Carl Bosch, 27.8.1874-26.4.1940, tysk ingeniør og kemiker. Bosch opfandt i 1913 sammen med Fritz Haber en metode til fremstilling af ammoniak ud fra nitrogen og hydrogen ved meget højt tryk. Ammoniak, der benyttes i vid udstrækning i den kemiske industri, fremstilles hovedsagelig ved Haber-Bosch processen. Endvidere udviklede han tekniske metoder til fremstilling af urea (til plast og gødning), methanol (brændstof og opløsningsmiddel), methanal (til plast) og carbonhydrider (benzin). Bosch, der i 1930'erne var Tysklands førende kemiker, modtog nobelprisen i kemi i 1931 sammen med F. Bergius for opdagelse og videreudvikling af kemiske højtryksmetoder.
Carl Bosch
Faktaboks
Carl Bosch
- Født
- 27. august 1874
- Død
- 26. april 1940
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.