Faktaboks

Cho Nam-joo

Cho Nam-ju, 조남주

Født
15. november 1978, Seoul, Sydkorea

Cho Nam-joo er en koreansk forfatter og tidligere manuskriptforfatter til tv. Cho er bedst kendt for sin roman Kim Jiyoung, født 1982 (2016, på dansk i 2024).

Karriere

Cho færdiggjorde sin bachelor i samfundsfag på Ewha Womans University i Seoul, begyndte Cho som manuskriptforfatter på programmer vedrørende aktuelle og kulturelle forhold, herunder programmerne Producer’s Note (koreansk: PD수첩), Zero Complaint (koreansk: 불만제로) og Live This Morning (koreansk: 생방송오늘아침).

Efter fødslen af sit barn, forlod Cho arbejdet som manuskriptforfatter efter 10 år. Samtidig begyndte hun at fokusere på at skrive skønlitteratur. Hun udgav to romaner før hun slog igennem med sin bestseller Kim Jiyoung, født 1982 i 2016. Herefter har hun skrevet samt været medforfatter på otte bøger.

Kim Jiyoung, født 1982

Romanen Kim Jiyoung, født 1982 udkom på koreansk i 2016. Den har solgt over 1 million eksemplarer på koreansk og er blevet oversat til over 25 sprog, herunder dansk.

Romanen følger Kim Jiyoung og hendes mand. En dag begynder Jiyoung at opføre sig mærkeligt, og hendes mand prøver at få hende til at søge psykologhjælp. Romanen udfolder sig i en beskrivelse af Jiyoungs liv fra hendes tidlige barndom og opvækst til hendes oplevelser på arbejdsmarkedet og ægteskabet med Daehyun.

Gennem Jiyoungs ordinære liv som koreansk kvinde bliver der sat fokus på kvinders vanskeligheder i et ofte patriarkalsk koreansk samfund.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig