Zenata
| Zenata Iznaten, Zenata, Zanata | |
|---|---|
 | |
| Områder med store befolkninger | |
| Maghreb Algeriet | |
| Etnografi | |
| Sprog | Zenati (berbiske sprog) |
| Religion | Islam |
Zenata (berbisk Iznaten; Arabisk: زناتة) er en gruppe af berberstammer, historisk set en af de største berbersammenslutninger sammen med Sanhaja og Masmuda.[1][2] Deres livsstil var enten nomadisk[3][4] eller semi-nomadisk.[5]
Samfund
[redigér | rediger kildetekst]Det 14. århundredes historiograf Ibn Khaldun fortalte, at Zenata var opdelt i tre store stammer: Jarawa, Maghrawa og Banu Ifran. De besatte tidligere en stor del af Maghreb og blev fordrevet mod syd og vest i konflikter med de mere magtfulde Kutama og Houara.
Zenata gik ind for islam tidligt i det 7. århundrede. Mens andre berberstammer fortsatte med at modstå Umayyade-kalifatets erobringer langt ind i det 8. århundrede, blev Zenata hurtigt islamiseret, og dannede også et væsentligt kontingent i den efterfølgende muslimske erobring af Spanien.[1]
Sprog
[redigér | rediger kildetekst]Som berbere var Zenatas sprog et af de berbiske sprog. Ibn Khaldun skrev, at deres dialekt var adskilt fra andre berbiske dialekter.[6] Den franske lingvist Edmond Destaing foreslog i 1915 "Zenati" som en løs undergruppe inden for de nordlige berberiske sprog, herunder Rifsk berbisk i det nordøstlige Marokko og Shawiya berbisk i det nordøstlige Algeriet.[7]
Politisk historie
[redigér | rediger kildetekst]Før de arabiske erobringer spændte Zenata mellem det nuværende Tunesien og Tripolitanien i det nuværende Libyen, før de bevægede sig støt mod vest, hvor de slog sig ned i det vestlige Algeriet nær Tiaret og Tlemcen, mens nogle af dem flyttede endnu længere mod vest til Marokko.[1] De dominerede politikken i det vestlige Maghreb (Marokko og det vestlige Algeriet) i to forskellige perioder: i det 10. århundrede, under idrisidernes tilbagegang, som fuldmægtige for enten de fatimide kalifferne eller Córdoba-kalifatet, og i det 13. 16. århundrede med opkomsten af Zayyanid-dynastiet i Algeriet og Marinider og Wattasider i Marokko, alle fra Zenata-stammer.[6] I dag antages de fleste af berberne i Rif -regionen at være af Zenata-herkomst. [1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Ilahiane, Hsain (2006). Historical Dictionary of the Berbers (Imazighen). Scarecrow Press. s. 91-92, 145. ISBN 9780810864900.
- ^ Nelson, Harold D. (1985). Morocco, a country study. Area handbook series. Washington, D.C.: The American University. s. 14.
- ^ Ilahiane, Hsain (2004). Ethnicities, Community Making, and Agrarian Change: The Political Ecology of a Moroccan Oasis (engelsk). University Press of America. s. 44. ISBN 9780761828761.
- ^ Wright, John (2012). A History of Libya (engelsk). Hurst. s. 48. ISBN 9781849042277.
- ^ Romey, Alain (1998). Perception de la limite et de la frontière au Maghreb de l'Antiquité à la contemporanéité nomade (PDF) (fransk). Cahiers de la Méditerranée. s. 29-38.
- ^ a b Hamès, C. (2012). "Zanāta". I Bearman, P. (red.). Encyclopaedia of Islam, Second Edition. Brill.
- ^ Edmond Destaing, "Essai de classification des dialectes berbères du Maroc Arkiveret e. september 2011, hos Wayback Machine", Etudes et Documents Berbères 19-20, 2001-2002 (1915). Edmond Destaing, "Note sur la conjugaison des verbes de forme C1eC2", Mémoires de la Société Linguistique de Paris, 22 (1920/3), pp. 139-148
- Rachid Bellil, Université d'Alger. "Les Zénètes du Gourara d'hier à aujourd'hui (Sahara Zenatas)". Arkiveret fra originalen 25. maj 2016. Hentet 9. december 2012.
- Norman Roth (1994). Jews, Visigoths, and Muslims in Medieval Spain: Cooperation and Conflict. ISBN 9004099719. Hentet 9. december 2012.