Boris Pistorius

Pistorius kommer fra en socialdemokratisk familie. Hans mor var medlem af byrådet i Osnabrück fra 1972 til 1996 og var også medlem af Niedersachsens landdag fra 1978 til 1990. Pistorius selv blev medlem af SPD i 1976.

Efter at have fået sin studentereksamen på Ernst-Moritz-Arndt Gymnasium i Osnabrück blev Pistorius indkaldt til militærtjeneste i Bundeswehr i 1980. Derefter begyndte han at studere jura ved universitetet i Münster og ved Osnabrück universitet. Han studerede også et år ved Universidad Católica del Oeste i byen Angers i Frankrig.

Pistorius gik hurtigt ind i den politiske verden efter sin juridiske embedseksamen i 1987. Han arbejdede som politisk rådgiver for Niedersachsens socialdemokratiske indenrigsminister Gerhard Glogowski (f. 1943) i delstatsregeringen ledet af ministerpræsident Gerhard Schröder fra 1991 til 1995.

Pistorius var en del af byrådet i Osnabrück fra 1996 til 2013, og fra 1999 til 2002 fungerede han som viceborgmester. Han blev selv borgmester i 2013.

Efter delstatsvalget i Niedersachsen i 2013 blev Pistorius delstatsminister for indenrigspolitik og sport. I løbet af sin embedsperiode i delstatsregeringen fik Pistorius en særlig profil, kendt for sine hårde holdning mod islamistisk radikalisme, terrortrusler, organiseret kriminalitet og højreekstremisme.

Fra 2013 til 2017 var Pistorius desuden en af Niedersachsens repræsentanter i det tyske forbundsråd. I denne egenskab var han medlem af den tysk-russiske venskabsgruppe, der blev oprettet i samarbejde med det russiske føderationsråd. Han var også suppleant i den tyske delegation til NATO's Parlamentariske Forsamling, hvor han var en del af den politiske komité, dens underudvalg for NATO-partnerskaber og dens underudvalg for transatlantiske forbindelser.

I forhandlingerne om at danne en fjerde koalitionsregering under kansler Angela Merkels ledelse efter forbundsvalget i 2017 var Pistorius med i arbejdsgruppen om interne og juridiske anliggender, som blev ledet af Thomas de Maizière (f. 1954), Stephan Mayer (f. 1981) og Heiko Maas (f. 1966).

Ved SPD-ledervalget i 2019 var Pistorius kandidat til stillingen som partiets medformand sammen med Sachsens delstatsminister Petra Köpping (f. 1958). Köpping og Pistorius kom imidlertid kun på en femteplads med godt 14 procent af stemmerne.

I forhandlingerne om at danne en såkaldt trafiklys-koalition bestående af SPD, De Grønne og det liberale parti De Frie Demokrater (FDP) efter det tyske valg i 2021 ledede Pistorius sit partis delegation i arbejdsgruppen om migration og integration; formændene fra de øvrige partier var Luise Amtsberg (f. 1984) og Joachim Stamp (f. 1970).

Den 17. januar 2023 meddelte kansler Olaf Scholz, at Pistorius ville efterfølge Christine Lambrecht (f. 1965), som var trådt tilbage den 16. januar efter adskillige politiske bommerter som forsvarsminister. Udnævnelsen blev kritiseret, da det ville betyde, at man brød den kønsbalance, som forbundskansler Scholz ellers havde lovet ved regeringsdannelsen. En plausibel forklaring er, at mange mennesker, herunder folk i Bundeswehr, i den akutte europæiske sikkerhedskrise mente, at det var uansvarligt at udnævne nogen uden militær erfaring og i stedet udnævne en person udelukkende baseret på kompetence frem for at inddrage køn som en faktor.

I løbet af sit første år i embedet annoncerede Pistorius militærhjælp til en værdi af 2,7 mia. euro til Ukraine både i maj 2023 og 1 mia. euro i oktober 2023.

I juli 2024 advarede FDP-leder Christian Lindner Boris Pistorius om, at der ikke ville blive givet yderligere midler til militær modernisering ud over, hvad koalitionsregeringen allerede var blevet enige om. Det var Pistorius utilfreds med.

Lindner forsvarede beslutningen og fremhævede en særlig fond på 100 mia. euro, som var blevet stillet til rådighed for Pistorius til militær oprustning. Denne budgetmæssige tilbageholdenhed kom, da Den Internationale Valutafond (IMF) bemærkede, at Tysklands manglende offentlige infrastrukturinvesteringer påvirkede landets økonomiske vækst negativt.

I juli 2024 meddelte USA, at de havde til hensigt at udstationere langrækkende missiler i Tyskland begyndende i 2026. Amerikanske våben i Tyskland vil omfatte SM-6- og Tomahawk-krydsermissiler samt hypersoniske våben. USA's beslutning om at placere missiler i Tyskland har blevet sammenlignet med udsendelsen af Pershing II-raketter i Vesteuropa i 1980'erne. Beslutningen blev støttet af Boris Pistorius og forbundskansler Olaf Scholz, og den blev i høj grad set som Pistorius’ værk, hvor han tog lederskab à la forbundskansler Helmut Schmidt i 1970’erne og 1980’erne.

Kritikere af placeringen af placeringen af raketterne argumenterer med, at placeringen vil udløse et nyt våbenkapløb. Ifølge russiske militæranalytikere ville det være ekstremt vanskeligt at skelne mellem et konventionelt bevæbnet missil og et missil, der bærer et atomsprænghoved, og Rusland kunne reagere ved at indsætte langtrækkende atomraketter rettet mod Tyskland.

Pistorius har som forsvarsminister været en af de mest populære ministre i den ellers meget upopulære regering under Scholz’ lederskab. Derfor har der også været forlydender om, at Pistorius var på vej til at overtage lederskabet i SPD i stedet for Scholz. Selv har Pistorius generelt herom udtalt, at man aldrig i politik skal udelukke noget, og at den eneste post, som han med sikkerhed ikke ville overtage, er posten som pave. Omvendt har han også – især på det seneste – klart givet udtryk for, at han støtter Scholz som leder af SPD og som partiets kanslerkandidat, når der skal være nyvalg til Forbundsdagen i begyndelsen af 2025.

Boris Pistorius var i mange år gift med Sabine Pistorius, som han har to døtre med. Sabine Pistorus døde i 2015 af kræft.

• Olaf Scholz
• SPD