L.A. Ring

L.A. Ring var en dansk maler. Da Laurits Andersen i 1881 tog navn efter sin fødeby i Sydsjælland, var det en gestus, der kendetegnede hele hans virke.

De mennesker og det landskab, Ring var rundet af, blev et blivende tema i hans kunst, samtidig med at han erkendelsesmæssigt præcist og med nådesløs malerisk realisme konfronterede landbefolkningens "gammeltliv" med en ny tids disharmoniske bevidsthedsformer og sociale udfordringer. Splittelsen hos Ring mellem tradition og modernitet prægede såvel liv som værk.

L.A. Ring flyttede rundt mellem forskellige adresser på Sjælland: Næstved, Karrebæksminde, Frederiksværk, Baldersbrønde og Sankt Jørgensbjerg ved Roskilde (fra 1914), hvis landskaber spejles i hans motivverden. Han blev malersvend i 1872 og besøgte periodevis Kunstakademiet (1875-77, 1884-85) og Kunstnernes Frie Studieskoler (1886), suppleret med studierejser til Tyskland, Belgien, Holland, Frankrig og Italien i perioden 1889-1900. I begyndelsen af 1880'erne delte han en tid atelier med H.A. Brendekilde, som han malede med i Rågelunde på Fyn.

Rings kunst er kendetegnet ved modsætningsstemninger. Hans værk ligger i forlængelse af den danske guldaldertradition med J.Th. Lundbye og Vilhelm Kyhn, men er tillige et radikalt brud med denne tradition.

Inspireret af forfatteren J.P. Jacobsen, det moderne gennembruds brandesianisme og den internationale socialisme blev Ring ateist. Hans maleri fra 1880'erne fastholdt i realismens form en social indignation, mens han i 1890'erne parrede realisme og symbolisme i bl.a. dødemotiver som Aften. Den gamle kone og døden (1887, Statens Museum for Kunst).

Kendte genremotiver findes i Rings interiør- og landskabsmaleri, men genremaler blev han aldrig. Stiltræk fra J.-F. Millet, Jules Bastien-Lepage, J.F. Raffaëlli, Puvis de Chavannes og Paul Gauguin findes i hans kunst, der ofte viser overraskende beskæringer, diagonale kompositioner og en stor præcision i detaljen.

Omkring år 1900 skabte han sine mest distinkte figur- og landskabsbilleder som fx I havedøren (1897, Statens Museum for Kunst), I juni måned. Kunstnerens hustru puster til en frøparasol. Frederiksværk (1899, Nasjonalgalleriet, Oslo) og Sommerdag ved Roskilde Fjord (1900, Randers Kunstmuseum; maleriet er optaget i Kulturkanon) samt Kalkemanden (1908, Statens Museum for Kunst).

Rings valørmaleri, inspireret af det ustadige danske vejrlig, afløstes af stærke lokalfarver, en ciseleret og emaljeret skarphed i gengivelsen af motivet, der forlener det med en stærk virkelighedskarakter og en dimension hinsides realiteten.

Det afspejler sig i ledemotiverne i hans store produktion: tærskel-oplevelsen mellem inde og ude, venten og opbrud, længsel og realitet, hvor mennesker skildres ved en dør, et vindue, en jernbanebom, fx Når toget ventes (1913, Statsministeriet).

L.A. Ring modtog Eckersbergs Medalje 1901 og Thorvaldsens Medalje 1906.