Wikipedia:Ugens artikel/Uge 10, 2012

Radering er en tryktype, hvor klicheen ætses af stærk syre eller anden substans på de ubeskyttede dele af en metaloverflade. Raderingsteknikken er ved siden af stik den vigtigste teknik, der har været brugt til fremstilling af kunsttryk, og teknikken bruges stadig i vid udstrækning.

I ren radering dækkes en plade af kobber, zink eller stål med en voksagtig grunding, der er modstandsdygtig overfor syre. Kunstneren skraber så grundingen af med en spids raderingsnål dér, hvor han ønsker en linje skal være synlig i det færdige arbejde, og blotter på den måde delvist det bare metal. Derpå dyppes pladen i et syrebad, hvor syren "bider" ind i metallet dér, hvor metaloverfladen er blottet, og efterlader forsænkede linjer i pladen.

Ætsning som trykketeknik menes at være opfundet af Daniel Hopfer i begyndelsen af det 16. århundrede. Hopfer brugte metoden til fremstilling af tryk, idet han brugte jernplader, af hvilke mange eksisterer endnu. Det 17. århundrede var raderingskunstens storhedstid med blandt andet Rembrandt, mens blandt andet Daniel Chodowiecki og William Blake senere har udtrykt sig kunstnerisk med raderinger. (Læs mere..)