fi 8, the emphasis now appears to be on improving the overall user experience first and foremost..."
  2. ^ "MCS table (updated with 80211ax data rates)". semfionetworks.com.
  3. ^ Kastrenakes, Jacob (2018-10-03). "Wi-Fi Now Has Version Numbers, and Wi-Fi 6 Comes Out Next Year". The Verge. Hentet 2019-05-02.
  4. ^ Phillips, Gavin (18. januar 2021). "The Most Common Wi-Fi Standards and Types, Explained". MUO - Make Use Of. Arkiveret fra originalen 11. november 2021. Hentet 9. november 2021.
  5. ^ "Wi-Fi Generation Numbering". ElectronicsNotes. Arkiveret fra originalen 11. november 2021. Hentet 10. november 2021.
  6. ^ a b xirrus.com: 802.11AC Wave 2 A Xirrus white paper: Citat: "...802.11ac has entered the commercial market in two distinct phases, dubbed Wave 1 and Wave 2...", backup
  7. ^ Jun 15, 2015, tomsguide.com: What is MU-MIMO?
  8. ^ 18 October 2017, smallnetbuilder.com: Why You Don't Need MU-MIMO
  9. ^ 5. oktober 2005, pcworld.dk: Quality of Service klar til WLAN
  10. ^ "Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v."
  11. ^ "Dansk radiogrænsefladefor radioanlæg til lokale datanetværk i frekvensbåndet 5 - 6 GHz" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 11. februar 2018. Hentet 11. februar 2018.
  12. ^ "Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr. 00 063 for laveffekts radioanlæg til lokale datanet (MGWS/RLAN) i frekvensbåndet 57-66 GHz" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 11. februar 2018. Hentet 11. februar 2018.
  13. ^ Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. BEK nr 1020 af 26/05/2021
  14. ^ Bekendtgørelse om radiogrænseflader BEK nr 1021 af 26/05/2021
  15. ^ ECC/DEC/(20)01 af 20. november 2020
  16. ^ "Unlicensed 5GHz Wi-Fi Spectrum in the UK" (PDF).
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Wi-Fi&oldid=11910478"