Asklepios

Asklepios er lægeguden i den græske mytologi, søn af Koronis og Apollon. Mens Koronis var svanger med Asklepios, var hun Apollon utro. Apollon fik sin søster Artemis til at dræbe hende, men reddede den ufødte Asklepios, der voksede op hos kentauren Cheiron. Sidenhen fik Asklepios flere børn, bl.a. Machaon og Podaleirios, lægerne i Iliaden, og Hygieia. I nogle myteversioner bliver Asklepios dræbt af Zeus' tordenkile, fordi han forsøgte at genoplive den døde Hippolytos — med uoverskuelige konsekvenser for skellet mellem udødelige og dødelige.

Det mest berømte kultsted for Asklepios lå i Epidauros. Hertil valfartede syge og gennemgik behandlinger, som guden foreskrev dem i drømme, mens de lå i helligdommens store sovesal; indskrifter beretter om mirakuløse helbredelser. De, der søgte helbredelse ved at ofre til Asklepios, efterlod ofte skulpturer eller modeller af de syge legemsdele i gudens tempel. I Epidauros fandtes Asklepios' grav, hvortil der var knyttet en slangekult, og det er et uafklaret spørgsmål, om man skal opfatte Asklepios som en chthonisk, dvs. underjordisk, gud eller som en helt. Den egyptiske lægegud Imhotep identificerede grækerne med Asklepios.

Billedfremstillinger af Asklepios kendes først fra midten af 400-tallet f.v.t.; især optræder han i attiske votivrelieffer. Han blev gerne skildret som en ældre mand med skæg, således også i guld- og elfenbensstatuen fra 300-tallet f.v.t. i templet i Epidauros (ikke bevaret), og han ses ofte støttet til en lang stav, som en slange snor sig om, en æskulapstav; denne er siden anvendt som symbol på lægekunsten. De fleste statuer af Asklepios er fra romersk tid.